Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 41:

Forslag til folketingsbeslutning om et dansk landmilitært bidrag til den internationale FN-styrke i Libanon (UNIFIL).

Af udenrigsministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 05.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet som ordfører, er fru Gitte Lillelund Bech.

Det her beslutningsforslag er et forslag, som vi fra Venstres side mener er meget vigtigt, fordi det er med til at vise Danmarks internationale engagement i at sikre fred rundtomkring i verden. Vi kerer os om, hvad der sker i verden omkring os, og vi ønsker at bidrage til, at verden bliver et bedre sted at være.

Helt konkret går beslutningsforslaget ud på at udsende et styrkebidrag på ca. 140 personer til FN’s styrke i Libanon kaldet UNIFIL. Soldaterne forventes at skulle tiltræde i Libanon primo december 2009. UNIFIL dækker – for dem, der ikke skulle vide det – over både Libanons grænse mod Israel og Libanons grænse mod Syrien, og baggrunden for UNIFIL, altså FN’s mission i området, er et ønske om at skabe fred og stabilitet i Sydlibanon og sikre respekt for den blå linje, som er den internationalt anerkendte grænse mellem Israel og Libanon.

I Venstre mener vi, det er vigtigt at understøtte vejen til fred i Mellemøsten og øge stabiliteten i regionen, og det gør vi bl.a. ved at udsende danske soldater til UNIFIL. Vi har i det danske forsvar en række meget professionelle, meget vellidte danske soldater, som jeg er overbevist om vil gøre deres yderste for, at missionen bliver en succes, akkurat som vores soldater gør det i Kosovo, i Afghanistan og på de mange andre internationale missioner, som Danmark deltager i.

Venstre kan derfor støtte beslutningsforslaget.

Tak til fru Gitte Lillelund Bech. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. John Dyrby Paulsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Dette beslutningsforslag, B 41, som vi behandler her, drejer sig ganske rigtigt om spørgsmålet om, om Danmark kan sende et landmilitært bidrag til den internationale FN-styrke i Libanon – den, der kaldes UNIFIL. Det er en anmodning fra FN om, at Danmark bidrager med et kontingent på 140 soldater primært i form af logistikbidrag til at sikre overvågningen, sikkerheden og stabiliteten i forbindelse med den blå linje i det sydlige Libanon. Det er et godt og rigtigt formål og et formål, som Socialdemokraterne kan støtte. Det er et robust mandat, der medfølger til den her opgave.

Jeg har noteret mig, at en af opgaverne for vores 140 mand, der skal sendes til Libanon, hvis vi vedtager det her beslutningsforslag, er at sikre varig fred i Mellemøsten. Jeg kan godt lide, at man er ambitiøs, men et så ambitiøst mål må man sige måske ligger lige i overkanten – ikke fordi der er noget i vejen med målet, men fordi vi er meget, meget langt fra at have varig fred i Mellemøsten. Libanon har været centrum for UNIFIL-opgaven siden 1978, og det viser jo bare, at den her type opgaver tager lang tid, men det viser også, at det er vigtigt, at vi gør den her indsats, og at vi bidrager til det.

Vi kan fra Socialdemokratiets side til fulde støtte dette beslutningsforslag. Vi har nogle spørgsmål i forbindelse med finansieringen af det her bidrag. Det er ikke noget stort eller centralt i den her sammenhæng, men nogle detaljer. Dem vil vi vende tilbage til i udvalgssammenhæng, men vi kan støtte det.

Tak til hr. John Dyrby Paulsen. Så er det Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det beslutningsforslag, som vi i dag skal behandle her, og som er fremsat af udenrigsministeren, er jo et forslag, som vi for et stykke tid side gav vores besyv med til, i og med at vi selvfølgelig også skulle have en afklaring af, hvorvidt det var noget, der er sympati for i det danske Folketing.

Fra Dansk Folkepartis side er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi traditionelt set har bakket op om de missioner, som det danske forsvar har været engageret i rundtomkring i verden, og Dansk Folkeparti er også af den opfattelse, at når det drejer sig om FN-mandater og resolutioner fra Sikkerhedsrådet osv., bør vi i videst muligt omfang deltage de steder, hvor FN ønsker vores engagement og tilstedeværelse. Det gør man så nu i forbindelse med beskyttelsen af forholdene i grænselandet mellem Israel og Libanon.

Dansk Folkeparti kan fuldt ud tilslutte sig, at vi sender det her ønskede styrkebidrag til en logistikenhed på op til 150 personer i en i hvert fald indtil videre 12-måneders aftale. Vi er også bekendt med, at en del af den her styrke bliver muliggjort, i forbindelse med at vi jo så tilsvarende vel skal se en reduktion af vores tilstedeværelse i Kosovo.

Med de ord kan Dansk Folkeparti støtte det her fremsatte beslutningsforslag.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Og så er det hr. Holger K. Nielsen som ordfører for SF.

SF kan støtte det her beslutningsforslag.

Der er tale om en mission, der hviler på et klart FN-mandat, og en mission, der har et fornuftigt formål i forhold til at få skabt mere stabilitet i området mellem Libanon og Israel. Og i og med at jeg tror, vi kan bidrage positivt til, at den samlede UNIFIL-mission kan lykkes, er det meget fornuftigt, at man fra regeringens side har foreslået den omprioritering af de danske militære styrker, som tilfældet er her. Og det betyder, at vi kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Næste ordfører er hr. Helge Adam Møller fra Det Konservative Folkeparti.

Nu har de fire foregående ordførere jo fortalt, hvad det drejer sig om, og jeg kan godt røbe allerede, at Det Konservative Folkeparti også synes, det er et godt forslag. Det, der er det interessante, er jo, at det tilsyneladende ikke bare er alle i Folketinget – ja, jeg ved endnu ikke helt, hvad Enhedslisten siger, men i hvert fald foreløbig alle i Folketinget, der støtter forslaget – det interessante er, at det gør stort set også alle i hele verden. Soldaterne skal arbejde, udføre deres job nede i den sydlige del af Libanon. Den libanesiske regering og befolkning støtter det, og for 2 dage siden havde vi besøg af den israelske udenrigsminister, Lieberman, og jeg havde lejlighed til at spørge ham om situationen dernede, og hvad han sagde til, at nu også danskerne bidrog med knap 150 mand, og det var han meget glad for og tilfreds med.

Så de eneste, der i og for sig er imod, at der kommer danske soldater ned og deltager i den samlede styrke på omkring 12.500 mand, er vel terrororganisationen Hizbollah, men det er jo netop for at forhindre, at de igen får en aktiv rolle, at de danske soldater er der.

Det sidste, jeg godt lige vil glæde mig over, er, at de første 9 måneder kommer soldaterne fra flyvevåbnet, og det er måske lidt overraskende for nogle, at man sender nogle ned, der skal reparere våben og køre lastbiler og sørge for transport osv. til alle de øvrige 12.000. Mange tror, at flyvevåbnet kun er F 16, Hercules og helikoptere, EH-101, men flyvevåbnet har altså også soldater, der kan lave den her slags ting og kan gøre det godt og professionelt, så det er også et skulderklap til soldaterne i de blå uniformer.

Vi støtter forslaget.

Tak til hr. Helge Adam Møller. Og så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre støtter med glæde beslutningsforslaget. Vi finder, at det er en helt naturlig og god opgave for det danske forsvar at bidrage til UNIFIL. UNIFIL spiller en vigtig rolle i at bidrage til mere stabilitet i regionen, og det er jo, som vi alle ved, overordentlig tiltrængt.

Det danske logistikelement har ret til at bruge magt for at forsvare sig selv. Også det er naturligt. Og derfor bør beslutningen selvfølgelig også, som det her foreslås, træffes i henhold til grundlovens § 19.

Der er en anden grund til, at vi er tilfredse med forslaget. Vi har i Det Radikale Venstre været utilfredse med, at Danmark har været så dårligt repræsenteret i FN-opgaver. Nu får vi en bedre repræsentation ved at løse deciderede FN-opgaver, og også det ser Det Radikale Venstre med stor tilfredshed på.

Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen, og så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Som bekendt er Enhedslisten stor tilhænger af, at Danmark i langt højere grad end i dag bidrager til FN's fredsbevarende operationer rundtom i verden og prioriterer den form for indsats i stedet for krige i Irak og Afghanistan. Og vi er naturligvis helt enige i formålet med den styrke, der her skal sendes ud, nemlig at bidrage til fred og stabilitet i Libanon, som de har brug for. Derfor er vi også af den overbevisning, at vi nok ender med at stemme for forslaget.

Vi vil dog selvfølgelig stille nogle spørgsmål i udvalgsarbejdet. Bl.a. vil vi gerne høre, hvad den nye regering, der nu er dannet i Libanon i går eller i forgårs, så vidt jeg forstod, og hvor Hizbollah jo også er med, har af holdning til styrken. Det ville være meget rart at vide, og det er selvfølgelig ud fra den opfattelse, at når man har en konflikt med forskellige parter, kan man jo kun være fredsbevarende, hvis man har alle parters opbakning. Ellers bliver man jo bare en del af konflikten. Det har jo hidtil været sådan, at Libanons regering har støttet UNIFIL, og vi vil gerne vide, om det stadig væk er sådan – og det er det jo givetvis. Derfor regner vi altså med, at vi kan støtte forslaget.

Jeg vil alligevel godt lige understrege, at FN's muligheder for at sikre fred og stabilitet i området på lang sigt jo kun kan gennemføres, hvis det lykkes at få løst det store problem i regionen, nemlig at sikre palæstinensernes ret til deres egen stat, men vi er jo også enige om, at det er det, der skal til.

Men jeg vil da sige, at hvis der kommer et argument imod styrken, ville det være det, hr. Helge Adam Møller kom med før, hvor hr. Helge Adam Møller fremhævede, at Lieberman, Israels udenrigsminister, var glad for den her styrke – altså når man ved, hvilke holdninger Lieberman har. Jeg mødtes også med ham her forleden og kunne spørge ham, hvad han syntes om muren, Israel opbygger på Vestbredden. I et år, hvor verden ellers fejrer, at muren i Berlin blev væltet, opfører de jo der en afskyelig apartheidmur, som den bliver kaldt lokalt, fordi den deler familier og deler bønder fra deres jord og på mange områder gør livet uudholdeligt for palæstinenserne.

Jeg spurgte ham også, om han stod ved en udtalelse, han var kommet med for nogle år siden, om, at i stedet for at give amnesti til nogle fængslede palæstinensere ville han hellere sørge for, at de blev sænket i Det Røde Hav, fordi det var verdens dybeste Hav, og hvis der var brug for det, ville han, som dengang var transportminister, gerne stille busser til rådighed for at transportere palæstinensere til nedsænkning i Det Røde Hav. En sådan mand ville jeg ikke tage til indtægt for noget som helst. Han er simpelt hen en ødelæggende figur i forhold til at sikre fred mellem palæstinenserne og israelerne. Men på trods af at han synes, det er en god idé, vil jeg ikke udelukke, at Enhedslisten også synes, det er en god idé.

Tak til hr. Frank Aaen, og så er det udenrigsministeren.

Nu skal jeg ikke forsvare hr. Lieberman, for selvfølgelig var det ikke nogen rar udtalelse, men jeg skal lige gøre opmærksom på, at da han fik forelagt udtalelsen, bekræftede han den i hvert fald ikke. Han stod ikke ved den.

Under alle omstændigheder vil jeg takke for den brede tilslutning her, og det vil også glæde mig, hvis Enhedslisten for en gangs skyld kommer med. Det her er jo, som hr. Niels Helveg Petersen sagde, en direkte støtte til FN's fredsbevarende arbejde, og Danmark har jo en lang tradition for at være aktivt til stede dernede. Altså, vi sendte jo FN-soldater derned allerede i 1950’erne, efter 1956 tror jeg, hvor de skulle overvåge grænserne og freden dernede. Vi har haft politifolk i Hebron, der har skullet overvåge området, så vi har en tradition for at være til stede dernede for at gøre, hvad vi kan, for at sikre, at freden bliver opretholdt, når den er der. Vi kan selvfølgelig ikke forhindre krigshandlinger, når de kommer, men man kan prøve at lave early warning, advare tidligt og tale fornuft de steder, hvor man er.

Her er det jo så en anden opgave, nemlig at sørge for, at UNIFIL, der arbejder efter resolution 1701, fortsat kan komme til at spille en vigtig rolle i at sikre fred og stabilitet i Sydlibanon. Det er godt, at der er bredde til det, og det støtter så også vores langvarige engagement i fredsprocessen, som flere har været inde på. Det er også derfor, det var vigtigt, at Folketingets ordførere kunne møde Lieberman. Hvad man så end måtte mene om hans udtalelser, var det vigtigt at møde ham direkte, og han var jo her i Folketinget.

For mig er der ikke nogen tvivl om, at vi ikke får fred dernede, uden at vi får en tostatsløsning. Både Libanon og Palæstina og Israel og Jordan osv. skal jo eksistere i fremtiden, og de kan lige så godt indstille sig på, at det kommer de til, det skal de kunne i fred og sikkerhed alle sammen.

Det er også rigtigt, som hr. Frank Aaen sagde, at der lige er blevet dannet en regering i Libanon. Jeg bemærkede mig, at Hariri blev statsminister, og at Hizbollah fik to ministerier. Det lyder for mig som en fornuftig regeringsdannelse, for det betyder, at Hizbollah ikke kan blive en dominerende faktor i regeringens politik, men er medansvarlig for den. Så det lyder umiddelbart meget fornuftigt, og det danner i hvert fald ikke grobund for, at der skulle være en ændring i den libanesiske regerings ønske om, at vi skal være til stede.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, er det vedtaget.