Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 224:

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding.

Af Kim Mortensen (S) m.fl.

(Fremsættelse 15.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Tak. Også tak for forslaget her, for hermed kan vi jo, selv om natten efterhånden er lige så sort som olie, netop få mulighed for at diskutere udnyttelsen af vore olieressourcer i Nordsøen, og det er naturligvis nyttigt at diskutere den problemstilling. Det er store ressourcer i undergrunden, vi taler om, og hvor effektive vi er til at indvinde vores olie, har stor samfundsøkonomisk betydning, ligesom det er vigtigt i forhold til at opretholde forsyningssikkerheden og mindske vores afhængighed af at importere olie.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at vi skal have mest muligt ud af de danske olie- og gasfelter til gavn for indtægterne til det danske samfund. Det sagde jeg også på samrådet i Energiudvalget om spørgsmål J, K og L den 17. marts i år. Derfor er jeg også glad for at konstatere, at der er bred enighed om, at vi skal have mest muligt ud af vores olie i Nordsøen. Jeg mener, regeringen tilrettelægger politikken for efterforskning og indvinding af olie og gas, så der kan opnås en så høj og økonomisk rentabel indvinding som muligt fra de danske olie- og gasfelter – selvfølgelig med den største respekt for miljøet og sikkerheden på felterne i Nordsøen.

Vi har i dag rammer, der sikrer, at de private aktører kan tilrettelægge produktionen af olie og gas på en fornuftig og rentabel måde; det gør det attraktivt for selskaberne at investere i Nordsøen. En øget indvinding af olie fra de eksisterende felter rummer så store økonomiske muligheder for selskaberne, at det i sig selv er tilstrækkeligt incitament til at udvikle og afprøve nye teknologier. Mulighederne for at tjene penge på at øge indvindingen af olie er så store, at jeg ikke mener, der er behov for yderligere statslig støtte til aktiviteterne i Nordsøen. Regeringen kan derfor heller ikke støtte beslutningsforslaget om at fastlægge et specifikt mål for indvindingen af olie.

Men når det så er sagt, er vi enige om målet, nemlig at få produceret mere fra de kendte oliefelter, og regeringen vil sikre, at rammerne for aktiviteten i Nordsøen hele tiden er i orden. Det er en løbende proces, som regeringen hele tiden følger, senest med ændringen af rørledningsloven og analysearbejdet om en hensigtsmæssig import af naturgas.

Af beslutningsforslaget kan man få det indtryk, at regeringen slet ikke støtter forskning og udvikling med henblik på øget olieindvinding. Det er altså ikke korrekt. Højteknologifonden støtter to projekter med i alt 36 mio. kr., og EUDP støtter et projekt med 2,4 mio. kr. Det nyeste initiativ, der tages på forskningsområdet, er genoplivningen af et bredt samarbejde mellem olieselskaber i Norge og Danmark i samarbejde med norske og danske myndigheder. Energistyrelsen har oplyst mig om, at de sammen med deres norske søsterstyrelse Oljedirektoratet i slutningen af denne måned vil puste nyt liv i et samarbejde om forskning i olieindvinding fra kalkfelter som de danske – et samarbejde, som tidligere har været meget nyttigt.

Regeringen går ikke ind for øremærkning af statslige skatte- og afgiftsindtægter, heller ikke når de stammer fra energisektoren. Vi kan derfor heller ikke støtte det forslag om oprettelse af en oliefond, hvorfra der øremærkes penge fra Nordsøen til eksempelvis grøn energi, som er indeholdt i beslutningsforslaget.

Sammenfattende er jeg dog glad for at konstatere, at der er bred enighed om, at vi skal have mest muligt ud af de danske olie- og gasfelter til gavn for indtægterne til det danske samfund. På den baggrund vil jeg gerne invitere bredt til at bakke op om, at vi sammen sikrer de bedst mulige rammer for olie- og gasindvindingen. Man kan kalde det strategi, man kan kalde det rettidig omhu – uanset hvad man kalder det, vil jeg gerne invitere til bred opbakning bag rammerne for olie- og gasindvindingen. Tak.

Hr. Kim Mortensen for en kort bemærkning.

Tak for talen. Der var jo ikke sådan endegyldigt tilsagn og tilslutning til beslutningsforslaget. Jeg bemærker dog, at ministeren er klar over, at det er store ressourcer, vi taler om. Det, jeg godt vil høre, er, om ministeren kan bekræfte, at det, vi faktisk taler om der stadig væk er tilbage af ressourcer i Nordsøen, er noget, der svarer til mellem 2,5 og 5 mia. tdr. olie og gas, hvilket faktisk svarer til den samme mængde olie og gas, som der er blevet hentet op af Nordsøen siden starten af 1970'erne. Det, vi taler om, er altså, at hvis man faktisk formår at udvinde den olie, som er til rådighed derude, kan Danmark forlænge den periode, hvor vi er selvforsynende, helt frem til et tidspunkt mellem 2030 og 2050.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at der er betydelige mængder olie i den danske undergrund, men det er selvfølgelig også sådan, at vi ved, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at få den op. Men det ændrer altså ikke ved, at vi selvfølgelig skal gøre en indsats for at få den op, og derfor nævner jeg også her muligheden for og tilbuddet om, at vi diskuterer igennem, hvordan vi sikrer, at de rammer, vi har fået lagt, kan blive endnu bedre. Her tænker jeg især på forskningen, og jeg tænker især også på uddannelsesområdet, hvor jeg meget gerne vil diskutere, hvordan vi får flere kandidater til at søge ind på de her uddannelser. Det er jo sådan set en del af de meget, meget centrale rammevilkår for vores industri.

Hr. Kim Mortensen.

Jamen det er jeg sådan set enig i. Jeg opfatter det også lidt som en invitation, for det, der jo faktisk er sagen, er, at der er brug for, og branchen efterlyser det jo også, den kvalificerede arbejdskraft, de uddannede geologer, de uddannede ingeniører, den specielle arbejdskraft, som skal være til rådighed. Man taler jo om, at der faktisk skal ske en flerdobling at det antal unge mennesker, der nu byder ind på studierne og bliver optaget.

Der, hvor jeg ikke helt forstår ministerens skråsikkerhed, er, hvor hun siger, man vil overlade det fuldstændig til branchen selv, altså til de selskaber, der i dag er engageret i Nordsøen. Jeg forstår ikke helt, at ministeren ikke med de meget store milliardbeløb og den store gevinst, det vil være for Danmark, har en interesse i, at der også er en objektiv og uvildig indsats fra den danske stat for faktisk at lave nogle af de undersøgelser, for faktisk at skabe nogle af de her rammebetingelser. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jo, jeg er enig i, at det skal gøres, og det er vi også gået i gang med, og jeg vil meget gerne diskutere, hvordan vi kommer endnu længere med det. Ikke mindst når vi ser på uddannelsesområdet, er det jo allerede sådan, at der er blevet taget nogle initiativer. Jeg har bl.a. også nedsat et nyt dialogforum, der også skal diskutere det her igennem med universiteterne og især selvfølgelig også med erhvervslivet, og de se på, om vi har behov for nye uddannelser, f.eks. tværfaglige uddannelser, og give vores uddannelser på dette felt et serviceeftersyn. Det vil jeg naturligvis meget gerne gøre, og jeg forventer selvfølgelig også, at der kan komme nogle gode ideer fra spørgeren.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak. Da Venstres sædvanlige ordfører på sagen, hr. Jens Kirk, ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at læse talen op for ham.

Indledningsvis vil jeg gerne fastslå, at Venstre ikke kan støtte Socialdemokraternes beslutningsforslag. Nordsøolien er imidlertid et meget væsentligt bidrag til den danske samfundsøkonomi, og derfor vil en øget indvindingsgrad også være til gavn for Danmark.

I den forbindelse er der allerede sket meget. I 1970'erne forventede man således, at det kun var rentabelt at indvinde ca. 10 pct. af olien i et oliefelt, og som det også fremgår af beslutningsforslaget, er indvindingsgraden i dag omkring de 30 pct. Denne udvikling er sket gennem udvikling af nye teknikker og massive investeringer fra de selskaber, der står for indvindingen af den danske nordsøolie, og derfor har disse selskaber også incitamenter til at sikre en så høj indvindingsgrad som muligt, da de dermed får det største afkast af deres investeringer.

Der er således betydelige gevinster at hente for selskaberne, hvis de kan hæve indvindingsgraden. I Venstre mener vi derfor, at de rammer, vi i dag har for indvinding af olie, sikrer en fornuftig udnyttelse af ressourcerne, og vi ser således ikke, at der er behov for yderligere statsstøtte, da der allerede nu er økonomiske incitamenter fra selskabernes side til at øge indvindingsgraden. Den øgede indvindingsgrad giver endvidere flere penge i statskassen og er dermed gunstig for alle parter.

Af bemærkningerne til dette beslutningsforslag fremgår det, at forslagsstillerne ønsker oprettelse af en oliefond på baggrund af statens provenu fra nordsøolien. I Venstre har vi flere gange tidligere tilkendegivet vores mening om en eventuel oliefond, men jeg skal da gerne igen fremhæve vores holdning. Vi ønsker som udgangspunkt ikke at båndlægge indtægter fra skatter og afgifter til specifikke formål, og det gælder også pengene fra nordsøolien.

På den baggrund kan jeg kun gentage, at Venstre ikke støtter forslaget, og jeg skal på vegne af Det Konservative Folkeparti meddele, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Tina Petersen.

Jeg skal på vegne af vores ordfører, hr. Per Dalgaard, oplæse hans tale.

Det socialdemokratiske forslag om en national strategi om at øge olieindvindingen er teoretisk set et ganske sympatisk forslag. Dansk Folkeparti har et lige så stort ønske som alle andre partier her i Folketinget om, at vi bliver fri for fossile brændsler, når tiden er til det, og økonomien og mulighederne er til det, men ikke som et hastværk, hvor forsyningssikkerheden og energien til samfundet lider overlast, og brugerne i værste fald kan opleve huller i deres forsyning.

Det glæder mig, at også S ved, at det at øge indvindingen af olie i netop de kalklag, hvor den danske olie befinder sig, ikke er så ligetil. Vi er af den overbevisning, at var det så enkelt at presse mere olie ud af vores knappe ressourcer, blev det gjort øjeblikkeligt. Men det er en kompliceret affære. I beslutningsforslaget er anført som en af flere muligheder en injektion med CO 2 , den såkaldte CCS-teknologi, men den er dyr.

Det glæder mig også, at der står i forslaget, at de fossile brændsler fortsat er afgørende for, at energiudbuddet kan dække efterspørgslen. Det er lidt af en erkendelse, og det er ikke ligefrem det, man oplever, når man hører oppositionen ytre sig negativt om de meget effektive kraft-varme-værker, vi har i dag, som en stabil forsyningskilde af både el og varme.

Det er også meget befriende at læse, at Socialdemokraterne mener, at det bliver et problem at aftage arbejdet inden for olieindustrien, og at man vil gøre noget ved det. Men jeg må nok sige, at den negative omtale, hele oppositionen har fremført over for alt, hvad der hedder olie, gas og kul, nok har medført, at ingen unge vil påbegynde en uddannelse inden for netop denne branche.

Når det er sagt, er Dansk Folkeparti positiv over for at fremme udvindingen af olie fra undergrunden. Vi mener, at det vil branchen gøre helt af sig selv, hvis det er muligt, og såfremt der er udsigt til en god økonomi i sådanne projekter, men vi mener, at vi bør spørge industrien, om der er noget mere konkret, som de ønsker vi herinde kan gøre, så vi ikke haster en beslutning igennem ud fra et beslutningsforslag. Vi mener også, at en fond ikke er løsningen. Hvis industrien vil have en sådan med de nødvendige betingelser, bliver vi nødt til at tage diskussionen.

Alt i alt: Lad os få nogle flere oplysninger frem om de nævnte forhold, og lad os så tage snakken i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard.

Vi er enige med Socialdemokraterne i, at der ligger store værdier på bunden og under bunden af Nordsøen, men vi mener ikke, at vi skal have en statslig strategi, der betyder, at staten også skal bruge penge på at øge indvindingsgraden. Vi mener, at selskaberne har så stor interesse i det selv, at det faktisk er dem, der skal finansiere det. Det er jo i øvrigt sådan, at staten bliver medejer som en del af Nordsøaftalen, en aftale, eller i hvert tilfælde en lov, som vi i øvrigt stemte imod, og det gjorde Socialdemokraterne også, i 2003. Hermed bliver staten jo indirekte involveret, men vi synes, det må være et spørgsmål om, at selskabernes egeninteresse er så stor, at de selv må finansiere det her.

Vi synes jo heller ikke, det haster med at få olien op, vil jeg også godt sige. For os er det en værdi, der ligger der, og vi skal ind i en omstillingsproces – som vi diskuterede meget i går – væk fra olie, naturgas og kul. Så lad værdierne ligge og lad dem komme op, i takt med at selskaberne selv får øget deres udvindingsgrad.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Tak for det. I lighed med Socialdemokraterne, som har fremsat beslutningsforslaget, interesserer vi os naturligvis for, hvordan man får den mest effektive udnyttelse af de ressourcer, som vi har i de danske oliefelter, primært i Nordsøen. Vi mener faktisk, at med de rammer, der er i øjeblikket, er der rigtig, rigtig gode incitamenter til, at vi når langt, og det er naturligvis sådan, at skal man længere, skal det under alle omstændigheder sammenholdes med den økonomi, der er i det, og sammenholdes med det, som jeg synes SF's ordfører meget vigtigt understregede, nemlig hvad man ellers ville kunne bruge de penge til i udviklingen af vedvarende energi.

Så der ligger nogle spændende diskussioner gemt på det her område, som vi meget, meget gerne går ind i, og jeg synes, der er grund til med det afsæt at sige, at det er en væsentlig debat, man fra Socialdemokraternes side rejser her. Og det er væsentligt at få belyst, hvordan man gør det så effektivt som overhovedet muligt på området, sammenholdt med det, vi jo også gerne vil, nemlig udvikle først og fremmest vores vedvarende energikilder og optimere det på en sådan måde, at vi dér tegner fremtiden, fordi det under alle omstændigheder er fremtiden. Så det synes jeg er vigtigt.

Så noterede jeg mig faktisk også, at ministeren sagde, at hun indbød til et bredt samarbejde om rammerne for olie- og gasindvinding i Nordsøen og også meget gerne ville debattere, hvordan vi fremadrettet indretter os bedst muligt, selvfølgelig med afsæt i det, der er grundlaget nu, men også, forstår jeg, med en åbning over for, at hvis vi i fællig eller i et bredt samarbejde kan nå frem til nye måder at gøre det på, er der en åbenhed over for den drøftelse. Det synes jeg er en vigtig melding, og det synes jeg under alle omstændigheder også er et godt udkomme, kan man sige, af det, nemlig at debatten er blevet rejst her.

Så tak for, at forslaget er bragt frem. Ikke overraskende kan vi måske ikke støtte det lige præcis i den form, det ligger her, men jeg synes, at det er med til at fremme, at vi i væsentlig grad får afdækket, hvad mulighederne er, og sat det i sammenhæng med det, vi også skal gøre på det vedvarende energiområde.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Umiddelbart kunne det jo lyde, som om det var et alvorligt problem og en alvorlig udfordring og et frygteligt spild, hvis det ender med, at 70 pct. af de olieressourcer, som findes i de danske oliefelter i undergrunden, ikke kommer op. Men hvis vi ser på den internationale diskussion, der foregår, om, hvordan man skal leve op til kravene om en CO 2 -reduktion, hvordan man skal sikre, at man overholder 2-graders-målsætningen, kan vi se, at samtidig med at man siger, at der vil ske olieprisstigninger i de kommende år, og at der vil blive en enorm efterspørgsel efter den olie, der er, så er det sådan set også en grundopfattelse, at det ikke vil være fornuftigt og hensigtsmæssigt, hvis man bruger mange ressourcer på at sikre, at man får al olien op.

Det behøver selvfølgelig ikke at betyde, at det ikke lige præcis er olien i den danske del af Nordsøen, som vi skal sørge for en 100 pct.s udnyttelse af, men i og med at den er svært tilgængelig og dermed også vil kræve store ressourcer af såvel fysisk mandskabsmæssig som intellektuel art at få op – måske i modsætning til olie, der er andre steder – så synes vi, man skulle have en diskussion af, om det her projekt er et fornuftigt projekt, også ud fra en klima- og miljømæssig synsvinkel. Vi kan i hvert fald konstatere, at det ønske, man har andre steder i verden, om at få fat i alt det, der måtte være af oliereserver, kan få nogle meget alvorlige, negative konsekvenser. Men det er klart, at en diskussion af det jo godt kunne føre til, at det netop var i den danske del af Nordsøen, man skulle gøre en indsats. Jeg synes bare, at vi er nødt til også at have den globale, internationale klimaorienterede vinkel med i diskussionen, og jeg har forsøgt at stille nogle spørgsmål til klimaministeren om det emne, men det virkede, som om det måske var en lille smule fremmed, og det må man jo så bare tage til efterretning. Det er det første, jeg vil sige.

I forlængelse af det er det også sådan, at vi ikke umiddelbart synes, at vi skal til at bruge statslige midler på at udvikle og fremme forskning inden for lige præcis den del af udnyttelsen af energi. Jeg vil jo også nok sige – og det ved jeg at Socialdemokraterne er enige med os i – at med de betingelser, der i dag er for at tjene penge på at udvinde olie i Nordsøen for de private selskaber, har vi måske lidt svært ved at forstå, at de betingelser skal kombineres med, at man så går ind med en øget offentlig indsats for at understøtte den produktion, der foregår dér. Til gengæld vil jeg sige – og det skal man jo huske – at vi i Enhedslisten er store tilhængere af, at der etableres en oliefond. Nu fremgår det ikke tydeligt af det her beslutningsforslag, men jeg ved jo, at Socialdemokraterne er enige med os i – og i hvert fald også SF – at vi burde have en aftale, som var mere gunstig for staten og mindre gunstig for de private virksomheder, som driver den opgave, som handler om at hive danskernes olie op af den danske undergrund.

Det er klart, at hele diskussionen om, hvordan man skal forholde sig til et statsligt engagement også i udviklingen af forskning af, hvordan man på en miljømæssigt forsvarlig måde kunne bruge olien i Nordsøen, også forskubber sig, hvis man får en større samfundsmæssig indflydelse og et større samfundsmæssigt direkte udbytte af produktionen. Men som det er nu, hvor det jo er private firmaers økonomiske incitamenter, som er fuldstændig afgørende for, hvad der sker, synes vi ikke, at vi vil gå ind og prioritere øgede offentlige midler på det område.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Mortensen.

Tak for det, og tak for bemærkningerne. Der var blandede bemærkninger til det, og jeg skal også medgive, at lige præcis den her diskussion i Folketingssalen er en ny debat. Derfor synes jeg også, at det måske er en fornuftig invitation, ministeren giver til, at vi får diskuteret det her igennem i Folketingets Energipolitiske Udvalg, og at vi får fundet ud af, hvad der vil være fornuftigt at gøre, og hvordan vi vil kunne bruge ressourcerne og kræfterne bedst muligt.

Når Socialdemokratiet har fremsat det her beslutningsforslag om at lave en national strategi for øget olieudvinding, er der flere årsager til det, ud over at vi har skelet til naboerne i Norge, som faktisk har haft god succes med at formulere og lave en national strategi, og ikke uden skelen til at selskaberne jo betaler en væsentlig del af det også i Norge. Men når vi har fremsat det, er det jo først og fremmest, fordi man må kunne sige, at det jo må vække enhver finansministers interesse, i betragtning af hvor mange ressourcer vi faktisk taler om i Nordsøen, og at hver procent ekstra olie, vi udvinder i Nordsøen, repræsenterer en værdi på 50 mia. kr. Heraf er statens andel p.t. ikke mindre end 60 pct.

Man kan sige, at hvis man alene tager perioden fra 2004 frem til 2009, hvor staten i alt har haft et samlet overskud på 279 mia. kr., så er overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen på 158 mia. kr. Det svarer faktisk til, fordi der også er mange arbejdspladser i det her, at enhver af de offshoremedarbejdere, der arbejder i den her sektor i den samme periode, har afleveret 15 mio. kr. i statskassen. Der er også det i det, at en øget udvindingsgrad vil forlænge den periode, hvor Danmark vil være selvforsynende med olie og gas, frem til mellem 2030 og 2050, anslås det. I ministerens energipolitiske redegørelse tales der allerede nu om, at den periode vil være slut, når vi når 2015 eller 2013.

Danmark har været selvforsynende med olie siden 1993 og med gas siden 1985, hvilket har givet os en meget stor grad af forsyningssikkerhed. Det har også givet os en meget stor uafhængighed af de olieproducerende lande, som, hvis man går tilbage til 1970'erne, jo netop var årsagen til de store udfordringer, Danmark fik på det tidspunkt med økonomien. Og når vi nu ved, at der er eksperter, der anslår, at vi har et samlet potentiale i Nordsøen svarende til mellem 2,5 mia. og 5 mia. tdr. olie og gas, altså præcis det samme, som vi allerede har hentet op, så mener vi i Socialdemokratiet, at det jo er tosset ikke at undersøge, hvordan vi kunne gøre det, og hvordan vi kunne lytte til nogle af dem, der rent faktisk både har forstand på det og har beskæftiget sig med det. Det har man jo både i den danske offshoreindustri, det har man på vores universiteter, det har man på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og det har man på DTU. Så det er jo ikke, fordi der ikke er viden til stede om emnet, det er bare en forholdsvis ny politisk debat her i Folketinget. Derfor kan man også medgive, at det kunne være en god idé at arbejde det igennem i Folketingets udvalg.

Det er også en erhvervspolitisk gevinst. Det vil sige, at der alene inden for offshoresektoren er beskæftiget mellem 12.000 og 15.000 medarbejdere. Det er et arbejdsmarked med et udviklingspotentiale for danske virksomheder både i den danske Nordsø, og også globalt på nogle af de mange andre steder, hvor der udvindes olie af danske firmaer, af danske medarbejdere, erhvervsaktive. Det er Danmarks største erhvervsklynge, vi taler om, med et stort videnspotentiale og med stor erfaring inden for også svære offshoreløsninger og stor faglig ekspertise inden for efterforskning og produktion.

Hvorfor kommer det forslag så nu? Vi har hørt synspunkter her om, at vi jo også bare kunne lade olien ligge og så bruge den en dag, når vi synes, at den er værd at hente op. Det, der er problemet med det, og grunden til, at det haster, er, at vi, i og med at produktionen i øjeblikket er stærkt faldende, vil opleve, at inden for få år vil man forlade produktionsanlæggene, man vil fjerne infrastrukturen, og man vil lukke oliefelterne til, og så er alle, der beskæftiger sig med det her, jo enige om, at det ikke bliver åbnet igen. Så vil der ikke være økonomi i at genoptage udvindingen i de samme felter. Det er derfor, det er min opfattelse, at det haster med at uddanne og udvikle den arbejdskraft, det vil sige de geologer og de ingeniører, den tekniske ekspertise og den meget højt specialiserede arbejdskraft, der er brug for til at sikre en fortsat udvikling af offshoreafktiviteterne.

Olie- og gasselskaberne peger selv på, at det, der er behov for, er et studieoptag på mellem 50 og 100 personer, altså en flerdobling af det nuværende optag. Hvis vi skal have unge mennesker i Danmark til det og tiltrække flere udenlandske studerende hertil, mener jeg, at det kræver, at man også nationalt taler offshoresektoren op og ikke taler den ned, som rammerne har været indtil nu.

Men jeg vil slutte med at sige tak for bemærkningerne, og jeg vil sige tak for tilsagnet fra ministeren om, at vi får mulighed for at arbejde det her igennem i Folketingets udvalg. Jeg kan høre på bemærkningerne, at der er flere indfaldsvinkler til det, og mon ikke vi kan nå igennem dem alle sammen i løbet af det arbejde.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.