B 45 - 2009-10 - Bilag 5: Henvendelse af 13/9-10 fra Dansk Anti-Stalking Forening

Vedrørende det stillede forslag B45’Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ennærmere definition af forfølgelse og chikane i straffeloven, fjernelse af kravet om etpolititilhold, før forfølgelse eller chikane er strafbart, og indførelse af alternativestraffesanktioner’.I forlængelse af Justitsministeriets anmodning til Strafferetsplejeudvalget, angåendegennemgang af gældende regler og praksis om tilhold mv., ønsker Dansk Anti-StalkingForening at henlede opmærksomheden på nødvendigheden af dels en klar lovmæssigdefinition af begrebet stalking og dels bestemmelser i en kommende lovgivning, derdecideret tager sigte på stalking. Vi anbefaler en særskilt stalking lovparagraf.For så vidt angår behovet for en bestemmelse, der definerer begrebet stalking, harforeningen kunne konstatere, at forslaget lægger op til en sådan bestemmelse, der dog ihenhold til foreningens synspunkter svækkes af, at man tilsyneladende agter at definerestalking som ’chikane’ eller ’forfølgelse’.Kriminalisering af stalkingStalking er langt mere end chikane og forfølgelse, idet stalking også er overvågning,påtrængenhed, truende adfærd og trusler (direkte og indirekte) samt vold og i værste falddrab. Stalking betragtes af eksperter som en form for psykisk vold, der i 43% af tilfældeneeskalerer til fysisk vold1. I stalkingsager med ekspartnere er voldsraten langt højere. Etstudie peger på at kvindedrab, der er begået af en tidligere partner, er forudgået af stalkingi tre fjerdedele af tilfældene, og i 86% ved drabsforsøg2. Det er efter foreningens opfattelsederfor af afgørende betydning, at der lovgivningsmæssigt skelnes mellem stalking og andreformer for generende adfærd, hvorfor foreningen skal henstille til, at stalking defineressærskilt i en selvstændig lovparagraf.Efter foreningens opfattelse er det endvidere af afgørende betydning, at en definition afstalking tager udgangspunkt iofferets reaktion,således at gerningsmandens hensigt ogadfærd ikke vægtes i samme omfang. Erfaringer fra f.eks. USA viser, at en definition afstalking baseret på gerningsmandens hensigt og adfærd (herunder trusler) medførte, at fleresager ikke kunne føre til domsfældelse, da stalkeren ikke altid var konkret truende i sinadfærd eller ikke havde forståelse for, at adfærden var generende. En ændring, medvægtning af offerets reaktion, gav en betydeligt forbedret effekt med domfældelse i dissesager. Undersøgelser har påvist at kun mellem 30 - 60% af stalkere truer eksplicit3.Et yderligere argument for vores henstilling om at inkludere offerets reaktion i en fremtidigdefinition er, dels at den kommunikationsteknologiske udvikling bevirker at stalkere fortsat

udvinder nye og svært beviselige metoder til at udføre deres aktiviteter, herundercyberstalking, og dels at det kan være svært at bevise gerningsmandens hensigt, i tilfældehvor den fortsatte relation mellem offer og stalker, indebærer en vis form for naturligkontakt.Det drejer sig f.eks. om de situationer, hvor stalkeren er en kollega, en nabo eller entidligere partner med fælles børn. I disse tilfælde kan det være særdeles vanskeligt forofferet at påvise stalking, da en vis kontakt er uafværgelig, og en sag derved kan risikere atblive vanskelig og langtrukken. Dette taler ligeledes for en vægtning af offerets reaktion,som derved ydermere skal gøre sagsbehandlingen hurtigt og effektiv. Foreningen henstillersamtidig til at bevisbyrdenikkepåhvile offeret alene.Foreningen har naturligvis forståelse for, at retssikkerheden skal opretholdes, men det ersåledes særdeles vigtigt, at lovgiver holder sig for øje, at stalking også finder sted itilfælde, hvor der er en naturlig kontakt mellem stalker og offer.StrafFor så vidt angår det strafsanktionerende åbnes der op for konfliktmægling ogbehandlingsdomme som et vilkår. Foreningen stiller sig stærkt tvivlende overfor dethensigtsmæssige ved konfliktmægling, og henstiller samtidig til at behandlingsdomme somalternativ strafsanktion, udover de reelt psykiske syge,ogsåomfatter de relativt normale ogikke klinisk syge stalkere.Når det drejer sig om konfliktmægling, skyldes det, at stalkerens formål er at opnå kontaktmed sit offer uanset hvordan. Af samme grund går alle internationale anbefalinger på, at alkontakt mellem offer og stalker skal undgås. Ved konfliktmægling som et vilkår idomsafsigelsen, kan man i overvejende grad frygte, at konfliktmægling bliver et middel tilkontakt i denne type sager, hvorfor dette ikke kan tilrådes.Når det drejer sig om behandlingsdomme som en alternativ strafsanktion, stiller foreningensig positiv, når dette samtidig indebærer et tilhold. Såfremt en stalker måtte blive idømt enbehandlingsdom, er det efter foreningens opfattelse afgørende, at dette, udover depsykiatrisk behandlingskrævende syge, også omfatter den store gruppe af ikke klinisk sygestalkere, der vil kunne profitere af langvarig ambulant behandling. Ved overskridelse aftilhold og behandlingsbrud, bør der øjeblikkeligt sanktioneres med fængselsstraf.For så vidt angår en særskilt stalkinglovgivning, henstiller foreningen til at bestemmelsengiver mulighed for hurtig og effektivt intervention,udenkrav om tilhold f.eks. ved en slagsforebyggende varetægtsfængsling af den mistænke, før en formel domsafgørelse. Iforbindelse hermed bør alternative betingelser for løsladelse være, dels tilhold, dels acceptaf behandling, som det ses i udlandet, f.eks. i Holland4. Ved overskridelse af deaccepterede betingelser, føres sagen til domsfældelse.Det skal afslutningsvis pointeres, at det efter foreningens opfattelse er af afgørendebetydning, at stalking kriminaliseres og defineres juridisk, idet disse sager således hurtigtkan identificeres, hvorved der herefter med den rette lovgivning kan handles hurtigt ogkonsekvent. En særskilt stalkingparagraf vil samtidig have et stort præventivt potentiale i