Jeg vil gerne takke for debatten, takke Liberal Alliance for opbakningen og takke Socialdemokraterne, SF og De Radikale for, at de går ind for at få nedsat en kommission, der kan se grundigt på det her område, så vi kan få en faktuel fælles forståelse af, hvordan det egentlig ser ud.
Hvad er op og ned i alle de mange forskellige erfaringer, man har i forskellige lande?
Hvad er erfaringer fra forskellige former for misbrugsbehandling, hvad er erfaringerne fra forskellige former for oplysning til unge osv.?
Det ville være rigtig godt at få et langt bedre fælles grundlag at diskutere ud fra end det, vi har i dag.
Jeg synes, det er vældig interessant, at et flertal på Københavns Rådhus har besluttet at sige, at man ønsker at lave et forsøg.
Det, der jo er baggrunden for, at vi fremsætter det her forslag, er, at vi mener, at København skal have lov til at lave et sådant forsøg.
Når flertallet på Københavns Rådhus har sagt det, er det jo, fordi København står i en meget, meget alvorlig situation med den bandekrig, der verserer.
Det er ikke, fordi man tror, at det at lave et kontrolleret salg af hash er en mirakelkur, der straks fjerner banderne – der er jo ingen, der er så tåbelig – men man mener, at det kan være et væsentligt led i at mindske banderne.
Vi snakker trods alt om, at hashmarkedet giver en indtjening på mellem ½ og 1 mia.
kr.
Det er ganske mange penge til organiseret kriminalitet.
Jeg er med på de argumenter, som flere ordførere er kommet med, om, at de virkelig kriminelle nok skal finde andre markeder at kaste sig over.
Der er bare ikke andre markeder, der er lige så lukrative i Danmark.
Så meget mere vil man heldigvis heller ikke kunne sælge af hverken hårde stoffer, våben eller handlede kvinder.
Derfor vil det altså indskrænke indtjeningen alvorligt for banderne, og – hvad der især er væsentligt – det vil indskrænke udbredelsen af dem, fordi de ikke vil have den samme adgang til at komme ud og sælge hashen i hver eneste afkrog af landet, som de gør i øjeblikket.
Der vil heller ikke længere være den sammenblanding af salg af hash og hårde stoffer, som der er i dag, hvor unge, der går hen for at købe hash, risikerer at få tilbudt hårde stoffer i stedet og får at vide, at det næsten er det samme, og at der ikke er den store forskel:
Du skal bare prøve, jeg er udgået for det, du plejer at få, men nu får du noget, der er lidt anderledes.
Derved kan de blive lokket over på de hårde stoffer i stedet.
Vi vil også kunne sikre, at det ikke bliver solgt til børn, og vi ville kunne lave en prispolitik.
Vores forslag går klart ud på, at man skal sikre, at prisen er mindst lige så høj, som den er i dag.
Det skal vi gøre ved at have en afgift på hash, ligesom vi har en høj afgift på alkohol, fordi vi klart ved, at prisen har en betydning for forbruget.
Derfor mener vi, det er afgørende, at vi har en høj pris på hash, så vi også ad den vej kan være med til at mindske forbruget.
De penge, der ville komme ind med en sådan afgift, kan så bruges til både at sikre et reelt oplysningsarbejde og en god misbrugsbehandling, så vi kan gøre noget for at færre kommer ud i et misbrug og for at hjælpe dem, der er i det, ud af det igen.
Det skal være ligesom på alkoholområdet, som jo er langt større, og hvor der er langt flere skader, hvor vi har oplysningskampagner, misbrugsbehandling osv.
Vi mener, det er afgørende at sikre, at der er det, og derfor er vores forslag skruet sammen på den måde.
Flere har talt om Holland.
I Enhedslisten har vi, lige fra vi startede med for flere år siden at stille forslag om, at staten skulle overtage kontrollen med hashen, sagt, at vi ikke mener, den model, man har valgt i Holland, er den rigtige.
I Holland er det jo kun blevet tilladt at sælge det på coffee shops, men det er ikke tilladt at dyrke eller importere det, og det vil sige, at det stadig væk er den organiserede kriminalitet, der sidder på anskaffelse af hashen.
Det mener vi absolut ikke skal være tilfældet i Danmark.
Derfor mener vi, at man skal finde en måde at gøre det på i Danmark, hvor vi enten sikrer, at vi selv dyrker hashen, som man jo gør i mange lande rundtom i verden, fordi hash også har en række gode virkninger for syge mennesker, eller også skal vi importere det fra de steder i verden, hvor man dyrker det lovligt.
Det gør man altså flere og flere steder, fordi det netop også har nogle gode virkninger for syge mennesker.
Vi mener, at man skal finde en dansk måde at gøre det på, som vil kunne give os en kontrol med det, i stedet for at vi lader de virkelig organiserede kriminelle sidde på markedet.
Vi mener også, at det er værd at notere sig det, der er kommet frem under den høringsproces, der har været i Københavns Kommune frem til beslutningen om at søge om forsøget.
Det, de bl.a.
har fået ind af høringssvar, reaktioner osv., er, at man tror, man vil kunne få en mere effektiv oplysning både i forhold til virkninger og skadevirkning, hvis man har et kontrolleret salg af hash, at man kan mindske overgangen fra brugen af hash til farlige og mere afhængighedsskabende stoffer, og at man kan få en bedre og tidligere kontakt mellem hashbrugere og -misbrugere og behandlingssystemet, fordi det vil være nemmere for folk at komme og fortælle om, at de bruger det, når det ikke er forbudt.
Dermed vil det også være nemmere at komme i behandling.
Det personale, der sælger hashen, vil kunne se, at der her er nogle, der har problemer, og så kan de prøve at tage hånd om dem og få dem i gang med noget behandling osv.
Så der er mange mulige positive virkninger ved at få et kontrolleret salg af hash, sådan som Københavns Kommune også har søgt om, og det mener vi altså at man skal prøve at se på.
I hvert fald mener vi, at vi skal komme i gang med at undersøge, hvad der ligger af viden og erfaring fra andre lande.
Derfor vil vi også i udvalgsarbejdet foreslå, at vi går i gang med at se på, hvad det så er, vi gerne vil have undersøgt, hvem vi gerne vil have til at undersøge det osv., sådan så når vi har et flertal for at få gang i et undersøgelsesarbejde, har vi afklaret, hvad det er, det skal gå ud på.
Det er i hvert fald det, vi synes udvalgsarbejdet skal bruges til.