Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af elevernes kreative og skabende kompetencer i folkeskolen.

Af Leif Lahn Jensen (S) m.fl.

(Fremsættelse 05.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren er parat.

Og klar.

Regeringen kan fortsat ikke støtte beslutningsforslaget, som jo er identisk med et forslag, som blev søgt vedtaget i forbindelse med forespørgselsdebatten om F 10 for et år siden. Af det forslag til vedtagelse, der dengang blev vedtaget her i Folketinget, fremgår det, at regeringen inden for et år ville komme med en handlingsplan, der styrker de praktisk-musiske og kunstneriske fag i folkeskolen. Den blev offentliggjort den 13. marts, og vi er nu i gang med at føre de mange initiativer ud i livet. Handlingsplanen blev inden offentliggørelsen fremlagt for folkeskoleforligspartierne.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som har til formål at styrke børns og unges kompetencer inden for de musiske, praktiske og kunstneriske fag. Vi har frem til 2014 afsat i alt 66 mio. kr. til at iværksætte initiativer fra denne handlingsplan. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af de anbefalinger, som den såkaldte rådgivningsgruppe kom med. Den bestod af folkeskolens faglige foreninger inden for de forskellige fag og af repræsentanter for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Arbejdet blev sat i værk i forlængelse af den såkaldte Bamfordrapport, som i 2006 gav en analyse af de praktiske, musiske og kunstneriske fags status i Danmark.

Beslutningsforslaget, som vi drøfter i dag, ønsker, at vi skal sætte en 3-års-forsøgsordning i gang. Vi har i år iværksat en række forsøg inden for disse fag. De løber over 2 år, og alle skoler har fået tilbud om at deltage i dem. Der er tale om forsøg med udstrækning af de obligatoriske undervisningsforløb i musik og billedkunst, så eleverne kan få kontinuerlig undervisning i disse fag fra 1. til 7. klassetrin. Vi har forsøg kørende med et nyt fag, håndværk og design, som erstatning for håndarbejde og sløjd eller håndarbejde, sløjd og billedkunst. Vi har forsøg i gang med afsluttende prøver i valgfagene musik, billedkunst og det nye fag, håndværk og design. Disse forsøg løber frem til skoleåret 2010-11, hvorefter de evalueres. Regeringen har afsat 1,5 mio. kr. til denne evaluering.

Det beslutningsforslag, vi drøfter i dag, adskiller sig herved, på den måde at det foreslår afsat yderligere 30 mio. kr. over 3 år til forsøgsvirksomheden. Formålet med forsøgene er ikke at afsætte penge til skolerne. Formålet er at afprøve udgiftsneutrale modeller.

Beslutningsforslaget foreslår, at der etableres et videncenter inden for området. Af regeringens handlingsplan fremgår det, at vi vil undersøge behov og muligheder for at etablere et videncenter for de praktiske, musiske og kunstneriske fag. Vi er ved at undersøge muligheden for at etablere et videncenter i tilknytning til en af de eksisterende professionshøjskoler.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne nogle af de initiativer, vi har sat i værk. Vi har styrket fagligheden i de praktisk-musiske og kunstneriske fag gennem en revision af folkeskolens læreplaner, de såkaldte fælles mål. Vi har udgivet et inspirationsmateriale, som skal hjælpe skolerne i gang med at indføre morgensamlinger eller morgensang, eller som kan inspirere skolerne til nye former for fællessang. Vi præmierer elevudstillinger og gode undervisningsforløb. Til marts uddeles den første såkaldte Springfrøpris til tre skoler, som laver en spændende og inspirerende undervisning i disse fag. Formålet er at dele viden og erfaring, som alle kan bruge.

Af det forslag, vi drøfter i dag, fremgår det, at man ønsker at åbne muligheden for at ansætte personer med særlige kvalifikationer til at undervise i musik og billedkunst, altså eksempelvis musikpædagoger. Det er jeg helt enig i, og jeg vil opfordre kommunerne til at have øjnene åbne for den mulighed, de har, for at ansætte ikkelæreruddannede undervisere til at undervise i de fag, som de pågældende har særlig faglig baggrund i.

Det er regeringens ønske at styrke de praktiske, musiske og kunstneriske fag. Den kreative dimension er selvfølgelig ikke kun forbeholdt disse fag, men indgår i alle skolens fag. Det er understreget i handlingsplanen, at denne dimension også tilgodeses i et samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner. Derfor er en del af initiativerne for handlingsplanen også sat i værk på tværs af flere ministerier.

Regeringen har netop afsat mere end 40 mio. kr. på finansloven til huskunstnerordningen for den kommende 4-års-periode. Det er en ordning, som giver skolerne mulighed for i kortere eller længere perioder at ansætte kunstnere, som sammen med den faste lærer kan tilføre undervisningen en særlig dimension. Jeg kan forstå, at der om kort tid skal være en debat her i salen om bl.a. netop denne ordning. Der eksisterer også en ordning, der giver tilskud til skolekoncerter, så eleverne på landets skoler kan opleve inspirerende og levende koncerter i skoletiden. Vi har en refusionsordning til børneteater, så når kommunerne køber teaterforestillinger til skolerne, får de 50 pct. refunderet af staten. Vi har ordningen »Med skolen i biografen«, som er en skolebiografordning, der tilbyder film og undervisningsmaterialer for alle klassetrin i hele landet. »Sangens år« i 2008 blev en succes, og derfor har regeringen besluttet at videreføre »Sangens år« i en 3-årig »Syngelyst«-kampagne, hvor vi synger videre. Vi ønsker også at styrke musik i læreruddannelsen. I øjeblikket undersøger vi, hvordan vi kan styrke musikfaget, bl.a. gennem et samarbejde mellem professionshøjskoler og musikkonservatorier med henblik på at udbyde et nyt linjefag i musik i læreruddannelsen og med henblik på at udbyde en egentlig professionsbacheloruddannelse i musik.

Så der er sat mange initiativer i gang. Der er afsat et beløb til at kortlægge de kreative fags status og indhold, vi skal have viden om, hvor mange timer kommunerne giver eleverne i både de obligatoriske fag og i valgfagene, og vi må have kendskab til, hvilket udbytte eleverne får i de enkelte fag – altså deres og deres forældres tilfredshed. Og så skal vi også vide noget om, hvordan man prioriterer disse fag i de øvrige nordiske lande. Med opfølgningen på regeringens handlingsplan for styrkelse af de praktiske, musiske og kunstneriske fag er vi jo godt i gang med at styrke opmærksomheden om disse fag. Vi har udpeget en retning for, hvordan vi kan styrke området i folkeskolen, og jeg lytter selvfølgelig gerne til faglige folk i kommunerne og på skolerne.

I forlængelse af det store Sorømøde i år inviterede jeg en række faglige fyrtårne, der dagligt arbejder med at udvikle de kreative skolefag, til et såkaldt mini Sorømøde. Det blev afholdt for at have det bedst mulige udgangspunkt for at føre de besluttede initiativer i den retning, som er bedst for børnene i skolen.

Socialdemokraternes forslag går ud på at tilføre yderligere penge, men det er jo ikke nok, og det er ikke i sig selv nogen kunst at tilføre flere penge. Vi skal også have mere ud af de penge, vi i forvejen tilfører folkeskolen, og i den forbindelse vil jeg igen pege på Bamfordrapporten, som jo netop påpeger, at folkeskolen generelt har gode fysiske rammer i de såkaldte kreative fag, men anbefaler, at vi udnytter vore ressourcer endnu bedre. Når forsøgsperioden for de praktisk-musiske og kunstneriske fag afsluttes i 2011 og en evaluering foreligger, vil regeringen igen give en redegørelse til Folketinget om behovet for yderligere initiativer på området.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, først fra hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. I det udspil, som regeringen kom med den 13. marts, og som ministeren også henviser til, siger undervisningsministeren følgende: Vi har allerede styrket de boglige fag, nu er turen kommet til de praktiske, musiske og kunstneriske fag, som er mindst lige så vigtige.

Ministeren blev også på et tidspunkt kaldt i samråd og sagde under samrådet, at man selvfølgelig ikke kunne gennemføre det hele samlet, fordi det var meget dyrt.

Ministeren siger jo tit, at der er givet flere timer til de boglige fag. Så er mit spørgsmål: Hvor mener ministeren at de praktiske, musiske og kunstneriske fag har fået lige så omfattende og seriøs behandling som de boglige fag? Og hvordan sikrer vi så, at de bliver taget lidt mere seriøst politisk, altså på linje med det, som ministeren siger vedrørende de boglige fag?

Ministeren.

Når jeg selv skal sige det, synes jeg, at min redegørelse fra marts samt det, jeg har sagt i dag, antyder, at regeringen forbereder sig ret så grundigt på dette felt, sætter nye forsøg i søen, inddrager de faglige foreninger osv., med henblik på at vi kan forberede et eventuelt fremstød for disse fag så grundigt som muligt.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Ministeren forklarede udmærket de ting, som er blevet forsøgt, bl.a. nogle af de forsøg, der selvfølgelig ikke er mange penge i, eller som er udgiftsneutrale. Der er så heller ikke ret mange, der har ønsket at være med i de forsøg, som ministeren jo også selv har skrevet i et svar på et udvalgsspørgsmål. Derfor vil ministeren jo igen prøve at få nogle til at ønske at komme med i de her forsøg her i efteråret.

Ministeren har bl.a. i de forsøg foreslået at udtrække nogle fag, altså give det samme antal timer over en længere periode, og det har folk derude åbenbart kunnet se ikke er særlig attraktivt. Er det ikke tydeligt, at disse forsøg ikke virker, at det udspil ikke virker? Ser det ikke også ud til, at det forslag, som vi kommer med, hvor de netop har mulighed for at prøve nogle ting af, som de selv er med til at bestemme, er meget mere attraktivt at være med i for de her skoler?

Ministeren.

Jeg har jo beskrevet over for udvalget, at forholdsvis få har meldt sig til disse forsøg, men der er dog nogle, og vi glæder os til at få evalueret de forsøg. Vi vil selvfølgelig også undersøge, om hr. Leif Lahn Jensen har ret i, at det er, fordi der ikke er nogen interesse i at få lukket hullet i 7. klasse og få et fortløbende forløb. Hvis der ikke er interesse for det, er der måske andre ting, som vi skal afprøve.

Jeg har et åbent sind over for alle gode forslag, men jeg synes, det er rimeligt nok, at før vi eventuelt bevilger det, jeg kalder den 15. time, for vi har allerede øget timetallet i skolen med 14, skal vi være helt sikre på, at vi rammer rigtigt med det beløb, vi sætter ind. Derfor har vi sat relativt store beløb af til at gøre forsøg og få evalueret forsøgene, sådan at det, vi gør, også er det rigtige.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Nu håber jeg, at ministeren kan bekræfte, at ministeren faktisk ikke har sat penge af til det forsøgsprogram, der blev sat i gang, og det afspejles jo også i, at der kun er ganske få skoler, der har været interesseret i at søge de muligheder, der var, for at kunne styrke de praktiske, kreative, håndværksmæssige fag. Det hænger jo sammen med, at det, som ministeren ville inspirere til, var, at inden for de eksisterende få timer, der er til de her fag, kunne man få lov til at strække de få timer ud over endnu flere år. Det vil sige, at dem, de slutter i 5. eller 6. klasse, kunne man så trække tyndt helt op til 9. klasse. Det er der helt præcis tre skoler der har fundet attraktivt.

Kunne det få ministeren til at overveje en måske lidt mere ambitiøs satsning, så der var nogle flere skoler, der ville søge det? Hvis man skal styrke de praktiske, kreative, musiske fag, handler det jo om, at der skal være nogle reelle timer, som eleverne har fagene i, og man får altså ikke mere af, at man trækker det tyndt over en række år. Vil ministeren overveje at sætte nogle penge af til, at man kan få flere timer i de pågældende fag?

Ministeren.

Vi har faktisk frem til 2014 afsat i alt 66 mio. kr. til at iværksætte initiativer fra den handlingsplan, jeg fremsatte i marts.

Så vil jeg gøre opmærksom på, at fru Bamford jo udtrykkeligt gør opmærksom på, at hun synes, vi har relativt gode forhold i Danmark med hensyn til ressourcerne til disse fag, men hun synes ikke, vi får nok for pengene. Derfor er det relevant, at vi nu forbereder os grundigt, før vi eventuelt giver den 15. time, som jeg aldrig har lagt skjul på står på min ønskeseddel.

Fru Christine Antorini.

Jeg tror, det er nogle forskellige initiativer, som ministeren nu blander sammen. Det, jeg taler om, er det seneste forsøgsprogram – og det er jo rigtigt, at vi blev orienteret om det i folkeskoleforligskredsen – og her fik man bl.a. mulighed for, at man kunne søge om, at man kunne udstrække de samme få timer over flere år. Der er ikke sat en krone af til de forsøg, der er i den her palet af muligheder, som ministeren gerne vil lade sig inspirere af, og der er altså tre skoler, der har forsøgt det her, og jeg håber, at ministeren ikke vil lave en evaluering på baggrund af tre skoler, men først vil evaluere, når der rent faktisk er noget at evaluere på.

Mit spørgsmål handler om det, som jeg til gengæld synes lyder spændende, nemlig at ministeren er i dialog med en professionshøjskole og med et videnscenter. Kan ministeren sige lidt mere om, hvad det går ud på, hvor det er, hvad det er for nogle fag, hvad det er, det her videnscenter skal kunne, og hvornår det i givet fald skulle træde i kraft?

Ministeren.

Jeg er klar til at give udvalget besked om sidste nyt vedrørende videncenteret, og så kunne jeg jo også give udvalget sidste nyt vedrørende det spændende samarbejde mellem en professionshøjskole og et konservatorium.

Så er det rigtigt, at de 66 mio. kr. jo ikke går til en ekstra time; det er fuldstændig rigtigt. Det forsøg, som tre skoler er gået med til, er forsøg med at sprede de samme timer ud over flere årgange, og hvis det viser sig, at det er en dårlig idé, har vi lært det, og så må vi se, om der er andre ting, vi kan gøre. Som sagt vil jeg også gerne sende penge efter det, men jeg synes, vi har så mange eksempler på, at vi giver ekstra penge og ikke får den effekt, vi havde regnet med. Så nu synes jeg altså, det er klogt nok at forberede det godt.

Hr. Mogens Jensen for en kort bemærkning.

Nu henviste undervisningsministeren til, at fru Anne Bamford, som jo er en ekspert på det her område og måske den, der har forsket mest på feltet, og som har rådgivet en række lande, har hæftet sig ved, at man også godt kunne få mere for pengene i den danske folkeskole. Men det har vel ikke undgået ministerens opmærksomhed, at Anne Bamford også anbefaler en lang række ting, som er forbedringer i folkeskolen, og som også kræver nogle ressourcer? Man kan jo selvfølgelig være sådan selektiv i de udtalelser, man udvælger fra Anne Bamford, men vil ministeren ikke give mig ret i, at det også kræver, at man vil satse ressourcer på det her område, hvis man skal gennemføre noget, og at det faktisk også er det Anne Bamford siger i sin rapport? Og må jeg ikke spørge ministeren: Hvor mange af de 31 forslag, som rådgivningsgruppen, som kom efter Anne Bamford, har stillet på det her felt, gennemfører regeringen? Det vil jeg gerne bede undervisningsministeren svare på.

Ministeren.

Jeg skal gerne fremsende et regnskab til udvalget, hvoraf man kan se, hvor mange af de 31 forslag regeringen har taget fat i. Vi kan lige så godt med det samme få på det rene, at nogle af forslagene var meget kostbare, og dem har vi altså ikke haft penge til her og nu, for som det jo fremgår af dagens debat, er der mange andre behov, og folkeskolen har i forvejen fået disse 14 ekstra timer, og en ekstra time koster 50 mio. kr. Så vi er altså ikke nået dertil, men det kan jo være, at vi kommer dertil senere.

Hr. Mogens Jensen.

Jamen jeg kan så sige til undervisningsministeren, at han ikke behøver at fremsende en opgørelse; jeg har talt det. Det er 4 – til nød 5 – ud af de 31 forslag, som regeringen har fat i. Det synes jeg er ret beskedent, hvis man vil gøre det her til et satsningsområde og mener noget med at ville gøre noget for, at vores børn og unge får mulighed for at udtrykke sig mere kreativt, og bidrage til, at Danmark bliver mere kreativt og innovativt. Jeg synes, det er en ret beskeden satsning, og jeg synes, at problemet jo er, som det fremgår her, at der er alle de gode ord og alt det, man gerne vil, men at man ikke sætter de ressourcer ind, der skal til for at få resultaterne. Er det ikke det, vil jeg spørge ministeren, der helt ærligt er tilfældet med regeringens tilgang til det her; man vil gerne alle visionerne, man siger alle de pæne ord, men de konkrete ressourcer er der ikke?

Ministeren.

Nu har jeg jo også hørt på kulturdebatten mange gange, og jeg ved, at hr. Mogens Jensens evige sang er flere ressourcer, og det respekterer jeg. Men jeg har altså det princip at sætte højere mål end bare at kræve flere penge, mere af det samme. Jeg synes, det er en spændende fase, vi er i. Det er jo ikke sådan, at der kun er sat fire forslag i søen; jeg nævnte andre forslag, som ikke er kommet fra rådgivningsgruppen. Så der foregår jo virkelig noget på feltet; der foregår vel i virkeligheden mere på feltet end i mange år, eksempelvis samarbejdet mellem professionshøjskolerne og konservatorierne. Men lad os tage de 31 forslag som en drøm, som vi har inden for denne branche, en drøm, som jeg i øvrigt er sikker på at kulturministeren kan tilslutte sig. Men nu tager vi det punkt for punkt og bevarer drømmen; jeg har ligesom statsministeren en drøm.

Tak. Det er Pernille Frahm for en kort bemærkning.

Det, der får mig til at bede om en kort bemærkning, er, at ministeren selv siger, at grunden til, at man ikke gennemfører ideerne i rådgivningsgruppens rapport, er penge. På den anden side hører vi nu en række bebrejdelser fra ministeren over, at vi beder om penge. Er ministeren ikke enig i, at hvis man skal gennemføre nogle af de her meget fornuftige projekter, kræves der også penge?

Ministeren.

Måske kunne jeg inspirere Socialistisk Folkeparti, for jeg kan forstå, at Socialistisk Folkeparti vil bruge 2 mia. kr. på, at alle klasser skal have to lærere. Det er da den ringeste prioritering, jeg nogen sinde har hørt. Så var der da mere gejst over det – det tror jeg også hr. Mogens Jensen er enig med mig i – hvis der bare var lidt til det musiske, kunstneriske og praktiske, men det glemte man måske i den forbindelse.

Fru Pernille Frahm.

Nu er jo sådan, at det er ministeren, der står oppe på talerstolen, og mig, der står hernede og kommer med kommentarerne, og det er et udvalg, der er nedsat af ministeren. Hvis vi skal diskutere SF's uddannelsespolitik, lad os gøre det, men så sætter vi det på dagsordenen. Nu diskuterer vi det her spørgsmål, og spørgsmålet var: Er ministeren ikke enig i, at hvis man skal gennemføre de her projekter, kræves der penge?

Ministeren.

Så bliver jeg nødt til at være skånselsløst ærlig. Hvis man ikke kan komme med andet end forslag om ekstra penge, duer man slet ikke til noget i denne verden, specielt ikke i dansk politik.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det er fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører for Venstre.

Det er jo ikke så længe siden, at vi var samlet sidst om en tekst af næsten samme ordlyd.

Jeg vil sige til det beslutningsforslag her, at dansk håndværk og design i dag er anerkendt i hele verden, og vi skal sikre, at vores elevers forståelse for de fag fortsat styrkes. Beslutningsforslaget, som så her er fremsat af Socialdemokraterne, pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, hvor man skal styrke børn og unges kreative og skabende kompetencer i folkeskolen, ved at der skal iværksættes en forsøgsordning over 3 år, og hvor ti skoler landet over får frie rammer til at gennemføre en styrkelse af de praktisk-musiske fag.

Jeg vil gerne starte med lige så at præcisere, at Venstre ikke støtter forslaget, som det ligger her. Regeringen har jo allerede lanceret en handlingsplan med netop det formål at styrke de praktisk-musiske fag. Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer, der først står til en evaluering ved udgangen af 2010-11-skoleåret.

Derudover er der allerede på mange skoler et stort fokus på praktisk-musiske fag og forskellige udtryksformer. Der ligger rigtig mange gode initiativer og tiltag, og det eneste, der mangler, er jo, at de bliver formidlet videre og kan implementeres andre steder. Der er ikke nogen grund til, at vi alle sammen på alle vores mange skoler skal opfinde hjulet, hvis andre allerede har opfundet det og har de gode ideer. De skal bare bringes videre.

Målet om at skabe en ligevægt mellem det taktile og det visuelle, det auditive og det kinetiske er vi enige om. Derfor er der også allerede fra regeringens side og med Venstres støtte iværksat en undersøgelse af behovet og de muligheder, der er for at etablere et videnscenter for de praktisk-musiske fag. De praktisk-musiske fag er jo ikke kun vigtige i forhold til at give eleverne et bredt spektrum af færdigheder og kompetencer, men de er også med i forhold til at sikre elevernes almene dannelse og deres fortrolighed med den danske kultur og det danske håndværk.

Venstre støtter på baggrund af de undersøgelser og initiativer, der allerede er søsat, samt de muligheder, der allerede eksisterer, altså ikke beslutningsforslaget.

Hvis jeg så lige skulle vende tilbage og se, hvad det egentlig var, jeg sagde, dengang vi havde F 10, så sagde jeg, at vi jo f.eks. har mulighed for at se, at det, at et fag er på skoleskemaet, ikke nødvendigvis fremmer udviklingen i det visuelle, det auditive, det kinetiske og det taktile. Det kan jo lige så godt være undervisningsmåden, man anvender, som giver den ekstra viden og den ekstra styrke til de unge mennesker. Så jeg synes jo, at vi har noget, der viser, at der er andre muligheder, også i dag, og lad os da prøve at vente og se og få de evalueringer tilbage, når de er færdige i skoleåret 2010-11.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Nu hørte vi før ministeren sige, at det drejer sig om at prøve at ramme plet i det her, man skal prøve at gøre sig nogle tanker, få nogle ideer og lave nogle forsøg, som virkelig rammer plet.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ordføreren virkelig mener, at den handlingsplan, som ministeren er kommet med, rammer plet. Er det, at man f.eks. bare strækker nogle fag ud – der kommer ikke flere timer, man strækker bare fagene ud – at ramme plet?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, at det sagtens kan være en rigtig god måde at prøve at få fagligheden bredt bedre ud på, for i forbindelse med børns fysiologiske udvikling ved vi, at de udvikler sig i ryk, at deres kapacitet ændrer sig meget, og at deres analytiske evner også ændrer sig utrolig meget fra barneårene og til ungdomsårene. Så derfor tror jeg, at vi helt sikkert her får nogle meget spændende svar tilbage, som kan vise, at det lige præcis kunne være det, der gjorde, at vi, for at bruge ordførerens egne ord, så rammer plet.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen for endnu en kort bemærkning.

Det var ikke mine ord, det med at ramme plet var ministerens ord, men det er o.k.

Jeg kunne høre ordføreren sige, at nu skal vi se, hvad de forsøg siger, og ud fra dem skal vi lave en evaluering og se, om vi kan bruge det for eftertiden. Det var det, jeg hørte ordføreren sige. Vil det virkelig sige, at vi ud fra tre skolers forsøg – der er tre skoler, der har søgt det her – kan lave en ordentlig evaluering og sige: Yes, det er det her, vi vil?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg må jo sige, at man for en gangs skyld kan høre en kritik fra Socialdemokraternes side over, at vi laver en for langsom udrulning af et godt initiativ. Jeg mindes altså, at vi blev klandret for, at vi kom for hurtigt med det hele, da vi igangsatte arbejdet med elevplaner på alle skoler, fordi vi krævede, at de kom ind i arbejdet på alle skoler fra starten. Det er lige lidt svært helt at finde ud af, hvad kursen her skal være, for jeg må sige, at ministeren da i hvert fald har lyttet og sagt: O.k., vi starter med nogle forsøg, for der er egentlig ret mange, der har det som et ønske.

Jeg er fuld af fortrøstning. Jeg synes, at vi har nogle fagfolk, der prøver forskellige løsninger. Nogle af dem har også været i tv med det. Der er da mange forskellige måder at agere på, så jeg ser meget frem til, hvilke resultater de kommer med.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe.

Beslutningsforslaget går ifølge forslagsstillerne ud på at styrke elevernes kreative og skabende kompetencer i folkeskolen. Med beslutningsforslaget foreslås det bl.a. at iværksætte en forsøgsordning over 3 år, hvor ti folkeskoler får frit lejde og økonomi til at styrke de praktisk-musiske fag i folkeskolen. Derudover foreslås der med dette beslutningsforslag at etablere et nationalt videnscenter for kreative og skabende kompetencer. Ifølge forslagsstillerne skal der afsættes 30 mio. kr. til forsøgsordningen og 5 mio. kr. årligt til etablering af videnscenteret. Vi har i Dansk Folkeparti noteret os, at der ikke er forslag til, hvordan forslaget skal finansieres.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det er interessant at se på, hvordan man kan styrke elevernes kreativitet og skabende kompetencer. Der er ikke noget som at skabe noget selv med sine hænder, og det udvikler fantasien og elevernes potentiale for at arbejde og tænke selvstændigt.

Fordi Dansk Folkeparti netop finder det interessant at se på, hvordan vi styrker elevernes kreative kompetencer, vedtog vi i 2008 sammen med regeringen at etablere en handlingsplan, der skal styrke de praktisk-musiske fag, dvs. de kreative fag, i folkeskolen. Handlingsplanen blev til virkelighed 3 måneder efter vedtagelsen i Folketinget.

Med handlingsplanen er der bl.a. fra den 1. august i år iværksat en forsøgsordning inden for folkeskolens kreative fagområde med henblik på at styrke de her fag. I handlingsplanen påpeges det endvidere, at regeringen skal tage initiativ til at undersøge behovet og mulighederne for at etablere et videnscenter for de praktisk-musiske fag. Dansk Folkeparti har noteret sig, at undersøgelsen er igangsat, og vi afventer selvfølgelig undersøgelsens resultater.

Der er således allerede et arbejde i gang for at styrke de kreative fag, og derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte nærværende beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er fru Pernille Frahm.

Vores egentlige ordfører på området, fru Pernille Vigsø Bagge, er her ikke, så jeg har overtaget for hende.

Baggrunden for forslaget er, at regeringen har nedsat en rådgivningsgruppe i Undervisningsministeriet, som skulle undersøge og vurdere, hvordan det så ud med de praktisk-musiske fag. Den kommer med en lang række anbefalinger, som først og fremmest går i retning af at sikre nogle kontinuerlige forløb, at styrke fagene og at styrke sammenhængen mellem nogle af de her fag og nogle af, lad os kalde dem, grundfagene. Der bliver nogle gange lavet sådan nogle underlige opdelinger mellem det faglige og det praktisk-musiske, og jeg vil i hvert fald gerne understrege, at alle fag er faglige, og at alle fag kan være praktisk-musiske, det afhænger af, hvad man putter i dem. Men vi ved jo godt, hvad det er for nogle fag, vi taler om her, det er de fag, som til daglig bliver nedprioriteret i folkeskolen, og som den her undersøgelsesgruppe anbefaler at vi fokuserer lidt mere på.

Der er også forslag om at styrke læreruddannelsen, om at styrke lærernes efteruddannelse og samarbejdet mellem skolerne, lærerne/underviserne og de kulturelle institutioner i det omgivende samfund. Og det er jo virkelig noget, som bliver efterlyst mange steder. Vi ved, der er en sammenhæng mellem den musiske del af menneskers udvikling og den mere håndfaste del af deres udvikling. Vi ved, at de to dele hænger sammen, vi ved, at de påvirker hinanden. For nylig var der en undersøgelse, der f.eks. viste, at det at dyrke sport er med til, at vi bliver klogere, og at det at opleve kulturelle ting er med til, at vi bliver sundere. Jeg er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de her ting, og at det er vigtigt, at man prioriterer alle dele af børn og unges udvikling.

Det, der er underligt, er, at på den ene side erkender undervisningsministeren heroppe fra talerstolen, at grunden til, at man ikke gennemfører alle de forslag, der fremsættes, er, at riget fattes penge – det er muligt, at riget er begyndt at fattes penge, men det er en ny udvikling, der er kommet i forbindelse med finanskrisen, riget har jo ikke fattedes penge hele tiden, så der har været mulighed for at investere i alles fælles fremtid gennem at investere i undervisningen i folkeskolen – og på den anden side opstår der, når man snakker om penge, en vis surhed, en vis vrissenhed, er jeg nødt til at sige, over, at man kan finde på noget så lavt. Men jeg er nødt til at minde undervisningsministeren om, at det er undervisningsministeren selv, der bl.a. for et øjeblik siden heroppefra erkendte, at penge ligesom var en forudsætning for, at vi kunne komme videre med det her.

Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at vi i det mindste ikke kan blive enige om at bevilge en klat penge til at lave nogle pilotprojekter for, så vi kan få en undersøgelse af, om det her virkelig er rigtigt, så vi kan få det her videnscenter, og så vi kan få den her erfaringsudveksling, som folkene bag rapporten anbefaler. Jeg vil støtte forslaget meget varmt. Det eneste, der ærgrer mig, er, at SF ikke fik lov til at være medforslagsstiller.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Henrik Rasmussen.

Blot for at slå én ting helt fast, vil jeg sige, at jeg som konservativ ønsker en folkeskole med et højt fagligt indhold. Det vil sige, at resultatet af at gå i folkeskolen gerne skulle ende med, at en elev i 9. klasse har en rigtig god og solid rygsæk at rejse ud i livet med.

Hvordan stimulerer man så en elev fagligt? Ja, det kan man jo bl.a. gøre kreativt, og for mig er en kreativ skole ikke kun lig med billedkunst, sløjd og musik.

I virkeligheden har jeg såmænd stor sympati for det her fremsatte forslag, men jeg mener ikke, at det er den rigtige vej at gå at iværksætte forsøgsordninger med styrkelse af de praktisk-musiske fag i folkeskolen. Alle, der har børn, eller som arbejder professionelt med børn, ved, at to børn skal undervises forskelligt for at få den samme indlæring. Det gør ikke den ene dummere end den anden, men indlæringsmetoden er ofte altafgørende for et barns fremtid.

Jeg mener, at det er en stor misforståelse, at fordi en elev er god til sløjd i skolen, er det ensbetydende med, at eleven skal blive tømrer eller snedker efter 9. klasse – eller at det underbygger de musiske evner. Det er en kreativ skole, ja, men det er ikke kreativ indlæring.

Jeg tror, at vi kan blive enige om, at faglighed kan stimuleres gennem leg og kreativ indlæring, det vil sige, at den før omtalte elev, som måske ikke fungerer så godt bogligt, men er rigtig god til sløjd i timen, kan bruge sin krop anderledes ved at arbejde med materialer. Han kan måske få stimuleret sin matematiske forståelse, og lige pludselig er der en ny verden, der åbner sig for en sådan elev, så han rent faktisk får lyst til at blive bygningsingeniør. Se, så er det jo lige pludselig interessant, så er det også kreativ indlæring på de faglige fag.

I mange år har folkeskolen tilgodeset de bogligt dygtige elever for at styrke deres faglighed, men jeg mener som konservativ, at vi også skal bruge rigtig mange kræfter i folkeskolen på at finde nye undervisningsmetoder, som stimulerer og gør eleverne aktive i deres fag ved en kreativ indlæring. Dette vil bestemt ikke skade de bogligt dygtige elever, for de vil også blive stimuleret kreativt, og det vil de få brug for ude på arbejdsmarkedet senere i deres liv.

Dette beslutningsforslag, som det mu ligger, kan vi Konservative ikke går ind for, men jeg er meget villig til at skabe de bedst mulige rammer for at få en folkeskole med et højt fagligt indhold, men med meget kreative rammer.

Også her skal sige fra Liberal Alliance, at de ikke kan støtte forslaget.

Der er foreløbig to korte bemærkninger, først fra fru Christine Antorini.

Tak. Vi noterede os det med stor glæde – og jeg vil også sige med lidt overraskelse – da din konservative forgænger, Charlotte Dyremose, her i sommer fremlagde et konservativt udspil til styrkelse af de kreative fag. I det er der faktisk en række elementer, som ligger tæt på det, som vi har foreslået her.

Nu sagde den konservative ordfører, Henrik Rasmussen, at De Konservative lægger vægt på dyb faglighed, og det, der bliver understreget i jeres eget forslag, er, at De Konservative mener, at de praktisk-musiske kunstneriske fag skal styrkes på samme måde som folkeskolens øvrige fag, og der er også nogle helt konkrete forslag, nemlig at man faktisk skal udstrække faget, som I kalder håndværk og design, som vi også er optaget af at vi får – og der har I så også billedkunst – fra 1. til 9. klasse. Det er jo lige præcis det, vi beder om, så hvorfor er I så negative over for vores forslag?

Inden ordføreren får lov til at svare, skal jeg lige minde om Folketingets forretningsorden. Tiltaleform De eller du må ikke finde sted, og hvis man omtaler medlemmer ved navn, skal man bruge hr. eller fru – og i dette tilfælde tror jeg at hr. Henrik Rasmussen vil foretrække hr. Værsgo.

Tak. Jeg vil sige til fru Christine Antorini, at jeg udmærket forstår dit spørgsmål, og det er jo også derfor, at jeg åbner mulighed for, at vi kan sætte os ned og måske finde ud af, hvordan og hvorledes vi skal bruge folkeskolen. Der er masser af muligheder for, hvordan vi kan skabe en mere kreativ folkeskole. Det er vi fuldstændig enige om. Jeg tror bare ikke, at jeres forslag er underbygget nok. Vi vil gerne være med til, at en kreativ skole sikrer det faglige højere niveau. Det vil vi gerne være sikre på.

For at dele sol og vind lige skal jeg lige sige, at når man siger »jeres forslag«, er det altså også direkte tiltale. Det hedder Socialdemokratiets forslag eller ordførerens forslag.

Så er der en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Problemet er, at nu kom jeg helt til at glemme, hvad det var, jeg ville spørge om, med alle de irettesættelser. Men jeg kan garantere hr. Henrik Rasmussen for, at vi lægger vægt på præcis den samme høje faglige kvalitet, som De Konservative gør. Selvfølgelig gør vi det, og det er jo netop, fordi vi faktisk tager de fag så alvorligt, at vi ikke er særlig begejstrede for undervisningsministerens forsøg.

Når man har den samme mængde fag i det samme antal timer og skal strække dem fra 5.-6. klasse helt op til 9. klasse, har vi altså svært ved at se, at den faglige fordybelse bliver bevaret. Så jeg vil godt spørge hr. Henrik Rasmussen, om vi kan lave en deal her og kigge nærmere på, hvordan vi kan få en reel styrkelse, for det, der ligger i forsøgsprogrammet fra undervisningsministerens side, er ikke tilstrækkeligt.

Så er det ordføreren.

Jamen jeg er da naturligvis villig til, at vi kan drøfte den sag i udvalget.

Så er der yderligere en kort bemærkning, og den er fra hr. Leif Lahn Jensen.

Med hensyn til alt det, den konservative ordfører sagde om, hvad ordføreren ønskede i skolen, og om det enkelte boglige og ikkeboglige barn, er jeg jo rigtig meget enig med ordføreren. Men der er noget, jeg ikke forstår, for forslaget her går netop ud på, at skolerne har frit lejde til at gøre de ting i forbindelse med rådgivningsgruppens forslag og også andre tiltag. De har frit lejde til at gøre de ting, som de mener er rigtige, og det vil sige, at alt det, som ordføreren sagde i sin ordførertale, kan skolerne faktisk prøve af, og så tænker jeg: Hvordan kan det så være, at ordføreren ikke synes, det er en god idé, når ordføreren og De Konservative egentlig kan få alle deres ting prøvet af?

Så er det ordføreren.

Grunden til, at vi ikke synes det, er præcis den samme, som jeg svarede tidligere: Vi vil sikre, at der med et sådant forslag kommer en høj faglighed, og det mener vi ikke at Socialdemokratiets forslag nødvendigvis sikrer. Det sikrer en kreativ skole og sikrer de kreative fag, ja, men vi vil gerne gå tættere på, så vi sikrer, at fagligheden også kommer ind i resten af folkeskolen.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen for yderligere en kort bemærkning.

De Konservative mener altså åbenbart, at der er den høje faglighed i regeringens forsøg, bl.a. med udstrækningen af fagene.

Så er det ordføreren.

Ja!

Så siger jeg tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

Tak. Det Radikale Venstre har læst forslaget med stor interesse, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at det jo er et godt udtryk for, at når der opbygges et behov for at styrke de praktisk-musiske fag, er det et godt eksempel på den helhedsorientering, der ligger i folkeskolens fagrække. Det er udtryk for en erkendelse af, at alle fag i folkeskolen har værdi i sig selv og er med til at præge elevens udvikling på en positiv måde, og det er et synspunkt, vi fra Det Radikale Venstres side meget gerne vil understrege vigtigheden af at holde fast i.

Vi har meget sympati for forslaget som sådan, men vi har nogle bemærkninger at gøre om de punkter, vi vil sætte spørgsmålstegn ved. Vi synes ikke, man nødvendigvis skal gøre de praktisk-musiske fag til prøvefag, og vi synes ikke, det nødvendigvis skal understreges, at skolerne »i højere grad udnytter muligheden for at ansætte personer med særlige kvalifikationer i musik og billedkunst, f.eks. konservatorieuddannede musikere eller akademiuddannede billedkunstnere.« Det vil vi godt sætte spørgsmålstegn ved, fordi vi synes, det er vigtigt at fastholde, at linjefagene i de pågældende fag inddrager didaktik og pædagogik i linjefagets indhold. Det synes vi faktisk er vigtigt at fastholde som et element i folkeskolens læreruddannelse.

Vi vil til gengæld pege på, hvilket jo også fremgår indirekte af forslagets formulering, at der allerede nu er mulighed for at ansætte lærere med en anden baggrund end læreruddannelsen. Det blev faktisk vedtaget for rigtig mange år siden, helt tilbage i 1980'erne, hvor jeg selv hjalp den daværende undervisningsminister, der var den samme som den nuværende undervisningsminister, med at komme igennem med den paragraf.

Det synes jeg er godt nok, og jeg synes også, det er vigtigt at afsætte midler i en kommune – det kan man jo gøre nu, og det synes jeg man burde gøre – til gæstelærere, som jævnligt kommer på skolen og også udøver deres kunst på skolen, så børnene kan følge med i, hvordan et stykke billedkunst, et musikværk, et skuespil eller noget andet udvikler sig. Det er faktisk en rigtig, rigtig god idé.

Vi synes også, det er vigtigt, at linjefaguddannede lærere er med til at berige det tværfaglige samarbejde med andre faglærere, så man får de kreative aspekter af alle de andre fag mere frem. Faktisk mener vi – jeg synes, det er bekymrende, at der er flere og flere ting, jeg nogle gange bliver enig med ministeren om – at man bør synge mange gange om dagen på skolerne, have motion mange gange om dagen og i det hele taget være mere kreativ i den måde, man tilrettelægger undervisningen på.

Nu er jeg kommet med nogle bemærkninger om de ting, men vi vil meget gerne være med til som princip og konkret at styrke mulighederne for at sætte mere turbo på de praktisk-musiske fag, for nu at tage et modeord, som måske kunne smitte af på ministeren. Inderst inde vil ministeren nemlig også gerne finde nogle midler til at kunne gøre det her på en anden måde end det udviklingsarbejde – al respekt for det – som ministeren har sat i gang. Der er faktisk brug for, at vi sætter fokus på de fag, for de har lidt under, at der har været meget fokus på alt, hvad der har med PISA at gøre – har været, sagde jeg.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Vi synes i Enhedslisten, at det er et godt forslag. Det er et forslag, som vil kunne give folkeskolen et kreativt løft, og det er jo altså et løft, som både vil styrke de elever, der har det bogligt svært i skolen – de vil bl.a. få nogle flere succesoplevelser – og det er jo også et løft, som vil ramme bredt, og som vil ramme alle. Det er fornuftigt, at vi får styrket det kreative element i vores folkeskole. Jeg tror sådan set, at fru Marianne Jelved har ret i, at ministeren da sikkert også gerne så, at det her kom igennem.

Jeg undrer mig lidt over, at man ligesom brokker sig sådan over, at det her koster penge. Ja, det gør det jo. Der er mange ting, vi laver herinde, som koster penge. Det koster også penge, hvis man ønsker at styrke det kreative element i vores folkeskole.

Fru Marianne Jelved nævnte spørgsmålet om, hvorvidt det her skal være prøvefag. Vi er i Enhedslisten enige i, at det måske ikke lige er vores kop te, men samlet set synes vi, at det er et fornuftigt forslag, som bestemt ville være med til at løfte kreativiteten i den danske folkeskole.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det. Grunden til, at vi i fremsætter dette beslutningsforslag, er, at vi mener, der simpelt hen ikke sker nok på det her område. Med hensyn til ministerens handlingsplan kan jeg bruge et par ord, som ministeren brugte tidligere på dagen om vores forslag, nemlig at jeg rent faktisk mener, at handlingsplanen er for tynd og for vattet.

Der er nogle forsøg i forbindelse med det her, hvor man vil strække de her fag, som vi snakker om, og det mener jeg selvfølgelig ikke er godt nok. Der er ikke mange penge i forsøgene. Der er også tre skoler, der har budt ind på lige nøjagtig de her forsøg, og ud fra de her forsøg og ud fra de her tre skoler vil man så i dag her fra talerstolen have hørt, at der er ramt plet. Herefter vil man evaluere og finde ud af, om det så er noget, vi kan bruge til noget, altså ud fra de her tre skoler.

Ministeren har sagt meget omkring det kreative og det musiske og det praktiske med hensyn til, hvad regeringen vil. De Konservative har sagt meget omkring det, og derfor mener vi også, at der skal være en diskussion om det. Grunden til, at vi kom med vores udspil, var, at vi rent faktisk synes, at udspillet er ret godt. Beslutningsforslaget skal forstås på den måde, som man også kan læse, at der er frit lejde, på den måde at alle de ti skoler, der bliver en del af det, altså kan gå ned i det her rådgivningsarbejde eller kan gå ned i den rapport, som ministeren selv har fået lavet, og bruge lige nøjagtig de ting, som de mener vil være rigtig gode for at kunne skabe nogle gode, kreative fag eller for at kunne lave nogle gode tiltag på det her område.

Det er også lidt et svar til De Radikale. Der står i forslaget: Kan bl.a. indgå. Så det er ikke sådan, at vi her fra Socialdemokratiets side siger, at der skal indgå det og det. Vi siger rent faktisk, at de ti skoler har mulighed for inden for de der områder også selv at være lidt kreative og lave nogle gode tiltag. Det er faktisk det, vi siger i beslutningsforslaget. Det, vi godt kan lide ved det, er, at der er ti skoler – og det kan være ti skoler på tværs af miljø og på tværs af regionale forhold og geografi – der kan gå ind og vise, hvordan de skaber nogle kreative og musiske fag, hvordan de skaber nogle gode tiltag på det her område.

Til sidst laver vi så en evaluering, og så kan vi virkelig se, om det her virker. Vi har ti skoler, som virkelig får nogle muligheder, som virkelig får noget økonomi. De får virkelig nogle muligheder for at se, om det virker, og så kan vi for eftertiden se, om vi kan sprede det her ud til resten af skolevæsenet, i stedet for at vi, ligesom ministeren og regeringen gør, tager nogle få ting, som man nu synes er interessante, og smider dem ud til skolerne. Her har skolerne selv nogle muligheder for at gøre noget.

Med hensyn til finansieringen, som Dansk Folkeparti også kom ind på, så er den jo på plads i vores finanslovforslag. Grunden til, at vi har det med i vores finanslovforslag, er netop, at vi vil noget på det her område. Vi mener, det er ret vigtigt, og derfor sætter vi selvfølgelig også penge af til det. Vi tror på, at det her forslag vil virke meget bedre end det, regeringens handlingsplan viser, det udspil, regeringen er kommet med, men når det så er sagt, vil jeg godt til alle sige tak for bemærkningerne, tak for debatten. Jeg kan høre, at vi er rimelig enige om, at det er vigtigt. Spørgsmålet er selvfølgelig bare, hvordan vi kommer derhen.

Som udtryk for respekt for, at vi også er en del af skoleforliget, vil vi ikke gå videre med det her forslag, men vi vil selvfølgelig følge nøje med i den handlingsplan, som regeringen nu har gang i, og sikkert også stille spørgsmål til den, når der kommer nogle ting, og måske tage sagen her op igen – det kan man aldrig vide.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.