Der bliver jo brugt mange ord for at afvise fremtiden.
Vi har beskrevet, at vi sådan set mener, at bølgekraft er en vedvarende energiform, som har et potentiale, som kan bidrage med 15-20 pct.
af det danske elforbrug.
Det er selvfølgelig ikke tal, vi har hentet ud af den blå luft.
Det er selvfølgelig tal, der har været arbejdet med, nemlig hvad det ville betyde, hvis vi fik sat gang i bølgeenergien og de muligheder, der er i forbindelse med de danske kyster.
Der er jo blevet brugt mange argumenter fra de forskellige partier for at afvise forslaget:
at det er i gang, og det kører; det behøver man overhovedet ikke spekulere på, fordi det kan universiteterne løse.
Det var den samme sang, vi hørte, da vi skulle i gang med vindkraften.
Der var det også den sang, men der var der to steder i verden, hvor de kastede universiteterne ind i den tro, at det var dem, der kunne løse sagen, nemlig USA og Japan.
Hvad var det, at de konstaterede?
De konstaterede, at de havde brugt en masse, masse penge på at udvikle tingene og havde lagt beslag på ressourcerne.
Men hvem var det, der vandt?
Det var ildsjælene i Danmark, fordi ildsjæle på nogle testcentre var i stand til det.
Her skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at det var Nordisk Folkecenter i Ydby, som tog et væsentligt tag i, hvordan vi fik vindkraften udviklet i Danmark.
Vi vandt kampen.
De små virksomheder, som gik med ind i det arbejde med at udvikle tingene, vandt den kamp om vindkraften.
Vi er i dag stolte af, når vi taler om vindkraft, at her viste vi, det lille land Danmark, at vi var i stand til at lave et eksportpotentiale.
Det er sådan, at indtil 2002 var vi også i stand til ved det testcenter, som blev opbygget i forbindelse med Folkecenteret, nemlig i Nissum Bredning, at fremme 35 projekter i det, man kalder fase 1, dvs.
i den der Storm P-konstruktion, men vi var også i stand til, at 12 kunne udvikle sig mere.
Så har vi senere konstateret, da det her blev brudt, at der ikke var nogen folk til at hjælpe alle disse initiativtagere, alle disse ildsjæle.
Der er det meget få projekter, som har fået lov til at kunne få en eksistens, selv om de har været meget nødlidende.
Det gælder Wave Dragon, som vi jo ved er rendt på grund et par gange, men det drejer sig i særdeleshed også om Wave Star, som jo nærmest er gået fallit, fordi der heller ikke her har været den fornødne opbakning til projekterne.
Når vi derfor kommer og foreslår, at der skal være et par testcentre, et i en lille skala og et i en lidt større skala, er det selvfølgelig ikke grebet ud af den blå luft.
Så er det selvfølgelig gjort ud fra, at vi har den opfattelse, at der er hårdt brug for disse testcentre, og derfor foreslår vi det, for det har vist sig, at på den måde, man har fået skruet midlerne sammen i de forskellige ordninger, er der ikke den mulighed for, at man her kan få den fornødne støtte.
Der er i hvert fald mange argumenter, der har været indsendt mange ansøgninger, og der har været mange afslag over for det potentiale, der ligger.
Derfor ser vi det her som tre faser.
Vi ser det på den måde, at der selvfølgelig er universiteterne, som kan samarbejde med ildsjælene, men det skal også være sådan, at der så er et sted, hvor ildsjælene og universiteterne kan få det afprøvet i fællesskab.
Den verden, der hedder universitetsverdenen, er en meget god verden, og vi har selv masser af samarbejdsaftaler, der er indgået mellem Aalborg Universitet og så en lang række af institutioner, men de fælles afprøvninger eksisterer ikke i dag, for det støder hele tiden på, at der mangler midler til, at universitetet ligesom kan være med til at bygge disse testcentre op i lidt større skala.
Det er her, tingene ligesom begraves gang på gang, i stedet for at de fik lov til at udvikle sig, som det er sket med vindkraften.
Derfor må jeg meget beklage, at man vil prøve at sige, at vi ingen erfaring har i, hvordan vi kan gøre de her ting.
Det har vi nemlig, for vindkraften viste, at de små virksomheder var i stand til at udvikle sig, sådan at den lille industrivirksomhed faktisk var i stand til at levere vindmøller i stor skala.
Der var her en forudseende smedemester, der gik sammen med nogle ildsjæle og fik det projekt til at udvikle sig.
Det er det samme med bølgekraften, for vi ser, at der her er det samme potentiale, de samme muligheder, for det handler jo bare om møller i vand og ikke møller oppe i luften.
Det er jo stort set det, der er forskellen.
Men der skal være nogle ildsjæle, der vil være med til at få tingene til at udvikle sig.
Det tror jeg ikke kan løses alene af universiteterne, universiteterne tror heller ikke selv på det, og de fremfører selv argumenterne.
De så gerne, at det kom op i en større skala, og at de fik mulighed for at kunne lave afprøvninger.
Jeg har da også forstået, at der nu er nogle, der tager initiativ til at få et testcenter op at stå i Hanstholm, men der mangler nogle penge til etablering og til at servicere dem, der kommer.
Her er universitetet også positivt indstillet, men de har ikke nogen midler til at kunne gå ind i den slags foretagender, og de små virksomheder kan i hvert fald ikke løfte den opgave.
Jeg synes, det er en uanstændighed, når man prøver på at sige, at 58 mio.
kr.
er et forfærdelig stort tal, når vi ved, at der ligger mange millioner kroner, nemlig 361 mio.
kr.
Det skulle ikke kunne være noget, der kunne bryde et forlig, for det skulle kunne holdes inden for rammen, hvis det er sådan, at de fornødne beslutninger om de foretagender, som skyder midler i det, er af en sådan beskaffenhed, at de ikke blokerer, men er med til at udvikle.
Hvordan og hvorledes sådan en konstruktion skal se ud, og hvilke forventninger vi har til den, bestemmer vi vel.
Jeg tror, der er mange, der har forventninger til, at det selvfølgelig kan løses inden for de bestående muligheder, og det kunne jeg forstå ministeren var enig i.
Men i den virkelige verden har det jo vist sig, at det er her, besværlighederne ligesom er dukket op.
Derfor må jeg sige, at det er skuffende, at vi i Folketinget ikke lærte noget af, at vi lavede et industrieventyr med vindmøllerne, og at vi ikke kan gentage den succes, når det drejer sig om bølgekraften, som har et potentiale, der gør, at mulighederne ligger inden for vores rækkevidde, for vi har nemlig så mange og så store bølger i vores område.
Solenergien er forsvundet til Tyskland, og der har vi tabt masser af arbejdspladser, fordi vi heller ikke her kendte vores besøgelsestid.
Nu kan jeg se, min besøgelsestid er gået, der er i hvert fald en rød knap, der lyser.