Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 201:

Forslag til folketingsbeslutning om en forbedret indsats over for løsladte.

Af Karen Hækkerup (S) m.fl.

(Fremsættelse 06.04.2010).

Forhandlingerne er åbnet. Justitsministeren.

Dette beslutningsforslag pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle løsladte fra kriminalforsorgens institutioner får udarbejdet en handlingsplan for tiden efter løsladelsen, og at der altid afholdes løsladelsesmøder med den indsatte før løsladelsen. Jeg synes, der er meget rigtigt og meget fornuftigt i beslutningsforslaget her. Der er gode overvejelser, som det bestemt er værd at diskutere. Ideerne i forslaget lægger sig jo sådan set også, meget langt hen ad vejen i hvert fald, op ad regeringens nye arbejdsprogram, som indeholder en målsætning om at gøre mest muligt for at sikre den løsladte en meningsfuld tilværelse f.eks. ved at sørge for, at den løsladte har et arbejde, en uddannelse og en bolig efter løsladelsen.

Men beslutningsforslaget har også nogle svagheder. Bl.a. forudsætter det, at det er nødvendigt her og nu at ændre de bestående regler for bl.a. udarbejdelse af handlingsplaner for at opnå en hurtig forbedring af de løsladtes forhold. Det mener jeg ikke nødvendigvis er tilfældet. Der er jo allerede i dag i lovgivningen krav om, at kriminalforsorgen skal udarbejde handlingsplaner for alle dømte, der udestår en fængselsstraf på 4 måneder eller derover. Der skal desuden udarbejdes en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen for en lang række indsatte, der afsoner straffe under 4 måneder. Det gælder bl.a. unge indsatte under 18 år og indsatte, der efter løsladelsen ikke har passende ophold eller underhold, eller hvis der i øvrigt er særlige omstændigheder, der taler for det. Reglerne foreskriver allerede i dag, at der udarbejdes en plan for tiden efter løsladelsen for de indsatte, der skønnes at have behov for det, f.eks. hvis de er uden bolig, beskæftigelse eller har misbrugsproblemer.

De problemer, som beslutningsforslaget beskriver, ligger derfor efter min mening ikke først og fremmest i regelgrundlaget, men derimod i den konkrete udmøntning af reglerne i det daglige samarbejde mellem den indsatte, fængslet, kriminalforsorgen og kommunerne, bl.a. når det gælder udarbejdelse af og også opfølgning på handlingsplanerne. Det er i øvrigt også den klare konklusion, man kan læse i evalueringsrapporten fra Projekt God Løsladelse.

I den forbindelse er jeg glad for, at kriminalforsorgen har iværksat et omfattende samarbejde med kommunerne om at forbedre indsatsen for løsladte i forbindelse med udslusning. Helt konkret er kriminalforsorgen og kommunerne i øjeblikket i gang med at gennemføre de anbefalinger, som følger af Servicestyrelsens rapport om Projekt God Løsladelse, og som er omtalt i beslutningsforslaget.

Køreplanen for god løsladelse indeholder en række detaljerede anbefalinger om sagsgangen bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, som skal sikre, at både kommunen og kriminalforsorgen lever op til deres ansvar. En af anbefalingerne er, at den handleplansansvarlige under den indsattes afsoning og senest 3 måneder før løsladelsestidspunktet skal indkalde den indsatte og de involverede myndigheder til et løsladelsesmøde. Det væsentlige er altså, at der med gennemførelsen af køreplanen sker en koordinering mellem den indsatte, kriminalforsorgen og de øvrige myndigheder, hvor løsladelsen bliver planlagt og aftalt. Heller ikke på det område synes der altså egentlig at være behov for nye regler, før man har set resultatet af og gennemførelsen af de anbefalinger.

Så kan jeg i øvrigt oplyse, at Kriminalforsorgen har taget initiativ til at indgå nogle mere generelle samarbejdsaftaler med kommunerne om intensivering af indsatsen for forbedring af forholdene på udslusningsområdet. Det overordnede formål med de aftaler er at sikre helhed, sammenhæng og klarhed i indsatsen over for borgere, der har begået kriminalitet, samt naturligvis at forebygge tilbagefald til kriminalitet.

Vi ved jo dels fra analysen, som ligger til grund for rapporten om Projekt God Løsladelse, dels fra erfaringerne fra andre udslusningsprojekter, at det er helt afgørende, at der altid bliver fulgt op, når den løsladtes sag overgår fra en myndighed til en anden. Grundideen er helt enkelt den, at ingen myndighed må slippe, før der er en anden, som tager over.

I forhold til indholdet af samarbejdsaftalerne med kommunerne lægges der op til, at aftalerne ikke bør være forbeholdt den gruppe, som er omfattet af reglerne om handleplaner. I stedet bør man favne bredere, sådan at samarbejdsaftalerne også omfatter dem, der ikke udarbejdes koordinerede handleplaner for, f.eks. dem med korte fængselsstraffe, og det kan også være varetægtsfængslede. Samarbejdsaftalerne skal desuden ikke kun omfatte bolig, forsørgelse og behandling, som er de almindelige elementer i en handleplan. Jeg har bedt om, at de nye samarbejdsaftaler også kommer til at indeholde en plan for uddannelse og beskæftigelse, som er to helt afgørende elementer i forebyggelsen af ny kriminalitet.

Kriminalforsorgen vil nu tage disse konkrete forslag til udvidelse af samarbejdsaftalerne med i drøftelserne med kredsrådene og med de enkelte kommuner. Det gode budskab er sådan set, at de kommuner, der allerede har deltaget i drøftelserne, alle sammen har været meget positivt indstillet over for en udvidelse af målgrupperne og over for indsatsen generelt. Ambitionen er, at der skal indgås samarbejdsaftaler med alle 98 kommuner.

Arbejdet med samarbejdsaftalerne er for en række kommuners vedkommende så langt, at jeg forventer, at de første underskrifter kan sættes i begyndelsen af juni, tror jeg meningen er. Når aftalerne er på plads, vil der forhåbentlig ikke længere være tvivl om, hvem i kommunen og kriminalforsorgen der har ansvaret for de enkelte i forhold til udslusningsindsatsen. Det er jo noget, der faktisk flytter noget for den dømte og sikrer den kontinuitet, som er så vigtig, for at udslusningen også bliver god.

I forlængelse af regeringsprogrammet vil regeringen desuden iværksætte en mere generel undersøgelse af, om indsatsen kan og skal omprioriteres, så der bliver mulighed for at styrke den resocialiserende indsats i forbindelse med udslusning, både i forhold til kriminalforsorgen og i forhold til de sociale myndigheder. Undersøgelsen bør efter min mening omfatte nogle af de samme elementer, som er indeholdt i samarbejdsaftalerne med kommunerne, nemlig muligheden for at øge indsatsen for at få de løsladte i beskæftigelse enten i form af arbejde eller uddannelse, og undersøgelsen involverer derfor også andre myndigheder end Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgens institutioner.

Så efter min mening eksisterer der allerede i dag det nødvendige retsgrundlag i forhold til såvel udarbejdelse som koordinering af handleplaner for de grupper af indsatte, der har væsentlige problemer. Der er derfor i stedet for brug for, at vi styrker samarbejdet og det gensidige organisatoriske kendskab myndighederne imellem, og det er jo netop forhold, som arbejdet med samarbejdsaftalerne og opfølgningen på Projekt God Løsladelse vil fremme.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at ideerne bag beslutningsforslaget er gode og relevante og i øvrigt i god tråd med de initiativer, som regeringen allerede har iværksat på området. Men jeg mener altså, at det er vigtigt, inden man træffer beslutning om nye lovgivningsmæssige krav til løsladelsesforløbet, at indhøste erfaringerne fra det arbejde, der er i gang mellem kriminalforsorgen og en række kommuner, og som jo netop tager sigte på at skabe løsninger på de problemer, der ligger til grund for beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Det lyder, som om vi er meget enige. Og jeg er glad for den positive modtagelse, som ministeren giver forslaget. Jeg er glad for, at man har sat nogle initiativer i gang, og at regeringen har sat fokus på det her, for det har vi godt nok manglet i rigtig mange år.

»Projekt God Løsladelse« fra 2009, som ministeren også nævner, konkluderer, at koordineringen mellem Kriminalforsorgen og kommunerne i mange tilfælde er rigtig dårlig, så der er grund til at lave det om.

Jeg vil gerne spørge, om ministeren synes, at man skal lave handleplaner for alle indsatte, eller om ministeren fortsat vil have, at der er nogle grupper, der er undtaget. Jeg synes i hvert fald, at det vil være vigtigt, at man ikke slipper nogen ud på gaden, uden at der er en plan for, hvad der skal ske med dem med hensyn til job, uddannelse, bolig og videre behandling. Vil ministeren også være med til at se på det?

Ministeren.

Der er jo ikke grænser for, hvad jeg vil være med til at se på, når fru Karen Hækkerup beder mig om det. Men jeg vil være noget betænkelig ved på forhånd at sige, at det skal gælde alle løsladte, for jeg tror, at det vil være for absolut.

Jeg har jo tilkendegivet, at der bestemt er behov for, at vi går videre end den gruppe, man er forpligtet over for. Det gør man også. Men det er jo en væsentlig gruppe, som man i forvejen har forpligtelser over for.

Men tager man alle med, så tror jeg, at man kan komme ud i nogle situationer, hvor man etablerer handleplaner, aktiviteter og indsatser, uden at der egentlig er et behov for det. Så jeg tror, at det, der står tilbage, er, at der nok må være en konkret vurdering af, om den enkelte også har behov for det. Det er der nok nogle der ikke har.

Fru Karen Hækkerup.

Det sidste, jeg vil spørge om, er til det, som ministeren sagde om, at ingen må slippe, før andre har taget over. Det er jo lige præcis det, der har været konklusionen i »Projekt God Løsladelse«, nemlig at det, der sker i dag, er, at der ikke er nogen, der tager ansvaret. Det er også det, Servicestyrelsen kom frem til i deres rapport.

Derfor vil jeg spørge: Når man i kredsrådene nu er i gang med at finde ud af, hvordan man skal blive bedre til at hjælpe og lave løsladelsesmøder, kan ministeren så konkret løfte sløret for, hvordan det kommer til at foregå i kommunerne? Vil der være løsladelsesmøder for alle dem, der har en handleplan, hvor man sørger for, at ansvaret er uddelegeret, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for at samle op?

Ministeren.

Jeg tør ikke på stående fod sige, hvordan det præcis bliver alle steder. Det er muligt, at jeg lidt mere detaljeret kan vende tilbage til det i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Men det er jo ikke sådan, at alle aftalerne er indgået, og der vil være muligheder for individuelle elementer i de aftaler, der bliver indgået med de enkelte kommuner.

Tak til ministeren. Hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre.

Jeg synes grundlæggende, at det er et meget sympatisk beslutningsforslag, vi her har til behandling. Vi skal gøre maksimalt, hvad vi kan, for at personer, der har været fængslet, kan komme ud og igen komme i gang med en fornuftig tilværelse på den rigtige side af loven, det være sig med job eller uddannelse.

Det er jo også sådan, at Kriminalforsorgen allerede i dag efter de gældende regler har pligt til at udarbejde handleplaner. Vi ved også, at Kriminalforsorgen og kommunerne via midler fra satspuljen har ting i støbeskeen og er i gang med at introducere sådanne programmer, for at løsladte kan komme i gang med en fornuftig tilværelse.

Vi har lige fået en meget seriøs og detaljeret redegørelse af justitsministeren om regeringens syn på problematikken, hvor der er redegjort for alle de initiativer, der er taget, og for det, der også fremadrettet vil blive gjort. Og jeg tror, at vi må sige, at vi grundlæggende – det kan vi allerede høre nu – her i Folketinget har en meget positiv tilgang til den problemstilling, som beslutningsforslaget vedrører. Det synes jeg at vi sammen skal være glade for og stå fast ved.

Der er ingen grund til at politisere om denne vigtige sag, så jeg skal bare på Venstres vegne tilkendegive, at vi er glade for intentionerne i forslaget. Vi kan formelt set ikke støtte det, men vi synes, at regeringen er godt i gang, hvilket justitsministerens redegørelse også er udtryk for. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. I Dansk Folkeparti er vi af den opfattelse, at Servicestyrelsens »Køreplan for god løsladelse« indeholder rigtig mange gode initiativer, hvoraf en del af dem ligger på linje med ideerne i beslutningsforslaget. Der er således allerede i dag et krav om, at der skal laves handleplaner for den dømte, hvis straffen er mere end 4 måneder, og der skal udarbejdes en plan for tiden efter løsladelsen for bl.a. unge under 18 år og for indsatte, der ikke har bopæl, ikke har arbejde eller har misbrugsproblemer.

Kriminalforsorgen er i øjeblikket i gang med at gennemføre anbefalingerne, som Servicestyrelsen har lavet i »Køreplan for god løsladelse«; en af anbefalingerne er et løsladelsesmøde mellem den dømte og de involverede myndigheder senest 3 måneder før selve løsladelsen. Det ligger jo meget godt i tråd med beslutningsforslaget.

Kriminalforsorgen har også taget initiativ til generelle samarbejdsaftaler med kommuner og intensivering af indsatsen, og ambitionen er at få en aftale med alle 98 kommuner. Samtidig vil regeringen – som ministeren nævnte – igangsætte en undersøgelse af indsatsen for at se, om der er brug for en omprioritering. Jeg mener, det er positivt, at man ser på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, eller at man ser på de erfaringer, der er gjort, før der laves nye regler.

Så vil jeg til sidst sige, at jeg sad og lurede lidt, da jeg læste forslaget, for jeg synes, det er lidt bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiet foreslår, at kommunerne skal straffes økonomisk, hvis ikke de har dokumentation for opfølgning af en udarbejdet handleplan. Normalt plejer vi jo ellers at høre fra Socialdemokraterne, at der skal være tillid og afbureakratisering, så det var en af de ting, jeg studsede over.

Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Forleden dag var jeg til en konference, hvor Kriminalforsorgsforeningen havde bedt justitsministeren om at fortælle om de resocialiseringstilbud, som den nye justitsminister ville komme med. Det var jo en fornøjelse at høre justitsministeren, og det er første gang under en borgerlig regering, at vi har en justitsminister, der rent faktisk synes, at der skal ske resocialisering. Så jeg synes, vi skal være rigtig tilfredse med, at vi nu har fået os en ny justitsminister.

Men noget af det, som jeg også forstod på justitsministerens indlæg her i mandags, var, at der ingen penge er. Vi kan jo godt lave de her handleplaner, og jeg synes også, det lyder rigtig, rigtig godt, at justitsministeren kommer med det her bud om, at der rent faktisk nu skal laves nogle handleplaner, og at der skal indgås forpligtende samarbejde med kommunerne. Men vi får ikke flere socialrådgivere ud af det, og vi vil stadig væk stå i en situation, hvor både socialrådgiverne i fængslerne og socialrådgiverne i den fri kriminalforsorg ikke har nok tid. Derfor vil jeg opfordre justitsministeren til i hele den her handleplansimplementering at se på, hvilke af de regler og hvilket af det arbejde, som den fri kriminalforsorg rent faktisk laver i dag, der kunne undgås.

Kunne vi ikke meget nøje gennemgå, hvad det er for nogle regler, som socialrådgiverne laver, bare fordi de skal lave dem, eller fordi det er besluttet på et eller andet tidspunkt af en eller anden historisk årsag? Her tænker jeg på bureakratiske elementer, kontrol for kontrollens egen skyld og det med, at man plejer at kontrollere på den der måde, og derfor bliver man også nødt til at gøre det her.

Noget andet, som jeg også tror vil være rigtig, rigtig godt, hvis det er sådan, at det her handleplansforløb og implementeringen af handleplanen skal komme til at fungere, er, at man i lidt bedre tid giver de indsatte besked om, hvornår de bliver løsladt. Vi har noget for noget-ordningen, og vi har to tredjedels-ordningen, men der er også personer, der ikke får løsladelsen på et tidligere tidspunkt. Jeg får somme tider henvendelser fra mennesker, som spørger, om de kan komme på mødet og få en løsladelse i maj, men så får de at vide, at de altså ikke er blevet optaget på det møde der, men at det godt kan være, at de får en dato i september, men man ved det ikke. Der ville det faktisk være rigtig, rigtig godt for de indsatte, hvis de bare fik et halvt år, de kunne forberede sig i, således at hjemmet vidste, at nu kommer far hjem, så man altså til de her mennesker, hvoraf mange af dem i forvejen jo har et lidt skrøbeligt familienetværk, kunne sige: Om et halvt år er sandsynligheden til stede for, at far bliver lukket ud. Det kan man ikke få at vide i dag. Det er meget, meget sjældent, at man rent faktisk får den der viden, og det generer jo ikke nogen, at man ved, at man kommer ud om et halvt år.

Jeg tænker naturligvis på dem, der sidder der i rigtig lang tid. Jeg tror, det vil hjælpe på hele deres resocialisering, og det koster ikke en krone. Det er bare et spørgsmål om at tage det op på et tidligere tidspunkt.

Derudover synes vi, at Socialdemokraterne skal have rigtig meget ros for at have fremsat det her forslag. Det er jo også en del af vores kriminalforsorgsreform, og vi synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi altid holder fokus på, hvordan vi kan forhindre, at der begås ny kriminalitet. Ved nogle ordentlige udslusningstilbud til de indsatte kan vi rent faktisk forhindre, at de lander på gaden, går ud sammen med kammersjukkerne, drikker sig fulde og lander bag de stivede gardiner igen. Det er ikke den vej, vi skal gå, vi skal have dem ud i en ordentlig tilværelse, således at vi ikke får ny kriminalitet, nye ofre, og sådan at disse mennesker kommer ind på arbejdsmarkedet og får en god tilværelse.

Vi støtter forslaget, men vi kan godt gå noget længere, og det regner jeg med justitsministeren gør, han sidder jo og skriver nu.

Det gør han nemlig. Tak til fru Anne Baastrup.

Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Vi er fra konservativ side meget enige i de overordnede linjer i beslutningsforslaget her. Vi er enige i, at vi kan gøre endnu mere for indsatte, så vi sikrer, at der kommer bedre mennesker ud af fængslerne, end vi putter ind i fængslerne.

Nu er det jo ikke sådan, at der slet ikke sker noget i dag. Det er ikke sådan, at der før i dag ingenting er foregået, og at man overhovedet ikke yder nogen former for indsats eller hjælp til de indsatte. Tværtimod gør man faktisk allerede i dag temmelig meget. Bl.a. har regeringen gennemført en behandlingsgaranti for stofafhængige, som kommer i fængsel, så de kan blive gjort fri af deres afhængighed af narkotika. Vi har også sørget for at sikre, at der er en kobling ud til kommunerne, når de bliver løsladt.

Men lige præcis når det gælder løsladelsen, er det, som om det ikke helt hænger sammen. Der bør være mere hånd i hanke med, at den indsats, der er påbegyndt i Kriminalforsorgens institutioner, bliver fulgt op, når man bliver løsladt, og der er der nok nogle behov for forbedringer. Jeg tror også, der er meget plads til forbedringer, for selv om vi gør rigtig meget i dag for resocialisering, kan der gøres mere.

Som justitsministeren var inde på i sin meget omfattende indledning som svar på beslutningsforslaget her, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig, er regeringen allerede i fuld gang. Man har jo i sin 2020-plan klart og tydeligt skrevet:

»Tiden i fængsel skal bruges til aktivt at påvirke de indsatte til en tilværelse fri for kriminalitet«.

Det er jo det, man skal bruge tiden på. Og så fortsætter man med at sige:

» – og fri for stoffer og alkoholmisbrug, hvis det også har været et problem. I forbindelse med overgangen fra fængsel til frihed skal kriminalforsorgen og de sociale myndigheder sikre en tæt og konsekvent opfølgende indsats. Der skal gøres mest muligt for at sikre en meningsfuld tilværelse efter løsladelse – fx ved at have et arbejde, en uddannelse og en bolig klar.«

Det vil sige, at det ikke er noget, man skal i gang med, når den pågældende bliver løsladt. Det er noget, der skal være klar. For de fleste indsattes vedkommende ved man jo godt, hvornår man bliver løsladt, og så kan man lige så godt bruge tiden aktivt til at finde sig en bolig, finde sig et job eller uddannelse, selvfølgelig med den hjælp, der er nødvendig.

Jeg tror, det er meget vigtigt, at man bruger tiden aktivt på de her ting, og at der i forhold til de indsatte, der sidder og skal afsone en dom, kort eller lang, er en fælles forståelse af, at det kun er midlertidigt, de sidder der. De skal ud igen på et tidspunkt, og den dag kan man lige så godt sammen forberede sig på, så løsladelsen bliver bedst mulig, og så man kan komme i den situation, at de, der har afsonet en dom, kommer ud på den anden side og lever en kriminalitetsfri tilværelse. Det må være det, der er formålet.

Det er i hvert fald det, vi lægger op til, og jeg kan se, at det også er det, som regeringen nu har skrevet ned, sort på hvidt. Det er simpelt hen en prioritet, man har. Det er vi glade for, og det støtter vi fra konservativ side helt op om.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Det er rigtig dejligt, at De Konservative på den måde har ændret indstilling til, hvordan vi skal hjælpe indsatte til at blive kriminalitetsfri. Men når nu den konservative ordfører får det til at lyde, som om man stort set gør alting i forvejen, vil jeg sige, at jeg er sikker på, at ordføreren alligevel har læst konklusionerne fra »Projekt God Løsladelse« om, at det sker for dårligt, og konklusionerne fra Servicestyrelsen, som siger, at der ikke er nogen koordinering, og at der ikke er nogen, der tager ansvar.

Men det eneste spørgsmål, jeg vil stille til den konservative ordfører, er: Når man i år har skullet skære 60 mio. kr. væk i kriminalforsorgen, tror den konservative ordfører så, at der er blevet flere penge til resocialiserende arbejde, eller at der er blevet færre penge til resocialiserende arbejde?

Ordføreren.

For det første har vi ikke ændret indstilling, og ligegyldigt hvor mange gange man siger det, er det ikke rigtigt. Vi har ikke ændret indstilling. Vi har hele tiden været af den klare overbevisning, at når det handler om bekæmpelse af kriminalitet, skal man gå på to ben. Det ene er selvfølgelig, at man skal være hård og konsekvent i forhold til at sanktionere dem, der overtræder lovgivningen. Det andet er, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lave en forebyggende indsats, ikke bare inden der sker en kriminel handling, men også i forhold til dem, der bliver dømt, at man sørger for, at de ikke går ud og laver kriminalitet igen. Det har hele tiden været en prioritet.

Det er også derfor, at den her regering på konservativ opfordring har sørget for at gennemføre en behandlingsgaranti i Kriminalforsorgens institutioner til dem, der er afhængige af stoffer eller alkohol. Det er netop for at gøre en indsats. Der gøres i dag rigtig, rigtig meget. Der er mange behandlingsprogrammer osv., men der er ingen tvivl om, at der godt kan ske forbedringer, og det er også det, jeg siger. Specielt koblingen mellem det at sidde i Kriminalforsorgens institutioner og at komme ud, hvor det er kommunerne, der skal tage over, skal være væsentlig bedre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører, fru Lone Dybkjær, ikke kan være til stede, fremlægger jeg vores synspunkter på hendes vegne.

Forslaget har et sympatisk formål – og det har flere andre ordførere jo også allerede været inde på, det er der stort set enighed om – nemlig at sikre, at alle løsladte få udarbejdet en handlingsplan, der skal sikre, at de får et ordentligt fodfæste i det frie liv igen uden tilbagefald til kriminalitet, at de altså ikke løslades direkte til gaden. Vi synes, det er fornuftigt, at der er fokus på den fase, og der er ingen tvivl om, at det vil kunne have en positiv effekt. Formålet er vi altså enige i …

Man må lige dæmpe samtalen. Hvis man vil samtale, er der bløde stole inde ved siden af, og man kan også få kaffe. Her i salen har vi en politisk forhandling.

Ordføreren kan fortsætte.

Tak. Formålet er vi altså enige i, men der står jo også i forslaget, at det skal gennemføres inden udgangen af denne folketingssamling, altså inden for en måned. Der er sikkert nogle gode forklaringer på, hvordan det er kommet ind i forslaget, og måske har forslaget ligget i kø længe. Så det er selvfølgelig ikke det afgørende for en forholden sig til forslaget. Det, der er afgørende for os, er, at vi i det videre udvalgsarbejde kan få afdækket mulighederne for, at man sikrer, at det med forslaget ikke bliver til et spørgsmål om at udarbejde flere papirer, men at man sikrer, at det bliver en handlingsorienteret indsats, der kommer fokus på. Det, der er afgørende set med vores øjne, er netop, at det bliver et forslag, som fører til handling, og at man i den fase her netop har fokus på at gøre de rigtige ting i forhold til de løsladte.

For statistikken viser jo med al tydelighed, at der er alt for mange, der går tilbage til det kriminelle miljø; de har ikke andre valg, som de kan få øje på. Flere har været inde på, at kommunerne allerede har en pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen, og at en del af arbejdet også er i gang, og det fremgår jo også af bemærkningerne, så derfor vil vi gerne have fokus på, at det ikke er et forslag, der blot betyder mere papir – og det ved vi godt ikke er intentionen, men man risikerer det bare.

Men som sagt er vi positive over for formålet, og vi er klar til også i udvalgsarbejdet at gå ind i en nærmere dialog med forslagsstillerne om at få det lavet på en sådan måde, at vi er sikre på, at det får det rigtige udkomme. Vi har også lyttet til det, ministeren siger, og vi mener, at det faktisk er muligt at forene synspunkterne.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karen Hækkerup.

Jeg skal starte med at beklage, at vi kom til at fnise, men det var bestemt ikke af den radikale ordførers indlæg, det synes jeg slet ikke der var nogen grund til at fnise af. ( Formanden: Det kunne man ikke høre heroppe).

Socialdemokraterne har fremsat det her forslag, fordi vi i Danmark gør det alt for dårligt, når vi afleverer afsonere, som har siddet i fængsel, og afleverer dem til gaden, til ingenting. Jeg er glad for, at næsten alle her fra talerstolen har haft en masse fine intentioner og visioner og ambitioner for, hvordan vi skal forbedre løsladelsessituationen. Men vi må jo være helt ærlige og sige, at i dag gør vi det ikke særlig godt. Der er rigtig mange, der, på trods af at vi har nedskrevne regler om, hvad der skal ske, bliver løsladt til det rene ingenting. Og vi ved, at vi kunne nedbringe kriminaliteten, hvis vi tog bedre hånd om dem, som skal ud efter afsoning.

Det er ikke nogen kritik af de ansatte, som er i kriminalforsorgen eller i fængslerne, det er blot en konstatering af, at det ansvar, der skal være, og som skal placeres klart, for at arbejdet bliver gjort, ikke er tydeligt nok. Derfor er jeg rigtig glad for, at justitsministeren i sin tale fremlagde, hvilke initiativer man har taget. Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt, det lyder, som om vi er på rette vej, det lyder, som om vi vil ende et sted, hvor vi burde have været på vej hen for længe, længe siden.

Men én ting er de fine ord og ønskerne om en bedre resocialiserende indsats, noget andet er jo virkeligheden. Man bliver næsten nødt til i den her sag at nævne, at kriminalforsorgen jo i år står for at skulle spare 60 mio. kr. Det betyder, at man fyrer lærere, og at man ikke kan genansætte socialrådgivere, folk, der skal være med til at udføre den resocialiserende indsats, som vi ved der er så meget brug for. Vi har haft en udvikling, der betyder, at der er blevet proppet rigtig mange fanger i vores fængsler; vi har haft et belæg på tæt på 100 pct. i rigtig mange af landets fængsler, og det gør selvfølgelig, at der også er et pres på den resocialiserende indsats og på den tid, de ansatte i fængslerne har til at lave det resocialiserende arbejde.

Derfor er det fint med snak og visioner og handlingsplaner og ord, det er én ting, men noget andet er, hvad der rent faktisk kommer til at ske. Og der er Socialdemokraterne i hvert fald ærgerlige over, at man i en tid, hvor der er blevet fyldt så mange mennesker ind i vores fængsler, ikke har været indstillet på også at ville se på, hvad der skulle fyldes derind af ressourcer, når det drejer sig om hoveder og hænder til at hjælpe de indsatte med at komme videre.

Vi vil følge det her arbejde, som ministeren nu har sat i gang, og det arbejde, der er i gang i kriminalforsorgen, tæt, for vi slipper ikke vores drøm om at få nedbragt kriminaliteten i Danmark. Det er altså ret essentielt, når vi vælger i samfundet at give et menneske en straf – hvilket man kan have gode grunde til – at vi så også sørger for, at det menneske efter endt afsoning kommer ud igen på den anden side med nogle reelle muligheder for rent faktisk at kunne begå sig og ikke havne i ny kriminalitet. Derfor er den resocialiserende indsats enormt vigtig, og den præventive indsats er vigtig, og den synes jeg også man må sige at det ikke går for godt med, både når vi taler forebyggelse i forhold til unge og i forhold til kriminalitet i det hele taget.

Det er jo meget fint at høre regeringspartierne sige, at vi skal have en retspolitik, der har to ben, men det er bare den samme regering, der nu er villig til at sætte 14-årige i fængsel, så jeg ved ikke rigtig, hvad det er for et af benene, der er blevet alt, alt for langt.

Men jeg vil takke for en positiv behandling. Jeg vil glæde mig til i Retsudvalgsregi at følge det her. Vi er jo desværre som parti ikke med i aftalen om kriminalforsorgens økonomi, men vi vil selvfølgelig følge det tæt og søge at sikre midler til, at der for fremtiden bliver de penge, der er behov for, så vi kan nedbringe kriminaliteten og give de indsatte en bedre løsladelse og give de ansatte bedre sikkerheds- og arbejdsvilkår, så vi i fællesskab får nedbragt kriminaliteten i Danmark.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.