Ja tak.
Jeg har lyttet rigtig grundigt til de svar, der er kommet fra ministeren og fra ordførerne, og hvis jeg skal trække en streg og tælle sammen, vil jeg sige, at jeg ikke har hørt nogen, der var imod, at der skulle findes en løsning.
Det vil jeg gerne sige tak til alle for.
Jeg vil også gerne, så hurtigt det kan lade sig gøre, gå sammen med ministeren til arbejdsmarkedets parter, for så er det gjort.
Det er ikke, fordi jeg tror, der kommer en løsning ud af det her og nu, men så må vi vurdere situationen ud fra det.
Det tilsagn vil jeg gerne tage imod og kvittere positivt for over for ministeren for.
Så vil jeg sige, at baggrunden for det her forslag er en række henvendelser inden for det seneste år fra unge piger, der går på erhvervsuddannelserne, bliver gravide og pludselig opdager, at de skal leve med et barn for godt og vel 7.000 kr.
om måneden.
Det kan de ikke, og så skriver de til mig, jeg ved ikke, hvorfor de har fundet mig, men det har de så gjort, og jeg har haft to konkrete eksempler med relativt kort mellemrum.
Jeg siger til dem, at de skal gå til kommunen og spørge socialforvaltningen om, hvad der er af muligheder der.
Det har de allerede gjort, og de vil gerne gøre det en gang til for at overbevise mig om, at de får det svar i forvaltningen, at der ingen muligheder er.
Når de er under uddannelse, har de den elevløn, de nu har, og der er ingen mulighed for, at socialforvaltningen kan give dem nogen penge oven i det.
Så det med, at der er en lille ydelse på 5.000 kr., er en gammel historie, som jeg mener er afskaffet, fordi vi ændrede SU-lovgivningen.
Det var en nødløsning, vi lavede på foranledning af Enhedslisten engang i 1990'erne under Nyrupregeringen.
Så den løsning er der ikke.
Jeg har så henvendt mig på deres uddannelsessteder og spurgt deres vejledere, administrationen osv., hvad man gør.
Og man har ikke nogen mulighed for at gøre noget i de situationer.
Det er klart, at det drejer sig om de unge piger, som står i situationen og ikke ved, hvor de skal hente nogen penge henne, fordi deres elevløn er af en bestemt størrelse under de godt og vel 10.000 kr., som Forbrugerstyrelsen angiver at være den størrelsesorden, et månedligt beløb skal være af, for at man kan leve med et barn.
Derfor må jeg sige, at der ikke er nogen steder i dag, hvor der findes en løsning på det her problem.
Det synes alle partier i Folketinget er for dårligt, har jeg lyttet mig til, og derfor er jeg fortrøstningsfuld, med hensyn til at vi kan finde en løsning på det.
Jeg også fået henvendelser fra frivillige foreninger, bl.a.
Boligfonden for enlige mødre og fædre, som også oplever, at de pludselig står med en situation, hvor en mor, ofte enlig, ikke er i stand til at forsørge sit barn selv og egentlig gerne vil i uddannelse.
De henvender sig så professionelt til kommunen, hvor den pågældende bor, og får svaret, at der ikke er noget at komme efter, hvis man er under uddannelse.
Så kan de selvfølgelig søge nogle stipendier til dem, men det er jo heller ikke en løsning for fremtiden.
De har også forsøgt i boligforeningen at appellere til kommunerne om at give dem voksenelevløn, når de har den alder, hvor det kan lade sig gøre, og så har de været så – i anførselstegn – heldige at få det svar, at det bruger de ikke i den pågældende kommune.
Jeg nævner de her eksempler for at vise, at det er rigtig, rigtig træls, at den meget store, lykkelige begivenhed, det er at få et barn, hvilket jo er et mirakel i sig selv, medfører, at ingen i Velfærdsdanmark er i stand til at give dem den hånd, de har brug for på det givne tidspunkt.
Når vi er i den situation, at der er nogle af de unge, som må leve for en overenskomstfastsat elevløn – det er jo korrekt, som ministeren og andre har nævnt det – som ligger et godt stykke under de 10.700 kr., som discountbudgettet bør være efter Forbrugerstyrelsens opfattelse, så er vi nødt til at gribe ind og finde en løsning.
Det behøver selvfølgelig ikke være en model som den, der er beskrevet i beslutningsforslaget.
Vi er helt åbne over for at finde andre modeller.
Det kunne også være, at vi ikke skulle spørge undervisningsministeren, men at vi skulle spørge socialministeren for at finde en løsning der, hvis ikke arbejdsmarkedets parter inden for en relativ kort horisont er i stand til at bidrage med en løsning.
Jeg synes ikke, vi kan sidde og forhandle i andre fora om en 95 pct.-målsætning og en 85 pct.-målsætning til næste år og så ikke ville løfte en opgave, som gør, at ca.
3.000 unge mennesker er udsat for problemer, hvis man forudsætter, at det er det samme adfærdsmønster på de erhvervsfaglige uddannelser, som det er på de SU-berettigede uddannelser.
Det er sådan, at 2.100 er enlige forsørgere på SU efter SU-styrelsens statistik, mens 800 er samboende med en anden uddannelsessøgende.
Ud over at de kan opnå en SU på godt 10.000 kr., kan de altså også låne godt 3.000 kr.
ved siden af.
Det er heller ikke givet, at man skal give den lånemulighed over SU, man kan sagtens gøre det på en helt anden måde, det er klart, men jeg konstaterer nu, at der er en positiv holdning hos alle partier til at finde en løsning.
Der er en række partier, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, der har sagt fuldstændig ubetinget ja til at gå ind i det, andre partier har været positive i deres meldinger, og ministeren er kommet med et konkret forslag, som jeg ikke vil lade være uforsøgt.
Så vi mener i Det Radikale Venstre, at vi skal arbejde hurtigt på den her sag, fordi der faktisk er en masse unge mennesker, der venter på, at vi også kan løse den her opgave.
Ikke fordi de ikke gerne selv ville, men fordi de har begivet sig ind på en uddannelse, der giver dem bestemte vilkår.
Vi accepterer i Det Radikale Venstre, at det er sådan, og at overenskomsterne er, som de er, men hvis ikke vi kan få arbejdsmarkedets parter til at finde en løsning ret hurtigt, bliver vi nødt til at gå et andet sted hen og finde den løsning.
Så med den reaktion her håber jeg, at alle har noteret sig de positive tilgange og ønsker om også at drøfte det i forskellige forligskredse.
Dette vil vi selvfølgelig også foranledige ret hurtigt.
Så tak for behandlingen.