Det næste punkt på dagsordenen er:

39) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 232:

Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik.

Af Mette Gjerskov (S), Ida Auken (SF), Bente Dahl (RV) og Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 16.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Vi står her med et forslag om, at regeringen bør udforme en langsigtet og bæredygtig skovpolitik. Igen er det svært at være uenig i hensigten bag forslaget, for de danske skove er vigtige. De leverer natur- og fritidsoplevelser til danskerne. De er hjem for størstedelen af vores dyr og planter og også for nogle af de allermest sårbare af dem. Samtidig er skovene også en virksomhed, der leverer både træprodukter og en stor del af vores vedvarende energi. Derfor har regeringen også fokus på skovene.

Det nationale skovprogram blev fulgt op af en ny skovlov i 2004, som gav friere rammer for skovdriften til gavn for både biodiversiteten og for skovejerne. Rammevilkårene for erhvervet blev forbedret med 27 mio. kr. årligt i 2006. »Grøn Vækst«-aftalen fra 2009 sikrede ca. 800 ha bynær skov og ca. 6.900 ha ny privat skov frem mod 2015. »Grøn Vækst«-aftalen indeholder også 42 mio. kr. årligt til at sikre skovnaturen i Natura 2000-områderne.

Der har altså siden 2002 været en klar politisk vision om, at skovene skal have en passende balance mellem produktion, benyttelse og beskyttelse. Men siden skovprogrammet fra 2002 er der kommet yderligere fokus på skovenes vigtige rolle, også på grund af klimadebatten. Det har øget behovet for at analysere, hvordan skovene fortsat bedst kan opfylde samfundets mange behov og krav til skovene. Vi skal se på virkemidlerne, så vi til enhver tid er sikre på, at økonomiske ressourcer, lovgivning, hensyn, behov og forpligtelser hænger sammen.

Beslutningsforslaget her kommer med konkrete anbefalinger til nye tiltag. Jeg synes, det er vigtigt at få inddraget interessenterne i en forudgående analyse og drøftelse af virkemidler til at opnå de langsigtede mål. Jeg nedsætter derfor et Skovpolitisk Udvalg, som bredt samler de aktører, der har aktier i de danske skove. Det er myndigheder, universiteter, grønne ngo'er og private skov- og landbrug. Formanden, som er udnævnt i dag, bliver prodekan Erik Bisgaard Madsen. Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan de flersidige formål for skovene i Danmark kan opfyldes. Jeg ønsker altså, at en kompetent og bredt sammensat gruppe drøfter og sammen finder de bedste løsninger, så der skabes et gennemarbejdet grundlag for en revision af det nationale skovprogram fra 2002. Det er i øvrigt også, hvad et samlet Skovråd har peget på at der skal til.

Så lidt om økonomien, for her i bemærkningerne til beslutningsforslaget fastslås det, at en skovpolitik vil indebære omkostninger til at forbedre de økonomiske rammevilkår. Der må jeg jo stille spørgsmålet: Er vi så sikre på, at det netop er flere penge til forbedrede rammevilkår, der er løsningen på skovenes udfordringer – en indsats, som der for øvrigt ikke anvises finansiering til her i beslutningsforslaget?

Jeg ser i stedet frem til at modtage et gennemarbejdet forslag fra udvalget primo 2011 og så på det grundlag vurdere, hvilke virkemidler der er mest hensigtsmæssige til at nå vores fælles mål. Skovpolitisk Udvalg nedsættes med det formål at få et kvalificeret grundlag for en revision af det nationale skovprogram. Derfor kan man sige, at beslutningsforslaget kan give inspiration til udvalgets arbejde, men det kan ikke fremmes i den forstand. Så derfor afviser regeringen beslutningsforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Gjerskov.

Jeg synes jo, det er ærgerligt, at regeringen også fejer det her forslag af bordet. Men jeg kan jo så glæde mig over, at det så er i dag, at ministeren pludselig vågnede op i morges og fandt ud af, at det nok var en god idé at gøre et eller andet ved skovene. Så nu har vi fået et kommissorium for et Skovpolitisk Udvalg. Det har vi ventet på et helt år. Men det glæder mig, at det er kommet.

Jeg må bare spørge ministeren, hvorfor ministeren ikke har talt med de andre partier i Folketinget om det her. Hvorfor var det noget, ministeren lige kom i tanke om over morgenkaffen i morges? Der mangler jo det helt centrale – biodiversiteten. Naturens mangfoldighed er overhovedet ikke nævnt. Halvdelen af vores truede dyrearter findes i skovene eller snarere findes ikke i skovene. Hvorfor står der ikke et ord om biodiversitet i sådan et kommissorium? Hvorfor har miljøministeren ikke talt med os andre om det her, så vi kunne få et ordentligt kommissorium for det Skovpolitiske Udvalg?

Ministeren.

Tak, fordi også fru Mette Gjerskov glæder sig over, at det Skovpolitiske Udvalg har fået udpeget en formand i dag, og så skal vi jo have forslag til de øvrige medlemmer fra alle de interessenter, som skal være med i det her udvalg.

Det er klart, at der er rigtig mange ønsker til, hvad det er, skovene skal levere af goder til samfundet. Det var også det, jeg redegjorde lidt for i min tale. Det Skovpolitiske Udvalg skal jo netop sidde og betragte skovene som en helhed, hvor der er plads til at sikre og forbedre naturhensyn og også friluftsliv og tømmerproduktion. Og så skal de jo også inddrage internationale aftaler og forpligtelser, som jo bl.a. indeholder mål for biodiversiteten. Så der skal ikke være nogen bekymring hos fru Mette Gjerskov i forhold til biodiversiteten, fordi de jo netop også skal inddrage internationale aftaler.

Fru Mette Gjerskov.

Jeg må konstatere, at der ikke står noget om biodiversitet her. Der står ikke noget om naturens mangfoldighed, men ministeren havde tid til at skrive om jagt som en vigtig ting i skovene, men altså ikke om naturens mangfoldighed. Det er åbenbart ikke lige så vigtigt som jagt. Det synes jeg er ærgerligt.

Ministeren nævner selv, at der skal udpeges en række medlemmer til udvalget, og det er jo repræsentanter for alt muligt undtagen for arbejdstagerne, undtagen for de medarbejdere, der skal gå ude i skovene og lave det arbejde, som skal udføres i skovene, der skal fælde træerne, der skal behandle skovene miljøvenligt, der skal sikre biodiversiteten. Dem, som skal gå ud at lave selve arbejdet, har ministeren glemt, da hun sad med morgenkaffen i morges. Er det sådan, at vi kunne forvente fra ministeren, at hun måske vil ændre det her kommissorium sådan, at vi får biodiversitet og i øvrigt andre ting, som vi kunne drøfte, med, og at arbejdstagerne kommer med, så de, der rent faktisk skal lave arbejdet, også får en mulighed for at sige noget?

Ministeren.

Nu er en stor del af de mennesker, som er ansat rundtomkring i skovene, formodentlig også repræsenteret i hele det her brede udsnit af interessenter i det Skovpolitiske Udvalg. Så når jeg siger, at det netop bredt samler de aktører, som har aktier i de danske skove, så synes jeg, vi favner meget, meget bredt og netop får den vigtige indsigt for det fremadrettede arbejde.

Jeg takker for fru Mette Gjerskovs tro på, at det er en eller anden hovsa-reaktion, der er sket ved morgenkaffen i morges. Nej, det er det ikke, fordi fru Mette Gjerskov ved jo ganske klart, at det har været på arbejdsprogrammet, at der skal nedsættes et Skovpolitisk Udvalg. At det er sket i dag, er belejligt, og det er i forhold til, at vi nu har en højaktuel debat om, hvad det netop er, der skal til, for at vi kan arbejde målrettet og fuldt oplyst fremover.

Den næste korte bemærkning er fra fru Ida Auken.

Tak til miljøministeren. Hvis det bare er en tilfældighed, at det lige er i dag, miljøministeren, efter at vi har ventet et år, kommer med sit kommissorium og udpeger en formand, må jeg så spørge, hvorfor man ikke venter en dag, til vi har haft debatten. Hvorfor tager man ikke folkestyret alvorligt og siger: Vi venter selvfølgelig en dag, til vi har haft en debat, fordi vi gerne vil have en bred aftale om skove; vi ved, at der er mange interessante i det her; selvfølgelig vil vi gerne have Folketinget med. Hvorfor ikke lige vente til efter debatten?

Ministeren.

Hvad skulle debatten ændre i forhold til, at man nedsætter et Skovpolitisk Udvalg? Oppositionen ved fuldstændig klokkeklart, at det har været på arbejdsprogrammet i det sidste år, hvor den tidligere miljøminister netop sagde at det kom. Man har efterlyst det mange gange. At det kommer i dag, har jeg da svært ved at se man kan være utilfreds med.

Det er jo vigtigt, at lige præcis det Skovpolitiske Udvalg netop skal kvalificere de forslag, som bl.a. også beslutningsforslaget indeholder. Så en debat i dag er jo på ingen måde spildt, men den ændrer da ikke ved, at der nu er nedsat et udvalg, og at der er et kommissorium for det, og det bliver rigtig godt at få et kvalificeret grundlag at arbejde videre udfra.

Fru Ida Auken.

Så vil jeg gerne spørge ministeren: Er det sådan, at kommissoriet kan ændres efter debatten i dag? Er det sådan, at det arbejdende folkestyre, der repræsenterer hele Danmark, som tager en sag alvorligt, som sætter den på dagsordenen, som også får ministeriet til at rykke, faktisk kan ændre på det kommissorium? Kunne det være, at der var nogle fornuftige bemærkninger i dag, som man ikke har fået med i kommissoriet? Er der faktisk mulighed for, at debatten i dag kan få lov at flytte noget som helst, så det gav mening ikke at komme med det nu, men i stedet lige at vente, til vi har fået debatten med?

Ministeren.

Det eneste, der har været fremført her i debatten, er, at man er bekymret for, at biodiversitet ikke er en del af udvalgets arbejde. Jeg har netop redegjort for, at det er en del af arbejdet, og at der derfor ikke er nogen grund til bekymring. Jeg synes sådan set, at der burde være grund til glæde, for man har efterlyst det i meget lang tid. Diskussionen om, at skovpolitikken hele tiden udvikler sig, gør jo, at dette skovpolitiske udvalg skal nedsættes, og det har man rykket for længe. Det er så nedsat og er i gang, og det skal sætte fokus på nutidens problemstillinger.

Jeg synes, at man i stedet for at ærgre sig over, at der nu er et kommissorium, at der er udpeget en formand for udvalget og man ved, hvem der skal være med, skal glæde sig over det og glæde sig over, at der altså sidder et kompetent hold, som vil kunne give os en masse gode og vigtige anbefalinger.

Der er ikke flere korte bemærkninger indtegnet, så jeg siger tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Den første er fru Britta Schall Holberg fra Venstre.

I Venstre er vi enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt med en langsigtet, bæredygtig skovpolitik. Vi er meget optaget af, hvor vigtigt det er, at vi netop satser på en langsigtet og fremadrettet skovpolitik af hensyn til miljøet, af hensyn til de landskabelige værdier og borgernes trivsel og af hensyn til skovejernes dispositioner og indtjening. Vi er også optaget af nødvendigheden af, at vi hele tiden baserer vores skovpolitik på den fornødne forskningsmæssige indsats.

Regeringen har siden det nationale skovprogram fra 2002, som i øvrigt er utrolig god læsning, haft den politiske vision, at skovpolitikken skulle have en passende balance mellem produktion, benyttelse og beskyttelse. Det var derfor, at vi i 2004 vedtog en ny skovlov, der faktisk har nogle rigtig gode redskaber i sig, man kan bruge. Det var også derfor, at rammevilkårene blev forbedret med 27 mio. kr. årligt i 2006, og det er derfor, at der i »Grøn Vækst«-aftalen er en målsætning om både øget antal hektar skov til bynær skov og et øget areal til privat skov, inden vi når 2015. Dertil indeholder »Grøn Vækst«-aftalen 42 mio. kr. til at sikre skov i Natura 2000-områderne.

Vi kan altså ikke fra Venstres side skrive under på, at regeringen skulle have negligeret skoven, som der står i forslaget. Men vi er enige i, at det bl.a. i lyset af klimadebatten og af de vækstpotentialer, der er over en bred front i skovene, er nødvendigt at følge sagen op. Vi er enige med Dansk Skovforening i, at der i skovene er potentiale til rene vindersager, som man skriver, når det f.eks. drejer sig om at nedbringe CO 2 -niveauet, øge biodiversiteten, beskytte grundvandet, skabe arbejdspladser og attraktive levevilkår på landet, fremme folkesundheden, fremme friluftslivet og turismen samt levere forsyningssikker vedvarende energi, men også, når det drejer sig om til stadighed at udvikle produkter fra skovbruget og fra skovindustrien.

Vi er derfor i Venstre meget glade for, at ministeren har nedsat det udvalg, som længe har været lovet; at ministeren nu altså indfrir det løfte, som den tidligere miljøminister gav om at nedsætte et sådant udvalg, der skal se på alle disse ting. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2011, og Venstre ser meget frem til det udvalgsarbejde. Det er af afgørende vigtighed for os, at skovpolitikken tilrettelægges fremadrettet, så Danmark får det fulde udbytte af den umådelig værdifulde og vigtige ressource, som skovene er, både hvad angår økonomisk vækst, energiforsyning, klima og sundhed.

Da udvalgets arbejde er gået i gang, mener vi ikke, at vi kan tilslutte os dette forslag, men det kan jo indgå som en inspiration for det udvalgsarbejde, der skal starte nu.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Jeg er glad for tilsagnet om, at vores beslutningsforslag kan indgå i udvalgets arbejde, men der er jo en kæmpestor mangel i det her kommissorium for Skovpolitisk Udvalg, og det er vedrørende hele biodiversiteten. Altså, halvdelen af de truede arter, der findes i Danmark, hører til i de danske skove – halvdelen af de truede arter. Vi er på hælene, og vi er bagud som land i forhold til at passe på arter, som er ved at uddø. Hvorfor er det ikke med her? Kunne Venstre ikke være med til, at vi fik ændret det her kommissorium, så man fik kigget på biodiversiteten? Biodiversitet er jo et meget vigtigt element i beslutningsforslaget, så kunne Venstre støtte, at vi laver en beretning i udvalget om at pålægge ministeren, at kommissoriet skal indeholde biodiversitet?

Ordføreren.

Jamen jeg har lige lyttet til det, ministeren to gange udtalte, nemlig at området om biodiversitet var en ting, som ministeren mente var indeholdt i det kommissorium, som rent faktisk ligger på bordet her. Og jeg går også ud fra, at de mennesker, som i udvalget repræsenterer hele – hvad skal jeg sige – skovsektoren, er lige så interesseret i biodiversiteten og har forståelse for nødvendigheden af biodiversiteten, som alle vi andre er, for ellers tror jeg altså ikke, de beklædte de stillinger, de beklæder, det må jeg indrømme.

Med hensyn til beretningen kan vi da overveje, om det kunne være noget, vi kunne snakke om, men jeg kan ikke se, at der overhovedet kan ændres noget. Regeringen er jo suveræn til at nedsætte det udvalgsarbejde, de vil nedsætte, så jeg synes ikke rigtig, at kritikken af, at kommissoriet er lavet, som det er, er helt reel, og jeg vil i hvert fald ikke være med til at skrive nogen beretning om, at det skal ændres.

Fru Mette Gjerskov.

Regeringen – miljøministeren – har nu langt om længe nedsat Skovpolitisk Udvalg, udpeget en formand og lavet et kommissorium. Det er vi rigtig glade for. Men der er jo en grund til, at man laver et kommissorium. Det gør man, fordi de medlemmer, som så skal arbejde i det her udvalg, har nogle retningslinjer, og i det her kommissorium står der ikke et ord om biodiversitet – der står ikke et ord om mangfoldighed. Det, som jo netop vil være et af kerneområderne for vores arbejde med biodiversitet i Danmark, er skovene, og der er ikke nævnt et ord om biodiversitet. Jeg synes, det er beskæmmende, at sådan et stykke papir overhovedet kan komme ud fra Miljøministeriet, og at ministeren ikke tager det her alvorligt. Det er jo i år, 2010, det er biodiversitetsår, og det var nu, vi skulle have haft vendt udviklingen. Det er ikke lykkedes. Vi må stramme os an, vi må gøre en hel masse, men så glemmer man det, når man skal lave skovene. Men man kan godt huske at have sådan noget som jagt med. Synes Venstres ordfører ikke, at det er en tynd gang te?

Ordføreren.

Jeg kan kun støtte mig til det, ministeren nu har gentaget to gange – det plejer man, når man gentager, men har sagt to gange. Ministeren har den opfattelse, at biodiversitet selvfølgelig er en del af det kommissorium, og at det helt naturligt er en del af det arbejdsprogram, som det udvalg skal tage op. Jeg beklager, men jeg er faktisk enig i, at det jo også ligger i hele den indstilling her og i kommissoriet. Og man kan vel ikke sige andet, end at – ja... Nej. Jeg vil sige, at jeg simpelt hen mener, at det er dækket af det her, og det har jeg heldigvis ministerens ord for.

Der er en kort bemærkning mere fra fru Ida Auken.

Kunne man så ikke spørge Venstres ordfører, hvis det er helt naturligt, at biodiversitet skal være en del af det her kommissorium? Ville det så ikke være en meget god idé lige at specificere det, altså lige præcisere, at biodiversitet selvfølgelig spiller en afgørende rolle for det her kommissoriums arbejde. Jeg har i hvert fald været glad for, at det er blevet sagt så tydeligt fra talerstolen i dag, at det er Venstres holdning, men kunne vi så ikke få det ord ind i kommissoriet, altså at biodiversitet selvfølgelig skal være en vigtig del, når nu over halvdelen af de truede arter er i skovene i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan slet ikke forstå debatten, i virkeligheden. For det er jo sådan, at når sådan et udvalgsarbejde starter, vil man selvfølgelig have den snak, der er her i dag, som et af sine udgangspunkter. Det vil jo være helt naturligt, at man starter med at læse igennem, hvad der egentlig er blevet sagt. Det andet er, at ministeren her fra talerstolen har gentaget, at biodiversitet er en naturlig del at tage op, så vi behøver slet ikke at skrive mere.

Fru Ida Auken.

Igen vil jeg sige, at vi ved, at noget af det, der så at sige har allersværest ved at komme til orde, er alle dyrene og planterne. I øjeblikket er det sådan, at halvdelen af alle de dyre- og plantearter, der er truede i Danmark – og det er rigtig, rigtig mange – er knyttet sammen med skovene.

Jeg ved ikke, om det er Venstres ordfører bekendt, men det er ret afgørende, at man lader noget gammelt træ falde ned og blive til dødt ved. Det har vi haft en lang diskussion om, og da vi meldte ind til EU på biodiversitetskonventionen, valgte lige præcis Danmark at lade være med at tælle dødt ved med. Det vil sige, at da vi meldte ind til EU, hvordan de danske skove havde det, sagde vi, at 75 pct. af de danske skove havde det godt. Det betyder jo, at alle de signaler, vi har set indtil videre på skovområdet fra regeringens side, har været, at vi ikke tager biodiversiteten alvorligt, at vi ikke tager biodiversitet alvorligt, at vi ikke tager dødt ved alvorligt, at vi ikke tager det alvorligt, at halvdelen af alle dyre- og plantearter, der er truede, er i vores skove, og nu står det ikke engang i et kommissorium. Kan Venstres ordfører ikke godt forstå, at det bekymrer de folk, der er optaget af, hvordan det går med dyrene og planterne i det her land?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens forstå interessen. Jeg har selv personligt en stor interesse netop for det, som bliver nævnt her, nemlig at lade træerne stå og falde på den måde, at der kan være så meget liv i det hele som muligt. Så jeg forstår alt om, hvad der bliver sagt her. Men at det skulle udelukke, at udvalget skulle tage det op, fordi der ikke lige står ordet biodiversitet her, forstår jeg simpelt hen ikke, for jeg synes, at det er en helt naturlig ting for et udvalg, der skal arbejde med en fremadrettet skovpolitik, at man tager emnet med, og det har jeg også ministerens udtalelse for sker.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Helge Dohrmann fra Dansk Folkeparti. Undskyld, hr. Jørn Dohrmann. Det tror jeg jeg har gjort før, og det kan ordføreren vist også godt huske. Om forladelse.

Det er i orden, det er mange år siden, Helge Dohrmann var i Folketinget. Men det er ikke det, vi skal diskutere i dag.

Vi skal diskutere skovpolitik, og der må vi sige, at den nuværende regering med støtte fra Dansk Folkeparti jo egentlig har sat skovdriften og i det hele taget skovområdet højt på dagsordenen ved allerede i 2002 at tage problemet op, og man kan sige, at der gennem tiden er sket markante forbedringer og omlægninger og den slags ting. I 2004 kom der en ny skovlov, og man har selvfølgelig også i forbindelse med »Grøn Vækst« lavet en aftale, som sikrer, at vi går imod at have 800 ha bynær skov, og at der bliver lavet andre former for ny privat skovrejsning.

Jeg synes, det er utrolig godt, at der er nogle klare målsætninger på det her område, og derfor er det vigtigt at sige, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig gerne vil have en langsigtet og bæredygtig skovpolitik, som man også stiler efter i forslaget her. Så hvis forslagsstillerne bare lyttede lidt til det, der blev sagt og gjort, fra regeringens side og fra Dansk Folkepartis side, ville de sådan set ikke være i tvivl om, at vi egentlig ønsker at gå den vej, hvor vi får mere skov, og at vi jo stadig væk har som mål at fordoble skovarealet. Så man kan sige, at der er klare mål og klare politiske visioner på det her område, som jeg jo synes er utrolig vigtigt.

Så kan vi altid diskutere, om vi synes, den måde, skovene bliver drevet på, er den rigtige, om man decideret skal dyrke skovene, sørge for, at træerne bliver høstet og der efterfølgende bliver plantet, eller der skal være en naturlig skovdrift, hvor træerne kommer af sig selv og man sikrer, at der er lysåbninger og den slags ting på mange forskellige måder. Jeg synes ikke, man skal lægge sig fast på i dag, hvad der er den bedst mulige måde at gøre det på. Det kan vi jo diskutere herfra og langt ud i tiden. Jeg synes i hvert fald, det er utrolig vigtigt, at vi her kan se, at der jo netop er sikret flere penge til området, som gør, at vi har plads til skovrejsning.

Senest havde vi en diskussion tidligere i dag om Østerild og de nye møller, hvor det er sikret, at der kommer mere skov til området, bl.a. bynær skov, som skal sikre drikkevandsområderne og den slags ting. Det synes jeg er utrolig vigtigt. Det er også vigtigt, at vi sikrer dyrelivet og den slags ting, og derfor går vi ind i arbejdet med at få mere skov på den lange bane.

Så vi er godt tilfredse med, at man er i gang med at nedsætte et skovråd. Jeg kan forstå på ministeren, at formanden nu er fundet. Nu skal man ud og lede med lys og lygte og måske bag nogle træer efter andre folk, der kunne tænke sig at være med i det her udvalg. For vi vil gerne have nogle gode input til, hvad der mere skal ske på det her område.

Men altså, det er ikke sådan, at man har ligget på den lade side og ikke har gjort noget. Der er sket meget, og der kan ske endnu mere, det giver jeg forslagsstillerne ret i. Selvfølgelig kan der ske mange ting på det område. Men trods alt må vi bare sige, at med de penge, der er tilført igennem årene og bliver tilført, jeg vil sige næsten hvert eneste år, er jeg sikker på, at vi når målet og endda før tid, hvis det står til mig.

Ud over det har jeg vist ikke mere at tilføje til det her. Vi støtter ikke forslaget, som det ligger her.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, den første er fra fru Mette Gjerskov.

Der fik vi jo godt nok en lang sang og dans fra de varme lande om, hvor fantastisk skovpolitik er.

Dansk Folkepartis ordfører siger, at der er klare visioner for skovene. For det første skal der plantes dobbelt så meget skov pr. år, som der bliver nu, for bare at leve op til regeringens egen målsætning for skov. For det andet har denne visionære regering på det skovpolitiske område været et helt år om at nedsætte et udvalg – 1 år om at nedsætte udvalget. Lur mig, om det overhovedet var blevet nedsat, hvis ikke vi skulle have behandlet det her forslag i dag.

Synes Dansk Folkeparti virkelig, at det er klare visioner og handlekraft, vi ser fra regeringens side, når det tager 1 år at nedsætte et udvalg?

Ordføreren.

Jeg tror, vi alle sammen kan konstatere, at det måske ikke er et hurtigtarbejdende udvalg. Men der kan jo så være lidt plads til forbedring, må vi sige, og det er jo også godt nok at have den målsætning.

Ud over det må vi sige, at den fordobling af skovarealet jo er noget, der skal foregå i løbet af 80 år, så der er altså lidt tid at løbe på. Det er ikke sådan, at det skal være indfriet i morgen. Så jeg tror stadig væk, at vi når det.

Jeg tror, at netop den måde, man laver det på, ved at folk selv rejser noget skov, altså får tilskud til planterne og leverer arealet, er utrolig god. Jeg tror også, det er utrolig godt, at vandværkerne kan være med til at plante skov rundtomkring for at sikre drikkevandet. Så alle de her fælles initiativer tror jeg er med til at sikre, at vi får rejst ny skov forskellige steder, og det tror jeg er utrolig vigtigt at sige her.

Så har jeg ikke nogen stillingtagen til, om det skal være et hurtigtarbejdende udvalg, men nu er man jo i gang med at nedsætte udvalget, og det skal vi glæde os over.

Fru Mette Gjerskov.

Ordføreren synes, det går rigtig godt, og tror, at vi når målet. Men sagen er den, at man ikke kan bruge tro til så forfærdelig meget. Jo, nogle kan, men jeg kan ikke. Det er sådan, at der er et mål, der er sat til 2070, og det mål bliver først nået i 2130 – måske – fordi det går så langsomt. Så det hjælper ikke noget at tro, når matematikken viser, at det ikke nås. Derfor skal man se at få ploven op og komme derudad og få plantet noget mere skov, og det ser vi ikke fra regeringens side. Det synes jeg er vigtigt at slå fast.

Samtidig glæder det mig lidt, at Dansk Folkeparti ordfører siger, at der er plads til forbedring i det her kommissorium og i forhold til Skovpolitisk Udvalg, der nu er nedsat – eller hvor man i hvert fald har fundet formanden, så langt er man kommet i dag. Jamen det er da fint, kan vi så få biodiversitet med ind i kommissoriet? Det er Dansk Folkeparti, der er med til at arbejde for det.

Vil Dansk Folkeparti være med til at arbejde for, at arbejdstagerne også bliver repræsenteret i udvalget, altså at dem, der rent faktisk skal ud at arbejde i skovene, også kan komme med alle deres bidrag til, hvordan vi får en bedre skovdrift i Danmark?

Ordføreren.

Nu lød det, som om man skal være færdig i morgen med den her fordobling af skovarealet. Som det blev sagt, er det i 2070, og der er trods alt et par dage endnu, inden man er ved målet. Der vil jeg bare sige, at man jo sagtens, hvis man har lyst og energi og penge til overs til det, kan skyde ekstra penge ind i det her område, så man kan få en hurtigere skovrejsning, hvis det er det, man ligesom lægger op til. Det kunne også være, at man her i starten kunne sige: Vi skal have det på de områder, hvor vi får mest miljø for pengene, hvor vi får meget sikring af drikkevandet, og vi skal have det planlagt ordentligt.

Så man kan sige, der kan være mange gode grunde til, at man bruger tiden fornuftigt til at få sat det her i gang. Jeg tror på, det kan lade sig gøre at få rejst det skov, der skal til inden 2070. Der er et par dage til.

Der er endnu en kort bemærkning. Den er fra fru Ida Auken.

Jeg vil bare spørge, om Dansk Folkepartis ordfører er enig med Venstres ordfører, når Venstres ordfører refererer, at ministeren siger, at biodiversitet selvfølgelig skal spille en afgørende rolle i det arbejde, som Det Skovpolitiske Udvalg skal lave.

Ordføreren.

Jeg synes, man skal gribe det an på den måde, at man nedsætter det her udvalg, og så er det ministeren, der ligesom også er med til at definere, hvad der skal arbejdes med. Der går jeg ud fra, at man også inddrager partierne og spørger dem om, hvad det er for nogle ting, partierne synes skal inddrages.

Så man kan sige, at jeg håber, vi får dialogen der og ikke lægger os fast på nogle ganske få ting, som de skal arbejde med, men at de har en bred vifte af forslag. Jeg kunne også forestille mig, at vi får en bedre adgang til skovene og til at benytte dem, både det, man kan kalde statsskove, og private skove, og at man sikrer, at dyrene har fri bevægelighed, bl.a. – hvad vi går meget op i Dansk Folkeparti – at man ikke indhegner for store arealer, for at f.eks. professionelle jægere kan skyde deres dyr derinde. Sådan nogle ting synes jeg også man skal have med ind over, så der er mange ting, man skal arbejde med, hvis man spørger mig.

Fru Ida Auken.

Vi kan godt blive enige om, at sådan et udvalg her skal løse mange opgaver på en gang. Nu vil jeg bare spørge Dansk Folkeparti: Er en af de opgaver – og er det en af Dansk Folkepartis prioriteter i de her kommende forhandlinger, som jeg kan høre at Dansk Folkeparti også ønsker – at de mange, mange dyr og planter, som er under et enormt hårdt pres, og hvoraf over halvdelen findes i vores skove, bliver en del af det her skovpolitiske arbejde? Ja eller nej? Er biodiversitet en af de ting, som Dansk Folkeparti vil arbejde for?

Ordføreren.

Som jeg siger, er det jo mange ting, der skal indgå i det arbejde, og derfor er det jo vigtigt, at man ikke ligesom siger, at der kun er nogle få ting, der skal være, man kan sige hjørnesten i det her skovpolitiske udvalg. Det er bl.a., hvordan vi tager hensyn til – som jeg sagde for lidt siden – adgangen til skovene, hvordan vi sikrer, at dyrene har gode forhold at leve under, og hvordan vi sikrer, at vi f.eks. har de rigtige træer i skovene. Sådan kan man jo blive ved hele vejen rundt.

Der tror jeg, det er vigtigt, at vi sammen med ministeren får lagt en plan for, hvad det er, de egentlig skal diskutere fremadrettet. Derfor er det jo ikke noget, der kan stå alene her. Vi vil gerne arbejde med mange forskellige ting og få det her udvalg til at arbejde seriøst og grundigt og selvfølgelig også bredtfavnende, sådan at vi får det bedste resultat og grundlag for, at vi kan træffe nogle beslutninger fremadrettet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Ida Auken fra Socialistisk Folkeparti.

Ja, så skete det igen, og man kan nærmest stille sit ur efter det efterhånden: Miljøministeren kommer med en pressemeddelelse, et lille døgns tid før vi har en sag til behandling her i Folketingssalen, som oppositionen har fremsat. Altså, jeg ved ikke, om der er andre end mig, som synes, det er komisk, at det åbenbart er oppositionen, der skal drive miljøpolitikken i det her land, og at den måde, vi kan få ministeriet til overhovedet at gøre noget, er ved at fremsætte beslutningsforslag, hvorefter ministeren så i stedet for at tage diskussionen med Folketinget, der er kommet med mange af de her gode ideer, går ud og gør et eller andet dagen før. Det synes jeg er en meget, meget mærkelig måde at arbejde sammen med folkestyret på, og jeg ved ikke, hvad det er for en rådgiver, miljøministeren har – om det bare er en spinrådgiver i stedet for en politisk rådgiver, en indholdsmæssig rådgiver – i hvert fald synes jeg, at det er noget nær fornærmeligt, at det er den her måde, vi bliver behandlet på.

Vi er selvfølgelig glade for, at vi kan inspirere miljøministeren i sit arbejde, men det ville jo være bedre, hvis miljøministeren selv begyndte at tage initiativ til at lave miljøpolitik i Danmark og ikke ventede på oppositionen hele tiden. Jeg må igen undre mig over, at ministeren simpelt hen ikke lige venter et par dage. Nu kunne jeg også høre på Dansk Folkepartis ordfører, at Dansk Folkeparti også regner med at blive inddraget i forhandlinger. Hvorfor ikke tage Folketingets partier med? må jeg spørge miljøministeren. Hvorfor ikke tage Folketingets partier med? Hvorfor ikke vente en dag, tage den her debat, høre, hvad der er vigtigt for et samarbejde med folkestyret, og så skrive kommissoriet, i stedet for at skrive kommissoriet for at kunne sende en pressemeddelelse ud om morgenen, inden vi skal have behandlingen her i Folketingssalen? Det er meget mærkeligt , vil jeg sige for at citere en kendt dansk film.

Men vi må jo bare se på, hvad faktum er. Regeringen har ikke levet op til sine egne målsætninger for skov, men har skåret ned på adskillige skovordninger den seneste tid og har ikke taget udfordringen med at sikre en høj biodiversitet i skovene alvorligt. Det er ikke en klog taktik, da skovene kan bidrage til at løse mange problemer på en gang.

Vi taber rigtig mange dyre- og plantearter i øjeblikket. Rigtig mange dyre- og plantearter, som vi er vant til Danmark, er under hårdt pres. Vi har store klimaproblemer, som skovene kan spille en vigtig rolle i løsningen af både i form af binding af kulstof og ved at bidrage med biomasse til energiforsyningen. Og skovene er ikke mindst et vigtigt rekreativt område for befolkningen.

Det er derfor en samlet opposition, der i dag ønsker, at der udformes en langsigtet og bæredygtig skovpolitik, der øger andelen af skov i Danmark, sikrer naturkvaliteten, forbedrer biodiversiteten, sikrer et optimalt bidrag fra skovene til klimaindsatsen, sørger for, at man får integreret natur- og driftshensyn, og sikrer rekreative muligheder for borgerne i skoven. SF støtter selvfølgelig det her forslag og håber, at Folketinget vil bakke op.

Så må jeg lige komme med en kommentar. Da miljøministeren skulle svare på biodiversitetsspørgsmålet, henviste hun til internationale aftaler. Det ville være så fint, hvis det ikke var, fordi vi ikke ser på biodiversitet, vi tæller ikke dødt ved – vi har simpelt hen valgt vores egen opgørelsesmetode – når vi melder ind til EU, hvordan de danske skove har det. Det betyder så, at vi kan melde ind, at 75 pct. af de danske skove har det godt. Til en konvention, der handler om biodiversitet, melder vi altså ind, at skove, hvor træerne står i lange, lige rækker og der nærmest ikke er en pipfugl, har det godt, fordi vi har lavet vores egne opgørelsesmetode.

Det er pinlig skovsminke og en måde, som vi ved at Danmarks Miljøundersøgelser har været rigtig meget imod at bruge. Man synes, det nærmest er en løgnagtig måde – det er så mine ord, ikke DMU's ord – men i hvert fald en noget fordrejet måde at melde ind til EU, som får det til at se ud, som om de danske skove har det tre gange så godt som de svenske og de hollandske og de tyske. Det er da ikke noget, der betrygger nogen som helst og giver noget som helst indtryk af en miljøminister, der tager sit ansvar for at sørge for dyr og planter og sørge for, at der også er noget til efterkommerne, og sørge for, at der er noget se, når man går ud i skoven, alvorligt. Det er meget bekymrende, og jeg må sige, at det har været en dybt utilfredsstillende proces at høre miljøministeren svare på den her måde.

Men jeg har været glad for at høre så tydeligt fra Venstres ordfører – og lidt mumlende fra Dansk Folkepartis ordfører – at biodiversitet selvfølgelig skal spille en rolle i det kommende skovpolitiske udvalgs arbejde. Igen må jeg appellere til miljøministeren om, at vi bliver inddraget i den her diskussion, og sige, at det kommissorium selvfølgelig kan præciseres, så vi får det tydeligt frem.

Tak til ordføreren. Der er ingen, har bedt om korte bemærkninger, så den næste i ordførerrækken bliver fru Carina Christensen fra Det Konservative Folkeparti.

Da den konservative ordfører ikke kan være til stede i salen, skal jeg på hans vegne sige følgende:

Med det her beslutningsforslag vil man pålægge regeringen at udforme en langsigtet og bæredygtig skovpolitik. Det synes vi jo allerede at regeringen har. I Det Konservative Folkeparti er vi meget bevidste om, at skovene spiller en afgørende rolle, når det gælder om at nå fremtidige mål om begrænsning af atmosfærens indhold af CO 2 . Vi er glade for, at der i 2004 blev vedtaget en ny skovlov, som skal sikre den fremtidige skovpolitik. Vi er også tilfredse med, at regeringen med iværksættelsen af »Grøn Vækst« har afsat 42 mio. kr. til at beskytte skovene i Natura 2000-områder. For en måned siden blev det vedtaget i Folketinget, at grundskyldspromillen for skovbrug skal sænkes, og efter stormfaldet i 2005 blev der gennemført tiltag, som resulterede i skattemæssige fordele for private skovejere. Endelig er det så nu besluttet at nedsætte et skovpolitisk udvalg, som skal udrede mulighederne for den fremtidige anvendelse af de danske skove. Det udvalgsarbejde glæder vi os meget til at følge og selvfølgelig også til at se resultaterne af.

Det Konservative Folkeparti afviser således forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Johs. Poulsen fra Det Radikale Venstre.

Man kan måske så godt starte med at sige, at det i den her sag måske er bedst, at vi kalder en spade for en spade. Det er jo sådan, uanset hvordan man vender og drejer det, at når oppositionen er gået sammen om at udarbejde et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at udforme en langsigtet og bæredygtig skovpolitik, så er det jo reelt, fordi der ikke er sket noget i meget, meget lang tid på området. Det er jo ikke bare noget, oppositionen konstaterer, det konstaterer stort set alle aktører, der beskæftiger sig med skovpolitikken og alle aspekter af skovpolitikken, nemlig at der reelt ikke er sket noget i en meget lang periode.

Derfor kan jeg da også godt dele det smil, der breder sig som følge af, at vi her til morgen kan forstå, at der nu er udarbejdet et kommissorium for et skovpolitisk udvalg, og at der nu skal til at ske noget. Der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at det initiativ ligger i forlængelse af, at den samlede opposition har fremlagt et beslutningsforslag på området, og lad os så bare sige o.k., godt med det. Så sker der da trods alt noget i sagen. Det har haft en virkning at tage det her initiativ, og det har så også været stærkt nødvendigt. Og derfor skyldes det, at man i den her sag kalder en spade for en spade, jo det forhold, at kun fordi det her initiativ er taget, sker der nu noget i sagen.

Alle de gode grunde til, at der burde være sket noget for længst, er jo oplistet i beslutningsforslaget. Der er rigtig mange gode grunde til at lave en langsigtet bæredygtig skovpolitik, fordi der er så mange gevinster at hente. Lad mig bare nævne nogle af de væsentligste, nemlig det forhold, at skovpolitik i sine forskellige udformninger kan bidrage rigtig meget til, at vi også kommer i den rigtige retning med klimapolitikken. For det andet at skovpolitik rigtigt udformet i allerhøjeste grad bidrager til, at man forøger naturkvaliteterne og forøger biodiversiteten, og det i sig selv er en kvalitet, men det er også en nødvendighed set i lyset af de forpligtelser, vi internationalt har på området. Og for det tredje at man også ved en rigtigt tilrettelagt skovpolitik vil kunne opnå ganske store gevinster i forhold til vores fritidsliv og friluftsliv, og at det i kølvandet af det vil være muligt også at forbedre folkesundheden og dermed i virkeligheden lave en forebyggende indsats i forhold til folks helbred. Så der er rigtig mange gode grunde til at tilrettelægge den rigtige indsats her på skovområdet.

Skal man nu tage de positive briller på, så må man altså sige, at det at vi fra oppositionens side har taget det initiativ trods alt betyder, at der nu kommer skub i sagen. Men jeg er enig både med SF's ordfører og fru Mette Gjerskov, der har spurgt, hvorfor man ikke inddrager oppositionen i den her snak forud, således at man sikrer, at det kommissorium, der nu lægges til grund for det fremadrettede arbejde, får en sådan kvalitet, at det rent faktisk kan inddrage alle de synsvinkler, vi har omtalt i beslutningsforslaget her. Jeg synes, at man fortsat må anbefale ministeren at gøre det.

Jeg har også hørt Dansk Folkepartis ordfører sige her i dag, at han forventer, at vi får en dialog i forlængelse af den her debat om, hvordan man endelig bør udforme et sådant kommissorium for at sikre, at det arbejde, som efterfølgende skal laves, får den nødvendige kvalitet. Den opfordring kan jeg tilslutte mig, og jeg håber, at det giver anledning til, at vi så kommer i den rigtige retning. Og naturligvis kan vi med baggrund i de her bemærkninger støtte op om forslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til den sidste af de ordførere, der er til stede. Så det er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Gjerskov.

En bæredygtig skovpolitik: Det er det, vi som forslagsstillere gerne vil med det her forslag. Vi fire partier i oppositionen, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, har været enige om at lave det her beslutningsforslag, fordi vi finder, at det er helt afgørende, at der bliver taget fat på skovpolitikken i Danmark.

Skove er ikke noget, der bare er hyggeligt at gå tur i om søndagen; skovene har en meget, meget vigtig funktion på mange områder i Danmark. Dels er det jo naturkvalitet, dels er det biodiversitet. Vi har været inde på flere gange nu, at over halvdelen af de arter i Danmark, der er truet, faktisk kommer fra skovene. Vi har klimaindsatsen; skovene leverer CO 2 -neutral energi. Vi har natur- og driftshensyn, der skal integreres, og vi har nogle rekreative muligheder, som skovene kan give de danske borgere. Derfor er det helt afgørende, at vi rent faktisk sætter os ned og tænker langsigtet og bæredygtigt med hensyn til skovdrift.

Vi kom med det her beslutningsforslag – det blev offentliggjort for et par måneder siden, og ministeren har jo egentlig haft lang tid til at gøre sig nogle overvejelser. Det er et års tid siden, vi blev lovet et skovpolitisk udvalg. Det er der ikke sket noget med, og så kommer ministeren i dag med en feberredning: Et skovpolitisk udvalg skal nu nedsættes, der er lavet et kommissorium, og der er fundet en formand. Vi har ventet et år, og så vælger man at ignorere det, at Folketinget skal have en debat i dag, og ignorerer den udstrakte hånd, der ligger i det her beslutningsforslag. Beslutningsforslaget er ikke et firkantet oppositionsforslag, men udformet, med henblik på at regeringen kunne tage det som en udstrakt hånd. Og hvad er det så, vi får som svar på vores udstrakte hånd, som svar på det forarbejde, vi har lavet i forbindelse med et beslutningsforslag om en bæredygtig skovpolitik? Ja, vi får en pressemeddelelse, vi kan læse; en pressemeddelelse med et kommissorium, som ministeren mig bekendt ikke engang har gjort sig den ulejlighed at sende over til udvalget, inden vi skulle behandle beslutningsforslaget her i dag. Igen kommer der noget, hvor vi ikke har fået de rigtige informationer.

Hvad er det så, der står i det kommissorium? Der står mange fine ting, man har bare lige glemt en af hjørnestenene i skovpolitik, nemlig biodiversiteten. I år er biodiversitetsår. Det var i år, stort set hele verden havde lovet hinanden, at udviklingen skulle vendes; i 2010 skulle det være slut med at udrydde arter, vi skulle bevare arterne og mangfoldigheden i den natur, vi har. Det lykkedes ikke, det lykkedes heller ikke i Danmark. I år blev til gengæld det år, hvor haren for første gang viste sig at være truet i Danmark – en hare, noget så almindeligt som en hare er truet i visse egne af Danmark. Det er det, vi har.

Så skulle man jo tro, at man kunne komme i tanker om, at biodiversitet eller naturens mangfoldighed var et vigtigt element i en skovpolitik. Man kunne oven i købet bare have gjort sig den ulejlighed at kigge i oppositionens beslutningsforslag, så ville man opdage, at biodiversitet står på linje 2. Men det har man ikke gjort. Man har valgt at lave et kommissorium uden biodiversitet. Det synes jeg er ærgerligt. Man har valgt at lave et kommissorium uden at drøfte det med Folketinget, selv om man kunne have ventet ganske få timer, så ville vi have haft drøftelsen her. Det har man også valgt at ignorere. Og så har man valgt at lave en sammensætning af udvalget, hvor man overhovedet ikke tager de mennesker med, som arbejder ude i skovene, arbejdstagerne. Hvor er arbejdstagerne henne? De er også blevet ignoreret. Det er ikke kun biodiversiteten og naturens mangfoldighed, der bliver ignoreret, det er også medarbejderne, der bliver ignoreret – de mennesker, som driver skovdrift, de mennesker, som fælder træerne, de mennesker, som planter træerne, de mennesker, som viser os rundt ude i skovene, de mennesker, som underviser skoleklasserne, skal ikke være med til at lave en skovpolitik. Selvfølgelig er det vigtigt at have jagt med, det er klart. Men biodiversitet er lige meget, arbejdstagerne er lige meget.

Jeg synes, at det her kommissorium og hele ministerens tilgang til den her politik er udtryk for denne idé om, at regeringen altid ved bedst; der er ingen grund til at tale med nogen, ingen grund til dialog, det er spild af tid at komme herover i Folketinget og diskutere tingene med os. Man laver sine skumle planer i mørke kontorer, og så sender man en pressemeddelelse ud uden dialog. Ministeren ser overrasket ud, men jeg vil gerne sige, at vi har ventet på det her kommissorium i et år, og ikke en eneste gang har ministeren lagt op til en drøftelse med os andre af, hvad der kunne ligge i det her Skovpolitiske Udvalg, og ministeren har åbenbart ikke engang gidet læse vores beslutningsforslag, inden hun skrev kommissoriet for det Skovpolitiske Udvalg. Jeg synes, det er meget ærgerligt.

Jeg vil så samtidig sige, at jeg også synes, jeg fra Venstres ordfører fornemmede en udstrakt hånd, med hensyn til at vi kan få en drøftelse om en ordentlig skovpolitik her i Folketinget. Det vil jeg arbejde videre med, og det vil jeg sætte pris på. Selvfølgelig skal vi vente på, at det Skovpolitiske Udvalg har fået lov til at arbejde. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi sender et meget, meget klart signal fra Folketinget om, at det her kommissorium er lige tyndt nok. Det her kommissorium er ikke nok. Jeg synes, vi fra Folketinget skulle tage at sende det signal, at udvalget meget gerne må tage alle de elementer med, som ligger i oppositionens beslutningsforslag. Det tvinger jo ikke regeringen til andet end at bede kyndige folk om også at gennemgå det her forslag og de elementer, der er i det – altså at man skal beskytte og fremme biodiversiteten, klimaindsatsen, grundvandsbeskyttelsen, energiforsyningen, hele klimatilpasningsspørgsmålet og ikke mindst befolkningens mulighed for rekreative og sundhedsfremmende områder.

Så jeg håber, at den her kolde klud i hovedet, vi fik i pressemeddelelsen fra ministeren i morges, ikke er ensbetydende med, at det er fuldstændig umuligt at indgå i en dialog med regeringen om en skovpolitik, for det ville godt nok være ærgerligt, ikke så meget for Socialdemokraterne og ikke så meget for oppositionen, men for befolkningen, som skal have glæde af skovene, og ikke mindst for naturen og mangfoldigheden, som ligger i skovene.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.