Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 234:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et program til fremme af teknologiudvikling af bølgekraft.

Af Ole Vagn Christensen (S) m.fl.

(Fremsættelse 20.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er klima- og energiministeren.

Tak. Vi befinder os i en situation, hvor både forsyningssikkerheden og klimaproblematikken kræver, at vi fokuserer på at udnytte vedvarende energikilder bedst muligt. Regeringen ønsker at frigøre Danmark fra afhængighed af fossile brændstoffer, derfor er teknologiudvikling essentiel og samtidig en vigtig brik i vores omstilling til en grøn vækstøkonomi. Regeringen følger med stor interesse udviklingen af forskellige nye VE-teknologier. En kombination af forskellige teknologier vil være nødvendig for at møde udfordringen med at gøre det danske samfund uafhængigt af fossile brændsler. Der er både behov for udvikling inden for gamle kendinge som vindkraft og biomasse og også inden for de endnu umodne og mere usikre teknologier såsom f.eks. bølgekraft.

Omstillingen til et fossilfrit samfund er så stor, at der vil være behov for en række teknologifremmende initiativer, og også så kompleks, at det kræver, at vi gennemtænker, hvordan vi bruger vores ressourcer fornuftigt, så de anvendte midler nyttiggøres bedst muligt.

Det fremgår af beslutningsforslaget, at Socialdemokratiet ønsker at oprette et særskilt program til fremme af teknologiudvikling for bølgekraft ved at afsætte 58 mio. kr. til oprettelse af to testcentre samt en pulje til særligt lovende projekter.

Jeg vurderer imidlertid, at det behov, som beslutningsforslaget sigter mod, allerede imødekommes ved en række nye og eksisterende initiativer. Et nyt og vigtigt initiativ er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Rådet bevilgede i december sidste år 20 mio. kr. over 5 år til en ny bølgeenergialliance koordineret af Aalborg Universitet. Her bringes nogle af de bedste internationale bølgeforskningsmiljøer sammen for at bringe bølgekraften videre. Endnu et nyt initiativ fra regeringens side er de såkaldte Green Labs for demonstration af grønne teknologier, hvor der er afsat i alt 210 mio. kr. i perioden 2010-2012. Der er allerede udvist stor interesse for programmet, og første ansøgningsrunde er ved at være afsluttet, og der er modtaget rigtig mange gode forslag til projekter, herunder til bølgeenergi. Efter en udbudsrunde i efteråret forventes de første midler at kunne udbetales primo 2011. Da det endnu er for tidligt i processen, kan man naturligvis endnu ikke sige noget om, hvilke projekter der vil blive udvalgt, men det væsentlige er, at regeringens initiativ netop sigter på infrastruktur til storskalatest, som beslutningsforslaget efterlyser.

Derudover skal man huske på, at det i forbindelse med det seneste energiforlig blev besluttet at afsætte 100 mio. kr. over 4 år til udbredelse af små VE-teknologier, og bølgekraft blev nævnt som en af de teknologier, som denne pulje skulle støtte.

Endelig findes der andre udviklingspuljer, hvorfra der kan søges om støtte til projekter om vedvarende energi. Det drejer sig f.eks. om EUDP og ForskEL og ForskVE, der i 2009 gav 31,6 mio. kr. til bølgeprojekter. Dertil kommer den netop oprettede fornyelsesfond, som er en del af udmøntningen af globaliseringspuljen for perioden 2010-2012.

Konklusionen er derfor, at de nye initiativer i samspil med de eksisterende støttemuligheder nu både dækker småskala demonstration, vidensopsamling og modellering samt muligheder for at søge støtte til både storskala testfaciliteter og midler til konkrete udviklingsprojekter for bølgeenergiteknologi.

Derudover er der, som det også fremgår af beslutningsforslaget, endnu stor usikkerhed om, hvilken teknologisk udvikling man kan forvente for bølgekraft, og hvor stort det realistiske forsyningsmæssige potentiale for teknologien er. Samtidig er teknologien også stadig væk dyr i forhold til andre VE-teknologier såsom vindkraft.

Derfor finder regeringen det ikke relevant at igangsætte nye initiativer på nuværende tidspunkt. Tak.

Tak, der er en kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Jeg håber, ministeren selv tror på det, som ministeren siger, altså at der er god gang i det hele. Jeg står her med en række kommentarer fra samtlige dagblade igennem de sidste 2 år, hvor der har været råbt og skreget på, at man har ønsket at få nogle testfaciliteter. Det bør ikke have undgået ministerens opmærksomhed, at vi har to testcentre i dag foruden det, vi har på universiteterne. Vi har et ved Nissum Bredning, som lider en kummerlig skæbne, og et ved Hanstholm, som de er ved at bygge op, og hvor der mangler en hel del økonomi, for at det kan blive realiseret.

Derudover er der et hav af projekter, som venter hos en lang række ildsjæle. Det håber jeg ministeren også er vidende om, når ministeren holder den tale, som ministeren holder her. For jeg hørte det nærmest som en afvisning af vores forslag.

Tak, så er det ministeren.

Det sidste kan jeg bekræfte, altså at det var en afvisning af forslaget, fordi der præcis allerede er mange aktiviteter og afsat midler til bølgeenergi. Det andet var jeg jo inde på at nævne, nemlig projektet i Aalborg, på Aalborg Universitet, der har fået en betydelig bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd.

Så holdningen her er, at vi er på bølgen i forvejen – for nu at sige det lidt direkte – og så er der jo også muligheder for, som vi var inde på, at nogle af de nye initiativer såsom Green Labs kan give yderligere muligheder for, at bølgeenergi kan få støtte.

Tak, så er det hr. Ole Vagn Christensen for endnu en kort bemærkning.

Det var jo en gentagelse af den første tale. Jeg nævnte her to konkrete eksempler, hvor der har været afprøvet ikke mindre end 30 projekter. Men der har efter 2001 været meget få, fordi man sådan set fjernede grundlaget. Det væsentligste grundlag, jeg ser ved de to testcentre, vi foreslår her, er, at man bliver i stand til også at hente noget udenlandsk kapital til disse ting. For der er masser af penge afsat på EU-området. Men hvis ikke det er sådan, at det målrettet og bevidst også betyder, at vi har de faciliteter, der er nødvendige, for at vi kan udvikle det, så sker der jo ingen udvikling, og det er det, vi har konstateret.

Tak, så er det ministeren.

Men til det er der jo kun at sige, at der er afsat midler til bølgeenergi som sådan. Det er også midler, som jeg forventer – også når man ser dagspressen, for den følger jeg selvfølgelig også – at der kommer noget ud af. Men vi befinder os altså også bare på nuværende tidspunkt på et vidensniveau, hvad angår bølgekraft, hvor det er vanskeligt at se, at vi her og nu skal afsætte yderligere midler til det. Det gælder jo altså om, at vi også får en omkostningseffektiv udbygning af det her område.

Men selvfølgelig kan man da sige, at når Klimakommissionen barsler og kommer med en rapport, kan det da sagtens være. Jeg ved også, at de kigger på bølgekraft. Men lige her og nu finder regeringen ikke, at der er behov for at afsætte yderligere midler.

Tak til klima- og energiministeren. Så er det hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Det her beslutningsforslag har egentlig noget godt i sig, for det sætter fokus på bølgeenergi, og det er jo det samme, som regeringen gør. Og det er også det samme, som Venstre arbejder for, nemlig at bølgeenergi skal blive en del af vores energiforsyning.

Men så rummer det også noget, der ikke er særlig smart og særlig godt. Sådan som det er formuleret her, må jeg opfatte det som et brud på det energiforlig, som er indgået, og som Socialdemokratiet er en del af. Det er jo meget upassende, at man, når man indgår et forlig, bagefter kommer og bryder forliget ved at fremsætte nogle forslag, som ligger uden for forligets rammer. Det undrer mig, at Socialdemokratiet kan gøre sådan noget, for det er jo ikke særlig troværdigt.

Samtidig er der et andet problem. Det foreslås i beslutningsforslaget, at der skal afsættes 10 mio. kr. i 2010 til det her center. Der er det, man må spørge, hvor de 10 mio. kr. kommer fra. For så vidt jeg ved, har Socialdemokratiet ikke afsat 10 mio. kr. på finansloven til netop lige denne sag.

Så der er to ting, der ikke er særlig gode, og som er meget uheldige i den her sammenhæng.

Men for at vende tilbage til bølgeproblematikken vil jeg sige, at tingene jo, som ministeren klart og tydeligt sagde, er i gang. Det vil jeg sige til hr. Ole Vagn Christensen. Jeg sagde, at det her forslag var godt, men det var, fordi det i bund og grund bakker op om det, regeringen egentlig foretager sig på det område. Man taler om at afsætte 58 mio. kr., når der i forvejen er mulighed for at søge nogle penge, i alt 361 mio. kr. De ligger der, hvis man lægger alle de beløb sammen. Der kan man søge at etablere noget, der ligner det, som hr. Ole Vagn Christensen foreslår. Så er det da vel lidt unødvendigt, at vi står her i salen og drøfter en sag, når regeringen allerede har klaret den.

Derfor må vi jo også sige, at når vi nu har sat penge af til en lang række af de områder, hvor man kan søge penge til det her område, hvilket ministeren klart sagde, er der ingen grund til at stemme for det her forslag, for så er tingene jo i gang. Det kan godt være, at hr. Ole Vagn Christensen kan komme med en lang række artikler og skriverier om, at der er nogle, der gerne vil have nogle penge på det her område, men så må de sådan set kigge lidt på de muligheder, der er, og søge de penge til at få gang i bølgeområdet. For vi er enige om, at det er et område, som også skal prioriteres.

Derfor må jeg sige til hr. Ole Vagn Christensen, hvilket ministeren gjorde, og som hr. Ole Vagn Christensen ganske givet også vil konkludere, at dette fra Venstres side er en afvisning af beslutningsforslaget.

Tak, så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Det var jo forventeligt, at Venstre, som jo ikke tænker på fremtiden, men på nuet her og på besparelser, rejser den diskussion i stedet for at se på, hvad det er, vi skal leve af i fremtiden.

Jeg mener overhovedet ikke, at vores forslag om oprettelse af testcenteret strider imod energiforliget på det her område. Og angående de 10 mio. kr. har vi også anvist, hvordan og hvorledes de penge kan hentes, netop fordi der er afsat så mange penge. Der ville man være i stand til det, hvis det var sådan, at der var en vilje. Den vilje bygger jo på, om de der love og beslutningsgrundlag, som eksisterer, skaber grundlaget her. Men det må jeg gå ud fra at ordføreren, hr. Eyvind Vesselbo, mener de gør.

Tak, så er det ordføreren.

Hr. Ole Vagn Christensen har fuldstændig ret i, at Venstre tænker på nuet, for hvis man ikke tænker på nuet, er der jo ingen fremtid. Det kan godt være, at vi, Socialdemokratiet og Venstre, har det forskelligt der. Det er helt korrekt, at vi tænker på nuet, men det har jo bare ikke noget med den her sag at gøre.

Lige på nuværende tidspunkt er der sat penge af til, at man også kan udvikle bølgeenergien. Og så fremsætter hr. Ole Vagn Christensen og Socialdemokratiet et forslag om at sætte flere penge af. Der er det bare, jeg siger, at vi så kan være uenige om, hvorvidt det er forligsbrud eller ej. Men hr. Ole Vagn Christensen kan vel ikke nægte, at der er et energiforlig, som Socialdemokratiet er med i, og at det her ligger uden for. Og når noget ligger uden for et forlig, må det jo være et forligsbrud. Man har en aftale om noget, men så fremsætter man et forslag om noget, der ligger ud over. Det er forligsbrud.

Tak, så er det hr. Ole Vagn Christensen for endnu en kort bemærkning.

Jeg kan overhovedet ikke se det angående forligsbrud. Der er aftalt en speciel pulje til bølgekraften og til de små energier, så derfor vil jeg sige til hr. Eyvind Vesselbo: Lad det ligge.

Det væsentlige her er jo sådan set det spørgsmål, som jeg stillede, altså om de forskellige fonde gør det muligt, at man er i stand til at få oprettet testcentre i småskala- og i storskalaformat. Det er vores grundlag for at komme med forslaget her. Det er selvfølgelig, fordi man er stødt ind i nogle barrierer på det her område. Jeg sagde netop, at man jo taler ud fra nuet, som handler om besparelser, og ikke om fremtiden, og min grund til at sige det var sådan set, at her har vi konstateret, at nuet ikke er til stede.

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Ole Vagn Christensen, at man jo ikke kan tale om, at der er besparelser på det her område. Jeg sagde i min ordførertale, at når man lægger alle de tal sammen, hvor der er mulighed for at søge penge også til bølgeenergi, bliver det 361 mio. kr., og det er dog alligevel en slat penge, man kan søge.

Jeg vil også sige til hr. Ole Vagn Christensen, at det her drejer sig jo om at fremme bølgeenergi, og hvis man søger de her puljer, vil der være mulighed for at få nogle penge, hvis man har det rigtige projekt. Man kan søge 361 mio. kr. af de forskellige muligheder til bl.a. bølgeenergi, så at komme og foreslå, at der skal 58 mio. kr. mere til og endda 10 mio. kr. i år, som ikke er afsat på Socialdemokratiets finanslovforslag, er dog alligevel noget overraskende, og det virker lidt hovedkulds, at man kommer med sådan et forslag, for det var da bedre, at vi arbejdede sammen inden for energiforliget om at få løftet denne opgave.

Tak til Venstres ordfører, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Per Dalgaard.

I denne verden, hvor vi tørster efter energi og helst stabil og billig energi, findes der så mange forskellige metoder og modeller til at skabe energi ved hjælp af systemer, som vi kalder vedvarende energi, at mangfoldigheden er rimelig stor. Rigtig mange metoder er på banen, og så mange forskellige arbejdes der på i dag, at det nærmest er en jungle at finde rundt i.

Forslagsstillerne vil nu fremme bølgekraft som en ressource, vi skal støtte økonomisk. De har et argument, der siger, at den vil kunne bidrage med 15-20 pct. af vores elforbrug, men det vil jeg kalde et fantasital. 15-20 pct. er faktisk ret meget, og når man tænker på, at det er en ny teknologi, som ikke er særlig godt prøvet, vil jeg kalde det et urealistisk tal. Men lad os se, hvad teknikerne, som arbejder med det her, kommer frem til.

Med de mange VE-teknologier, der findes, bliver vi altså nødt til at prioritere. Vi kan umuligt støtte dem alle sammen på en gang, og der er vel grænser for, hvad statskassen kan bære. Det må selv Socialdemokratiet vel erkende.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti ikke på nuværende tidspunkt at støtte bølgeenergi, igen fordi teknologien er i sin vorden, og vi ønsker at se, om der i det hele taget er nogen virksomheder, som ønsker at kaste sig over denne nye teknologi, og om de pågældende virksomheder også har kapacitet til at gennemføre og vise det, de forventer.

Omkostningerne ved denne teknologi er ret store, hvilket i øvrigt også fremgår af beslutningsforslaget, og virkeligheden har vist, at de kræfter, der skal tæmmes i havet, er rimelig enorme og kraftige. De tilskud, som ministeren har sagt allerede findes i dag, finder vi ganske godt givet ud på nuværende tidspunkt, så som det ligger nu, kan vi ikke støtte forslaget.

Er der en kort bemærkning? Nej. Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Energiområdet er jo et område, som er forligsbelagt, og det er jo godt, at vi her i Folketinget kan blive enige om at lave nogle brede forlig på energiområdet. Så det er så meget mere besynderligt, synes jeg, at vi uge efter uge skal stå nede i Folketingssalen og diskutere beslutningsforslag, som er omfattet af forligene. Her har vi et helt eksakt område, hvor regeringen sammen med den øvrige forligskreds har taget initiativ til, har sat ressourcer af til forskning på området; der er lavet en afdeling på Aalborg Universitet, der skal finde ud af de her ting. Og når der er indgået forlig, så ligger det i principperne omkring forlig, at der så er ro på området, og jo bredere forlig, man har, jo flere parter er der, der har været med til at få noget, og jo flere har været med til at give noget.

Derfor er det en underlig uorden, at man går ud af forligslokalet og siger: Det her stemmer vi for, vi har indgået et forlig, vi er glade for det, og i øvrigt så kommer og siger: Men ansvarsfrit vil vi gerne have noget mere, så derfor foreslår vi sådan og sådan og sådan. Det er i strid med de samarbejdsregler, vi har. Så jeg synes, det er noget underligt noget at komme med beslutningsforslag om et område, som er forligsbelagt, og dermed jo underforstået er et område, vi alle sammen i fællesskab har gjort noget ved. Jamen lad os da stå sammen om det, vi har aftalt, i stedet for at komme bagefter og sige: Jamen vi vil også godt høste nogle billige politiske point, så vi siger lige noget ekstra. Det kan jeg ikke tage seriøst.

Hvis vi forholder os til essensen af det her forslag, ja, så har jeg antydet, som også Dansk Folkepartis ordfører gjorde, at regeringen jo allerede er i gang med at sætte fokus på det her område i »Grøn Vækst«-økonomi; der er kommet en særskilt afdeling på Aalborg Universitet, der skal undersøge de her ting. Og nu kan jeg godt lide, at man gør ting på et oplyst grundlag, særlig fordi vi ved, at der er andre, der har brugt utrolig mange ressourcer på at sætte bølgekraftanlæg ud i Nordsøen, og at de bliver revet i stumper og stykker. Man kan meget hurtigt tabe en masse penge ved bare at sætte nogle anlæg ud i vandet. Så lad os lige få fagkundskaben til at komme med nogle forslag til, hvordan vi gør det klogest muligt.

Det turde nok være fremgået, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Ja, på en ansvarsforflygtigende måde. Hvis man havde sat sig ind i, hvad det er, universitetet selv siger, altså Aalborg Universitet, vil man vide, at de meget gerne vil have udsat nogle lidt større skalamodeller. Derfor er det overhovedet ikke i strid med den politik, der ligger på området, og heller ikke med universiteterne. De har jo godt erkendt, at de med de der meget, meget små skalaer, som de sådan set kan operere i, ikke kan udvikle nogen bølgekraft. Derfor er det, vi foreslår, at der laves nogle testcentre. Det, der er i Limfjorden i dag, er nødlidende, fordi det blev bremset i 2001.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg er helt uenig i hr. Ole Vagn Christensens betragtninger, men jeg kan tage hr. Ole Vagn Christensens indlæg som en bekræftelse af, at vi har et forlig, og at vi dermed har en aftale, som sætter noget i gang på det her område. Og så står hr. Ole Vagn Christensen og siger, at på trods af at vi har indgået forlig, ja, så synes man bare ikke, det er godt nok. Man stemmer for, men man synes ikke, det er godt nok, og derfor står man hernede helt uden ansvar og foreslår noget mere. Det synes jeg er vælgerpop.

Hr. Ole Vagn Christensen for endnu en kort bemærkning.

Det har overhovedet ikke noget med det at gøre. Det har noget at gøre med at se realistisk på, hvad det er, der foregår i den virkelige verden, og den har man altså lukket ude, når man taler om, at man sådan set ikke kan foretage sig andet end det, man selv mener et forlig indeholder. Jeg mener helt klart, der er afsat midler til, at bølgekraften kan udvikles i forbindelse med de aftaler, der er indgået. Jeg mener også, at det, vi foreslår, sådan set er, at der åbnes op for, at der kan bruges af de her penge, så vi kan få de der testcentre op at stå og vi kan få dem til at fungere og få dem til at køre i en lidt større skala. Jeg kan overhovedet ikke se, at det skulle være noget brud på noget forlig. Det har jeg meget, meget svært ved at se. Men jeg vil meget gerne have en argumentation for, hvor det er, vi sådan set bryder det forlig.

Ordføreren.

Hr. Ole Vagn Christensen siger, at man skal forholde sig til den virkelige verden, og det må jeg jo forstå sådan, at hr. Ole Vagn Christensen som energiordfører har formået sit parti, Socialdemokratiet, til at stemme for et forlig, som man ikke synes er den virkelige verden. Nå, det synes hr. Ole Vagn Christensen alligevel er den virkelige verden? Men så er det den verden, som forliget dækker, man må forholde sig til, frem for at sige: Jamen vi fik ikke alt, hvad vi ville have, så derfor står vi ikke hundrede procent bag forliget, vi vil have noget mere, og det går vi ned i salen og fortæller – frem for at bakke op om det forlig, der er. Men jeg forstod dog hr. Ole Vagn Christensens indlæg sådan, at man bakker op om det arbejde, der foretages på Aalborg Universitet, og at man anerkender, at der rent faktisk er sat nogle ressourcer ind på forskning i bølgeenergi.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det er ikke, fordi jeg skal blande mig i, hvad der er omfattet af forliget, og hvad der ikke er omfattet af forliget – hvor skulle jeg vide det fra? Ud over det, man kan læse sig til på skrift, selvfølgelig – men jeg vil godt spørge hr. Jakob Axel Nielsen, om hans synspunkter omkring forlig skal forstås på den måde, at Det Konservative Folkeparti nu igen indtager det standpunkt, at det er useriøst at foreslå ting, som er i modstrid med forlig, man tidligere har indgået.

Tak. Så er det ordføreren.

Det, jeg i virkeligheden gør gældende, er, at hvis man er med i et forlig – og det ved jeg godt at hr. Per Clausen ikke har så stor erfaring med – så er der blevet givet, og der er blevet taget, og det gælder alle parter, og så bakker man op omkring hinanden frem for at bære de samme sager og de samme synspunkter ned i salen og fremføre de synspunkter, man havde i den for sig selv ideelle verden. Nej, så står man vagt omkring forliget og sørger for at give arbejdsro til de aktører ude i den virkelige verden, vi har sat i gang i kraft af forliget, eksempelvis Aalborg Universitet.

Tak. Hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Men hvis der skal være sammenhæng i Det Konservative Folkepartis parlamentariske praksis lige før pinse og lige efter pinse, så må det, hr. Jakob Axel Nielsen siger nu, betyde, at man ikke må komme med forslag, der bygger videre på et forlig, men det er sådan set helt i orden at komme med nogle forslag, der går direkte imod et forlig, man har, for det var jo det, Det Konservative Folkeparti og regeringen gjorde umiddelbart inden pinse; der kom man med forslag, som direkte var et brud på i et eksisterende forlig med andre partier. Og det var hr. Jakob Axel Nielsen jo ikke meget vred over, men nu er han meget vred på Socialdemokraterne; det var det, han sagde.

Jeg forstår det bare ikke, og jeg synes ikke, der er nogen sammenhæng i det, hr. Jakob Axel Nielsen siger.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad hr. Per Clausen taler om, men jeg går ud fra, at det må være reformdagsordenen. Det ved jeg ikke om er rigtigt forstået. Hr. Per Clausen hentyder til noget, der er sket før pinse. Det kan godt være, det er reformdagsordenen, og ja, der er nogle forlig, men der er det lovligt at udtrykke sig offentligt og sige: Vi er bundet af et forlig, og vi holder ved forliget, fordi vi er et troværdigt aftaleparti, men hvis vi havde 90 mandater, så ville vi gøre sådan og sådan. Det synes jeg er ethvert partis pligt at fortælle vælgerne. Men det er ikke sådan, at man, når man er på et forligsområde, går specifikt ind og modarbejder forliget ved at skabe forvirring over for de mennesker, som reagerer og har indrettet deres arbejde i henhold til forliget, f.eks. Aalborg Universitet.

Tak til den konservative ordfører, og så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da Det Radikale Venstres klimaordfører, fru Margrethe Vestager, ikke kunne deltage i debatten i dag, skal jeg på hendes vegne fremføre følgende:

Det Radikale Venstre er som andre optaget af, at vi får udviklet teknologien inden for bølgekraft, da der er et stort potentiale i forhold til at få et nyt erhvervseventyr, som vi har set det med vindmøllerne, og også i forhold til ad den vej at få en ny energikilde med vedvarende energi, hvis blot vi opnår evnen til teknologisk at udvinde den kraft, som er i bølgerne.

Men vi synes måske ikke, at forslaget her er egnet til at blive afgjort i Folketingssalen, også fordi der jo henvises til en række eksisterende programmer, herunder EUDP og fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, der jo er baseret på, at man søger ind i de programmer, og at der så sker en faglig behandling af ansøgerne. Derfor vil vi opfordre til, at de initiativtagere, der måtte være enige med forslagsstillerne her og derfor kunne drive programmet, måske vælger at søge ind i netop de programmer, som er etableret.

Alternativt kan vi måske også kigge på området i forbindelse med udmøntningen af globaliseringspuljen for det kommende år.

Under alle omstændigheder vil vi sige, at vi helt deler intentionerne bag forslaget, nemlig at fremme teknologiudviklingen inden for bølgekraft, men ikke finder, at måden med et beslutningsforslag her i Folketinget er den mest praktiske netop nu, og derfor vil vi opfordre til, at det indgår i de politiske drøftelser i de relevante forligskredse.

Tak til ordføreren for Det Radikale Venstre. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg synes jo sådan set, at det er meget udmærket, at Socialdemokraterne og delvis også SF og Det Radikale Venstre i en række konkrete beslutningsforslag her i Folketingssalen i løbet af de seneste måneder har sat fokus på nogle af de mangler, som der er i den energiaftale, som alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten har indgået. Det er vi selvfølgelig glade for, for det understreger, at den kritik, vi har haft af forliget, hele tiden har været rigtig, og at der altså var brug for at bygge videre på det.

Jeg synes sådan set også, at det er meget godt, at man har nogle diskussioner i Folketingssalen om energipolitik, som også har et konkret indhold. Sagen er jo, at der også kommer en dag efter det forlig, der gælder nu, og hvis man ikke i den nuværende fase skulle begynde at have nogle diskussioner om, hvor vi vil hen, så er det jo svært at forestille sig, hvornår det skulle ske.

Jeg har i hvert fald selv rigtig dårlige erfaringer med, at diskussioner altid enten rejses for tidligt eller for sent, eller også er der noget helt tredje galt, når man kommer med et forslag. Der er i hvert fald altid et eller andet med timingen, som ikke passer, ligesom man i dag kan forstå, at Det Konservative Folkeparti synes, at det er helt i orden at gå ud i medierne at sige, at man vil bryde et forlig, og derefter at det er helt forkasteligt, at nogle fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget, som måske handler om at præcisere et forligsindhold. Parlamentarisme kan være vanskeligt, og der kan være mange fælder at falde i.

Det, der er pointen i den her sag, er, at Danmark jo faktisk tilbage i starten af 1990'erne havde en række udmærkede initiativer på vej på bølgekraftområdet. Vi var kommet rigtig langt i forskningsdelen, og vi stod umiddelbart over for at skulle etablere nogle demonstrationsanlæg, som nu også hedder testcentre – vel fordi det så er den samme betegnelse, som man bruger på vindmølleområdet; så er det nemt, og så forstår man, hvad det handler om – som skulle etableres i fuldskala, og som sådan set er en forudsætning for at komme videre. Det er, fordi nogle ting, om jeg så må sige, skal afprøves i fuldskala – det kan ikke klares med små legetøjsfigurer eller med videnskabelige udregninger på computere; det skal udføres i fuldskala.

Så skete der bare det rigtig ærgerlige, at da Venstre og Konservative overtog regeringsmagten i starten af dette årtusind, var en af de ting, som man ikke rigtig syntes, det var værd at bruge penge på, vedvarende energi – og bølgekraft var et af de områder, der blev ramt. Det betød, at meget af den forskning osv., som blev udviklet, faktisk nu er ved at blive virkeliggjort i helt andre lande. Det er selvfølgelig vældig sympatisk, at man i Danmark udvikler nogle ting og så lader andre nationer tjene pengene på det, når det bliver ført ud i livet, men det er måske ikke entydig klogt.

Så derfor er Enhedslisten bestemt tilhænger af, at vi prioriterer at arbejde med bølgekraft. Man kan vel også sige, at for så vidt der overhovedet er noget potentiale i bølgekraft, og det tror jeg sådan set at der er meget stor enighed om, så er det vel også forholdsvis indlysende, at det er noget, som vi i Danmark kunne nyde godt af. Der er heller ingen tvivl om, at der inden for nogle af de industriarbejdspladser, inden for nogle af de havnebyer, f.eks. Esbjerg, hvor man har offshore industrien, Lindøværftet osv., vil kunne være masser af arbejdspladser i at udvikle bølgekraft og bølgekraftanlæg.

Så Enhedslistens grundsynspunkt er altså, at den socialdemokratiske tanke om at prioritere det fremadrettet er rigtig, rigtig fornuftig. Vi synes så måske, at et af problemerne ved det her forslag er, at det, fordi man skal holde det inden for to så indimellem begrænsende rammer, hvor det ene er forligsområdet og det andet Socialdemokraternes forslag til finanslov, godt kan være, at udspillet i virkeligheden er blevet for beskedent i forhold til den udfordring, som vi er stillet over for.

Men der kan jeg jo så bare sige, at jeg er sikker på, at vi vil få anledning til at drøfte elementer som dem her både i forhold til en kommende energiaftale, hvor jeg håber på, at de parlamentariske forhold udvikler sig sådan, at Enhedslisten i det mindste bliver inviteret med til forhandlingerne, og vel også i forhold til nogle af de kommende finanslove, hvor jeg også håber, at de parlamentariske forhold udvikler sig sådan, at Enhedslistens deltagelse kan komme op i nærheden af i hvert fald et trecifret minuttal. Det vil givetvis kunne påvirke det fornuftigt, og jeg tror, at de her ting vil komme til at spille en vigtig rolle.

Så vi er altså grundlæggende positive over for det socialdemokratiske beslutningsforslag, selv om det godt kunne være, at en meget detaljeret gennemgang af det ville føre til, at det blev lidt anderledes end det, der ligger her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

I Liberal Alliance synes vi ikke, at vi på denne dag, hvor genopretningsplanen lanceres, og hvor der suges 24 mia. kr. ud af økonomien, skal sætte yderligere 58 mio. kr. i spil til bølgeenergi. Der er i årenes løb sat rigtig mange penge af til forskning i grønne teknologier – det har vi også hørt – globaliseringsmidler, et hav af fonde, og jeg tror ikke, vi har brug for flere af den slags, hvis vi skal kunne navigere i det system.

I bestræbelserne på at tilvejebringe en ren og driftsikker teknologi, som virkelig vil batte, hvis man mener det alvorligt, at prisen på energi er vigtig, og hvis man mener det alvorligt, at man gerne vil nedbringe CO 2 -udledningen, så har vi peget på en kernekraftløsning, som for os at se vil have et langt større perspektiv. Men det kræver jo en helt anden energipolitik, som ligner den, mange af vores nabolande fører, men det er der jo ikke basis for her i landet, hvor vi hænger fast i gamle fordomme fra midtfirserne.

Med de ord vil jeg godt sige, at vi ikke synes, at det er noget godt forslag, og kan ikke støtte det.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Ole Vagn Christensen.

Der bliver jo brugt mange ord for at afvise fremtiden. Vi har beskrevet, at vi sådan set mener, at bølgekraft er en vedvarende energiform, som har et potentiale, som kan bidrage med 15-20 pct. af det danske elforbrug. Det er selvfølgelig ikke tal, vi har hentet ud af den blå luft. Det er selvfølgelig tal, der har været arbejdet med, nemlig hvad det ville betyde, hvis vi fik sat gang i bølgeenergien og de muligheder, der er i forbindelse med de danske kyster.

Der er jo blevet brugt mange argumenter fra de forskellige partier for at afvise forslaget: at det er i gang, og det kører; det behøver man overhovedet ikke spekulere på, fordi det kan universiteterne løse. Det var den samme sang, vi hørte, da vi skulle i gang med vindkraften. Der var det også den sang, men der var der to steder i verden, hvor de kastede universiteterne ind i den tro, at det var dem, der kunne løse sagen, nemlig USA og Japan. Hvad var det, at de konstaterede? De konstaterede, at de havde brugt en masse, masse penge på at udvikle tingene og havde lagt beslag på ressourcerne.

Men hvem var det, der vandt? Det var ildsjælene i Danmark, fordi ildsjæle på nogle testcentre var i stand til det. Her skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at det var Nordisk Folkecenter i Ydby, som tog et væsentligt tag i, hvordan vi fik vindkraften udviklet i Danmark. Vi vandt kampen. De små virksomheder, som gik med ind i det arbejde med at udvikle tingene, vandt den kamp om vindkraften. Vi er i dag stolte af, når vi taler om vindkraft, at her viste vi, det lille land Danmark, at vi var i stand til at lave et eksportpotentiale.

Det er sådan, at indtil 2002 var vi også i stand til ved det testcenter, som blev opbygget i forbindelse med Folkecenteret, nemlig i Nissum Bredning, at fremme 35 projekter i det, man kalder fase 1, dvs. i den der Storm P-konstruktion, men vi var også i stand til, at 12 kunne udvikle sig mere. Så har vi senere konstateret, da det her blev brudt, at der ikke var nogen folk til at hjælpe alle disse initiativtagere, alle disse ildsjæle. Der er det meget få projekter, som har fået lov til at kunne få en eksistens, selv om de har været meget nødlidende. Det gælder Wave Dragon, som vi jo ved er rendt på grund et par gange, men det drejer sig i særdeleshed også om Wave Star, som jo nærmest er gået fallit, fordi der heller ikke her har været den fornødne opbakning til projekterne.

Når vi derfor kommer og foreslår, at der skal være et par testcentre, et i en lille skala og et i en lidt større skala, er det selvfølgelig ikke grebet ud af den blå luft. Så er det selvfølgelig gjort ud fra, at vi har den opfattelse, at der er hårdt brug for disse testcentre, og derfor foreslår vi det, for det har vist sig, at på den måde, man har fået skruet midlerne sammen i de forskellige ordninger, er der ikke den mulighed for, at man her kan få den fornødne støtte. Der er i hvert fald mange argumenter, der har været indsendt mange ansøgninger, og der har været mange afslag over for det potentiale, der ligger.

Derfor ser vi det her som tre faser. Vi ser det på den måde, at der selvfølgelig er universiteterne, som kan samarbejde med ildsjælene, men det skal også være sådan, at der så er et sted, hvor ildsjælene og universiteterne kan få det afprøvet i fællesskab. Den verden, der hedder universitetsverdenen, er en meget god verden, og vi har selv masser af samarbejdsaftaler, der er indgået mellem Aalborg Universitet og så en lang række af institutioner, men de fælles afprøvninger eksisterer ikke i dag, for det støder hele tiden på, at der mangler midler til, at universitetet ligesom kan være med til at bygge disse testcentre op i lidt større skala. Det er her, tingene ligesom begraves gang på gang, i stedet for at de fik lov til at udvikle sig, som det er sket med vindkraften.

Derfor må jeg meget beklage, at man vil prøve at sige, at vi ingen erfaring har i, hvordan vi kan gøre de her ting. Det har vi nemlig, for vindkraften viste, at de små virksomheder var i stand til at udvikle sig, sådan at den lille industrivirksomhed faktisk var i stand til at levere vindmøller i stor skala. Der var her en forudseende smedemester, der gik sammen med nogle ildsjæle og fik det projekt til at udvikle sig. Det er det samme med bølgekraften, for vi ser, at der her er det samme potentiale, de samme muligheder, for det handler jo bare om møller i vand og ikke møller oppe i luften. Det er jo stort set det, der er forskellen. Men der skal være nogle ildsjæle, der vil være med til at få tingene til at udvikle sig.

Det tror jeg ikke kan løses alene af universiteterne, universiteterne tror heller ikke selv på det, og de fremfører selv argumenterne. De så gerne, at det kom op i en større skala, og at de fik mulighed for at kunne lave afprøvninger.

Jeg har da også forstået, at der nu er nogle, der tager initiativ til at få et testcenter op at stå i Hanstholm, men der mangler nogle penge til etablering og til at servicere dem, der kommer. Her er universitetet også positivt indstillet, men de har ikke nogen midler til at kunne gå ind i den slags foretagender, og de små virksomheder kan i hvert fald ikke løfte den opgave.

Jeg synes, det er en uanstændighed, når man prøver på at sige, at 58 mio. kr. er et forfærdelig stort tal, når vi ved, at der ligger mange millioner kroner, nemlig 361 mio. kr. Det skulle ikke kunne være noget, der kunne bryde et forlig, for det skulle kunne holdes inden for rammen, hvis det er sådan, at de fornødne beslutninger om de foretagender, som skyder midler i det, er af en sådan beskaffenhed, at de ikke blokerer, men er med til at udvikle. Hvordan og hvorledes sådan en konstruktion skal se ud, og hvilke forventninger vi har til den, bestemmer vi vel. Jeg tror, der er mange, der har forventninger til, at det selvfølgelig kan løses inden for de bestående muligheder, og det kunne jeg forstå ministeren var enig i. Men i den virkelige verden har det jo vist sig, at det er her, besværlighederne ligesom er dukket op.

Derfor må jeg sige, at det er skuffende, at vi i Folketinget ikke lærte noget af, at vi lavede et industrieventyr med vindmøllerne, og at vi ikke kan gentage den succes, når det drejer sig om bølgekraften, som har et potentiale, der gør, at mulighederne ligger inden for vores rækkevidde, for vi har nemlig så mange og så store bølger i vores område.

Solenergien er forsvundet til Tyskland, og der har vi tabt masser af arbejdspladser, fordi vi heller ikke her kendte vores besøgelsestid.

Nu kan jeg se, min besøgelsestid er gået, der er i hvert fald en rød knap, der lyser.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.