Jeg synes jo, at tiden er kommet til at være en lille smule venlig, for det ligger jo nogenlunde fast, at det her forslag bliver vedtaget med det ændringsforslag, der er stillet.
Derfor vil jeg sige, at jeg synes da, det var meget positivt at høre, hvor langt Venstre har bevæget sig, for i dag måtte man jo få det klare indtryk, at bare man kunne få sig selv overbevist om, at der faktisk var en ganske alvorlig tvivl om, hvorvidt det her stof var farligt eller ej, kunne man sådan set godt stemme for det.
Det er, fordi jeg opfatter det, som hr.
Henrik Høegh siger, som et ærligt ment udsagn om, at man faktisk godt mener, at man kan bruge forsigtighedsprincippet.
Det kan jo ikke nytte noget at udsætte anvendelsen af forsigtighedsprincippet, indtil der findes en fuldstændig hundrede procent videnskabelig dokumentation på farligheden, for så er det jo sådan, at man i realitetens verden har sagt, at forsigtighedsprincippet ingen gyldighed har, det gælder ikke, det kan ikke bruges til noget.
I en anden EU-debat ville jeg naturligvis tage det udsagn til mig og udnytte det hæmningsløst, men nu er vi altså i den situation, at vi forsøger at opnå politiske resultater og vælger altså at forstå de øvrige EU-venlige partiers udlægning af forsigtighedsprincippet som den rigtige.
Det mener jeg også den må være, for ellers har princippet ingen mening.
Jeg synes, at det her beslutningsforslag jo kommer i naturlig forlængelse af det, vi vedtog tilbage i maj måned 2009, hvor vi forbød anvendelsen af bisfenol-A i sutteflasker.
Det lykkedes ministeren at trække gennemførelsen af det i langdrag.
Det må vel efterhånden få en ende.
Det oprindelige beslutningsforslag, som vi havde fremsat, om, at man også skulle forbyde bisfenol-A i emballager, lå naturligvis i naturlig forlængelse af det beslutningsforslag, der blev vedtaget i maj måned, for man kan sige, at der gik man også ind og tog hensyn til f.eks.
gravide og andre, der kan blive ramt af det her i form af fødevarer, men jeg er sådan set også enig med Dansk Folkeparti i, at man også kunne vælge en anden vinkel på det og så fokusere særlig på de yngste børn og gøre det til den måde, vi kommer videre med det.
Det synes jeg er meget fornuftigt, og derfor vil vi da også stemme for det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet, ligesom vi vil stemme for forslaget, som det ser ud, når det er blevet ændret.
Jeg synes, at det er fantastisk positivt, at vi i den her sag har kunnet få et flertal i Folketinget for at sætte hensynet til borgernes sundhed over hensynet til EU's indre marked, over hensynet til kemikalie- og plastikindustrien.
Det synes jeg faktisk er rigtig positivt.
Det er også mit klare indtryk, at det vil vi se på andre områder i fremtiden, som vi så det i maj måned, og som vi også har set det i forhold til diskussionen om andre hormonforstyrrende stoffer på Miljøministeriets område, hvor forståelsen for sagens alvor måske er lidt større, end den er på fødevareministerens område.
Det er jo sådan, at der ikke er nogen tvivl om, at bisfenol-A er farligt.
Det findes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, findes på EU's liste over stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekter, og menes ud over hormonforstyrrende effekter at kunne give brystkræft, livmoderskader, nedsat indlæringsevne, forringet sædkvalitet, og man mener også, at bisfenol-A kan påvirke hjernens udvikling og adfærd.
Den uenighed, der findes, er spørgsmålet om, hvor stor påvirkningen skal være, før det har alvorlige konsekvenser.
Der findes en lang række undersøgelser, også videnskabelige undersøgelser, som synes at vise, at indtag af bisfenol-A også i meget små portioner kan have en meget negativ effekt, og så findes der nogle undersøgelser, der siger, at det ikke endegyldigt er bevist.
Så er det bare sådan, at jeg slet ikke kan forstå, når vi snakker om, hvordan vi skal bruge forsigtighedsprincippet, at det kan være sådan, at når vi er en situation, at der er en række undersøgelser, der siger, at det her er farligt, og der så er en række andre undersøgelser, som så af fødevareministeren og andre betragtes som mere lødige, men som når frem til den konklusion, at vi ikke kan vide, om det er farligt i små doser, at vi så ikke bruger forsigtighedsprincippet.
Jeg synes i grunden, det er lidt ærgerligt, at vi på det grundlag, at vi er enige om det og også har en enighed om, at vi skal forbyde stoffer, som er farlige for mennesker og jo ikke mindst i forhold til børn, at vi så ikke kan opnå enighed i Folketinget om at få vedtaget det her forslag.
Men når det ikke kan lade sig gøre, er der jo ikke noget at gøre end at bruge det flertal, der nu findes i Folketinget, og så håber jeg selvfølgelig også på, at den – hvad skal man sige?
– væren ...