Tak for en, jeg må næsten sige usædvanlig fredelig debat.
Jeg er rigtig glad for alle de positive meldinger, der er kommet, for det er faktisk et ret vigtigt forslag, som jeg er glad for ikke bliver fejet af bordet som ren socialisme.
Tilsyneladende har det ikke været muligt at få identificeret socialismen i det her forslag, og fred være med det.
Jeg vil bare sige, at jeg ikke tror, at der er nogen i Danmark, der har det fulde overblik over problemets omfang.
Men sagen er den, at i dette så gennemregulerede samfund har vi rent faktisk et hul i loven, som betyder, at man bare kan efterlade sit gamle vrag af en plimsoller et eller andet sted ude på vandet, og så er der ingen, der kan komme efter en.
Man har ikke pligt til at fjerne det, og der er ikke nogen myndigheder, der kan skride ind og fjerne det selv.
Faktisk kender jeg til adskillige eksempler i Roskilde Fjord:
Jeg kender til et ud for fiskerihavnen i Jyllinge, ud for et sted, som hedder Bolund – i øvrigt et meget smukt sted – og ud for Roskilde Havn har man haft problemet.
Jeg kender til et problem, man har haft i Svendborgsund, i Præstø Fjord og ved Samsø.
Altså, det er ikke bare et enkelt sted i landet, man har det her problem, man har det en lang række steder.
For at sige lidt om, hvor håbløst det er i forhold til myndigheder, der er involveret, synes jeg næsten også, at jeg skal nævne, at jeg har fået sådan en lille oversigt fra en borger, som på et tidspunkt prøvede at få gjort noget ved bare et enkelt vrag, der lå.
Vedkommende måtte altså have fat i politiet i Århus Amt, Søværnets Operative Kommando, Farvandsvæsenet, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsens Affaldskontor, Transport- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Kystdirektoratet og konklusionen var:
Der må vist være et hul, for ingen vil påtage sig ansvaret.
Derfor er der brug for, at vi får gjort noget ved det – ikke kun ved at finde ud af problemets omfang, men også ved rent faktisk at gøre noget ved problemet.
En af de problemstillinger, der er blevet rejst også fra ministerens side, er, hvordan man sikrer sig, at det her skib nu rent faktisk er efterladt og ikke ejes af en eller anden.
Jeg er med på, at det er en problemstilling, og at der skal træffes nogle beslutninger rundtomkring, men det er jo ikke en ny problemstilling i verdenshistorien.
Altså, hvad har vi ikke af efterladte biler på vores rastepladser i Danmark, hvor man har fjernet stelnummeret?
Der finder man jo altså ud af at fjerne bilerne; de bliver jo ikke bare stående til evig tid.
Men det er lidt som om, at hvis det foregår ude på vandet, betyder det nok ikke så meget.
Jeg synes, det betyder lige så meget, at et vrag ligger ud for vores kyst, som at der står et gammelt bilvrag på en rasteplads.
Og jeg må så sige, at hvis man skal bruge et eksempel fra det marine område, hvor man rent faktisk godt kan finde ud af at løse problemet, kan man jo f.eks.
nævne fiskeruser.
Umærkede ulovlige fiskeruser fjerner man.
Den slags problemer er løst før.
Til SF, som meget konstruktivt nævner problemet med en international indsats, vil jeg sige, at det er jeg naturligvis meget enig i.
Danmark skal jo ikke ende som en international skibskirkegård, bare fordi myndighederne her kommer og fjerner skibene.
Udgangspunktet er naturligvis, at hvis der er nogle, der efterlader et skib som et vrag, som bare ligger og er halvt sunket, skal de naturligvis selv betale for at få fjernet det vrag.
Det er jo først det offentliges problem, i det øjeblik man ikke kan finde ejeren af vraget.
Men lige nu er det jo altså sådan, at selv om man kan finde ejeren, har myndighederne ikke mulighed for at gå ud og få fjernet vraget, medmindre der er en specifik risiko for f.eks.
en olielæk.
Så jeg vil sige, at jeg synes, det har været nogle meget, meget konstruktive bemærkninger, der er kommet til forslaget.
Jeg ved jo godt, at regeringen ikke kan gå herop på talerstolen og få over deres læber, at de støtter et socialdemokratisk forslag, men jeg hører alligevel ordførerbemærkningerne sådan, at vi i udvalgsarbejdet vil finde frem til en løsning.
Jeg hører også ministeren sige, at By- og Landskabsstyrelsen nu tager kontakt til de involverede myndigheder og undersøger problemets omfang.
Når vi får klarlagt problemet, er jeg sikker på, at det nok skal lykkes mig at få overbevist regeringen om, at der også skal ske en løsning af problemet.
For selv om man ikke måtte have opdaget det, har jeg i hvert fald fået en masse henvendelser fra folk, som synes, at det her virkelig skæmmer naturen derude.
Vores kyster, vores fjorde, vores marine områder skal ikke være en fælles skibskirkegård, de skal være rekreative områder med plads til naturen, og det er de altså ikke, hvis der ligger vrag og flyder derude.
Så jeg glæder mig til udvalgsarbejdet, og jeg regner med, at vi allerede inden sommerferien måske kan nå en bred forståelse her i Folketinget for at få gjort noget ved den her sag.