Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 236:

Forslag til folketingsbeslutning om dna-registrering.

Af Marlene Harpsøe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 21.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Dette beslutningsforslag går ud på, at regeringen inden udgangen af i år, 2010, skal fremsætte et lovforslag, som vil indebære, at alle nyfødte børn i Danmark registreres i et centralt dna-profilregister. Derudover skal alle voksne, som måtte ønske det, have mulighed for frivilligt at kunne blive registreret i det pågældende register. Det fremgår ikke udtrykkeligt af beslutningsforslaget, om forældrene skal give samtykke til, at de nyfødte børn registreres, men jeg kan ud fra medieomtalen forstå, at det vistnok er hensigten.

Lad mig starte med at sige, at jeg helt grundlæggende har meget sympati for tanken om, at personer, som ønsker det, kan stille deres dna-profiler til rådighed for at hjælpe politiet og selvfølgelig også for at kunne blive renset for en eventuel uberettiget mistanke.

Beslutningsforslaget kan derfor også lyde besnærende, ikke mindst ud fra den betragtning at vi selvfølgelig ønsker at give politiet de bedste betingelser for at kunne efterforske forbrydelser og i virkeligheden også ulykker og andet. Men det er altså vigtigt, at vi holder tungen lige i munden og gør os helt klart, hvad udbyttet af en sådan ordning er i forhold til de omkostninger, der er forbundet med det. Det har regeringen gjort, og vi er altså nået frem til, at merværdien af et sådant register ikke er tilstrækkelig til, at vi kan støtte forslaget.

Som jeg startede med at sige, har jeg sådan set stor sympati for, at personer, som ønsker at hjælpe politiet og eventuelt rense sig selv for mistanke, kan stille deres dna til rådighed. Men det kan de jo allerede i dag. Der er en række eksempler på, at politiet i situationer, hvor der er fundet dna på et gerningssted, har tilbudt personer med tilknytning til det pågældende gerningssted at afgive deres dna for at udelukke dem fra efterforskningen. Så den mulighed er altså allerede til stede i de tilfælde, hvor det er relevant, uden at det behøver at indebære en livslang registrering.

Over for det vil nogle måske sige, at hvis vi nu havde et landsdækkende dna-profilregister, ville vi jo finde gerningsmanden med det samme. Men det er nok ikke en helt realistisk udlægning af tingene. Vi taler jo om et frivilligt register, hvor det er usikkert, hvem og hvor mange der i givet fald ville vælge at lade sig selv eller deres børn registrere. I frivilligheden må jo så også ligge, at man kan vælge at blive slettet fra det her register igen. Spørgsmålet er derfor også, hvem og hvor mange der ville vælge at blive slettet igen, efter at de f.eks. i sin tid er blevet registreret med deres forældres samtykke. Nogle ville jo nok af ideologiske årsager fravælge en registrering, og så er det vel forholdsvis oplagt, at personer, der slår ind på en kriminel løbebane, ikke frivilligt vil have deres dna-profil registreret.

Det skal ikke forstås sådan, at regeringen så hellere så et tvangsmæssigt register, for jeg kan godt med det samme sige, at det ville være yderst tvivlsomt, om et kriminalteknisk dna-profilregister, hvor alle danskere tvangsmæssigt blev registreret, ville leve op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et privatliv.

I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at Folketinget i april vedtog et lovforslag, som på baggrund af en dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol begrænser perioden for, hvor længe oplysninger om personer, som har været sigtet, men ikke er blevet dømt, må opbevares i det centrale dna-profilregister, som vi har i dag. I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at man, som jeg også var inde på før, som kriminel næppe frivilligt ville være registreret i et dna-register.

Noget andet er så, at registrering efter den gældende ordning kan ske i det centrale dna-profilregister, så snart man er sigtet for en forbrydelse med en strafferamme på 1½ år, og uden at der i den sammenhæng gælder et krav om samtykke. For personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse med en strafferamme på 1½ år, er forslaget om et dna-register altså allerede opfyldt.

Forslagsstillerne nævner så i øvrigt i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det foreslåede dna-register vil kunne bruges til at identificere ofre for naturkatastrofer og kriminalitet. Men også her er der tale om et formål, som i vidt omfang allerede er opnået med de redskaber, som vi i dag har til rådighed. Det forholder sig jo sådan, at den såkaldte PKU-biobank, som siden 1982 indeholder blodprøver fra spædbørn, anvendes af politiet til at identificere ofre for naturkatastrofer, ulykker og kriminalitet.

Det er klart, at man nu, hvor prøverne i PKU-banken ikke er søgbare, har brug for en identifikation af, hvem ofret kunne være, men selv i forbindelse med en ulykke vil der vel reelt kun være et behov for at sammenligne dna med personer, som er savnede, og ikke nødvendigvis med hele Danmarks befolkning.

Samlet set er det altså regeringens opfattelse, at de hensyn, der er nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslaget vedrørende politiets efterforskning og identifikation af ofre for naturkatastrofer m.v., allerede er tilstrækkelig tilgodeset med de eksisterende efterforskningsmidler.

Hertil kommer så, at etablering og en fortsat førelse af et udvidet dna-profil-register, som det er beskrevet i beslutningsforslaget, må antages at være forbundet med meget betydelige omkostninger. Det gælder navnlig, hvis man, som forslagsstillerne jo er inde på, skal udvinde dna fra samtlige blodprøver i PKU-biobanken med henblik på at fremstille dna-profiler til registeret.

Den seneste vurdering fra Statens Serum Institut er, at udgifterne til sådan en omdannelse af PKU-biobankens ca. 2 millioner blodprøver til søgbare dna-profiler ville være forbundet med omkostninger, der formentlig ville udgøre et milliardbeløb. Ud over udgifterne til processen med at udvinde dna og fremstille dna-profiler vil der jo i øvrigt også være omkostninger ved at administrere sådan et register, herunder at sikre, at der foreligger de fornødne samtykker fra de rigtige personer, og at der bliver foretaget behandling af de tilfælde, hvor samtykket bliver trukket tilbage.

Så vil jeg også lige nævne, at forslaget om at bruge blodprøverne i PKU-biobanken som grundlag for et udvidet dna-profil-register indebærer, at man blander en biobank med et sundhedsfagligt formål sammen med et register til politimæssige formål, og det kan risikere at få den negative konsekvens, at befolkningens opbakning til biobanken falder.

At der kan være sådan en risiko, underbygges jo af erfaringer fra 2007, hvor der var nogle skriverier i pressen om, at politiet havde benyttet blodprøver i PKU-biobanken, og det gav anledning til bekymring hos forældre. Dengang var problemet, at nogle havde fået den opfattelse, at politiet anvendte PKU-biobanken til så at sige at gå på fisketur efter gerningsmænd til forbrydelser, mens politiet i virkeligheden havde benyttet prøver fra PKU-biobanken til identifikation af ofre i forbindelse med kriminalitet og naturkatastrofer.

Samlet set er det altså regeringens opfattelse, at den merværdi, som et register som det foreslåede ville have, er begrænset i forhold til de efterforskningsmidler, som allerede er til rådighed, og at denne merværdi ikke står mål med ulemperne, herunder ikke mindst de ganske betydelige omkostninger, som sådan et register ville medføre.

Jeg tror, at hvis vi endelig havde nogle meget store pengebeløb at dele ud af, ville vi kunne få meget mere kriminalitetsbekæmpelse for pengene, hvis de blev brugt på nogle andre måder. Regeringen kan altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge justitsministeren, om det ikke er indlysende, at man ville kunne få opklaret flere forbrydelser ved at have sådan et register. Altså, hvad sætter ministeren højest? Er det pengene, altså at man hellere vil beholde pengene i lommen i regeringen end at få opklaret forbrydelser? For vi ved jo godt, at der er globaliseret kriminalitet i dag, som vi jo alle sammen gerne vil bekæmpe. Ville det her ikke være et redskab, hvor man kunne sige, at her var der måske også nogle af vores egne borgere, som måske havde udøvet kriminalitet andre steder end lige i Danmark, og så kunne man få det opklaret? Ville det ikke være en fordel, og betyder det så, at det er pengene, man vælger det her forslag fra på?

Ordføreren. Nej, undskyld, ministeren.

En minister er vel også en slags ordfører.

Jeg vil da bestemt ikke udelukke, at der kan være situationer, hvor et sådant dna-register ville føre til en hurtigere opklaring. Det kan man jo ikke udelukke. Men som jeg sagde, har vi jo allerede redskaberne til rådighed i dag, fordi vi jo allerede i dag benytter dna-profiler, som findes på et gerningssted, til at finde den pågældende gerningsmand.

Når det drejer sig om pengene, er det altså min vurdering, at hvis vi havde de penge at bruge – og det er altså som sagt meget store beløb, vi taler om – så ville vi formentlig kunne få mere kriminalitetsbekæmpelse for pengene ved at benytte dem på andre måder end ved at benytte dem lige præcis til at oprette et dna-register, for så meget merværdi, så meget meropklaring ville der nok ikke finde sted, at det kunne stå mål med udgifterne, og vi skal jo trods alt altid se på, om vi kunne bruge pengene på en bedre måde.

Tak til ministeren. Så er det fru Birgitte Josefsen som ordfører for Venstre – det står der på min liste. Så er det måske hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre, eller måske er der slet ikke nogen ordfører fra Venstre? Jo, der var hr. Kim Andersen.

Tak til en langmodig formand. Der har åbenbart været en fejl i registreringen.

Jeg skal på Venstres vegne sige, at vi ikke kan støtte forslaget her fra Dansk Folkeparti. Det er jo i og for sig et både meget principielt og meget vidtgående forslag, at vi skulle oprette et centralt dna-profil-register, hvor alle nyfødte børn skulle registreres, og hvor alle voksne frivilligt kunne lade sig registrere.

Vi har nogle principielle indvendinger mod sådan et register. Det vil jo være – synes vi – at gå meget tæt på den enkelte persons integritet og retten til at styre helt centrale informationer om det enkelte menneske, og hvem der skal have adgang til disse informationer, og hvornår og i hvilke sammenhænge disse informationer må indgå. Det er jo meget vidtrækkende spørgsmål og meget personlige spørgsmål, hvor man kan lave mange vidtgående tankespind om, hvad det vil kunne føre til under forkerte omstændigheder. Men vi synes ikke desto mindre, at det er nogle principielle overvejelser, som skal nævnes i en sammenhæng som denne, og de vejer tungt hos os, når vi siger nej tak til forslaget.

Vi er også helt klar over, at sådan et register i etableringsfasen og også efterfølgende i drift vil medføre meget, meget store udgifter, og vi er nødt til at prioritere i det her samfund. Jeg tror, at der er mange andre væsentligere og nyttigere ting, vi ville kunne bruge de penge på. Det kunne vi også i forhold til, hvis det skulle være inden for den ressort, der hedder kriminalitetsforebyggelse og resocialisering.

Jeg hæfter mig også ved, som det også fremgik af justitsministerens meget grundige og detaljerede redegørelse lige for et øjeblik siden, at vi jo allerede i dag har udmærkede værktøjer til at identificere mennesker i forbindelse med ulykker og kriminalitet og lignende. Vi har Det Centrale Dna-profil-register, og vi har den såkaldte PKU-biobank, hvor vi har informationer, som kan bruges af politiet og andre myndigheder i relevante sammenhænge.

Jeg vil også gerne nævne, at vi jo også i forhold til Menneskerettighedskommissionen kan have nogle principielle overvejelser i forhold til at respektere det enkelte menneskes ret til privatliv og suverænitet over sig selv og oplysninger om sig selv, og det skal jo også nævnes, at vi for nylig her i Tinget har vedtaget et lovforslag, som begrænser perioden for, hvor længe man må opbevare oplysninger om personer, som har været sigtet, men som ikke er blevet dømt, altså, hvor lang tid disse oplysninger må bevares i Det Centrale Dna-profil-register.

Så alt dette, både de principielle, etiske og også de praktiske anvendelsesformål samt de omkostninger et sådant register måtte medføre, får os til at sige nej tak til forslaget. Vi ser faktisk ikke, at der er brug for det.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jeg synes, jeg kan høre på hr. Kim Andersens stemme, at det er med sorg, at han ligesom ikke kan støtte forslaget her; man ville gerne, hvis det var, at man var i opposition og ikke var et regeringsparti på nuværende tidspunkt. Jeg vil bare spørge, om hr. Kim Andersen er uenig med hr. Karsten Nonbo, som jo egentlig har udtalt, at netop sådan et dna-register er et pragtfuldt værktøj at have, og jeg vil også spørge: Er hr. Kim Andersen enig i, at man vil kunne opklare flere forbrydelser med et større dna-register – også selv små forbrydelser ville måske kunne blive opklaret – eller er det sådan, at hr. Kim Andersen lukker øjnene for den her globale kriminalitet, der foregår? Og hvad vil hr. Kim Andersen ellers gøre for at opklare den her grænseoverskridende kriminalitet med de, kan man sige, forbrydere, der ellers render frit rundt?

Ordføreren.

Nej, jeg tror, jeg må bedrøve hr. Jørn Dohrmann med, at det ikke var sådan med speciel sorg i stemmen, at jeg afviste Dansk Folkepartis forslag. Det var det altså ikke. Men på den anden side skal jeg jo ikke tage den glæde fra hr. Jørn Dohrmann, som det måtte være sådan at kunne fortolke lidt frit; det skal jeg ikke gøre. Så vil jeg sige om min gode partikollega, hr. Karsten Nonbo, at han jo er en meget dygtig og effektiv politimand i det civile liv, og der er det jo klart, at han sikkert kunne forestille sig, at et komplet dna-register kunne være et godt og nyttigt værktøj. Det benægtede jeg sådan set heller ikke i min afvisning af forslaget; min afvisning gik jo langt mere på nogle principielle og etiske overvejelser, og de er for os væsentligere.

I forhold til international kriminalitetsforebyggelse satser vi altså på moderne efterforskningsmetoder, herunder på et tæt internationalt samarbejde, deltagelse i Europol og udveksling af informationer politimyndighederne imellem over landegrænserne, men her er vi jo heller ikke helt enige med Dansk Folkeparti.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jo, men så er jeg jo bare nødt til at spørge hr. Kim Andersen: Tror man, at vi ville få flere eller færre forbrydelser opklaret, hvis det var, at ikke kun Danmark, men også andre lande havde et komplet dna-register?

Ordføreren.

Det er jo et meget teoretisk spørgsmål, og jeg har ingen baggrund for at kunne forholde mig til et så teoretisk og ret svævende spørgsmål. Men jeg kan slå fast, at vi i Venstre er overbeviste om, at man skal bruge moderne efterforskningsmetoder, både til at forebygge og til at opklare kriminalitet, og at man skal deltage i grænseoverskridende samarbejder og i europæisk samarbejde om kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsopklaring, når noget kriminelt måtte være sket.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lise von Seelen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. I forslaget her mener Dansk Folkeparti, at vi skal lave et centralt dna-register, at alle nyfødte skal afgive dna, og at folk, der frivilligt gerne vil med i registreret, skal kunne komme det. Det er ikke et forslag, vi Socialdemokrater kan støtte.

Vi er meget optaget af, at vi i det retssamfund, som vi har, finder en rigtig, rigtig god balance mellem det at sikre retssikkerheden for den enkelte, herunder den personlige frihed og privatlivets fred, og det at have gode redskaber, når vi skal efterforske og opklare kriminalitet. Og der mener vi nok at forslaget her fra Dansk Folkeparti er skudt helt over målet.

Vi har jo en afgørelse i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som siger, at det her ville være et brud. Vi har en dom for det, som siger, at det er en krænkelse af privatlivets fred, hvis man på den måde laver registre med dna, hvor der ikke er et konkret og direkte formål med, at man udtager dna. Så vi må opfatte det her forslag som i virkeligheden ret udansk, for det vil jo betyde, at vi laver en overvågning af store grupper af mennesker, hvor vi ikke har brug for det, hvor vi aldrig nogen sinde vil bringe det i anvendelse.

Vi synes, at det, at vi jo her i Danmark bygger vores systemer op på, at vi har tillid til hinanden, og at man både har tillid til hinanden som enkeltpersoner og som systemer, er en stor gevinst for vores velfærdssamfund. Vi ved, at det giver os rigtig, rigtig meget gevinst, at vi har sådan et samfund, som er fyldt med tillid, og det vil vi rigtig, rigtig gerne passe godt på. Derfor mener vi slet ikke, at vi skal eksperimentere med at lave overvågning af grupper, hvor der ikke er nogen grund til at lave overvågning, og hvor vi måske aldrig nogen sinde får brug for det. Vi ved faktisk fra andre steder, hvor man laver registrering og overvågning på den måde, at effekten i praksis ikke står mål med det, man havde forventet.

Dertil kommer, at en ordning som den, der foreslås her, jo vil være ret kostbar både i etablering og sandelig også i vedligehold. Hvis Dansk Folkeparti har en pose penge til at lave kriminalitetsforebyggelse med, vil vi rigtig, rigtig gerne snakke med Dansk Folkeparti om det. Men vi mener ikke, at modellen opnås med dna-registeret. Så skal vi ud og lave nogle helt andre forebyggende indsatser. Det vil vi gerne snakke om, for det er vi meget optaget af, og vi ved, at området er hårdt presset.

Men vi mener ikke, at der, sådan som vi i dag har vores økonomiske situation, faktisk er råderum til, at vi skal lave en dyr ordning, som vil koste mange penge. Tak.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne lægger meget vægt på, at det her koster kroner og øre, og det vil altså sige, hvis jeg har forstået det rigtigt – og det håber jeg at jeg har – at man sætter pengene højere end at få opklaret forbrydelserne. Det er det, Socialdemokraterne sådan set lægger vægt på, hvis jeg har forstået det rigtigt. Jeg vil bare spørge, om det ikke er den korrekte opfattelse. For vi må vel erkende, at der er flere opklaringer, når man har et komplet dna-register, eller er Socialdemokraterne uenige i det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvorfor hr. Jørn Dohrmann konkluderer, at det her er en beslutning, som alene bygger på økonomi. Men vi Socialdemokrater er altså lidt økonomisk snusfornuftige, og det synes jeg faktisk også der er behov for at være der, hvor vi befinder os lige nu.

Jeg synes, at jeg i langt den overvejende del af min taletid nævnte nogle andre argumenter end de økonomiske, men naturligvis betyder det økonomiske noget. Og så betyder det noget, at vi forebygger kriminalitet, det betyder noget, at vi har en kriminalitetsrate, som er så lav som overhovedet muligt, og at vi giver gode redskaber til opklaringsarbejdet, og det sagde jeg faktisk også i min ordførertale.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

I Bent Isager-Nielsens bog »Man jager et bæst og fanger et menneske« hører man faktisk om en person, som hele tiden bliver kontaktet af politiet, hver gang der er voldtægtssager. Han ville rigtig gerne have afgivet en dna-prøve frivilligt, som man kunne have optaget i det register, man har i Danmark i dag, men det kunne ikke lade sig gøre, for så skulle han være dømt for en forbrydelse med en strafferamme på 1½ år. Den mand ville rigtig gerne have sig frabedt at have politiet rendende hele tiden, og derfor er jeg måske også åben over for, at man kunne have etableret et frivilligt register, sådan som Dansk Folkeparti foreslår, men i SF er vi heller ikke villige til at bruge pengene på prøver og på administration, for det vil være ret omkostningsfyldt at få etableret sådan et register.

Jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at dna-profiler er et rigtig effektivt værktøj for politiet i dag i efterforskningsarbejdet, og det kan vi også bakke fuldt op om at man bruger. Men det er jo sådan, at det ikke er ret lang tid siden, at vi rent faktisk måtte ændre vores lovgivning; en engelsk menneskerettighedsdom betød, at vi måtte nedsætte slettefristen i det danske dna-register. Det er simpelt hen ikke lovligt at have ikkedømte personer stående i registeret i mere end 10 år, og vi ved faktisk ikke engang, om det med de 10 år er korrekt. Der er nabolande, som har en lavere slettefrist end den, man fastsatte i Danmark. Det er først en ny dom, der vil kunne afklare, om den ligger rigtigt.

Dansk Folkepartis forslag vil altså formentlig rejse et spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og alene af den grund kan SF ikke støtte, at vi får et tvangsregister for alle danskere. Vi er parate til at overholde domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og rette ind efter de domme, som kommer derfra, og derfor vil vi altså ikke være i stand til at støtte det her beslutningsforslag, og vi er helt på linje med det, ministeren har fremlagt. Det var ordene herfra.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge SF, om man ikke anerkender, at der ville kunne opklares flere forbrydelser med et dna-register, og om det ikke er den vej, vi skal gå. Vi skal bruge de nye teknologier, og det er også det, jeg hører ordføreren sige. Jeg forstår bare ikke, at man så siger: Alle de her ting tæller ikke, vi er ligeglade med dem, der har været udsat for en forbrydelse, vi vil sådan set hellere beskytte forbryderen. Er det virkelig SF’s politik? Jeg spørger bare, for jeg kan godt blive i tvivl om, om man virkelig tager forbryderens side, eller om man tager offerets side.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det har noget at gøre med, om man tager forbryderens eller offerets side. Vi anerkender, at det er et vigtigt redskab, og derfor synes vi også, det er helt fint, at politiet anvender dette redskab.

Modsat Dansk Folkeparti retter vi faktisk ind efter den europæiske menneskerettighedskonvention, vi retter ind efter de domme, der er. Det her forslag vil formentlig ikke være lovligt ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention, og det er det, vi tager til efterretning.

Derudover er vi meget, meget optaget af at sikre, at vi har så lidt kriminalitet som muligt, og at vi får så få ofre som muligt. Det handler jo om at sætte ind et helt andet sted, nemlig at forebygge, at kriminaliteten overhovedet opstår, så vi ikke får nogen ofre, hvor vi skal bruge dna-profiler for at opklare tingene.

Jeg må lige gøre opmærksom på, at det jo er SF, som i denne folketingssamling har fremsat et beslutningsforslag her i Folketingssalen, som gik på at sikre en bedre retsstilling for ofrene, og mig bekendt tiltrådte Dansk Folkeparti lige præcis ikke det forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som ordfører for De Konservative.

Jeg har meget stor forståelse for dette beslutningsforslag. Jeg vil også gerne sige, at jeg anerkender effektiviteten af et sådant register. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Hvorfor så ikke bare vedtage det her? Hvorfor er Det Konservative Folkeparti så alligevel imod beslutningsforslaget? Det er der en lang række grunde til.

Indledningsvis vil jeg gerne lige understrege, at selv om man havde et sådant register, og selv om man ville kunne finde et match mellem en prøve taget på et gerningssted og en bestemt person, ville det, at man fandt et dna-spor, i sig selv ikke være nok til, at personen ville blive dømt. Det er altså ikke nok til at blive dømt. Man skal stadig væk kunne dokumentere og bevise, at det er den person, der har begået forbrydelsen. Så et sådant register er altså ikke ensbetydende med, at alle kriminalsager med et trylleslag bliver opklaret, og at vi kan nedlægge domstolene, fordi der bare kan være en computer, der står og udregner, hvem der har gjort det, og hvad standardtaksten for det er. Så nem er verden ikke. Det nævner jeg bare lige, hvis nogen sad og tænkte, at vi kunne løse alle problemer så nemt. Det kan vi ikke – og heldigvis for det.

Der er flere ting, der taler imod et forslag som det, der er fremlagt her. Jeg vil fremhæve nogle af tingene, og ministeren har også fremhævet en lang række ting. Hvis vi skal prøve at tage det, uden at det nødvendigvis er i kronologisk eller prioriteret rækkefølge, er et af de argumenter, der i hvert fald vejer noget hos os, at et sådant register vil være meget, meget dyrt at etablere og vedligeholde, og spørgsmålet er, om man kunne bruge pengene bedre andre steder og på anden vis.

Så var der argumentet om, at man her ville få et register, der ville være rigtig godt, hvis man f.eks. havde en større katastrofe eller nogle bortblevne, som man fandt på et tidspunkt, for så ville man hurtigt kunne finde ud af, hvem de pågældende mennesker var. Vi har allerede den mulighed i dag i det, der hedder PKU-registeret, som jo er et register, der blev oprettet for 25-26 år siden, og her har alle, der er født efter det tidspunkt, afleveret en blodprøve. Så har man en idé om, at det kunne være den og den person, er der altså mulighed for, at man kan lave en kontrol der og finde ud af, om det så er de ofre, der er blandt de tilskadekomne.

Med hensyn til argumentet om, at man med et sådant register hurtigt kunne udelukke, hvem det ikke kunne være, vil jeg sige, at det jo i sig selv ikke er ensbetydende med, at det ikke kunne være en anden, der havde begået forbrydelsen. Det er det ene, vi skal huske på. Det andet er, at den hurtige udelukkelse allerede kan ske i dag. Efter gældende regler kan hurtig udelukkelse allerede finde sted, for dem, man har i kikkerten, vil – som vi også har set det her for nylig – lynhurtigt kunne afgive en blodprøve, og så kan man teste, om det er dem eller ikke er dem, og så kan politiet på den måde koncentrere efterforskningen på nogle andre, hvis det er det, der er det afgørende.

Så er der det, som jeg synes er problematisk, meget problematisk, og det er, at hvis man har et sådant fuldstændig omfattende register med alle de borgere her i landet, der er registreret, vil det være uhyggelig nemt for en kriminel at tage et dna-spor fra en tilfældig person, plante det på gerningsstedet og dermed kaste mistanken og skylden over på en, der slet ikke har været til stede. Jeg ved godt, at det ikke er nok i sig selv, men man kan prøve at forestille sig, at man som borger bliver kontaktet af politiet, der siger: Vi har fundet dit dna-spor på et gerningssted, der er blevet dræbt tre, fire mennesker, og vi vil gerne lige høre, hvad du lavede den og den dag, eller kan du redegøre for, at det ikke er dig, der har gjort det? Pludselig vender situationen jo altså, så den enkelte borger skal til at bevise sin uskyld, frem for at det er myndighederne, der skal bevise, hvem der er den skyldige. Så det med at kunne plante falske spor på et gerningssted vil jo være meget nemmere, hvis alle er i registeret. I dag skal man trods alt ud at finde en, der i forvejen er kriminel, og som i forvejen er registreret i registeret. Jeg ved ikke, hvem der står i registeret, og jeg tror, at det er de færreste, der ved, hvem der står i registeret, så det er noget sværere.

Det sidste argument, jeg lige skal bruge her, inden den røde lampe bliver helt hysterisk, er, at det vel også er sådan rent teknisk, at det med det stadie, vi er nået til i dag, ikke kan udelukkes, at der er to eller flere, der har samme dna-profil. Resultatet af det vil være, at flere kan blive mistænkt for en forbrydelse, uden at de overhovedet nogensinde har været i nærheden af gerningsstedet.

Med de argumenter kan vi fra konservativ side ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den radikale ordfører, og det er fru Lone Dybkjær.

Den konservative ordfører havde stor forståelse for det her forslag. Jeg skulle hilse og sige, at det har Det Radikale Venstre aldeles ikke. Vi synes, det er et af de mest fantastiske forslag, der nogen sinde er fremsat, som har til hensigt at lave et overvågningssamfund.

I forvejen er vi ret overvågede, fordi der findes de blodprøver, som allerede er nævnt, og der vil jeg i øvrigt gerne under udvalgsarbejdet spørge, hvor meget de egentlig bliver brugt. Jeg kan godt se, at de i forbindelse med naturkatastrofer kan bruges, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvad de her blodprøver egentlig bruges til, hvad nyttevirkning de efterfølgende har. Med andre ord: Skal man opbevare dem? Det er en detalje.

Vi er overvåget, når det drejer sig om vores forbrug, og da de fleste af os bruger dankort, kan vi jo være temmelig registrerede, for man kan totalt kortlægge vores liv, forbrugsliv i hvert fald, gennem dankortet osv. Men det her er ligesom kronen på værket, for hvis vi også får dna-profilerne, er der faktisk ikke meget privat tilbage. Jeg kan godt forstå alle diskussionerne om at finde nogle kriminelle, og den konservative ordfører har også fortalt om det, men selvfølgelig også om de begrænsninger, der er. Det er egentlig ikke det, jeg er så optaget af. Pengene er selvfølgelig helt eksorbitante, men det plejer Dansk Folkeparti jo at have styr på på den ene eller anden måde, så vi kan da kun være glade for, at det ikke er bragt ind i finanslovforhandlingerne allerede på nuværende tidspunkt.

Det, der er det principielle, er jo: Hvad vil dna-profilerne kunne bruges til? I det øjeblik sådan et dna-register eksisterer, vil der jo være efterspørgsel efter informationerne. Nu tænker jeg ikke bare på kriminalitet, men på sygdom og på kortlægning generelt af menneskers egenskaber. Det er jo det, der er det virkelig farlige ved at lave en total dna-registrering. Så er der ikke mere noget tilbage for mennesket privat set, for så kan alt blive undersøgt, og man kan blive afkrævet oplysninger om alt, og det er efter min opfattelse der, faren ved dna-registeret for alvor ligger.

Så vi har hverken forståelse, sympati eller noget som helst andet for det her forslag.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten har vi den holdning, at når børn bliver født, skal vi møde dem som nye medborgere og som nogle, vi tror på vil blive gode medborgere i vores samfund, og som skal kunne indgå i mange forskellige sammenhænge. Vi synes, det ville være meget underligt, hvis vi skulle møde de nyfødte med en holdning om, at de er potentielle forbrydere, og at vi derfor hellere må registrere dem fra fødslen, så vi straks kan få fat i dem, i det øjeblik de begår den forbrydelse, som vi regner med de kan finde på at begå. Det synes vi er en mærkelig tilgang til at byde nye børn velkommen til verden, og det ønsker vi bestemt ikke at være en del af.

Flere andre ordførere har været inde på problemerne med den her massive overvågning, der lægges op til fra Dansk Folkepartis side, og den risiko, der er for misbrug. Dels er der forbrydere, der kan misbruge det ved at prøve at plante falske dna-profiler, dels er der det problem, at hvis de her dna-profiler først ligger der i et stort omfang, kan de også blive brugt i andre sammenhænge. Vi har set, hvordan andre registre efterhånden bliver brugt. Man siger: Nu har vi jo oplysningerne liggende, så bør vi også kunne bruge dem i andre sammenhænge.

Dna-profiler fortæller jo meget, og de kan bruges til meget andet end efterforskning af en forbrydelse; de siger også noget om, hvilke sygdomme man muligvis kunne få en dag, og mange andre ting. Det kunne være ting, som forsikringsselskaberne var interesserede i, det kunne være ting, som myndigheder i forskellige sammenhænge gerne ville have viden om osv. Det kan vi ikke se nogen grund til at man skal kunne bruge et sådant register til.

Dertil kommer så de enorme ressourcer, som Dansk Folkeparti ønsker at man skal bruge på sådan et register, og som vi mener, at man langt hellere skal bruge på at forebygge, at der sker forbrydelser, ved at have en rigtig god velfærd, ved at sikre, at vores børn har det godt, f.eks. ved at sikre, at deres forældre har råd til at købe mad til dem, i stedet for at tage penge fra børnene, som Dansk Folkeparti nu vil lægge stemmer til, og ved at sørge for, at der er voksne nok i vuggestuer og børnehaver, i skoler osv. til at tage sig af børnene. Det tror vi på har langt mere gavnlig effekt end de mange milliarder kroner, som Dansk Folkeparti vil bruge på at registrere alle børn ud fra en mistanke om, at de måske en dag finder på at begå en forbrydelse.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Det er jo altid rart at få forskellene på de politiske partier og de politiske holdninger trukket frem i debatten i Folketingssalen, og det må man jo sige at det her forslag bidrager til.

Der er ingen tvivl om, at Liberal Alliance stemmer nej til det her forslag. Jeg synes, vi har haft en lang række debatter om individ kontra stat og om overvågning af den enkelte, og der har tit været talt om: Hvad bliver det næste? Det er sådan en glidebane. Og man må sige, at med det her forslag slipper vi helt for at diskutere, om der er tale om en glidebane, for nu er vi der. Nu er vi der! Her er det samfund indført, hvor hver enkelt borger er overvåget af staten, hvis man vedtager det her beslutningsforslag.

Som liberale kan vi selvfølgelig overhovedet ikke være med til det. Jeg synes, det rejser en lang række principielle spørgsmål. Hvem ejer vores krop? Hvem ejer vores liv? Er det os selv, eller er det staten, der gør det? Der skal ikke være nogen tvivl om, at for Liberal Alliance er svaret, at det er os selv, der har ejerskabet til vores krop, vores liv, vores tilværelse.

Så er der en lang række andre indvendinger, man kan have. Der er ingen tvivl om, at det er en krænkelse af den enkeltes ret til privatliv. Der er ingen tvivl om, at det ikke blot vil være på kanten, men være en overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis man indfører det her. Vi har allerede, som det har været nævnt flere gange i dag, indskrænket reglerne i forhold til det nuværende dna-register. Så jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det her er en dårlig idé.

Men jeg vil sige det, som det er: Menneskerettighedskonvention eller ej, vi havde under alle omstændigheder syntes, at det her var en utrolig dårlig idé og en fuldstændig indførelse af et overvågningssamfund i Danmark og en overtrædelse af individets rettigheder, som vi på ingen måde kan medvirke til.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det, og selvfølgelig også tak for debatten. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig gerne vil have opklaret så mange forbrydelser som overhovedet muligt. Det kan jeg forstå at flertallet i Folketinget ikke vil. Man vil hellere lade stå til, og selv i forbindelse med små forbrydelser skal man bare lade stå til.

Lad mig minde om, at vi jo har flere eksempler på, at nogle af de voldtægter – endda grove voldtægter – som blev begået i slutningen af 1990'erne, er blevet opklaret netop ved brugen af dna og det register, der nu findes. Derfor må vi bare sige, at det jo er en stor hjælp for politiet at have netop sådan et register.

Så har der været mere eller mindre søgte undskyldninger for at sige, at det her er en dårlig idé. Jeg kan godt forstå de ordførere for regeringspartierne, som siger, at da nu regeringen er imod, vil man prøve at støtte den så meget som muligt. Men med hensyn til de søgte undskyldninger om, at man vil plante beviser, vil jeg sige, at det tror jeg altså også foregår i dag. Det foregår altså også i dag, at nogle prøver at plante nogle beviser på en eller anden måde. Derfor må vi sige, at det nok er en udfordring, som politiet kan håndtere.

Men giv dog – sådan ser vi på det – politiet det her redskab til at komme lettere igennem med at opklare de her ting og med netop også, som vi jo kender det fra andre eksempler, hurtigt at finde ud af, om det er den rigtige mand, man har fat i, eller ej. Altså, vi kender alle sammen den her sag fra Herning, hvor en ung pige blev myrdet, og hvor der sad en uskyldig mand varetægtsfængslet i ret lang tid; det viste sig, at han var uskyldig. Heldigvis kunne man bruge dna'en her, men hvis man nu havde haft det i registeret, kunne man jo ganske hurtigt have sagt: Her har vi fat i en forkert person. Så skulle man ikke først ud at lede efter de her ting og bede ham om det og alle de her ting.

Så jeg mener, der er ting, der taler for, at vi selvfølgelig går videre ad den her vej. Og til det med, at man siger, at det er overvågning af værste skuffe – det var nærmest det udtryk, jeg hørte blive brugt – må jeg sige, at bare via de mobiltelefoner, vi går rundt med i dag med GPS-sender og alle de her ting, kan man jo altså kortlægge, hvor folk færdes. Det er meget værre end at have et centralt dna-register. Dankortet er blevet nævnt, men telefonen sladrer altså hele tiden om, hvor man er henne. Så overvågning er der allerede i dag, kan man sige.

Derfor må vi jo sige, at vi gerne vil være med til at ofre lidt penge på at skabe lidt mere tryghed i det danske samfund. Men der må vi så konstatere, at det vil resten af Folketinget ikke. Men der er jo andre, selv i regeringspartierne, der synes, at det her havde været et pragtfuldt redskab, og jeg synes, vi skulle overveje, hvordan vi kan bruge det her pragtfulde redskab til at komme videre og sikre, at vi også kan opklare flere forbrydelser, og ikke bare nøjes med at sige, at vi nu ikke skal opklare forbrydelser, men altså sådan set bare nøjes med at sige: I skal opføre jer ordentligt. Vi ved godt, at det ikke foregår på den måde ude i den virkelige verden. Vi ved, at der er global kriminalitet, som vi skal bekæmpe. Vi ved, at der i dag er terror, som vi også gerne vil bekæmpe. Og med de her redskaber tror vi i Dansk Folkeparti på at vi kan komme et skridt længere.

Så jeg vil sige tak for debatten. Jeg håber, at folk har fået lidt at tænke over, og at man så, næste gang vi fremsætter et lignende forslag her, kan komme lidt videre, end det er lykkedes i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Det er mere en faktuel oplysning til ordføreren, for nu bliver Herningsagen trukket frem, og man prøver at give det indtryk, at det, at en person sad varetægtsfængslet i meget lang tid – i beklagelig lang tid – kunne man have undgået, hvis man havde haft et sådant totaltomfattende dna-register, for så kunne man hurtigt have set, at det ikke var den person.

Det er jo ikke helt det, der er sandheden i den pågældende sag. I den pågældende sag gjorde det sig jo gældende, at det ikke var det, man ledte efter, for den mistænktes dna havde man jo med det samme. Det tager ikke mange sekunder, det er kun et spørgsmål om at tage en blodprøve, og hvis vedkommende ikke vil medvirke, får man en dommerkendelse, og så tager man blodprøven alligevel. Det var jo ikke det, der tog tiden. Det, der tog tiden, var at finde spor på offeret, og det ville det jo gøre, uanset om man havde et dna-register eller ej. Er det ikke korrekt?

Så er det ordføreren.

Uanset hvad vi stiller op i de enkelte sager, må vi sige, at hvis man har de to dna-spor, kan man jo hurtigt konstatere, om det er den rigtige person, man har fat i. Uanset om det er personen, eller om det er offeret, eller hvem det er, gælder det jo om at have redskaberne til rådighed. Der er det bare vi siger: Ved netop at kunne sige, at de her to ting ikke passer sammen, så det ikke kan være gerningsmanden til den her forbrydelse, kan vi hurtigt komme videre i sagen, og politiet kan bruge ressourcerne til netop at lede i den rigtige retning.

Jeg siger bare: Som vi ser det, er det her et vigtigt instrument til netop enten at kunne bekræfte, at det er den rigtige person, man har fat i, eller at kunne afkræfte det og sige, at det i hvert fald ikke er den rigtige person, man har fat i.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Jeg kan godt følge den tankegang, at det er smart, at det er praktisk, og at det er nemt og meget andet. Det var også derfor, jeg sagde, at jeg for så vidt har forståelse for, at forslaget er blevet fremsat, men at jeg ikke har forståelse for selve forslaget, altså det, det indeholder, og konsekvenserne af forslaget; det har jeg ikke forståelse for.

Med hensyn til det, at man fra Dansk Folkepartis side synes, at man her med et knips lige har løsningen på alverdens problemer, vil jeg spørge: Gør man sig i Dansk Folkeparti slet ikke nogen bekymringer i forbindelse med at lave sådan et register, altså i forbindelse med at sørge for, at alle danskere er i sådan et register? Og når jeg spørger, er det, fordi det næste, man kunne forestille sig, jo var, at vi alle sammen fik indopereret en mikrochip med en GPS-sender i, så man hele tiden vil kunne registrere, hvor vi alle sammen bevæger os hen. Sker der en forbrydelse, kan vi simpelt hen se, hvem der har været på gerningsstedet på det pågældende tidspunkt. Det ville da også være supernemt, men er det også noget, som Dansk Folkeparti vil fremsætte forslag om? Eller er der et eller andet sted – også hos Dansk Folkeparti – en grænse for, hvor meget overvågning man vil lave her i samfundet?

Så er det ordføreren.

Selvfølgelig er der en grænse for, hvor meget overvågning man skal lave. Jeg synes selvfølgelig, det er at gå for vidt at sige, at vi vil til at have chips indopereret i folk. Jeg synes, man skal forholde sig til det her, hvor man kan bruge dna-sporet og sige: Her har vi en forbrydelse, hvor vi gerne vil kunne matche dna i forhold til en masse forskellige potentielle forbrydere. Man kan sige, at det er et redskab, vi skal bruge til at opklare det her ret hurtigt. Vi har hver eneste dag masser af indbrud, hvor man kan få fat i dna-spor. Hvorfor skulle vi ikke få fat i de folk, der begår den form for indbrud, den form for at terrorisere folk i eget hjem? Det bør da være enhver mands ret, at de kriminelle ikke skal gå på fri fod.

Så derfor synes jeg, det her er at give politiet et redskab til at kunne agere hurtigt, i stedet for at de hver eneste gang skal lede efter beviserne med pincet og lygte og den slags ting. Her ville de altså så få et redskab, som jeg kan forstå at De Konservative ikke ønsker skal være til rådighed.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)