Der er nogle, jeg har grund til at takke for tilslutningen, men der er også en blok herinde, som jeg absolut ikke føler at jeg har nogen grund til at sige tak til.
Jeg har en opfattelse af, at den kraft, som man sådan set imødegår det her forslag med, bygger på, at man ikke rigtig ved, hvad der sker.
Vi er jo netop i den situation, at det her forslag sådan set bygger på, at vi har været ude at undersøge i marken, hvad det er, der sker.
Og der sker netop det, at der ikke sker noget, og at der rundtomkring er en stor betænkelighed, ved at man sådan set skal gå hen og miste sin position på det her område.
Hr.
Jakob Axel Nielsen var lidt inde på, at vi skulle mødes og snakke det lidt igennem, og at vi så kunne nå til en større forståelse.
For det er sådan, at der er ydet mange, mange kræfter.
Bl.a.
har vi jo set det forslag fra fjernvarmeforeningen, hvori de taler om Varmeplan Danmark, og hvori de specifikt har påpeget, hvad det er, fjernvarmen kan udvikle sig til.
Der er jo rigtig gode muligheder i det, også fordi vi står i den situation, at vi sådan set får mere og mere energi og også mere og mere elenergi ind i billedet.
Her er fjernvarmen faktisk en buffermulighed, og der er også hele spørgsmålet om fjernkøling.
Så vi har virkelig et stort råderum her, i det øjeblik vi tør være med til at sige, at nu ønsker vi altså, at der sker noget i stedet for den syltning, som foregår.
Jeg forstår udmærket, at når man nedsætter det ene arbejde efter det andet, kan man sådan set bruge det til at stoppe udviklingen.
Det er jo ikke mere end en uges tid siden, vi drøftede den klimaplan, som vi var kommet med fra Socialdemokraterne side.
Da blev der sagt, at der ingen værktøjer var.
Jeg mener, at et af de elementer, vi her i dag har talt om, er et af de værktøjer, som der ikke er nogle store omkostninger ved.
For det indebærer faktisk, at man holder det inden for det samme system.
Derfor forstår jeg ikke rigtig, at man hele tiden taler om, at det er alt for dyrt, så snart man begynder at kigge på nogle klimaplaner.
Jeg har helt klart den opfattelse, at hvis vi bærer os intelligent ad og bruger det på den måde, som vi også ved at det kan bruges på, så vil vi langt, langt bedre kunne skabe den nødvendige energi – og også endda spare energi, i det øjeblik vi har et fællesskab mellem el og varme.
På den måde vil vi jo være i stand til at nedbringe vores energiudgifter betydeligt og samtidig måske også endda også få mere ud af det, vi har.
Men hvad sker der, så længe vi, hver gang der er et eller andet element, vi prøver på at røre ved, siger, at det element kan vi ikke rigtig bruge, før vi har set, hvordan det hænger sammen med andre elementer?
Jamen hvis man byggede verden på den måde med sine byggeklodser, er det jo tvivlsomt, om man så overhovedet fik nogen ildsjæle til at gå ind i det store stykke arbejde, som det er netop at sidde i et fjernvarmeværk eller sidde i et energiselskab og ligesom kunne se mulighederne og også nogle barrierer for sig.
Men når de så rører ved de barrierer, får de at vide, at de må vente, til der sker noget i nogle kommissioner og hos nogle kloge folk, som sådan set mener, at de er klogere end dem, der til daglig arbejder med tingene.
Men det er jo en god måde at fortælle folk på, at de altså ikke skal være med til at vise alt for mange initiativer, de skal simpelt hen affinde sig med, at der sidder nogle eksperter, som så kan fortælle dem, hvordan verden skal skrues sammen.
Jeg er helt sikker på, at den udvikling med, at man sådan prøver på at kvæle flere og flere ildsjæle, er dødbringende for et samfund.
Derfor har vi altså i betydelig grad brug for, at man tør se tingene i øjnene og ser de barrierer, som folk nævner der eksisterer på det her område.
Det andet område er spørgsmålet om forskning og udvikling.
Der har vi jo konstateret helt klart, at det her var et af de lokomotiver, der kunne være med til at gøre, at vi virkelig beholdt den førerposition, som vi har haft, og som vi måske også har i dag, men som vi kunne være med til yderligere at udbygge.
Men det betyder jo, at der så også skulle være mulighed for, at man kunne kigge på nogle nye teknologier, som så kan indarbejdes, men de kan jo ikke indarbejdes, i det øjeblik man ligesom ikke kan få taget nogen beslutninger om, at man skal udbygge, for det er jo igennem udbygningen, man kan putte de nye teknologier ind i det, der skal foregå, eller ved moderniseringer.
Og det er faktisk ikke det, jeg har hørt der er stor vilje til at være med til at gøre.
Til det sidste om etablering af en fjernvarmeudviklingsfond:
Her kunne jeg forstå, at der var et lille problem med SF, for de brød sig ikke om flere fonde.
Nu er det jo sådan, at hvis man skal have erhvervslivet og branchens parter med, vil man jo være i den situation at skulle finde ud af, hvordan man får det samlet.
Det får man selvfølgelig samlet, ved at der er en fælles vilje, en fælles indstilling til, at der er et instrument for, hvordan de her penge kan søges, hvordan de kan bruges, og så kan man for min skyld kalde en sådan ordning, hvad man vil.
Altså, jeg har ikke lagt mig fast på, om det hedder en fond, eller om det hedder en partnerskabsaftale, eller om det hedder noget helt tredje.
Så det er ikke det, der skal skille os.
Vi har nu haft denne »Varmeplan Danmark« liggende i meget, meget lang tid, og der er folk, der har mistet tålmodigheden, og jeg synes, at det ikke er klædeligt for det danske folkestyre, at vi ikke tør røre ved enkelte barrierer, fordi vi skal vente på, at den store tegning bliver tegnet.
Jeg har helt klart den opfattelse, at vi har behov for at få fleksibilitet i det samlede energisystem, og det vil vi kunne få med de varmeplaner, der lægges op til i kommunerne, men vi vil kunne gøre dem endnu bedre, endnu mere styrkede, i det øjeblik de var grænseoverskridende.