Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 186:

Forslag til folketingsbeslutning om multimedieskatten.

Af Niels Helveg Petersen (RV) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen afviser det stillede beslutningsforslag. Det er vigtigt at forstå, at multimediebeskatningen ikke er nogen ekstra skat, men en værdiansættelse på 3.000 kr. af det gode, der består i, at en arbejdsgiver betaler for en computer, telefon eller internetforbindelse, som også kan bruges privat.

Da det jo er sådan, at al løn som udgangspunkt skal beskattes – og det går jeg også ud fra at Det Radikale Venstre er enig i – uanset om lønnen udbetales i kontanter eller som et personalegode, og da multimedie repræsenterer en relativt stor økonomisk værdi, har regeringen fundet det helt rimeligt at ændre reglerne om beskatning af fri telefon og computer til en multimediebeskatning, der tager højde for, at den teknologiske udvikling nu er så langt fremme, at det ikke længere er nødvendigt at skattebegunstige multimedier.

Det er også vigtigt for mig at slå fast, at det skattepligtige beløb jo udgør 3.000 kr., hvilket betyder, at langt de fleste vil skulle betale ca. 1.225 kr. i skat om året, altså ca. 100 kr. om måneden, for at have en computer, internetadgang eller telefon stillet til rådighed privat.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at multimediebeskatningen ikke skal ses isoleret, men som en del af den store sammenhæng i forhold til forårspakke 2.0. Forårspakken indeholder en historisk sænkning af marginalskatten, og den første del af pakken fik virkning fra årsskiftet. I alt slipper 350.000 danskere, som tidligere har betalt topskat, for at betale topskat. Derudover sikrer vi, at det bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Hvis man dykker ned i beslutningsforslaget – og det skal man jo gøre – kan det undre mig en smule, at Det Radikale Venstre vælger at finansiere deres forslag om en afskaffelse af multimediebeskatningen med det, som man vel på moderne dansk kan kalde luftpenge. Det er ved bedre ligning, uden at man specificerer, hvor pengene kommer fra. Det er selvfølgelig interessant, at man på den måde lige pludselig får 400 mio. kr. ud af det blå, og det vil jeg selvfølgelig gerne have en forklaring på. Det synes jeg også man bliver nødt til at give, når man fremlægger et forslag, som går ud på at begunstige nogle, men samtidig skal det finansieres, og jeg må sige, at finansieringen her er meget lidt konkret. Men det bliver der rig lejlighed til at få uddybet, når ordføreren om lidt får mulighed for at forklare baggrunden for finansieringen.

Tak til skatteministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig.

I Venstre er vi glade for at have indført en historisk skattereform, en skattereform, der gør det mere attraktivt at arbejde, en skattereform, der vil give os 5,5 mia. kr. mere om året til velfærd. Skattereformen er fuldt finansieret, og det betyder, at vi har været nødt til at finde en række områder, hvor en opdatering af regelsættet var fornuftig og samtidig gav et provenu, et provenu, som vel at mærke har været ført tilbage til skatteyderne krone for krone.

Et af områderne i skattereformen er beskatningen af multimedier. Før skattereformen var det område et mindre virvar med forskellige former for beskatning alt afhængigt af udstyret. Noget af udstyret blev opfattet som et skattefrit medarbejdergode, mens andet skulle beskattes. Reglerne for beskatning af fri telefon var f.eks. en videnskab i sig selv. Foruden de mange forskellige former for beskatning var den teknologiske udvikling løbet fra hele regelsættet. Hidtil havde telefoner været til at ringe til og fra, mens computere var til regneark og tekstbehandling, men som begrebet multimedie antyder, kan forskellige former for udstyr klare de samme funktioner. Derfor var det hensigtsmæssigt en gang for alle at få skabt en ensartet beskatning på området. Det har vi gjort med multimedieskatten.

Det er bestemt ikke blevet lige vel modtaget alle steder, og den har fået en meget hård medfart i pressen og har bl.a. fået kritik fra medlemmer af Det Radikale Venstre. Kritikken er dog uberettiget og har mest af alt lignet en skræmmekampagne, en kampagne, hvis hovedbudskab var, at Danmark vil ende som et it-mæssigt uland, og en kampagne, hvis manglende interesse for proportioner har været slående. For hvor meget betyder multimedieskatten i kroner og øre for den enkelte skatteyder? Det er cirka mellem 102 kr. og 150 kr. om måneden.

Der er med andre ord tale om en storm i et glas vand, men det afholder selvfølgelig ikke Det Radikale Venstre fra at ville afskaffe multimedieskatten. Det vil koste ca. 400 mio. kr., og det er da også en slags penge, og dem foreslår Det Radikale Venstre frejdigt at hente igennem bedre ligning og en mere effektiv inddrivelse af skat. Den her manøvre skulle ifølge Det Radikale Venstre indbringe cirka 595 mio. kr. årligt. Opskriften på, hvordan det gøres, vil jeg da meget gerne se nærmere på, og lad mig da dernæst komplimentere det Radikale Venstre for faktisk at finansiere et af beslutningsforslagene, der bliver fremsat her i Folketinget. Det er jo helt nye toner.

Apropos oppositionen glæder jeg mig også til at høre, hvordan Socialdemokratiet forholder sig til multimediebeskatningen. Der har jo været nogle forskellige meldinger, men det håber jeg også at vi kan få afklaret her i dag.

I Venstre er vi glade for skattereformen, og vi er godt tilfredse med den form, som multimedieskatten har fået. Det er en rimelig løsning og frem for alt en løsning, der ikke besværer den almindelige skatteyder med et indviklet regelsæt.

Jeg kan oplyse, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Regeringens og Dansk Folkepartis skattereform blev solgt under falsk varebetegnelse som en forårspakke. På denne majdag kan vi konstatere, at skattereformen er trist som en kold dag i november. Der er ikke meget foråret i at gennemføre den skæveste skattereform i danmarkshistorien. Multimedieskatten er en del af skattereformen, og den måde, som den rammer de danske lønmodtagere på, kan foranledige mange til at tro, at det er 1. april året rundt. Loven om multimedieskatten er nemlig fortolket og administreret på en måde, som kun kan karakteriseres som bøvl og besvær for lønmodtagerne.

Med nærværende forslag ønsker forslagsstillerne at afskaffe multimedieskatten. Der er anvist en finansiering, og så kunne nogle måske foranlediges til at tro, at der så er styr på sagerne, og at det så ligger lige for at afskaffe al den bøvl og besværlige administration ved den her skat. Men spørgsmålet er så, hvad der så skulle være i stedet for multimedieskatten. Uden en beskatning ville det åbne for en ladeport af luksusfrynsegoder, som pr. definition ville være hamrende skævt fordelt, og det vil Socialdemokraterne ikke være med til. Uden en beskatning ville det blive endnu mere bureaukratisk, fordi der skal beskattes efter priser og værdier, og her mener Socialdemokraterne, at der i forvejen er alt for meget bureaukrati. Socialdemokratiets linje er, at multimedieskatten rammer skævt og åbner op for mere til de højtuddannede, mens almindelige, hårdtarbejdende danskere med lavere lønninger sidder tilbage med en mase bøvl og besvær.

Den måde, som ministeren har udformet kontrolordningen, eller mangel på samme, på, sikrer, at højtlønnede kan snyde i skat ved hjælp af multimedieskatten. Når de betaler den, kan de hive flere dyre multimedier med hjem som frynsegoder, uden at det koster mere. Det er bl.a. de højtuddannede, som har indflydelse på egen løn, og som kan snyde sig uden om beskatning ved at modtage multimedier i stedet for løn. De lavest lønnede udsættes for en bureaukratisk ordning, hvor det er tydeligt, at regeringen har skelet mere til arbejdsgiverne, altså at de kan slippe let om ved den, end de har skelet til, om lønmodtagerne bliver pålagt en skat, som de reelt ikke burde pålægges.

Problemet er, at ifølge de regler, som ministeren har indført, er det op til arbejdsgiveren at bestemme, om medarbejderne skal rammes af den nye multimedieskat, uanset om de tager telefonen, pc'en eller andre multimedier med hjem. Medarbejderen kan altså risikere at få trukket en skat ned over hovedet, fordi arbejdsgiverne kan indberette alle medarbejdere, så de rammes af skatten, hvad enten de bruger multimedier derhjemme eller ej. Årsagen er, at skatteministeren har givet arbejdsgiverne lov til at indberette medarbejderne kollektivt til SKAT, fordi det er for besværligt for arbejdsgiverne at kontrollere hver enkelt medarbejder.

Socialdemokraterne mener, at ministeren må komme lønmodtagerne i møde og komme med løsninger på de konkrete problemer, som der er forbundet med multimedieskatten. Hvorfor indfører ministeren ikke formodningsregler og klare fortolkningsregler, som der jo allerede er for telefoner? Og når man kan for telefoner, burde det også være muligt at gøre det for computere og andet udstyr, der er pålagt multimedieskat.

Socialdemokraterne vil ikke lave om på loven om multimedieskatten, men opfordrer ministeren til at løse alle de problemer, der er indført administrativ, og som har skabt en masse bøvl og besvær for lønmodtagerne. Det må være muligt at administrere mere fleksibelt, så lønmodtagerne ikke skal betale skat for noget, som de ikke bruger privat derhjemme. Og så synes vi også, at ministeren bør lave en kontrolordning, som sikrer, at de højest lønnede ikke får sneget en masse ubeskattede multimedier ind via lønpakker, så de på den måde unddrager sig en beskatning af en indkomst.

Afsluttende vil jeg opfordre til, at ministeren hurtigst muligt får løst de administrative problemer, så de hårdtarbejdende lønmodtagere ikke skal trættes med mere bøvl og besvær, mens de højtlønnede bare stikker ekstra multimedier med hjem i privaten uden skattebetaling.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Mike Legarth.

Jeg skal spørge hr. Thomas Jensen, om jeg skal forstå ordførertalen sådan, at Socialdemokratiet er enig med sin egen skatteordfører, hr. Nick Hækkerup, der har tilkendegivet til medierne, at man vil hæve beskatningen af multimedier, altså at medarbejderne skal betale mere i multimedieskat end det, regeringen har lagt frem.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kan kun sige til den konservative ordfører, at hr. Nick Hækkerup ikke har været ude at sige det. Jeg har godt lagt mærke til, der har været en artikel i Børsen, som man kan udlægge, som om den socialdemokratiske skatteordfører har sagt det, men det er ikke korrekt. 3.000-kroners-grænsen er den, Socialdemokraterne bakker op om.

Hr. Mike Legarth for endnu en kort bemærkning.

Så må jeg konkludere, at der er noget divergens. Men lad det så ligge. Er vi så enige om, at den model, Socialdemokraterne ønsker at indføre, vil betyde mere belastning for dansk erhvervsliv, eftersom man ikke vil kunne benytte sig af det seneste og det smarteste inden for multimedier, nemlig computere, mobiltelefoner osv. til gavn for den enkelte medarbejder i virksomheden?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg synes, at den konservative ordfører skulle have lyttet til min ordførertale. Jeg lagde op til, at der ikke skal ændres i loven om multimedieskatten, men sagde, at den administration, som ministeren har udformet, pålægger de danske lønmodtagere en masse bøvl og besvær. I nogle tilfælde sker der det, at nogle lønmodtagere, som reelt ikke bruger multimedier derhjemme, men har dem til rådighed på deres arbejde, bliver pålagt multimedieskat, altså selv om de ikke bruger deres multimedier derhjemme. Det synes jeg egentlig er helt forkert. Jeg synes, det skal være sådan, at man kun skal betale skat af de multimedier, som man reelt bruger derhjemme, og derfor lægger jeg også op til, at ministeren skal ændre på administrationen.

Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre lidt om, hvad Socialdemokratiets politik over for multimedieskatten egentlig er. Nu har vi jo stået og hørt hr. Thomas Jensen sige, at Socialdemokratiet mener, at multimedieskatten egentlig er god, som den er, og at man derfor stemmer imod beslutningsforslaget i dag. Så har jeg så også set en artikel fra Børsen den 11. februar, hvori Socialdemokratiets skatteordfører, hr. Nick Hækkerup, siger, at Socialdemokratiet vil udvide multimedieskatten, fordi den simpelt hen ikke dækker bredt nok. Det kan man jo ikke tolke anderledes, end at der er nogle, der må skulle betale noget mere. Så der er nogle andre toner der fra skatteordføreren. Og så undrer jeg mig yderligere, fordi jeg meget klart og tydeligt husker, at hr. Thomas Jensen og jeg selv tilbage i december var med i et program på TV 2 News, hvor hr. Thomas Jensen var ude på en jysk virksomhed til et fyraftensmøde, hvor hr. Thomas Jensen meget klart og tydeligt sagde, at han var meget utilfreds med multimedieskatten. Det lød nærmest, som om den skulle afskaffes igen, fordi den hindrede virksomhederne og medarbejderne i at have et godt og glidende samarbejde.

Så jeg vil godt høre ordføreren: Hvad mener Socialdemokratiet om multimedieskatten? Kan vi ikke få noget klar tale i stedet for alle de her forskellige modsatrettede udmeldinger, der har været gennem den sidste tid?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at den udlægning, som Dansk Folkepartis ordfører kommer med, er halve sandheder og fulde løgne. Det er sådan, at jeg har deltaget i en debat sammen med Dansk Folkepartis ordfører, og der gjorde jeg det klart, at den administrative del i forbindelse med multimedieskatten gav store problemer for lønmodtagerne og også for arbejdsgiverne. Jeg opfordrede i det program og i den debat til, at ministeren skulle finde en løsning på det, og det er akkurat den samme linje, som jeg fulgte op i et åbent samråd her i Folketinget, og som jeg også følger op her i min ordførertale. Der er en fuldstændig snorlige linje. Det administrative bøvl skal afskaffes, sådan at multimedieskatten kan holde sig til lovens bogstav, som det er i dag. Bøvl og besvær skal afskaffes.

Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker for endnu en kort bemærkning.

Jeg kan nu ikke forstå, at jeg skulle tale usandt. Hr. Thomas Jensen står netop og fremfører en politik, der adskiller sig klart fra, hvad han selv har sagt tidligere i et tv-program, hvor jeg også var med, og det adskiller sig også meget klart fra, hvad hr. Nick Hækkerup, som jo er Socialdemokratiets skatteordfører, har meldt ud i Børsen tilbage i februar. Der blev det nemlig sagt, at ordningen skulle udvides, at der var nogle, der blev beskattet for lemfældigt, og at der jo så – må jeg jo så selv konkludere – må være nogle, der skal beskattes hårdere. Men i dag står hr. Thomas Jensen så og siger, at ordningen egentlig er meget god, sådan som den er, men at der må ske nogle små justeringer. Kan vi ikke få en klar udmelding i stedet for de der helgarderinger, hvor man kommer med udmeldinger i alle retninger, og der så nok er noget, der rammer det, men ender med at gennemføre til sidst, hvis man engang får mulighed for det?

Tak. Så er det ordføreren.

Nu er det jo heldigvis sådan, at jeg var forberedt på, at bl.a. DF's ordfører ville begynde at referere til den artikel fra Børsen, og jeg kan sige, at der står i den artikel, at Socialdemokraterne vil gøre beskatningen administrativt mere enkel for virksomhederne og lønmodtagerne. Og det er det, jeg har stået og sagt her i min ordførertale. At der så er nogle ting, der bliver bragt frem og kan fortolkes af Dansk Folkepartis ordfører, må skyldes, at det er journalisten, der har givet det en drejning. Jeg var selv med til samrådet, jeg havde selv indkaldt det, og jeg ved præcis, at det, der var målsætningen for Socialdemokratiet, var at få bragt fokus på nogle af de administrative problemer, der var, både for lønmodtagere og arbejdsgivere.

Tak, så er det hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Der er vist behov for at skabe noget klarhed her, for der er jo en række meldinger: Hr. Thomas Jensen siger en ting på TV 2 News; hr. Nick Hækkerup siger en anden ting i Børsen; og hr. Thomas Jensen siger i dag noget tredje fra Folketings talerstol. Og så står der i øvrigt noget helt fjerde i Socialdemokratiet og SF's skatteudspil. Men lad os lige forholde os til, hvad der står i Børsen den 11. februar. Hr. Nick Hækkerup er citeret for:

»Vi bliver nødt til at forholde os til, at nogen har raget til sig. Det skal ikke være sådan, at du i stedet for at få en lønstigning, som du beskattes af, kan få en fladskærm til stuen. Det dur simpelthen ikke,« siger han og mener, at der er brug for at gøre op med en ensartet takst på 3.000 kr.

Er hr. Nick Hækkerup citeret forkert?

Tak, så er det ordføreren.

Ja.

Så er det hr. Mads Rørvig for endnu en kort bemærkning.

Jamen det synes jeg da er interessant. Jeg mener ikke, at der har været nogen udmelding om, at hr. Nick Hækkerup har sagt, at han er blevet citeret forkert i artiklen i Børsen. Jeg vil gerne have et uddybet svar på, hvad det egentlig er, Socialdemokraterne vil med multimediebeskatningen? Skal man have lavet en differentieret takst, og hvordan forholder man sig til beløbet på 3.000 kr., som man bliver beskattet af? Er det et beløb, man vil beholde, eller vil man – ligesom hr. Nick Hækkerup, skatteordfører for Socialdemokratiet, siger i børsen – lave en differentieret takst?

Tak, så er det ordføreren.

Nu er jeg glad for at få stillet det spørgsmål netop af hr. Mads Rørvig, for da hr. Mads Rørvig debuterede som skatteordfører for Venstre, eksercerede han jo i DR 2's Deadline med en udlægning af den socialdemokratiske skattepolitik, som blev fuldstændig sablet ned. Det angreb, som Venstre satte ind, blev afsløret som decideret løgnagtigt.

Derfor vil jeg sige, at de kommentarer, der er her i dag om S og SF's skatteudspil »Fair forandring« også er forkerte. Der står ikke noget i det udspil om, at vi vil ændre i multimedieskatten – kort og godt.

Jeg vil også sige til hr. Mads Rørvig, at vi ikke ændrer på 3.000-kroners-grænsen. Det står der heller ikke noget om i det udspil, og det har vi heller ikke sagt. Det har jeg heller ikke sagt her i dag fra talerstolen. Jeg siger, at vi ikke vil ændre i loven; vi vil opfordre ministeren til at ændre på administrationen af loven. Sådan er det, kort og godt.

Tak, så er det hr. Niels Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Jeg lyttede med meget stor opmærksomhed til, hvad hr. Thomas Jensen sagde i dag. Jeg skal slet ikke bringe gamle citater ind i diskussionen, det er jeg ret ligeglad med. Jeg henholder mig til, hvad hr. Thomas Jensen sagde her i dag. Og hvis jeg skal koge det sammen, sagde hr. Thomas Jensen, at multimedieskatten er uretfærdig. Den rammer almindelige lønmodtagere hårdt, og der er nogle, der slipper alt for billigt, og at den i øvrigt giver virksomhederne en masse bøvl. Derfor er hr. Thomas Jensens konklusion, at vi skal bevare denne multimedieskat.

Er det en unfair beskrivelse?

Tak, så er det ordføreren.

Det er en korrekt beskrivelse derhen, at jeg siger, at der er en masse bøvl ved den her ordning for lønmodtagerne, og at der er forskel på lønmodtagerne. Der er de lavtlønnede, som bliver pålagt at betale multimedieskat for nogle multimedier, som de ikke bruger privat derhjemme. Derudover har de højtlønnede lønmodtagere, som har indflydelse på deres egen løn, mulighed for at fifle med det, det vil sige, at få kørt nogle luksusmultimedier ind og på den måde unddrage sig skattebetaling, fordi de får multimedierne i stedet for en indkomst og dermed ikke kommer til at betale indkomstskat. På den måde synes jeg at den er skæv.

Det var også det, jeg sagde i min ordførertale, og derfor lægger jeg op til, at ministeren – inden for loven, som den er nu – påtager sig rollen at administrere den anderledes, f.eks. ved at afskaffe arbejdsgivernes kollektive indberetningspligt, for det er den, der betyder, at der er nogle, der kommer til at betale multimedieskat af nogle af multimedier, de ikke bruger privat.

Derudover synes jeg også, at det ville være rigtig, rigtig fint, hvis skatteministeren kunne gå ind at sørge for, at de højestlønnede ikke kan fifle nogle ekstra luksusmultimedier ind uden at blive beskattet af dem.

Tak. Hr. Niels Helveg Petersen for endnu en kort bemærkning.

Det er nok helt overflødigt at bede om ordet igen, men da jeg har to muligheder, gør jeg det alligevel, for jeg må drage den konklusion af, hvad hr. Thomas Jensen siger, at, ja, det er en forkert skat, og at den skal bevares.

Hvordan i alverden kan man administrere sig væk fra, at lovgivningen siger, at man skal beskattes af 3.000 kr.? Det kan man jo ikke administrere sig væk fra; det må jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved. Når loven siger, at man bliver beskattet af 3.000 kr., kan man så administrere sig væk og sige, at det alligevel skal være 5.000 kr. for nogle andre? Eller hvordan i alverden forestiller ordføreren sig, at man skal kunne administrere denne ordning anderledes, end sådan som det er formuleret, nemlig at man pålægges 3.000 kr., og at de bliver lagt oven i indkomsten? Hvordan kan det gøres administrativt?

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen jeg er sikker på, at hr. Niels Helveg Petersen har fulgt med i forbindelse med de spørgsmål, jeg løbende har stillet til skatteministeren, om multimedieskatten. Det drejer sig bl.a. om en henvendelse fra HK/Privat, som går ind og siger: Vi er meget bekymrede over, at mange af vores medlemmer bliver ramt af den her multimedieskat, selv om de ikke bruger multimedier derhjemme.

Skatterådet har taget stilling til det her spørgsmål, og vi har fået ministerens svar på det, og det viser jo, at det er et spørgsmål om fortolkning af loven. Det er i forbindelse med det, at vi fra Socialdemokraternes side mener, at ministeren må tage fat om nældens rod og sørge for at få administrationen på plads, sådan at folk, der reelt ikke bruger multimedier hjemme, ikke kommer til at betale multimedieskat.

Tak. Så er det hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Det er muligt, at jeg ikke har været opmærksom nok, men jeg hørte den socialdemokratiske ordfører sige, at multimedieskatten er skæv. Jeg hører også ordføreren sige, at man lovgivningsmæssigt ikke vil lave noget om, men lave noget om i administrationen.

Jeg bliver nødt til at følge op på det spørgsmål fra hr. Niels Helveg Petersen. Når man nu principielt mener, at ordningen er skæv, hvordan vil man så ændre administrationsmæssigt på det, for man kan jo ikke ændre på, at de 3.000 kr. gør sig gældende for alle? Det vil jeg godt bede ordføreren om at uddybe.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er såmænd ganske enkelt. Der er nogle højtlønnede og nogle lønmodtagere, der har indflydelse på egen løn, og vi har set eksempler på, at de har mulighed for at få nogle luksusmultimedier ind i deres lønpakker. På den måde unddrager de sig en skattebetaling for nogle luksusmultimedier. På den måde kan de højtlønnede få rigtig, rigtig meget ud af den her ordning, fordi de kun skal betale 3.000 kr. i skat for den, samtidig med at der er nogle lønmodtagere, som bliver pålagt at skulle betale 3.000 kr. i skat, som de reelt ikke skulle pålægges. Det skyldes simpelt hen, at skatteministeren har tilladt, at arbejdsgiverne administrativt kan gå ind og sige, at alle medarbejdere bruger multimedier herhjemme, selv om arbejdsgiverne ikke tjekker det. Der er simpelt hen nogle, der kommer til at betale skat af noget, de ikke nyder godt af. Det er skævt!

Tak. Så er det hr. Karsten Lauritzen for endnu en kort bemærkning.

Så vil jeg da opfordre Socialdemokratiets ordfører til at læse lovforslaget om multimediebeskatning, for hvis det, ordføreren her redegør for, skal kunne lade sig gøre, skal man ændre lovgivningen, og det er jo det, ordføreren siger man ikke vil.

Jeg må sige, at der er total signalforvirring, når Børsen torsdag den 11. februar har en historie om, at S – jeg formoder, at S står for Socialdemokratiet – vil udvide multimediebeskatningen. Partiets skatteordfører er citeret, og citatet har vi hørt tidligere. Nu kommer ordføreren på det her beslutningsforslag så og siger: Børsen tager fejl, for det har vi aldrig sagt. Men det er alligevel blevet trykt.

Kan hr. Thomas Jensen forklare, hvordan det kan ske, når Socialdemokraternes politik er så krystalklar, som hr. Thomas Jensen gør rede for her fra talerstolen?

Tak. Så det ordføreren.

Jeg vil gøre Venstres ordfører opmærksom på, at jeg har læst lovforslaget. Hvis man virkelig læser det, vil man også kunne se – det vil hr. Karsten Lauritzen også kunne – at der inden for rammerne af det efterfølgende er lavet nogle fortolkninger og en administration, der netop gør, at den her ordning er pilhamrende skæv, for der er nogle højtlønnede, der kan få en skattefritagelse, samtidig med at der er nogle lavtlønnede, der får en ekstraskat. Det er pilhamrende skævt.

Til det med de forskellige citater, som flere Venstrepolitikere her i dag har lagt frem, vil jeg bare sige, at jeg selv var til stede under det samråd, som citaterne er taget fra, og man kan ikke drage den konklusion, at Socialdemokraterne ville ændre på satsen på 3.000 kr. Det har hele tiden været den store linje i Socialdemokratiets politik, at det handler om at få tilpasset administrationen, så den her skat bliver mere fair.

Hermed siger vi tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Jeg tror ikke, at jeg udløser den store overraskelse eller det store chok ved at sige, at Dansk Folkeparti vil stemme imod beslutningsforslaget, hvis det kommer til afstemning ved en anden behandling.

Multimedieskatten, som Det Radikale Venstre ønsker at afskaffe, er på nuværende tidspunkt udformet som et led i skatteaftalen – den, der hedder forårspakke 2.0 – mellem Dansk Folkeparti og regeringen, og alene af den grund, at Dansk Folkeparti har været med til at aftale multimedieskatten, bakker vi selvfølgelig fortsat op om dens eksistens. Vi afviser selvfølgelig derfor beslutningsforslaget.

I Dansk Folkeparti finder vi det yderst rimeligt, at al form for løn beskattes og også den løn, der udbetales i form af naturalier, ved at man får stillet et gode til rådighed, som man har mulighed for at benytte privat, og som derfor kan erstatte en privat udgift, som man ellers skulle have afholdt af egen lomme. Derfor finder vi det rimeligt, at vi har en multimedieskat, som tager højde for de ting.

Den finansiering, som Det Radikale Venstre stiller op i beslutningsforslaget, og som skal dække det hul, der kommer i statskassen, hvis man gennemfører forslaget, håber jeg at forslagsstilleren vil uddybe, når han senere på eftermiddagen går op på talerstolen. Jeg må sige, at udtrykket en bedre ligning jo er en rigtig elastik, hvor det her sjovt nok er sat til lige at give 570 mio. kr. Man kan jo undre sig over, hvor det tal kommer fra. Det er jo sådan et skævt tal, og når der ikke argumenteres bedre for det, virker det næsten, som om Det Radikale Venstre bare knipser med fingrene, og så kommer der 570 mio. kr. dalende ned fra himlen.

Vi kan med andre ord ikke støtte beslutningsforslaget, så Det Radikale Venstre må hente opbakning andre steder fra.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det SF's ordfører, hr. Jesper Petersen.

I SF går vi ind for en lige og ordentlig beskatning af løn, hvad enten den udbetales i form af penge, goder eller andet.

Jeg vil give forslagsstillerne ret i, at multimedieskatten absolut ikke er uproblematisk i sin indretning, og at en ordning, som kræver så lang en vejledning, heller ikke er så nem at administrere. Men grundlæggende set mener vi altså, at goder også skal beskattes, herunder multimedier. Tildelingen af den slags goder, frynsegoder og arbejdsredskaber, som man så kan bruge i stedet for selv at skulle anskaffe sig dem, er jo typisk noget, som alene kommer folk på arbejdsmarkedet til gode, og som også typisk især uddeles i de højere lønnede dele af det private arbejdsmarked.

Når man opgør ligestillingsredegørelser i forhold til uddeling af frynsegoder i Danmark, er det også noget, som man kan se har en ligestillingsmæssig skæv vinkel, og at det først og fremmest er mænd, der får dem og har gavn af dem. Så det er klart, at multimedier, der stilles til rådighed for medarbejdere, og hvor de kan bruge dem i stedet for selv at skulle betale sig til telefon, computer, internetopkobling, eller hvad det måtte være, selvfølgelig skal beskattes på en rimelig måde.

Forslaget opremser nogle konkrete problemer, som forslagsstillerne så ikke kommer med nogle konkrete løsninger på, og det synes jeg egentlig var en mere farbar vej end forslaget her, men det er selvfølgelig helt o.k., at man tager det op. Det er altså den ene årsag til, at vi må være afvisende over for beslutningsforslaget.

Den anden årsag er finansieringen, hvor De Radikale vil finansiere afskaffelsen ved hjælp af bedre ligning. Jeg synes, det er helt rigtigt påpeget, og det er korrekt, at ligningen i SKAT i dag er alt for svag, og der kan afgjort skaffes flere indtægter ved at gøre den bedre, ikke mindst over for virksomheder kan den blive langt bedre. Der foregår stadig skatteunddragelse på en lang række punkter, og regeringen har vel nærmest indført nogle græske principper for, hvordan man behandler skattevæsenet her i landet, altså at der er konstante nedskæringer på skattevæsenet, og det har selvfølgelig konsekvenser i form af ringere ligning. Der er penge at hente der, er vi fuldstændig overbeviste om. Der er vi enige med De Radikale.

Vi har selv foreslået, at der skal være bedre ligning og ansættes flere folk i SKAT, men mener, at midlerne fra den bedre ligning skal bruges til at sænke indkomstskatten ved at øge beskæftigelsesfradraget. Vi vil også gerne kunne hæve pensionstillægget. Det er simpelt hen elementer i vores skatteudspil, »Fair forandring«, at pengene, der kan komme ind fra en bedre ligning, bl.a. skal bruges på de ting, og derfor kan de ikke også bruges på at afskaffe multimedieskatten. Pengene kan jo kun bruges en gang.

Vi vil gerne være med til at se på, om der er helt urimelige tilfælde af opkrævning af multimedieskatten og eksempler på, at administrationen kan gøres bedre. Der er allerede lavet forskellige tilretninger af administrationen. Vi er oppe på at have en meget, meget lang vejledning. Jeg står med den her, og den er jo efterhånden et digert værk, der vejleder i, hvordan man skal fortælle borgere og virksomheder om multimedieskatten, hvordan den skal opkræves, hvornår der er undtagelser, og hvornår der ikke er, men der kan givetvis laves endnu flere forbedringer både af administrationen og kontrollen af det, og det vil vi gerne være med til. Hvis administrationen kan gøres enklere og nogle urimelige tilfælde kan undgås, er vi med, men det ændrer ikke på, at vi mener, der skal være en rimelig beskatning af goder, man har rådighed over, og som stilles til rådighed fra arbejdsgiveren.

Med de kommentarer kan vi altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand.

Det Konservative Folkeparti kan heller ikke støtte forslaget, og det kan vi ikke, fordi multimedieskatten jo er en del af skattereformen, en del af en lang række elementer, som har gjort, at vi har kunnet gennemføre en historisk sænkning af marginalskatten med 7½ pct., en sænkning af en størrelse, der ikke er set siden 1903, til stor gavn for konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv.

Det er vigtigt at holde øje med og holde fast i og forstå, at multimedieskatten ikke er en ekstraskat, ikke er noget, der rammer nogen, men er en skat, man skal betale af et multimedie, der er stillet til rådighed af ens virksomhed, og som man kan bruge i arbejdstiden, og hvis man også kan bruge den privat, så er det, at man skal betale for det, og det er jo fair.

Det er vigtigt at forholde sig til, at det er forholdsvis lavt sat, et beløb på 3.000 kr., man skal lægge til sin indkomst, og det bliver man så beskattet af. Det svarer til 100 kr. om måneden for en, som ikke betaler topskat, ca. 130-140 kr. for en, der betaler topskat, og det er altså dem, der får den største fordel af skattereformen, som så også skal betale det her finansieringselement. Man kan sige, at det ikke kan lade sig gøre at have et multimedie til rådighed i sin fritid billigere. Det er klart, at hvis vi etablerede et system, hvor man med fordel kunne købe en privat mobiltelefon, altså var forsynet med en firmamobiltelefon i den ene lomme og en privat mobiltelefon i den anden lomme, og det samme med en computer, en computer i den ene hånd til virksomhedsbrug og i den anden til privatforbrug, og hvis det system var billigere og det bedre kunne betale sig for en borger, var vi gået galt i byen. Så havde vi lavet selvmål, men det har vi ikke. Det er billigere at benytte det medie, man har fået stillet til rådighed af sin virksomhed, fordi det simpelt hen ikke kan gøres billigere end de henholdsvis 100 kr. og 130 kr., jeg redegjorde for. Derfor afviser vi forslaget.

Tak. Jeg skal lige bede ordføreren blive, for der er en kort bemærkning fra hr. Klaus Hækkerup.

Nu var Det Konservative Folkepartis ordfører jo meget efter den socialdemokratiske ordfører for at ville udvide ordningen og gøre den mere besværlig. Jeg skal bare gøre opmærksom på – og det skal nok ende med et spørgsmål – at den her ordning med multimedieskatten jo ikke omfatter musik- og tv-adgang, heller ikke selv om dette tilbydes som en integreret del i mobil- og bredbåndsforbindelsen. TDC udbyder jo f.eks. Home Duo- og Home Trio-ordninger, som er relativt billige – tror jeg nok folk i almindelighed mener – men de er ikke omfattet af ordningen. Og hvis det, arbejdsgiveren stiller til rådighed, tilfældigvis også omfatter de Home Duo- og Home Trio-løsninger, der er peget på her, så skal der altså ske særskilt indberetning, og der skal af SKAT føres særskilt kontrol med, om der tilbydes sådan nogle ordninger, og om det også er blevet oplyst til skattevæsenet.

Finder hr. Mike Legarth virkelig, at det er en hensigtsmæssig og smidig måde for dansk erhvervsliv at løse beskatningsproblemet på?

Tak. Så er det ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige til hr. Klaus Hækkerup, at jeg på ingen måde anerkender det om, at jeg var efter nogen ordfører. Jeg stillede nogle konkrete spørgsmål til hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet, om nogle af de tilfælde, der har været rejst tvivl om i offentligheden, fordi der har været divergerende tilkendegivelser af, hvad der var socialdemokratisk politik. Det er jo evident, det har vi jo kunnet læse os til i Børsen, det har der været refereret til flere steder, og jeg har selv under debatten hørt forskellige udlægninger af det. Derfor er det vigtigt, at vi her, hvor vi står og taler til hr. og fru Danmark, offentligheden, får gjort klart: Hvad er det, Socialdemokratiet står for, og hvad er det for en politik, vi i regeringen står for?

Med hensyn til det spørgsmål, der blev stillet, er det jo ikke os politikere, der skal gå ind i nogle detaljerede afgørelser om, hvad der er, og hvad der ikke er omfattet, det har vi jo heldigvis andre og mere begavede, kompetente fora til.

Tak. Så er det hr. Klaus Hækkerup for endnu en kort bemærkning.

Det forstår jeg overhovedet ikke. Her har regeringen gennemført en multimediebeskatning, som administrativt jo er skruet ganske besværligt sammen for mange, selv om vi ellers altid hører Det Konservative Folkeparti stå her i Folketingssalen og hælde vand ud af ørerne over, hvor besværlige tingene er for erhvervslivet. Men nu har man altså skruet en multimediebeskatning sammen, hvorom det virkelig må siges: Hallo! Her er der altså nogle problemer, der godt nok ser ud til at være administrativt besværlige. Og hvad for et svar har Det Konservative Folkeparti så på det? Ja, siger de, den slags detaljer har vi heldigvis andre til at beskæftige sig med.

Må jeg spørge: Er Det Konservative Folkeparti overhovedet ikke ansvarlig for implementeringen af de love, de er med til at vedtage, og for at sikre, at det ikke kun sker på en hensigtsmæssig og administrativt nem måde for virksomhederne, men også, som Socialdemokratiets ordfører jo var inde på, på en retfærdig måde for medarbejderne, så de ikke bare beskattes af noget, de ikke har fået stillet til rådighed?

Tak. Så er det ordføreren.

Nu taler hr. Klaus Hækkerup om, at den konservative skatteordfører, altså jeg, hælder vand ud af ørerne. Men det er ingenting i forhold til det, der flyder ud af hr. Klaus Hækkerups ører, og som nærmest må betragtes som en flod, det er ingenting i forhold til det vrøvl, der her blev hvirvlet op.

Det, det jo handler om, og det, jeg taler om, er de tvivlstilfælde, som politikerne ikke skal tage stilling til, men som Skatterådet og andre må afgøre, hvis det er særlig vanskelige forhold, der skal afgøres, eksempelvis om en tv-licens skal være omfattet af multimediebeskatningen eller ej. Der er nogle elementer der, som det er op til dem, der skal ligne, at afgøre. Men jeg er da fuldstændig enig i, at der er en overordnet vejledning, og den ligger jo på SKATs hjemmeside, hvor man kan se en 21 sider grundig beskrivelse af, hvornår man er omfattet, og hvornår man ikke er omfattet af multimedieskatten. Så vi har forsøgt at gøre det så gennemskueligt som muligt, men lovgivning er kompliceret, og en gang imellem er det vanskeligt med få ord at forklare, hvordan tingene hænger sammen.

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Mit spørgsmål til hr. Mike Legarth er, om hr. Mike Legarth synes, det er retfærdigt, at lønmodtagere, som ikke tager multimedier med hjem og dermed ikke gør brug af multimedier derhjemme i privat regi, skal beskattes af det.

Tak. Så er det ordføreren.

Det, der er afgørende, er, om man har rådighed over et multimedie i sin fritid, og har man det, vil vi ikke ind i, at man skal kunne dokumentere og bevise, at det ikke bliver brugt i fritiden. Så hvis tingene kan bruges i ens fritid, er det omfattet.

I øvrigt vil jeg henvise til den vejledning, der ligger på SKATs hjemmeside, og hvor man i alle de forskellige enkelte tvivlstilfælde kan gøre op med sig selv, om man vil være omfattet eller ej.

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen for endnu en kort bemærkning.

Tak. Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål. Det, jeg spørger hr. Mike Legarth om, er, om det er retfærdigt.

Fordi ministeren prioriterer arbejdsgiveren højere end lønmodtageren, går man ind og laver en ordning, hvor arbejdsgiveren kan slippe let om ved det her ved simpelt hen kollektivt at anmelde, at alle medarbejdere skal betale multimedieskat, fordi de her multimedier derhjemme. For den andel af medarbejderne, som ikke bruger multimedierne derhjemme, er det jo at pålægge dem en skat for noget, de ikke bruger derhjemme, og mit spørgsmål til hr. Mike Legarth er kort og klart: Er det retfærdigt, at man bliver pålagt en skat for noget, men ikke forbruger?

Tak. Så er det ordføreren.

Det kommer an på, hvilken løn man får. I det her tilfælde lyder det som en speciel situation, og jeg kan høre, at det er skatteministeren, man henviser til, og så må man jo spørge ministeren.

Men nødvendigvis må det være sådan, at hvis man af sin virksomhed får stillet et medie til rådighed, som virksomheden beder vedkommende om at bære 24 timer i døgnet, altså også privat i sin fritid, må virksomheden jo sørge for at aflønne vedkommende på en måde, så man i sin løn får kompensation for den udgift, man har via multimedieskatten.

Der kan være andre afgørende grunde til – og det er formodentlig det, hr. Thomas Jensen spørger til – at man ikke har gjort det fra offentlig side, og så må man jo spørge nærmere ind til hos ministeren, hvordan han mener at det skal håndteres.

Tak til den konservative ordfører. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Der er ingen tvivl om, at det her er en meget uskøn skat. Den er bøvlet og svær at administrere. Den er asocial, forstået på den måde, at jo højere løn man får, jo mere får man typisk stillet til rådighed. Men skatten er den samme, uanset om man er lavtlønnet eller højtlønnet, og det er også asocialt. Pengene, der kommer ind ved ordningen, bruges også asocialt, fordi de bruges til skattelettelser, der mest går til de rigeste. Derfor er der mange gode grunde til at lave ordningen om, og det er vi positive over for at medvirke til, når vi får en ny regering.

Vi synes dog som udgangspunkt, at alle former for løn skal beskattes, og derfor vil vi ikke bare gå med til at afskaffe den, men vi vil gerne ændre den, så den bliver mere retfærdig og rammer dér, hvor den skal ramme, i stedet for at den i nogle tilfælde, som vi har set det, rammer folk fuldstændig urimeligt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Niels Helveg Petersen.

Der findes på engelsk et udmærket udtryk, som ikke er så anvendt på dansk, men som meget godt beskriver, hvad multimedieskatten egentlig er for et fænomen: Det er en dårlig idé, hvis tid var kommet. Sådan sker det jo, at dårlige ideer pludselig får luft under vingerne, og det fik multimedieskatten jo med Skattekommissionens betænkning. Kochkommissionen barslede med forslaget om multimedieskatten. Jeg har hele tiden syntes, at det var forkert tænkt fra starten af, og at det er det, der er miseren.

En sådan multimedieskat kommer til at hæmme moderniseringen og produktiviteten i dansk erhverv og i øvrigt i høj grad i den offentlige sektor. Hvis det er sådan, at multimedieskatten kommer til at betyde, at titusinder af lønmodtagere undlader at anvende deres firma-pc, deres institutions-pc eller andre multimedier i hjemmet, kan det danske samfund lide et produktivitetstab, der jo langt, langt overstiger det, som multimedieskatten indbringer. Problemet er, at vi sådan set spænder ben for os selv i bestræbelserne på at modernisere det danske samfund, anvende de nye medier mest effektivt, og dermed skyder vi os selv i foden. Det er grundproblemet.

Derudover er der så en række andre problemer, f.eks. administrativt bøvl. Hr. Mike Legarth anførte med stolthed, at der nu var en vejledning på 21 sider om, hvorledes multimedieskatten skulle administreres. Undskyld mig, det viser jo bedre end noget andet, at den her skat rammer forkert, at den er forkert tænkt, at den er besværlig og bøvlet og derved også koster myndighederne en masse penge og giver dem en masse besvær.

Lad mig opholde mig lidt mere ved produktiviteten. Hvis det er sådan, at titusinder af lønmodtagere i den lave ende undlader at anvende deres nye hjælpemidler, giver det virkelig store tab for det danske samfund. Jeg var overrasket over, at reaktionerne på multimedieskatten især var skarpe fra den offentlige sektors side, fra folkeskolelærernes og SOSU-medarbejdernes side, som er vant til at tage deres pc med hjem og bruge pc’en som et hjælpemiddel, et helt nødvendigt moderne redskab i deres daglige arbejde. Hvis multimedieskatten medfører, at det ophører for et betydeligt antal lønmodtagere, så har vi virkelig trådt os selv over tæerne.

Flere har været inde på, at den finansiering, vi anviser, ikke er god nok. Vi har påpeget, at en bedre ligning kunne give flere indtægter, og jeg er da glad for, at SF's ordfører helt accepterede, at sådan forholder det sig. Det mener jeg i øvrigt også er helt indiskutabelt. Jeg tror også, at det kan ses i, hvordan restancerne vokser. Hvorfor gør de det? Bl.a. fordi regeringen har skåret så skarpt ned på medarbejderstaben i SKAT. Selvfølgelig er der penge at hente her. Det er den finansiering, vi har anvist. Den accepterer regeringen ikke, men jeg er da ikke i tvivl om, at de penge kan hentes hjem.

Men hvis det i øvrigt er finansieringen, der virkelig er regeringens problem, så lad os sætte os ned og diskutere, om man kunne finde andre finansieringselementer. Det er jeg da helt åben over for. Vi har ikke fra Det Radikale Venstres side lagt os fast på en ganske bestemt finansieringsmetode. Hvis der er åbenhed hos regeringspartierne og Dansk Folkeparti om at diskutere at afskaffe multimedieskatten, fordi den er forkert tænkt, så snakker vi helt stille og roligt om finansieringen. Der er jo masser af tid frem til den 1. januar til at finde elementer, der kan bruges til det. Men lad mig dog lige endnu en gang i forbindelse med finansieringen føje til, at det produktivitetstab, der kan opstå som følge af multimedieskatten, kan være langt mere kostbart end det, som det vil koste at afskaffe skatten.

Jeg har sådan set haft en lille smule ondt af ordførerne for S og SF i debatten her, for S og SF har lagt sig fast på udspillet »Fair Forandring«. Det står fast, og hvad der ikke står i »Fair Forandring«, er ikke ristet i runer, og det kan man ikke gøre noget ved og sådan noget. Derfor står de sådan lidt hjælpeløse i den her debat. De er sådan set imod skatten, som det helt klart fremgik af hr. Thomas Jensens indlæg. De synes, at det her var en dårlig idé, men kan ikke flytte sig. Vi har her at gøre med to partier, der ligesom har støbt deres egne fødder ned i beton og ikke kan flytte sig, ligegyldigt hvad der sker, og det er sådan set en af svaghederne ved »Fair Forandring«, at man på den måde for en lang periode, 4-5 år, låser sine handlemuligheder fast. Derfor har jeg lidt ondt af dem i denne debat, men konklusionen er jo altså, at selv om det er en forkert skat, selv om den er uretfærdig, skal den bevares.

Jeg er efter debatten i dag helt klar over, at det ikke vil lykkes at afskaffe multimedieskatten i denne omgang, men det er jo en sag, som vi uundgåeligt vil vende tilbage til mange gange i de kommende år, fordi skatten grundlæggende har forkerte virkninger, modarbejder den helt ønskelige modernisering af det danske samfund med hensyn til at anvende multimedier i større omfang.

Tak. Vi har nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Mike Legarth.

Indledningsvis vil jeg spørge hr. Niels Helveg Petersen eller tilkendegive omkring ordførertalen, at de 21 sider og grundigheden og fyldestgjortheden af den vejledning, der ligger på SKAT's hjemmeside, jo netop er for at sikre, at multimedieskatten rammer så hensigtsmæssigt som overhovedet muligt. Og det er altså en betydelig sag at gøre det. Men det er jo egentlig et argument i sagen, for det er vel både hr. Niels Helveg Petersens og min opfattelse, at tingene skal være til at forstå for borgerne, og så må vi godt bruge et par linjer på det.

Men det, jeg egentlig ville spørge om, er det, der er vigtigt i det her: Står hr. Niels Helveg Petersen i dag på talerstolen og tilkendegiver radikal politik? Er det hjerteblod, er det et kernesynspunkt, er det ultimativt fra Det Radikale Venstre, eller er man i forhandlingsposition i forhold til sin opfattelse af multimedieskat?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kan ikke huske, at jeg forud for forhandlinger nogen sinde har opstillet ultimative krav. Det er jo aldrig smart at gøre forud for forhandlinger. Så jeg kan helt sige, at det gør jeg ikke. Men de 21 siders vejledning er udtryk for, at lovgivningen er noget bøvl, der påfører virksomheder og offentlige myndigheder urimeligt besvær, et så stort besvær, at der altså er behov for endeløse vejledninger i, hvordan det, der står i loven, skal forstås. Jeg har jo ellers forstået, at det der med at modarbejde bøvl for virksomhederne var et kernepunkt for Det Konservative Folkeparti. Her har man indført en ordning, som har påført virksomheder og offentlige myndigheder uendeligt bøvl, demonstreret bl.a. ved, at Skatterådet jo bl.a. har måttet foretage et utal af afgørelser om, hvorledes loven skulle forstås.

Så jeg synes, at Det Konservative Folkeparti her burde rette blikket lidt mod sig selv og spørge: Har vi her ikke medvirket til at skabe bøvl?

Tak. Så er det hr. Mike Legarth for endnu en kort bemærkning.

Det er en kompliceret sag, men det bør heller ikke blive sådan, at hvad der ikke kan stå på bagsiden af et frimærke, det duer ikke, det kan vi ikke gennemføre, det kan vi ikke lave love om. Nogle ting kræver lidt forklaring. Lad det ligge.

Jeg fik ikke svar et svar på det, jeg spurgte om. Nu vil jeg spørge på en lidt anden måde: Hvor alvorligt mener Det Radikale Venstre det her? Kan man forestille sig Det Radikale Venstre være en del af et rødt regeringssamarbejde med S og SF som støtteparti eller som en del af regeringen – hvis det skulle ske en dag – og at man så accepterer en multimedieskat, eller vil det være en afgørende forskel og forhindring for, at man kunne indgå i et sådant samarbejde?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg havde ærlig talt ikke forestillet mig, at situationen her i dag skulle føre til, at vi skulle stå her og føre regeringsforhandlinger. Det er jeg altså ikke klar til med det her udgangspunkt. Mit ærinde er alene at påvise, at denne skat ikke fungerer ordentligt, at den giver store problemer, og at den modvirker en modernisering af det danske samfund. Regeringsforhandlinger – når sådanne skal føres, og hvis de skal føres, så ligger det i øvrigt på den anden side af mit valg til Folketinget, så det skal jeg ikke bevæge mig ind i.

Tak. Så er det hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Tak for det. Der er jo mange holdninger til den her multimedieskat. Venstre synes, vi skal fastholde den, Det Radikale Venstre synes, vi skal afskaffe den, og Socialdemokratiet, kunne vi så konstatere, synes, at den skulle sættes op for nogle. Der bliver vi nok ikke enige. Men jeg er lidt interesseret i en del af forslaget, nemlig delen omkring finansiering, for den synes jeg er utrolig spændende. Hr. Niels Helveg Petersen nævner, at vi kan snakke om forskellige finansieringsformer og om, hvor vi kan finde penge, men hvis vi nu forholder os til det, der står i forslaget, som vi behandler i dag, så vil jeg godt have at vide, hvordan man er kommet frem til de 575 mio. kr.

Tak. Så er det ordføreren.

Ja, jeg kunne såmænd have lyst til at spørge, hvordan man er kommet frem til, at multimedieskatten vil give et provenu af den størrelse, der er angivet, for det er da meget tvivlsomt. Det kommer da fuldstændig an på, hvordan lønmodtagerne reagerer på multimedieskatten. Hvis hundredetusinder af lønmodtagere opgiver at bringe deres multimedier med hjem, så er der jo ikke det provenu, som er skønnet. Oprigtig talt må jeg sige, at der jo ikke er nogen, der aner, hvordan det her påvirker et stort antal lønmodtagere i dagligdagen.

Så regeringens provenuskøn er til det yderste usikkert. Det afhænger helt af, hvordan mennesker reagerer på lovgivningen. Men jeg er til gengæld sikker på, at der er rigelig dækning ved en effektivisering af ligningen til at betale, hvad multimedieskatten indbringer.

Tak. Så er det hr. Mads Rørvig for endnu en kort bemærkning.

Jamen det var da en interessant betragtning. Det vil sige, at vi heldigvis ved årets udgang får en afklaring på, hvor mange der vælger at benytte sig af multimedier. Men jeg synes stadig, at det er en spændende udregning, som jeg ikke mener at ordføreren rigtig kommer i dybden med, nemlig hvordan det er, at man er kommet frem til de her 575 mio. kr. Vi står jo og mangler penge i staten lige øjeblikket, og vi er presset af internationale konjunkturer. Kan det tænkes, at man, hvis hr. Niels Helveg Petersen nu sætter sig ned og regner rigtig godt efter, eventuelt kan finde det dobbelte ved at fordoble indsatsen i forhold til det, man lægger op til her i forslaget?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi må nu ærligt erkende alle sammen, at vi her diskuterer nogle meget usikre skøn over, hvad multimedieskatten indbringer, meget usikre skøn over, hvad en effektivisering af ligningen kunne indbringe. Her må vi jo skønne, og her må vi vurdere hver for sig. Min vurdering er, at der rigeligt vil være dækning for det, multimedieskatten indbringer, ved en effektivisering af ligningen.

Så er det hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Jeg har også her under debatten siddet og undret mig over finansieringen. Det virker næsten som: Hokuspokus, vi effektiviserer ligningen, og så kommer der 575 mio. kr. Jeg undrer mig over, hvordan de penge skal fremkomme. Mener Det Radikale Venstre ikke, at SKAT's medarbejdere er godt nok uddannet? Mener Det Radikale Venstre ikke, at SKAT's medarbejdere arbejder effektivt nok? Hvis hr. Niels Helveg Petersen en dag blev skatteministeren, skulle SKAT's medarbejdere så have inddraget frokostpausen, så de kunne bruge noget mere tid på at kradse de 575 mio. kr. ind, som åbenbart ligger og venter lige om hjørnet, hvis man bare gør en ekstra indsats?

Det var det ene spørgsmål, og så har jeg også et andet: Nu vil Det Radikale Venstre jo afskaffe multimedieskatten fuldstændig, så mener Det Radikale Venstre, at det er retfærdigt, at folk, der får stillet fri telefon til rådighed af deres arbejdsgiver, dermed ikke skal beskattes af den frie telefon?

Så er det ordføreren.

Der var to spørgsmål. Det første var med hensyn til provenuskøn. Jeg vil faktisk tillade mig at sige, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Er der nogen, der bor i et glashus med hensyn til finansieringen af skattereformen, er det faktisk Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Vi så senest i går et eksempel, hvor regeringen i sidste øjeblik måtte fremsætte et forslag om at forhøje afgifter på alkohol og cigaretter for at dække et hul, fordi man ikke kunne blive enig om det, man havde bebudet, nemlig en fedtafgift, som første år skulle have indbragt 1,2 mia. kr. Jeg føler mig aldeles upåvirket af, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti taler om at inddække provenutab. Må jeg også nævne eksempelvis pensionistafgiften, udligningsskatten, som oprindelig i regeringsoplægget var skønnet til at indbringe 80-90 mio. kr. på årsbasis i varig virkning. Det er nu 35 mio. kr. Jeg er helt ufølsom over for den diskussion.

Så er det hr. Mikkel Dencker for endnu en kort bemærkning.

Jeg forstår slet ikke, at hr. Niels Helveg Petersen står her og siger, at vi ikke har finansieret skatteaftalen fra sidste år, for den er jo fuldt finansieret, fuldstændig.

Det er ikke på grund af regeringen eller Dansk Folkeparti, at ordningen omkring fedtafgiften først er kommet på plads i går. Det skyldes jo netop, at hr. Niels Helveg Petersens venner nede i Bruxelles, EU-systemet har blokeret for, at den ordning, som regeringen og Dansk Folkeparti først ville have haft, kunne gennemføres. Derfor har man måttet vente på, at EU ville acceptere en ordning, som nu er skruet sammen. Så det udsagn, der kom før, må stå for hr. Niels Helveg Petersens egen regning.

Jeg mangler stadig væk et svar på følgende: Når Det Radikale Venstre nu vil afskaffe multimedieskatten fuldstændig, betyder det så også, at det at have fri telefon fremover skal være skattefrit? Er det virkelig Det Radikale Venstres holdning, at det, at folk får stillet en telefon til rådighed af deres arbejdsgiver og kan bruge den privat, skal være skattefrit?

Så er det ordføreren.

Næh, jeg havde forestillet mig, at man skulle videreføre den gældende ordning om, at fri telefon beskattes. Jeg havde ikke forestillet mig, at den skulle afskaffes. Men det, som er vores anliggende her, er jo, at vi ikke synes, man skal beskatte de nye medier, som kan være til stor gavn for produktiviteten og arbejdstilrettelæggelsen i virksomhederne og i den offentlige sektor. Det er sådan set vores ærinde. Jeg havde ikke forestillet mig nogen ændring vedrørende telefonbeskatningen.

Tak, så er det hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg vil først gerne medgive Det Radikale Venstre, at vi også er af den opfattelse, at man kan skaffe dækning og ganske mange penge ved en mere effektiv ligning og en mere effektiv administration for SKAT. De mange beskæringer af f.eks. toldere, som Dansk Folkeparti glædeligt har lagt rygstykker til i forbindelse med finansloven, er jo klart med til at undergrave vores afgiftsprovenu her i Danmark.

Jeg vil godt spørge om præcis det samme, som hr. Mikkel Dencker sluttede af med, nemlig: Hvad er Det Radikale Venstres holdning til goder, der bliver stillet til rådighed af arbejdsgiveren for lønmodtageren? Skal de beskattes, eller skal de ikke beskattes?

Nu forstod vi, at en telefon skal beskattes, men hvad hvis der er tale om en computer? Hvad hvis der er tale om en computer med sædvanligt tilbehør, som jo er noget af det, der er omfattet af multimedierne i dag? Hvad er i det hele taget »sædvanligt tilbehør«, er det noget, der forskyder sig over årene? Hvad er Det Radikale Venstres opfattelse af de personalegoder, der i større og mindre omfang stilles til rådighed? Skal de inddrages under beskatning eller ej?

Tak, så er det ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Jeg mener faktisk, at den teknologiske udvikling har været sådan, at det i dag er forkert at betragte computeren som et personalegode. Den er i lige så høj grad et virksomhedsgode. Det er en metode til, at virksomhederne kan udnytte deres ressourcer bedst muligt. Sådan ser mange lønmodtagere jo også på det.

Når jeg ser, hvad der er kommet af henvendelser fra f.eks. Danmarks Lærerforening, så siger de jo: Vi bruger jo computeren hjemme til f.eks. at rette opgaver og skrive beskeder til eleverne. Det er et aktivt arbejdsredskab, det er ikke bare et personalegode. Det kunne man sige om fri telefon, den har jeg ikke spor imod at man beskatter.

Men jeg tror, at hele ideen om en multimedieskat ser bort fra den teknologiske udvikling, der foregår, og som for så vidt allerede er foregået, og det er det, der gør, at denne skat er forkert tænkt fra starten.

Tak, så er det hr. Klaus Hækkerup for endnu en kort bemærkning.

Jamen nu bevæger hr. Niels Helveg Petersen sig jo lige præcis ud i noget af det, der er det meget svære, nemlig afgrænsningen af, hvad der er multimedier, og hvad der ikke er multimedier.

Hvis f.eks. en journalist får stillet en kæmpe fladskærm til rådighed af sin arbejdsgiver for at kunne følge med i nyhedsformidlingen rundtom i verden, skal det så være omfattet af multimedieskatten eller ej? Skal det efter Det Radikale Venstres opfattelse beskattes som et personalegode eller ej?

Sådan er der jo masser af områder, man kan gå igennem og sige: Skal det være noget, der er relateret til den pågældendes erhverv? Skal det være noget, den pågældende skal beskattes af, hvis den pågældende ikke bruger det? Og endnu værre, som hr. Thomas Jensen nævnte, hvis arbejdsgiveren bare skriver, at det har medarbejderne til rådighed og de ikke har det, skal de så også beskattes af det?

Hvad er Det Radikale Venstres svar på de her spørgsmål om afgrænsningen, når man siger, at det er de nye medier, de skal bare friholdes?

Tak, så er det ordføreren.

Det er jo selvfølgelig umuligt i en kort bemærkning at redegøre for alle de grænsedragninger, der kan komme på tale, men det er jo en fuldstændig illusion, hvis hr. Klaus Hækkerup mener, at man har løst det problem med den her multimedieskat. Der kan jo stilles multimedier til rådighed i en uendelighed for lønmodtagere i den bedre ende, som hr. Thomas Jensen siger det, altså for dem, der selv bestemmer deres løn. Man har jo ikke løst det problem. Man har lavet en standardløsning, som siger, at en størrelse passer til alle, og det giver jo ikke nogen retfærdighed.

Så jeg vil svare hr. Klaus Hækkerup på denne måde: Hr. Klaus Hækkerup har jo ikke løst det problem ved at ville bevare den multimedieskat, som man vil bevare.

Tak, så er det hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Nu håber jeg ikke, at hr. Niels Helveg Petersen tager det ilde op – det er ikke min intention, for jeg har stor respekt for hr. Niels Helveg Petersen – men teknologiudviklingen er jo mig bekendt sådan, at forskellen på sådan en telefon, som folketingsmedlemmer f.eks. er udstyret med, og det, en computer kan, ikke er ret stor. Det er størrelsen, der er afgørende i det her tilfælde, hvor computeren er stor og telefonen lille – de kan sådan set de samme ting. Hvis man har en telefon, der kan det samme som en computer, hvordan kan hr. Helveg Petersen og Det Radikale Venstre så sige, at computeren ikke skal beskattes, men det skal telefonen?

Tak. Så er det ordføreren.

Det er jo da et rigtig godt spørgsmål, og det kan jeg sagtens se berettigelsen i. Men jeg havde egentlig forestillet mig, at man kunne køre videre med den nuværende telefonbeskatningsordning, for det så jeg ikke nogen problemer i. Jeg synes, man har skabt et problem her med multimedieskatten, som ikke eksisterede i forvejen.

En telefon, der også er computer, må selvfølgelig behandles som en telefon, det ser jeg ikke noget problem i. Havde det været sådan, havde vi ikke bragt os i de store vanskeligheder, som vi har gjort nu.

Det er sådan set mit svar til hr. Karsten Lauritzen.

Så er det hr. Karsten Lauritzen for endnu en kort bemærkning.

Det lader vi så hvile.

Jeg vil godt spørge hr. Niels Helveg Petersen om, hvordan Det Radikale Venstre forholder sig til princippet – det er jo et spørgsmål fra hr. Klaus Hækkerup fra tidligere – om at man skal beskattes af lønindkomst. Hvis man får udbetalt sin løn på en anden måde end ved egentlig udbetaling i kroner og øre, det kunne være en palle mel, det kunne være en computer, det kunne være et fladskærms-tv, skal man så ikke også beskattes af de goder? Det drejer sig altså om princippet om, at man beskattes af den løn, som udbetales, uanset om det er kroner og øre, eller om det er i ydelser af forskellig slags.

Tak. Så er det ordføreren.

Principielt jo, men den teknologiske udvikling ændrer jo på alt det her. Jeg så et indslag i en tv-avis med en skovarbejder, der gik alene ude i skoven og fældede træer, og som havde sin mobiltelefon på sig. Dels så han kunne ringe, hvis der skete uheld, det er jo et farligt erhverv, og det kan nemt ske, dels for at få at vide, hvad han næste gang skulle gøre, hvad hans videre program var. Han skulle nu beskattes af 3.000 kr., og vedkommende syntes jo, det var fuldstændig uretfærdigt, at det, som var et helt nødvendigt arbejdsredskab i arbejdet i skoven, nu pludselig skulle beskattes. Det synes jeg også er urimeligt! Folkeskolelæreren, som bruger sin computer derhjemme til at rette opgaver og dermed jo øger sin produktivitet og sin betjening af eleverne, får pludselig at vide, at han skal betale skat af den computer, han har derhjemme. Det synes jeg ikke er rimeligt, og det modvirker en fornuftig udvikling.

Hermed siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.