Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 19:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivningen for regionernes kompetencer og forhold.

Af Julie Skovsby (S) m.fl.

(Fremsættelse 22.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og socialministeren.

Det næste forslag her er et forslag om at ændre en lang række af de grundlæggende principper for regionernes virksomhed.

Lad mig begynde med at slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget. Det skyldes først og fremmest, at forslaget vil ændre nogle afgørende principper i kommunalreformen.

Et grundlæggende princip i kommunalreformen er, at opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt, dvs. af kommunerne. Der er mange gode grunde til dette princip. Den vigtigste er, at borgernes indflydelse og den politiske nærhed er stærkest, når ansvaret for en opgave placeres i kommunerne. De nye, større kommuner har den faglige bæredygtighed, der skal til, for at de kan varetage de fleste borgernære opgaver. Det var og er fortsat regeringens opfattelse, at kommunerne skal have ansvaret for flest mulige borgernære opgaver. Heraf følger så omvendt, at regionerne som udgangspunkt ikke skal varetage borgernære opgaver. Kun i de tilfælde, hvor en kommune ikke hensigtsmæssigt kan løse en opgave, skal opgaven varetages af regionen. Det gælder f.eks. sygehusopgaverne.

Regionerne skal netop have ansvaret for de opgaver, som kommunerne ikke er egnede til at varetage. Det indebærer, at regionerne har en afgrænset, men vigtig opgaveportefølje, og det sikrer, at der ikke er tvivl om kompetencefordelingen eller overlappende kompetencer. Det er vigtigt, fordi en klar ansvarsfordeling også er af afgørende betydning for effektivitet, koordinering og styring af de offentlige opgaver.

Med disse generelle, indledende bemærkning vil jeg nu gå over til at kommentere de enkelte punkter i beslutningsforslaget.

Forslagsstillerne har for det første stillet forslag om, at der skal indføres en såkaldt regionsfuldmagt til regionerne. Det er slået fast i regionsloven, at regioner kun kan varetage de opgaver, der er positivt afgrænset i loven. Det betyder, at de såkaldte kommunalfuldmagtsregler ikke gælder for regionerne. Hvis regionerne får mulighed for at varetage opgaver efter det, man kunne kalde regionsfuldmagtsregler, svarende til kommunalfuldmagtsreglerne, vil det betyde et brud med det helt grundlæggende princip i kommunalreformen om, at flest mulige opgaver skal varetages af kommunerne. Desuden vil det betyde, at kommuner og regioner får overlappende kompetencer. Det vil også være i strid med kommunalreformens princip om en klar opgavefordeling.

Derfor har regionerne ikke en regionsfuldmagt. Men regionerne har en såkaldt myndighedsfuldmagt. Myndighedsfuldmagten giver regionerne mulighed for at varetage nogle opgaver, der understøtter regionens lovbestemte opgaver. Regionerne kan på samme vilkår som kommunerne f.eks. forsyne sig selv med varer og tjenesteydelser, udlicitere opgaver, indgå i samarbejder med andre regioner og kommuner om indkøb og deltage i selskaber, som varetager regionale opgaver. Regionerne kan efter myndighedsfuldmagten i det hele taget varetage en lang række opgaver, som er nødvendige eller hensigtsmæssige med hensyn til regionens lovbestemte opgaver. Efter min opfattelse har regionerne derfor de muligheder, som er nødvendige, for at de kan leve op til deres ansvar efter lovgivningen, og de har altså også den tilstrækkelige frihed og fleksibilitet til at gøre regionsarbejdet spændende og udfordrende. Regeringen må derfor afvise forslaget om, at der indføres en regionsfuldmagt.

Forslagsstillerne har også stillet forslag om, at den regionale styrelsesform skal ændres, så det bliver muligt at yde vederlag til særlige udvalg for hele valgperioden. Regionsrådenes rolle er i langt højere grad end de tidligere amtsråds rolle at være visionære og politikskabende frem for at være fokuseret på drift og enkeltsager. Regionerne har ganske enkelt ikke den lange række af forskellige driftsbetonede opgaver, som i kommunerne hører under de stående udvalg. Det er baggrunden for den styreform, der er fastsat for regionerne. Denne styreform indebærer, at regionerne i modsætning til de tidligere amtskommuner bliver styret af et regionsråd og et forretningsudvalg og ikke gennem stående udvalg. Det er det, der bliver kaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre.

Regionsrådene kan nedsætte særlige udvalg med forberedende og rådgivende funktioner, og jeg vil gerne understrege, at disse udvalg kan nedsættes for så lang tid, som regionen måtte ønske og finde behov for det.

Der gælder derimod en begrænsning i forhold til at give udvalgsvederlag til sådanne særlige udvalg. Det kan kun ske, når udvalget er af midlertidig karakter. Det har hidtil bl.a. betydet, at udvalget skal være nedsat for en periode på højst 1 år. Grunden til denne tidsmæssige begrænsning er, at hvis vederlagene blev fastsat på samme måde som for stående udvalg, ville der være en risiko for, at der blev skabt incitament for etablering af en styreform, der reelt fungerer som et udvalgsstyre.

Regeringen er imidlertid opmærksom på, at muligheden for at give vederlag har betydning for, hvor fleksible reglerne opleves at være. I aftalen om regionernes økonomi for 2010 aftalte regeringen og Danske Regioner derfor at udvide muligheden for at vederlægge de særlige udvalg af midlertidig karakter fra 1 år til 2 år. Den her udvidelse vil give regionspolitikerne mere fleksible rammer for at kunne nedsætte særlige udvalg. Jeg har netop sendt et udkast til en ændring af de administrative regler i høring hos Danske Regioner. Og jeg forventer, at bekendtgørelsesændringen vil træde i kraft den 1. januar 2010.

Forslagsstillerne sætter også spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i kommunernes vide adgang til at drive sociale institutioner. Også på det sociale område er det et mål med kommunalreformen, at opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt i et tæt samspil med de almene tilbud. Ønsket var og er derfor, at flere og flere sociale tilbud med tiden skal drives i regi af kommunerne, som med reformen er blevet større og dermed mere fagligt bæredygtige. Der er samtidig blevet etableret en række støttefunktioner for kommunerne, f.eks. VISO, tilbudsportalen og rammeaftalerne mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet.

De regionale udviklingsråd blev nedsat for at sikre, at man fra centralt hold kunne følge udviklingen. De regionale udviklingsråd har nu afgivet to redegørelser om udviklingen på det sociale område efter kommunalreformen for årene 2007 og 2008. Hverken i denne eller i andre sammenhænge har der kunnet dokumenteres en afspecialisering af tilbuddene på det sociale område.

Målet om decentralisering er allerede nu blevet opfyldt i en sådan grad, at langt under 10 pct. af de tilbud, der er registreret på tilbudsportalen, nu drives i regionalt regi. Det er som sagt helt i overensstemmelse med regeringens mål med kommunalreformen, og det synes jeg ikke at der er grund til at ændre på. Men fortsat udvikling af og opretholdelse af kvalitet i tilbuddene på det sociale område har vi også fra centralt hold selvfølgelig løbende fokus på.

De to øvrige punkter, som nu kommer i forslaget, hører dels under økonomi- og erhvervsministeren, dels under miljøministeren. Så jeg håber derfor, at forslagsstillerne har forståelse for, at jeg ikke går ned i detaljerne i disse dele af forslaget, men jeg giver naturligvis regeringens holdning til kende.

Forslagsstillerne stiller bl.a. forslag om, at regionerne ikke skal trække sig ud af selskaber, hvor salget til eksterne overstiger 25 pct. Det er som bekendt en hovedregel, at offentlige myndigheder, herunder regionerne, ikke må drive erhvervsvirksomhed. En undtagelse fra den her hovedregel er den såkaldte lov 548, der giver kommuner og regioner mulighed for at deltage i selskaber, der sælger produkter og tjenesteydelser, som bygger på kommunal og regional viden.

Begrundelsen for undtagelsen er, at der er tale om opgaver, hvor der ikke i forvejen er konkurrence, og hvor et offentligt-privat selskab kan bane vejen for at få offentlige opgaver ud på markedet. Efter loven stilles der derfor krav om, at der deltager private i selskaberne, og om, at højst 25 pct. af omsætningen over 3 år må stamme fra salg til andre end regionerne. Grænsen for salg til private på 25 pct. af selskabets omsætning er sat som en indikator på, at selskabet er ved at bevæge sig ud på et egentligt privat marked. Når grænsen bliver overskredet, er der ikke nogen begrundelse for hverken regional eller kommunal deltagelse, så skal de offentlige deltagere trække sig ud af selskabet. Det er regeringens opfattelse, at der på ingen måde er grundlag for at ændre disse velbegrundede regler, som gælder for både regioner og kommuner.

Det sidste er så, at forslagsstillerne foreslår, at regionerne i fællesskab med kommunerne udarbejder klimahandlingsplaner, som indeholder sammenhængende naturplaner vedrørende bl.a. vand- og kloakforhold. Det er en fornuftig idé at lave en samlet indsats for vand og natur. Det har regeringen derfor allerede truffet beslutning om. Regeringen har således besluttet at gennemføre en stor og sammenhængende plan for vand og natur. Planen indeholder indsatser for både kloakker, vandløb, naturbeskyttelse, pesticider og meget mere. Dette fremgår af aftalen om »Grøn Vækst«, som regeringen blev enig med Dansk Folkeparti om i juni 2009. Ansvaret for de mange opgaver i vand- og naturplanerne ligger i stat og kommuner og regionerne har høringsret.

Der er efter regeringens opfattelse ikke noget, der taler for at tage initiativ til andre handlingsplaner på området. Der er heller ikke noget, der taler for at lave om på ansvarsfordelingen. Den er helt i tråd med kommunalreformens principper.

Så afslutningsvis er konklusionen, som jeg nævnte i min indledning, at regeringen i det hele afviser beslutningsforslaget.

Fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Tak for det. Det, jeg hører bliver sagt som et gennemgående tema fra ministerens side, er, at kommunalreformen er god nok, og at der ikke skal ændres på den, når det gælder regionernes kompetencer og forhold.

Vi Socialdemokrater har fremsat det her forslag, fordi regionsrådspolitikerne efterspørger det, fordi en undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen fra august måned viser, at fire ud af fem regionspolitikere er dybt utilfredse med de lovmæssige rammer for deres arbejde i regionsrådene. Faktisk viser undersøgelsen, at det kun er hver tiende, der er tilfreds. Kan man sige, at kommunalreformen og strukturen omkring regionerne virker fuldt ud? Kan man sige, det er godt nok, så der ikke skal ændres et eneste punktum?

Ministeren.

Jeg har også læst den undersøgelse, og der må vi jo i fællesskab kunne konstatere, at det nu er anden gang, der skal afholdes valg til regionsrådene. Der må man så sige, at vi af gode grunde ligesom ikke kender det naturlige leje for interessen for at deltage i regionsrådene. Jeg synes derfor, at det måske er lidt for tidligt at konkludere, at det er et problem, at regionsrådene oplever, at der er færre, der opstiller nu, end der var til det første valg. For vi taler altså her om en helt ny type myndighed, som varetager en helt anderledes rolle end de tidligere amtsråd. Der er en lang række opgaver, som de tidligere amtsråd havde ansvar for, og som regionsrådene jo ikke har ansvar for. Regionsrådene har på en række områder netop fået en mere visionsskabende rolle, end tilfældet var med de tidligere amtsråd.

Så kan man sige, at det ikke kan afvises, at der er tidligere amtspolitikere, som stillede op til det første regionsrådsvalg for 4 år siden, og som har savnet nogle af de opgaver i regionsrådenes arbejde. Men vi må jo tale med dem om, hvad bevæggrundene er for ikke at genopstille.

Fru Julie Skovsby.

Jeg forstår ikke, hvad det er, ministeren siger. Vil det med andre ord sige, at det ikke er kommunalreformen, der er noget som helst galt med, men at det er de folk, der sidder ude i regionsrådene, der er noget galt med, fordi det er tidligere amtsrådsmedlemmer? Hun siger, at det har at gøre med de folk, som er blevet spurgt, og som lige nu sidder ude i regionsrådene.

De siger, at når der skal nedsættes et ad hoc-udvalg på f.eks. sygehusområdet, skal de hvert eneste år skrive et nyt kommissorium til det her udvalg, og de skal give udvalget nyt navn. Regionsrådene beskæftiger sig hovedsagelig med sygehusområdet. Hvad foreslår ministeren der kan være af nye, kreative navne til sådan et udvalg, der skal beskæftige sig med sygehusområdet? Det er jo ikke kun regionsrådsmedlemmer, der siger, at det her ikke virker, som det bør gøre, der er jo også kommunalforskere, der påpeger, at der virkelig er brug for ændringer på det her område.

Ministeren.

Det var en lang række spørgsmål. Først og fremmest handlede spørgsmålene om en uklarhed i forbindelse med det første svar, jeg gav om de siddende regionsrådspolitikere, som spørgeren selv konkluderer har udtrykt utilfredshed med det at være regionsrådspolitiker, og at det kunne være begrundelsen for, at man så vælger ikke at genopstille.

Jeg vil sige, at hvis man synes, at det er uinteressant at sidde i regionsrådet, fordi man har fået anderledes opgaver som regionsrådspolitiker end som amtsrådspolitiker, mener jeg ikke, at den form for bevæggrunde for ikke at genopstille til et regionsråd skulle være noget, der skulle give mig anledning til stor bekymring. Det er jo altså helt bevidst, at regionerne med kommunalreformen har fået en anderledes rolle, end de tidligere amtskommuner havde. Og der er absolut ingen planer om at nedlægge regionerne eller noget som helst, så jeg vil sige klokkeklart: Vi siger ja til regionerne, vi siger nej til alle de forslag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Så er ministeren simpelt hen nødt til at forklare, hvorfor man har fundet på den sindrige indretning, at når folk sidder i et regionsråd og har valgt at arbejde med et område, har siddet 1 år i sådan et ad hoc-udvalg, har fået sat sig ind i tingene, har fået forstand på det og har fået en ekspertise inden for området, så skal de flytte over til et nyt ad hoc-udvalg, altså, de må ikke have et fast udvalg. Hvorfor har man den konstruktion? Hvad mening giver det at tvinge folk, der lige har fået en viden på et område, over til noget andet?

Så er det ministeren.

Jeg forklarede sådan set, synes jeg, meget tydeligt i min første besvarelse, at det jo ikke er meningen, at regionerne skal være udvalgsstyrede, for hvis der var mulighed for simpelt hen at give et udvalg vederlag i 4 år, jamen så ville der være risiko for, at der ville blive henskudt opgaver til udvalget i strid med regionsrådets og forretningsudvalgets centrale rolle også på driftsområdet. Derfor er der ikke nogen grund til at etablere det her udvalgsstyre, som jeg egentlig hører at forslagsstillerne spørger ind til, altså hvorfor man ikke bare kan lave permanente udvalg. Der er simpelt hen ikke nogen grund til at lave de her faste udvalg på den måde, det er ikke det, der er hele hensigten med regionsrådene.

Så er det hr. Rasmus Prehn for den sidste korte bemærkning.

Det er en virkelig sindrig konstruktion, kan jeg fornemme, og ministeren er også nødt til at læse svaret op, som ministeren sikkert har fået i forvejen, men hvad er meningen? Altså, man sidder i et udvalg, og man læser op på nogle ting, man får en ekspertise, og lige så snart man har fået ekspertisen og der er gået 1 år, skal man over i et andet udvalg. Altså, hvad er det for noget med udvalgsstyre? Hvis man alligevel skal sidde i et udvalg, hvorfor er det så kun et ad hoc-udvalg, og hvorfor må man kun sidde der 1 år ad gangen? Det er ministeren da nødt til at forklare i stedet for at sige noget med udvalgsstyre. Der er jo stadig væk udvalg, men de udvalg, der er, skal pr. definition ikke rigtig vide, hvad de arbejder med. Det giver ikke ret meget mening.

Så er det ministeren.

Jamen der er vel i virkeligheden en diskussion her imellem os om, hvad regionsrådenes opgave er, og det er sådan set den diskussion, jeg synes vi har brugt noget tid på nu. Og hele diskussionen om, hvad man skal sidde med – forretningsordenen og udvalgsstyre osv. – er da sådan set lidt en petitessediskussion i forhold til spørgsmålet, om det giver mening at være regionsrådspolitiker. Ja, det gør det da i høj grad. Der er bare sket en forandring, så man fra at være amtsrådspolitiker og være meget optaget af driften nu skal sidde i en mere visionær rolle. Og det synes jeg sådan set ikke gør regionsrådsarbejdet mindre interessant; det er der måske nogle der synes, men det gør jo ikke desto mindre regionerne interessante stadig væk.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak. Med kommunalreformen fik vi moderniseret danmarkskortet og sat borgerne i centrum; den skabte klarhed i opgavefordelingen og tillagde kommunerne flest mulige opgaver. Det sikrede nærhed og effektivitet. Når ansvar for økonomi og daglig drift følges ad og samtidig er fast forankret i lokalsamfundet, bliver opgaverne varetaget på den bedst mulige måde. Dette afspejler sig tydeligt i flere undersøgelser, der dokumenterer, at der er endog meget stor tilfredshed med velfærden, hvis man spørger brugerne af de offentlige velfærdstilbud.

Regionerne fik tillagt klart definerede opgaver med sygehuse og sundhed som de primære områder, og også her er der stor tilfredshed blandt brugerne. 9 ud af 10 patienter er tilfredse med deres indlæggelse på danske sygehuse; hele 96 pct. af de ambulante patienter mener, at deres besøg i sundhedsvæsenet var godt eller virkelig godt. Hertil kommer, at 96 pct. af de danske kræftpatienter har et godt indtryk af deres behandlingsforløb.

Ved kommunalreformen fik regionerne en anden rolle end de tidligere amter. Regionernes primære opgaver ligger inden for klart definerede rammer, og det skaber klarhed i opgavevaretagelsen, og det sikrer, at banen tydeligt er kridtet op.

Dette beslutningsforslag fra Socialdemokraterne er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt, og Venstre afviser derfor forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig lige at få ordføreren til at forholde sig til det helt konkrete forslag, som fremgår af beslutningsforslaget.

Det, vi debatterede lige før med ministeren, var jo oprettelsen af særlige udvalg, som i dag kun må sidde et år, hvorefter der skal skrives et nyt kommissorium, sættes en ny titel på udvalget og laves en ny sammensætning af medlemmer, før det kan fortsætte. Det virker jo ufleksibelt, og det forhindrer jo også regionsrådspolitikerne i deres arbejde.

Venstre har jo mange regionsrådsmedlemmer, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre hr. Erling Bonnesen, om det ikke er noget, som man debatterer i Venstre, altså hvordan det egentlig går ude i regionerne. Hvordan er regionsrådsmedlemmernes arbejdsvilkår? Er de gode? Er de dårlige? Er der steder, hvor de kunne forbedres?

Kunne det, som vi foreslår her, være nogle af de forbedringer, man burde vedtage eller stemme for fra Venstres side?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg synes faktisk, at det er meget fleksibelt, som det er nu, hvor regionerne har fået nogle klart afgrænsede opgaver. Så har man Regionsrådet, som selvfølgelig sidder for hele perioden, og så har man forretningsudvalget, som sidder for hele perioden. Og så er det jo meget fleksibelt, at man også har givet mulighed for nogle ad hoc-udvalg til at udføre nogle helt klart afgrænsede enkeltopgaver af sådan midlertidig karakter. Det er vel egentlig meget godt, når der sådan kan dukke forskellige udfordringer op i f.eks. sygehus- og sundhedssektoren, for så har man jo muligheden for at være fleksibel og styre efter det.

Så er det fru Julie Skovsby for den sidste korte bemærkning.

Jeg forstår ikke lige, hvori fleksibiliteten ligger, når man sidder og arbejder, eksempelvis i det særlige udvalg vedrørende sygehuse, og man så efter et år skal have et nyt kommissorium og kalde udvalget et andet navn, for man skal jo arbejde videre med sygehusområdet. Det kan man næsten ikke benægte at regionsrådene skal. Så jeg forstår det ikke helt.

Men jeg vil egentlig gerne høre hr. Erling Bonnesen om den debat, der jo må være i Venstre, med hensyn til det, som vi før talte om, nemlig at ugebrevet Mandag Morgen har beskrevet, hvordan 4 ud af 5 regionsrådspolitikere er dybt utilfredse med de lovmæssige rammer for deres arbejde. Er det virkelig ikke noget, som Venstres kommunalordfører på et tidspunkt under debatten i Venstre er stødt på?

Så er det ordføreren.

Jeg kan da sagtens forstå, at man som regionsrådsmedlem i en af regionerne gerne vil så at sige skrabe flest mulige opgaver til sig. Det er jo også det, som jeg hører fra Socialdemokraterne, nemlig at man gerne vil fjerne nogle opgaver fra kommunerne og lægge dem over til regionerne. Det er jeg helt uenig i. Med hensyn til faste, stående udvalg er meningen jo også, at man netop skal blive færdig med løsningen af de her midlertidige opgaver, sådan at man kan komme videre. Det er da ikke meningen, at man skal blive stående og køre fast i den samme rille.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Altså, normalt er det jo sådan, at Venstre gør sig til talsmand for frihed, og man hæver frihedens lysende fakkel, hver eneste gang der er et politisk emne; jo mere frihed, jo bedre. Men nu er det sådan, at der er nogle regionsrådsmedlemmer, der er meget frustrerede over, at de ikke kan få lov til at have nogle faste udvalg. Og når man sådan lytter til det, tænker man, at det da må være et problem, der er til at overse; hvis de virkelig ønsker sig at etablere sig med faste udvalg, giver vi dem lov til det. Men er det korrekt forstået, at Venstres frihedspolitik her simpelt hen er at sige: Nej, lige med hensyn til det der med udvalg er I tvunget til kun at have ad hoc-udvalg?

Så er det ordføreren.

Jamen det er fuldstændig rigtigt forstået, at vi i Venstre går meget ind for frihed og mest mulig fleksibilitet. Og det er da også korrekt, at der er et vist antal af de nu afgående regionsrådsmedlemmer, som ikke ønsker at være med længere og ikke genopstiller. Sådan er det; det vil der jo altid være. Men jeg noterer mig så også med tilfredshed, at der er rigtig mange nye, der stiller op. Jeg har ikke det eksakte antal, men der er i hvert fald langt flere kandidater – det ved jeg – end der er pladser, der skal besættes. Så interessen for fortsat at være med i regionsrådet er rimelig tydelig.

Så er det jo meget fleksibelt, som jeg tidligere har svaret, at der efterhånden som udfordringerne dukker op på de opgavefelter, som regionerne skal tage sig af, også kommer forskellige nye udfordringer, og der er der så lige præcis i den her konstruktion lagt den fleksibilitet ind, at man kan lave forskellige udvalg ad hoc. Men det er også meningen, at man skal blive færdig, så man kan komme videre.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en sidste kort bemærkning.

Ja, der skulle meget præcis være noget i retning af syv kandidater pr. plads i regionsrådene, men det er altså et fald – et fald – i forhold til, hvordan det var sidste gang; der er færre, der har lyst til at stille op. Det tilskrives også alle mulige andre ting, men det undrer mig altså alligevel. Kunne man ikke bare vise den lille tillid, at hvis der er et regionsråd, som har lyst til at etablere sig med faste udvalg og de er enige om det, så kan de få lov til det? Altså, hvorfor er det, at man ikke kan have den frihed til noget så banalt som den måde, hvorpå man tilrettelægger sit arbejde i hverdagen? Jeg går ud fra, at man vel heller ikke i sådan noget som partiet Venstres vedtægter beskriver ned i den mindste og mest nidkære detalje, om en partiforening må etablere sig med den ene form for udvalg eller den anden form for udvalg. Er det ikke korrekt?

Så er det ordføreren.

Jamen det glæder mig da, hvis man nu i dag er oppe på mindst syv kandidater pr. plads; sådan tror jeg der blev sagt. Det vidner jo om, at der er stor søgning og interesse for fortsat at være med i regionsrådsarbejdet med de her meget store opgaver, som ligger for. Og skillelinjen her mellem Socialdemokratiet og Venstre er jo helt tydelig. I Socialdemokratiet ønsker man endnu flere opgaver over til regionerne, at få dem væk fra kommunerne og over til regionerne; det er det, man ønsker. Det ønsker vi ikke i Venstre. Derfor har vi jo også været helt klare til at afgrænse det, som vi har, for tidligere var der jo delt ansvar og uklarhed om, hvem der havde en række opgaver. Der skar vi igennem i forbindelse med kommunalreformen, fik skaffet klarhed, og så har vi selvfølgelig lavet en organisationsform, som passer til løsning af de her opgaver.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Det beslutningsforslag, der ligger her, er ikke et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti kan støtte. Jeg vil gerne sige, at der er to delelementer, som sådan set godt kunne have tiltrukket sig vores opmærksomhed også positivt set. Det ene er det, som også indenrigsministeren var inde på, med, at man godt kunne tillade, at nedsættelse af ad hoc-udvalg kom til at være gældende for 2 år frem for 1 år. Og det er jo også et forslag, som ministeren meddelte vil blive fremsat nu, så man får den mulighed.

Det andet er punkt 5 i beslutningsforslaget om klimahandlingsplaner. Selvfølgelig anerkender vi, at klimahandlingsplaner jo har det med at være grænseoverskridende osv., og at der måske vil være en mindre gevinst ved det ud over det, som vi i forvejen ved at vi vil kunne se, ved at et flertal her i Folketinget bl.a. lige har vedtaget »Grøn Vækst«, som går ind og kigger på vand og natur i hele Danmark. Så på den måde kan man sige, at de to ting, som er positive ved det her forslag, har vi sådan set allerede taget hånd om.

Noget andet er sådan set hele styreformen med hensyn til regionerne – som vi har været lidt inde på igen – at der skal være den her regionsfuldmagt osv., og at der skal være stående udvalg. Jeg vil gerne sige, at Socialdemokraterne jo har brugt mange tal i dag, mange forskernavne og refleksioner og citater, og man har også brugt nogle meningsmålinger osv., og der vil jeg da gerne minde om en meningsmåling fra i går, hvor man kunne se, at 44 pct. af danskerne gerne vil af med regionerne, og at der kun er 32 pct., som ønsker, at vi skal have regioner. Så vi er sådan set mere tilhængere af, at vi simpelt hen nedlægger de her regioner og så deler det politiske ansvar imellem kommunerne og staten.

Derfor kan vi ikke tilslutte os det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Det første, ordføreren sagde, lød jo godt, men her til sidst sagde ordføreren så, at man fra Dansk Folkepartis side ønsker at nedlægge regionerne. Hvordan ønsker Dansk Folkeparti så at vores sundhedsområde og de andre områder, som regionerne beskæftiger sig med i dag, skal varetages? Det kunne jeg godt tænke mig at høre. Og hvordan sikrer man det, som der er blevet talt så varmt for, nemlig at det sker så tæt på borgerne som overhovedet muligt? Er det kommunerne, det handler om, eller hvad forestiller Dansk Folkeparti sig egentlig?

Men indtil Dansk Folkeparti får sin vilje på det område, ønsker Dansk Folkeparti så efterfølgende at være med til at arbejde videre med dele af det her beslutningsforslag i Kommunaludvalget?

Så er det ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, er der to delelementer, som jeg egentlig synes er meget positive. Det er det med klima, og det er det med, at man kan forlænge de her udvalgsperioder fra 1 til 2 år – mens det her forslag selvfølgelig går ud på, at man skal have mulighed for at forlænge perioden til 4 år, altså valgperioden for regionsrådsmedlemmerne. Men de to ting er der taget hånd om, og derfor er der ikke rigtig, hvad skal man sige, så meget sul på det her forslag, at vi kan støtte det. Derfor er det ikke et forslag, som vi samlet set kan anbefale.

Med hensyn til sundhedsområdet vil jeg sige, at det overhovedet ikke er, fordi der skal fyres mennesker inden for sundhedssektoren, tværtimod. Det, vi blot vil sige, er, at med hensyn til administrationen og den politiske ledelse og den måde, som det bliver udført på, tror vi, at mange af de her områder kan ligge i kommunerne. Alt det i regionerne, som ikke har med sundhed at gøre, alt det med regional erhvervsudvikling og infrastruktur og det at være høringspart til forskellige landsinitiativer, kan ligge i kommunerne. Det tror vi bestemt at kommunerne sagtens kan finde ud af. Og så kan sygehusvæsenet blive en opgave for staten, hvor man selvfølgelig har professionelle folk til at sidde og bestyre de danske sygehuse, ligesom man også har i dag, både ledelsesmæssigt og sundhedsmæssigt.

Så er det fru Julie Skovsby for en sidste kort bemærkning.

Så forstår jeg ikke helt Dansk Folkeparti, når vi taler om de særlige udvalg. Altså, man kan godt se, at det her med, at der hvert eneste år skal nedsættes nye særlige udvalg, ad hoc-udvalg, i regionerne, er en dårlig idé. Lad os i stedet for sige 2 år. Det vil sige, at det udvalg, der arbejder med sygehuse i en region, så efter 2 år skal skrive et nyt kommissorium, have et nyt navn og nye medlemmer osv. Hvorfor ikke sige, at det skal gælde for hele valgperioden? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Hvorfor ikke sige, at man vil lade de folk, der har den ekspertise, den viden og den erfaring, som man opsamler netop i sådan et udvalg, der har at gøre med sygehusområdet, arbejde videre i hele valgperioden? Så kan vælgerne jo bedømme, hvordan de har gjort det, og så kan man udskifte alle medlemmerne, hvis det er det, man ønsker. Det er jo det, vi skal her den 17. november.

Så er det ordføreren.

Jeg synes faktisk, at ministeren nogenlunde svarede på det spørgsmål i forhold til regionernes arbejde, også i forbindelse med kommunalfuldmagten. Hvad sker der, hvis man laver stående udvalg osv.?

Vi tror ikke, at regionerne skal agere ved at have faste stående udvalg og have et udvalgsstyre, som vi kender det fra kommunerne og fra Folketinget. Vi tror, det er bedre, hvis man har de her helt målrettede fokusområder, hvor man går ind og kigger på opgaver og man så har de opgaver 2 år frem i de forskellige udvalg. Det kunne være akutfunktioner, det kunne være alt muligt andet, specialkirurgi, hvad ved jeg? Jeg er ikke læge, men der ligger forskellige opgaver inden for sundhedsområdet i den enkelte region.

Derfor er vores allerfornemste ønske og opgave fra Dansk Folkepartis side altså at få taget et opgør med de her regioner i det hele taget og simpelt hen få dem nedlagt, helt i tråd med borgernes ønsker og forventninger.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Det, jeg synes var særlig interessant ved Dansk Folkepartis svar her til min kollega, er det her med, at man da bare kan nedlægge regionerne, og så kan man lade kommunerne overtage mange af opgaverne – altså bortset på sygehusene. Mener Dansk Folkeparti i ramme alvor, at kommunerne simpelt hen uden videre kan overtage de sociale institutioner og andet, man stadig væk har i regionerne, uden at der sker et fald i faglighed? Det er jo altså ikke alle kommuner, som har lige mange af den slags personer, der har behov for det her, og så ser man altså, at fagligheden falder, når ikke der er mange om at trække på samme hammel. Er man ikke bekymret over det?

Det næste er så med hensyn til at statsliggøre sygehusene. Risikerer vi ikke endnu flere sygehuslukninger?

Så er det ordføreren.

Nej, det betyder bestemt ikke sygehuslukninger. Men jeg vil gerne sige, at i det her forslag, der er til debat her i dag, står jo faktisk, at man vil gøre det sådan, at de enkelte kommuner skal have mulighed for at hjemtage de der kan-institutioner hvert fjerde år. Er det ikke korrekt, at det er det, der står i forslaget? Det betyder så også, at forslagsstillerne allerede nu har en klar formodning og en forventning om, at det er den måde, det skal foregå på, for grunden til, at kommunerne ikke i dag har hjemtaget mange af de institutioner, er jo, at der har været et klart fokus på de der kan- eller skal-institutioner, for at få de ting til at køre fuldt ud forsvarligt, og så er man så efterfølgende begyndt at hjemtage nogle af de her kan-institutioner. Og der tror jeg da på, at alle institutionerne vil være på kommunale hænder inden for ganske få år. Det er min klare overbevisning, og jeg er fuld af fortrøstning til, at kommunerne sagtens kan håndtere det.

Så er det hr. Rasmus Prehn for den sidste korte bemærkning.

Nu er der nærmest sådan lidt George Orwellsk over sprogbruget, når man siger »hjemtage opgaver«. De her opgaver har jo aldrig ligget i kommunerne, de har ligget i de tidligere amter. Det, vi siger, er, at i stedet for at kunne hjemtage hvert eneste år laver vi en periode på 4 år, og så vil vi samtidig nedsætte et udvalg, hvor man kan kigge på, om det er noget, der giver mening at have i regionerne. For vi kan faktisk se, at fagligheden mange steder er blevet mindre, fordi man skal klare det ude i en lille kommune i stedet for at klare det i en stor region.

Med hensyn til det med sygehuslukninger vil jeg sige, at da vi fik den seneste strukturreform og fik større kommuner, har vi set, at vi i den tid faktisk har fået lukket 138 folkeskoler. Det er altså lokalområder, der pling-pling har mistet deres lokale folkeskole. Mange steder er der så i øvrigt kommet en privat friskole, som det offentlige så skal betale til alligevel.

Er Dansk Folkeparti ikke bange for, at det, der simpelt hen sker, hvis man skal sidde her på Slotsholmen og bestemme over sygehusene i Nordjylland, i Vestjylland, i Sønderjylland, på Fyn og andre steder, er, at man simpelt hen ikke har det geografiske overblik, og at et sygehus så simpelt hen bare lukkes, og at de så kan være uden sygehus, hvis ikke der kommer et privat i stedet for? Er det den udvikling, Dansk Folkeparti gerne vil have?

Så er det ordføreren.

Det er jo sådan i dag, at et sygehus ikke bare er et sygehus, det er faktisk et hospital. Det betyder også, at mange af vores hospitaler har forskellige adresser. Jeg kan give dig et eksempel fra Region Midtjylland, hvor vi har Regionshospital Horsens, som jo også dækker sygehuset i Odder og i Brædstrup. Sådan har vi jo inddelt mange af vores sygehuse. Vi har også Lillebælt. Der er jo ikke en by, der hedder Lillebælt, det dækker både Kolding, Fredericia og Vejle, som har fælles sygehusdrift. Vi tror selvfølgelig på, at det vil være professionelle folk, som skal sidde og lede de sygehuse, og at de så er under en statslig styring, gør jo ikke, at fagligheden og selve det ledelsesmæssige med personale osv. vil blive forringet overhovedet.

Der vil heller ikke gå ressourcer fra sygehusdriften – tværimod. Det kan man jo også se i de rapporter, der har været indtil nu, nemlig at man siden 2001 har investeret massivt med milliardbeløb i hele sygehussektoren. Jeg kan f.eks. nævne for dig, at det kom frem i dag, at der i 2008 blev købt 43 nye kræftscannere, som har betydet, at man nu kan helbrede 13 pct. flere ved sygdomsbehandling.

Tak til ordføreren. Jeg minder lige om, at medlemmerne ikke må tiltales direkte.

Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Flemming Bonne.

Tak for det. Jeg vil da starte med at glæde mig over, at den forrige ordfører ligesom garanterede, at der ikke bliver lukket små sygehuse. Det synes jeg var en interessant meddelelse at få. Så er jeg også spændt på at se, om der kommer et forslag fra Dansk Folkeparti om at nedlægge regionerne. Det bliver også en interessant diskussion at få her i Folketingssalen.

Forslaget til folketingsbeslutning om ændring af lovgivningen om regionernes kompetencer og forhold er et yderst relevant forslag. SF er glade for, at det er fremsat, og vi støtter det.

Det forholder sig sådan, at kun en tredjedel af de nuværende regionsmedlemmer har valgt at genopstille, og vi kan se, at der er en massiv utilfredshed med arbejdsbetingelserne. Det indikerer jo, at der er brug for at udvikle regionerne og deres arbejdsområder. Man skal passe på, at det ikke bliver sådan, at regionspolitikerne kun bliver administratorer. Der skal altså være noget politik for dem at arbejde med. Som det er i dag, er det meget, meget tæt på, at man kan sige, at det politiske er udfaset, og at de nærmest fungerer som administratorer.

Der har i den kommunale valgkamp været diskussioner om regionernes berettigelse. Nogle vil nedlægge dem, andre vil udvikle dem, og SF hører altså til dem, der gerne vil udvikle dem. Ellers må vi jo erkende, at der ikke er den store opmærksomhed om regionsrådenes arbejde. Men det kan der komme, i det omfang vi formår at udvikle dem og give dem de rigtige arbejdsbetingelser. Regionerne har nu fungeret i 3 år, og erfaringerne viser, at der er behov for at diskutere, ikke regionernes berettigelse eller nedlæggelse, men simpelt hen hvordan vi udvikler regionerne, og hvordan vi sikrer regionsrådsmedlemmerne bedre arbejdsvilkår.

Forslaget, som det foreligger, vil give regionerne mulighed for nye opgaver og nye måder at tilrettelægge arbejdet på. I dag må regioner i modsætning til kommuner kun lave det, der klart er præciseret i sundhedsloven, drift af sociale institutioner og nogle miljøopgaver samt planlægning af vækstfremme. Det skal være lettere at indgå samarbejde med andre regioner, foreslås det i forslaget, og det er vi enige i. Det skal være muligt at oprette udvalg, der har en varighed af en hel valgperiode. Det er vi også enige i, og jeg synes, at man her kunne overveje at kigge på, om ikke § 17 stk. 4-modellen i den kommunale styrelseslov kunne bringes i anvendelse her. Men det kan vi drøfte, når sagen kommer i udvalget.

Der skal fremover kun være mulighed for kommuner til at hjemtage opgaver hvert fjerde år og ikke som nu hvert år, og det er der rigtig god logik i, for hvis vi skal sikre, at der er kontinuerlig drift både i kommunerne og i de regionale institutioner, kræver det altså, at man får en længere tidshorisont at planlægge og skifte inden for. Det siger næsten sig selv.

Det skal undersøges, hvilke typer af institutioner der bedst kan drives regionalt, og hvilke der bedst kan drives kommunalt. Der kunne man spørge: Er det så en ny kommunalreform, man lægger op til? Nej, sådan opfatter vi det ikke. Vi opfatter det som et eftersyn, en justering, for at se, om det nu er placeret rigtigt i kommunalreformen.

Så ønsker man også fremover at give mulighed for, at regioner ikke skal trække sig ud af offentlig-private selskaber, selv om salget til eksterne modtagere overstiger 25 pct. af omsætningen. Det kan vi heller ikke se nogen problemer i at støtte.

De foreslåede ændringer er et skridt i den rigtige retning og vil samlet set styrke og legitimere regionerne og regionsrådene som en vigtig brik i det decentrale folkestyre. Forslaget lægger op til en forpligtelse til, at regionerne i samarbejde med kommunerne skal udarbejde en bæredygtig og visionær klimahandlingsplan indeholdende en klimatilpasningsstrategi. Her vil jeg gerne sige, at det synes vi er meget positivt, men at vi skal passe på, at vi nu ikke vedtager noget, som kolliderer med andre tiltag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Vi har jo med kommunalreformen fået skabt klarhed over fordelingen af de forskellige offentlige opgaver og klart beskrevet, hvad kommunerne tager sig af, og klart beskrevet, hvad regionerne tager sig af. Jeg kan så forstå, at SF gerne vil have ført nogle flere opgaver over til regionerne. Hvilke opgaver er det? Det kunne være rart at få med ind i diskussionen.

Ordføreren.

Vi lægger ligesom op til, at man nu foretager sådan en foreløbig evaluering. Hvordan er det gået med de opgavefordelinger, der blev vedtaget? Kan kommunerne på alle områder magte opgaven, eller er der nogle områder, hvor man er blevet overmatchet? Er der nogen områder, hvor noget af det, kommunerne har optaget, måske mere hensigtsmæssigt kunne ligge regionalt? Det synes jeg er helt naturligt at man gør i sådan en evaluering.

En sidste kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg synes, det lige er sådan lidt for nemt, eller næsten for slapt, at svare på den måde. For man kommer her i Folketingssalen – og det er fint med det – med et beslutningsforslag, der åbner op for, at man skal have flyttet opgaver fra kommunerne til regionerne. Når vi så spørger til, hvad det er for opgaver, har man ingen svar. Altså, det bliver jo rent luft og nærmest spild af tid, så vi må jo ligesom bede, det kan godt være, at man ikke er klar med det, men så noget om, hvilke overvejelser man gør sig. For overvejelser må man da have gjort sig. Hvilke overvejelser har man gjort sig om, hvilke opgaver der eventuelt kunne komme i spil og blive flyttet over til regionerne?

Så er det ordføreren.

Jeg skal gerne prøve at være lidt mere præcis. For os at se, vil det være helt relevant at kigge på nogle af de meget specialiserede sociale områder, og måske også på undervisningsområdet, det skal jeg ikke helt forholde mig til. Men vi er oppe i den kategori af opgaver, hvor der kræves rigtig høj faglighed, som der har været en vis usikkerhed om hvorvidt kommunerne kunne fremskaffe.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den konservative ordfører, hr. Jørgen S. Lundsgaard.

På mig virker det som et noget rodet forslag – med fem punkter. Det gennemgående tema er i virkeligheden mere magt til regionerne. Indenrigs- og socialministeren har egentlig på fremragende vis gjort rede for vores synspunkter, så jeg vil ikke begynde at gennemgå dem en gang til. Men det kan vel ikke være nogen overraskelse, at vi ikke stemmer for forslaget.

Kommunalbestyrelsen har ved kommunalreformen fået forsyningsansvaret, myndighedsansvaret og finansieringsansvaret, og Regionsrådet har med kommunalreformen fået en rolle som leverandører efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen. Dog har Regionsrådet med enkelte undtagelser fået en forsyningsforpligtelse for visse typer af tilbud. Det er derfor et helt centralt princip i kommunalreformen, at det er kommunerne, der har flest muligt opgaver. Kun hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne varetager en opgave, skal opgaven varetages af regionen.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at kommuner varetager kommunalfuldmagtsopgaver og derfor ikke hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at regioner har en regionalfuldmagt. Med hensyn til vederlag har det aldrig været meningen, at regionerne skulle være udvalgsstyret, og der er derfor ingen grund til at give permanente vederlag til udvalg, som ikke har ansvaret for driftsopgaver.

Med hensyn til nedsættelse af et udvalg for, hvilke institutionstyper der med fordel kan drives regionalt, bør vi give kommunerne tid til at vise, hvad de kan. Alt andet ville være utidig indblanding og virke forstyrrende. De skal nok klare det.

For øvrigt mener De Konservative, at regionerne er blevet et administrativt appendiks til staten og derfor overflødige, og at de bør nedlægges. De Konservative kan derfor ikke støtte forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Ordføreren siger, at som De Konservative læser beslutningsforslaget, vil det betyde mere magt til regionerne. Nu er magt jo et sjovt begreb på den måde, at det vel også er det, vi kalder for indflydelse. Jeg mener næsten ikke, at vi kan tale om, at der kommer mere kommunalt selvstyre, for vi kan vel egentlig ikke tale om, at regionerne har et kommunalt selvstyre. De har ikke en regionsfuldmagt på samme vilkår, som man har en kommunalfuldmagt osv. Det leder mig hen til mit spørgsmål. Det, som vi vil gøre her, er, at vi ønsker at give regionsrådsmedlemmerne nogle bedre arbejdsvilkår. Det tolker De Konservative som mere magt. Men er det ikke fornuftigt, at regionsrådsmedlemmerne har nogle ordentlige vilkår at arbejde under?

Så er det ordføreren.

Selvfølgelig skal de have ordentlige vilkår at arbejde under. Det er jo helt tydeligt, at det, som skulle give kontinuiteten i regionerne, nu begynder at standse. Det er helt nye folk, der kommer til. Jeg tror ikke, at det bliver bedre af at give mere magt til helt nye folk. Det er ikke blevet attraktivt at være der, og det er nok der, vi kommer til det væsentlige punkt: at det skal være attraktivt. Mere magt kommer selvfølgelig af, at man har flere opgaver. Enhver elværksbestyrer ved, at hvis han får et kraftværk, bliver han en større elværksbestyrer og får mere magt og indflydelse.

Ja, det, der gør det attraktivt, er jo, når man får indflydelse, men det er ikke det, vi er ude på. Vi er faktisk ude på at få nedlagt regionerne, og derfor er vi også ude på at få nedbragt magten og indflydelsen.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Jeg synes jo, at ordføreren næsten siger det selv: at bliver det mere attraktivt at sidde i regionsrådet, så vil flere stille op og ønske at blive valgt dertil. Det er ikke det, der er De Konservatives formål. Derfor skal det være mindre attraktivt at sidde i regionsrådet, og derfor kan man ikke stemme for de helt klare, fornuftige forbedringer. Det er ikke store ændringer. Det er justeringer og helt klare forbedringer af regionsrådsmedlemmernes arbejdsvilkår.

Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal formulere mit spørgsmål. Er der virkelig ingen af de fem forbedringer i det forslag, vi fremsætter, som De Konservative kan se fornuften i?

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at en kort bemærkning ikke behøver at ende med et spørgsmål. En kort bemærkning kan godt, jævnfør forretningsordenen, alene være en bemærkning eller et synspunkt, uden at man ender, som man skulle for 10-15 år siden, med et egentligt spørgsmål. Dette bare til almindelig oplysning.

Så er det ordføreren.

Selvfølgelig kan jeg godt se fornuften i spørgsmålene, men det er bare ikke noget, der støtter vores overordnede formål, nemlig at få nedlagt regionerne.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Flemming Bonne.

Det skal jeg så gøre meget kort. Nu har vi flere gange hørt ordføreren sige, at De Konservatives mål er at nedlægge regionerne. Hvornår kan vi forvente at se et konkret forslag om nedlæggelse af regionerne?

Så er det ordføreren.

Jeg håber da på, at det bliver i min periode, men jeg synes, man lige skal give regionerne tid, og det sagde jeg jo også i mit indlæg her. Man skal lige give dem tid til at vise, hvad de kan, for de har ikke fundet deres egne ben endnu.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Flemming Bonne.

Ja, og hvor lang tid er det?

Ordføreren.

Nøjagtig på et tidspunkt, hvor vi lige har fået en kommunesammenlægning, vil jeg meget nødig ind i det, for vi er lige nødt til at have det her kaos til at lægge sig. Men jeg vil da håbe, at det kan blive i Folketingets næste samling.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er ikke til stede, så vi hopper helt hen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Julie Skovsby.

Da ordførerne for De Radikale og Enhedslisten ikke kan være til stede, skal jeg meddele, at de ønsker at støtte beslutningsforslaget.

På Socialdemokraternes vegne vil jeg gerne sige tak for debatten, og jeg vil gerne sige tak for de spørgsmål, der er blevet rejst og er kommet frem i debatten. Jeg hæftede mig især ved, at det er blevet sagt utrolig mange gange, at kommunalreformen er god nok, som den er, og at regionsrådsmedlemmernes arbejdsvilkår er gode nok, som de er. Det virker mærkeligt, at man her, mere end et år efter at kommunalreformen har virket og regionsrådsmedlemmerne har været i gang med deres arbejde, ikke sætter sig ned og kigger på de erfaringer, der nu kommer; de meldinger, der kommer fra regionsrådsmedlemmer; de resultater, som forskere i deres forskningsprojekter kommer frem til, om, hvordan det kan være, at arbejdsvilkårene er ufleksible og altså ikke er så fleksible, som især Venstre giver udtryk for, og som ministeren også giver udtryk for.

Hr. Erling Bonnesen siger direkte, at regionsrådsmedlemmer gerne vil skrabe flere opgaver til sig, og at det er det, det handler om. Og det er også det, det handler om for SF og os Socialdemokrater; det her forslag handler om, at vi skal tage flere opgaver fra kommunerne og flytte over i regionerne.

Det, som vores forslag handler om, er nogle helt klare forbedringer af regionsrådsmedlemmernes arbejdsvilkår. Det er bl.a. det, som vi har været inde på så mange gange, nemlig at ad hoc-udvalgene får lov til at virke længere end blot i den 1-årige periode, sådan som det er i dag. Det betyder jo ikke, at de ikke kan fungere i 3 år eller 2 år, men vi siger: Giv regionsrådsmedlemmerne mulighed for at lade et ad hoc-udvalg virke i 4 år, hvis det er det, de skønner er nødvendigt.

På samme måde vil det også være fornuftigt at give regionerne en regionsfuldmagt, ligesom det også vil være meget fornuftigt, som der står i vores forslag, at vi prøver at fjerne noget af bureaukratiet og de ministerbemyndigelser, som der i dag ligger i strukturreformen, og som har vist sig at være utilstrækkelige.

Dansk Folkeparti og De Konservative arbejder jo for at nedlægge regionerne, har vi kunnet høre her i dag, og her er det vigtigt at bide mærke i især Dansk Folkepartis melding, som er, at det, der har at gøre med sygehusdelen, skal over til staten, og resten skal over til kommunerne. Det vil vi gerne advare imod, for jeg er meget bange for, at det kan føre til flere nedlæggelser af sygehuse, og at vi risikerer, at beslutningerne kommer alt, alt for langt væk fra borgerne.

Til sidst vil jeg lige nævne, at det, som hr. Flemming Bonne siger, altså at der er en risiko for, at regionsrådsmedlemmerne bliver til administratorer, er en advarsel, som jeg fuldt ud deler, og som jeg mener at vi skal være meget opmærksomme på. Jeg mener, at det her forslag, de her fem forskellige punkter, kræver, at vi sætter os ned i udvalget og diskuterer dem mere nøje igennem, end vi har gjort i dag, og prøver at se, om der ikke kan være dele af det, vi kan nå til enighed om.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Med kommunalreformen fik vi jo skaffet helt klarhed over, hvilke niveauer der løser de forskellige offentlige opgaver, klart defineret til kommunerne, klart defineret til regionerne, og det var med til at gøre op med det delte ansvar. Der var netop sådan en præcisering af det, og det står vi selvfølgelig på mål for. Det var Socialdemokraterne imod dengang og ville egentlig bare have fortsat med det gamle. Lad nu det ligge.

Man så kan jeg forstå, at med det her forslag, hvor der direkte står noget om nye opgaver, ønsker man – som ordføreren også selv var inde på det i sin redegørelse – nye opgaver over til regionerne. Jeg spurgte ind til det også før hos SF's ordfører. Nu havde jeg så ikke flere spørgsmål dér, og så kan jeg jo fortsætte det her, for SF-ordføreren svarede jo, at et eksempel på opgaver, der skulle flyttes over til regionerne, kunne være de meget specialiserede sociale opgaver. Det har regionerne jo en mulighed for i forvejen.

Så er mit spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, som jeg kan se selv har været med til at skrive forslaget her: Hvilke yderligere opgaver er det så, der skal flyttes over til regionerne? Det er sådan set kernen i det. Det kunne være meget rart at få med ind i debatten, så er det lidt nemmere at forholde sig til.

Så er det ordføreren.

Det, vi skriver her, er, at vi ønsker, at der bliver indført en regionsfuldmagt i lovgivningen, og det vil jo give regionerne mulighed for at varetage opgaver, der ikke er direkte reguleret i den nuværende lovgivning. Det, jeg hører ordføreren spørge om, er, om det drejer sig om opgaver, som der direkte står i lovgivningen skal varetages af kommuner, og hvis det er det, ordføreren spørger om, må jeg svare: Nej, vi siger ikke, at f.eks. folkeskoleområdet – for at nævne et helt tilfældigt område – nu skal flyttes over.

Det handler altså om at give en regionsfuldmagt, der kan ligestilles med det, vi kender i dag med kommunalfuldmagten.

Så er det hr. Erling Bonnesen for en sidste kort bemærkning.

Tak. Så er vi ligesom ved at være inde ved kernen af det, for alle procedurespørgsmål omkring fuldmagt osv. osv. er sådan set rammerne, redskaberne. Det, det handler om, er jo lige præcis: Hvilke nye opgaver er det, regionerne skal tage sig af? Jeg kan forstå, at det så ikke er folkeskoleområdet. O.k., det var da så et ikkesvar på det. Men så kunne det være rart at få at vide: Hvad er det for nogle opgaver, man så i hvert fald har overvejet måske at lægge over til regionerne? For hvis ikke man har gjort sig nogen som helst overvejelser om at flytte opgaver over til regionerne, ud over hvad de allerede har nu, så er det, vi er blevet præsenteret for her i dag, jo helt varm luft. Så er det så at sige ikke det papir værd, det er skrevet på.

Så hvilke opgaver er det, man har i overvejelse at flytte over til regionerne, som de ikke har mulighed for at løse i dag?

Så er det ordføreren.

Hr. Erling Bonnesen siger det selv: at give regionsrådene en regionsfuldmagt er at give dem et redskab. Det er lige præcis det, vi har præsenteret her i vores forslag. Vi har præsenteret nogle fornuftige redskaber, nogle ordentlige arbejdsvilkår for regionsrådsmedlemmerne, bl.a. at man kan få lov til at have et særligt udvalg, som skal arbejde i længere tid end blot 1 år. I dag er det sådan, at regionsrådsmedlemmerne eksempelvis opretter et særligt udvalg, der skal tage sig af sygehusene, og efter 1 år skal de skrive et nyt kommissorium, de skal finde et nyt navn til udvalget og sammensætte udvalget på ny.

Jeg mener næsten, at jeg kan sige til hr. Erling Bonnesen, at det her forslag fortjener, at det lige bliver læst en gang til, hvor man går ind og ser på de konkrete forslag, tager den derfra og ser på, om det her virkelig ikke er nogle forbedringer af regionsrådsmedlemmernes arbejdsvilkår.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet … Der er en enkelt mere. Var det, efter formanden var gået i gang? Formanden er en venlig mand, og det er hr. Flemming Møller også.

Der er en kort bemærkning til hr. Flemming Møller, værsgo.

Nu har jeg jo bemærket, at ordføreren ikke har nogen overvejelser om, hvad det egentlig er for nogle opgaver, man kunne forestille sig. Det er altså meningen, at det bare skal være sådan en mulighed, man kan udnytte, hvis der skulle være brug for den. Men det er da alligevel underligt at overveje at lave en sådan mulighed for regionerne, hvis man slet ikke har noget i tankerne, de skulle bruge den fuldmagt til.

Så er det ordføreren.

Det forslag, vi debatterer her i dag, handler om nogle helt konkrete redskaber til regionsrådsmedlemmerne. Det handler om styreformen; det handler om det bureaukrati, der er, når et regionsråd ønsker at samarbejde med andre regioner og med kommuner; det handler om de institutionstyper, som kommunerne kan hjemtage hvert eneste år uden nogen form for varsling. Det handler om de procedurer.

Med hensyn til de helt store spørgsmål f.eks. om, hvilke opgaver der skal flyttes, hvis der skulle laves en ny kommunalreform – jeg ved ikke, om det er på den måde, jeg skal forstå det, hr. Flemming Møller spørger ind til – kan jeg sige, at vi Socialdemokrater ikke agter at lave en ny kommunalreform, og det er slet ikke det, forslaget her går ud på.

Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.