Lad mig indledningsvis fra socialdemokratisk side takke for den her, synes jeg, meget livgivende og engagerede debat.
Det er jo tydeligt, at når man taler om SKAT, er det noget, der kan få folk op på dupperne, navnlig skatteministeren synes jeg at vi har set i særlig engageret form.
Der er jo også noget ved de her Venstreskatteministre.
Altså, når vi sådan kigger historisk på det, ser vi, at når det er en Venstremand, der er skatteminister, gør man, hvad man kan, for at sikre, at skatten ikke bliver betalt.
Vi ved jo nok, at da vi havde Anders Fogh Rasmussen som skatteminister sidste i 1980'erne, var der sager om kreativ bogføring og andet, og det var nærmest sat i system at undgå at betale sin solidariske skat.
Men når man så kigger på, hvad det er, der sker nu, og ser på de restancer, der er, må man jo sige, at det sådan set får den daværende skatteminister til at ligne en spejderdreng i knæbukser.
Det er jo helt anderledes voldsomme metoder, man bruger nu i forhold til at sikre, at folk ikke får betalt det, de skylder til fællesskabet.
Fællesskabet er noget, der er i miskredit, når Venstre har magten.
Så skal man helst ikke bidrage til det.
Allerede i 2005, da man lavede de her centrale skattecentre, havde man jo en meget kraftig debat, hvor op til flere borgmestre gav udtryk for, at de var skeptiske over for det her.
De advarede faktisk på det kraftigste imod, at man lagde skatten over i nogle centrale centre, for som de sagde:
Vi er bange for, at det ikke bliver varetaget tilstrækkelig effektivt.
På det tidspunkt sagde man så særlig fra Venstres side:
Jamen det bliver meget mere effektivt, vi får meget mere for pengene, og folk skal nok komme til at betale.
Sådan nogle ting sagde man.
Man prøvede at dysse kritikken ned, og siden hen har vi bare kunnet se, at den kritik, som dengang blev rejst af en række borgmestre, var rigtig.
Noget at det, man også var optaget af, var, at når nu man havde borgerne inde i de kommunale borgerservicecentre, kunne man måske også vejlede og guide folk og på den måde sikre, at eventuelle dårlige betalere fik den rigtige vejledning, som en af de her sagsbehandlere gav udtryk for:
Man kunne også bedre tage menneskelige hensyn, så folk f.eks.
op til jul kunne slippe for at afdrage på deres gæld, så der var råd til julegaver til børnene.
Der var den her nærhed, som gjorde, at man kunne tage menneskelige hensyn.
Nu har vi så fået det lagt over i nogle centrale centre, og det, man kan se, er, at der simpelt hen er restancer, der vokser og vokser.
Vi har brugt debatten her til at repetere en række af de her tal, bl.a.
fra Albertslund Kommune, hvor man siden 2005 har fået tidoblet – og jeg gentager:
tidoblet – sine restancer.
Fra at have ca.
4,5 mio.
kr.
ude hos skyldnerne er man oppe på langt over 45 mio.
kr., som borgerne skylder Albertslund Kommune.
Vi skal lige være opmærksomme på, at det jo ikke kun er skat, der er tale om her.
Det er også, hvis man ikke får betalt sin parkeringsafgift eller ikke betaler den institution, ens barn går i osv.
Jamen så er det altså også SKAT, der skal opkræve de ting.
Der må man bare sige, at det jo er et meget kedeligt signal, at man ligesom får sagt til borgerne:
I behøver ikke betale til fællesskabet.
Det kan godt være, at I skylder, men lad det nu bare ligge, for vi glemmer at opkræve de her penge.
Det synes jeg er forkert.
Så er det rigtigt, som andre har været inde på, at vi også skal passe på, at det ikke bliver en ondskabsfuld og nidkær klapjagt på de svageste, der virkelig har problemer med at betale.
Den konservative ordfører, hr.
Jørgen Lundsgaard, sagde meget rigtigt, at man jo ikke kan kræve penge af folk, der ikke har dem, at man er nødt til at tage nogle menneskelige hensyn.
Det syntes jeg var en flot tanke.
Det er heller ikke det, vi lægger op til, men man skal jo tænke på, at hvis man vedvarende lader være med at bede folk om at betale deres gæld, kan de jo til sidst havne i en bundløs gæld, som er umulig at komme ud af.
Derfor gør man faktisk folk en tjeneste, når man nævner for dem, at de rent faktisk skal betale deres gæld, og når man samler op på de her ting.
Derfor er det så vigtigt, at de her ting fungerer.
Selv om man godt kunne ønske, at det kunne fungere i de statslige skattecentre, så kan vi jo bare se, at det gør det ikke.
Der er faktisk tale om, at skattecentrene sejler, fordi man fra Venstres side systematisk har sparet på det her område, så der ikke bliver krævet den skat op, der skal.
Så kunne man sige:
Hvad gør vi så?
Det kan sagtens være, at det ikke er den mest optimale løsning at lade kommunerne overtage opgaven, men der er faktisk kommuner, der har ytret ønske om det.
Og netop når det er sådan, at vi går meget ind for det kommunale selvstyre, skulle man en gang imellem tage og lytte til kommunerne.
Der er op til flere, der har sagt, at kommunerne ikke ønsker det, men jeg står her med en artikel fra Jyllands-Posten fra den 24.
januar 2009, hvor det hedder:
»Ifølge kommunernes forening, KL, er det en god idé at give kommunerne frit valg med hensyn til inddrivelsen.
»Det ville være klogt, for Skat er kommet for langt væk fra borgerne.
Jeg tror, de fleste kommuner vil ønske at få opgaven tilbage,« siger Erik Nielsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL.«
Så der er altså et ønske ude i kommunerne om at få de her opgaver.
Det er rigtigt nok, at det ikke er kommet med i Kommunernes Landsforenings aftale, det er jeg med på, men der er borgmestre, der har givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig at overtage den her opgave, fordi de tror, at de kunne gøre det mere effektivt, og at de også kunne gøre det på en mere menneskelig måde.
Så jeg synes faktisk, at det kunne være rigtig, rigtig fint at få trukket i den retning.
Jeg tror sådan set, at det var de afsluttende bemærkninger, jeg havde.
Jeg skal takke dem, der har bakket op om forslaget, og jeg kan også forstå, at det ikke er alle, der synes, at det lige præcis er den her løsning, der skal være, men det vigtigste for Socialdemokratiet er, at vi får rettet op på den her slendrian, som Venstre har sat sig i spidsen for, hvor det at betale til fællesskabet er noget, der bare er lige meget.