Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til fol-ketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret afofferets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser) (B 50), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. februar 2010.

Spørgsmål nr. 5 (B 50) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. februar2010 fra LGBT Danmark, jf. B 50 - bilag 5.”

Svar:

LGBT Danmark anfører i henvendelsen bl.a., at det er uheldigt, at ofrefor forbrydelser ikke i almindelighed skal spørges, om vedkommendemener, at der kunne være tale om en hadforbrydelse.Jeg kan i den anledning henvise til mine bemærkninger under 1. behand-lingen den 26. januar 2010 af beslutningsforslag nr. B 50. Som jeg i denforbindelse gav udtryk for, er det min opfattelse, at den politibetjent, sommodtager en anmeldelse, er fuldt ud i stand til på baggrund af alle sagensomstændigheder at vurdere, om det er relevant at spørge offeret, om dereventuelt kan være tale om en hadforbrydelse.Som det også blev fremhævet under 1. behandlingen, vil spørgsmål, somrefererer til anmelderens race, seksuelle orientering mv., efter omstæn-dighederne kunne opfattes som en irrelevant og stødende snagen i an-melderens rent private forhold. En ordning, hvorefter enhver anmelder afen forbrydelse automatisk skal spørges, om anmelderen mener, at der fo-religger en hadforbrydelse, ville derfor efter min opfattelse være bådeunødvendig og uhensigtsmæssig.Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget.