Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 181:

Forslag til folketingsbeslutning om, at stemmesedler ved valg skal påføres partilogoer og billeder af opstillede kandidater.

Af Rasmus Prehn (S) og Flemming Bonne (SF) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak. Skal vi have billeder og partilogoer på stemmesedlerne? Det mener regeringen ikke. Det bærende hensyn bag de gældende regler er, at stemmesedlerne skal fremstå ens for alle vælgere, uanset deres uddannelsesmæssige, sociale, erhvervsmæssige eller aldersmæssige baggrund. Stemmesedlerne bør derfor fremstå neutrale og objektive og ikke indeholde irrelevante karakteristika. Hvis en vælger har problemer med at læse eller afkrydse sin stemmeseddel, kan vælgeren få hjælp efter reglerne om hjælp til stemmeafgivning. Hjælpen kan bl.a. bestå i, at vælgeren i nødvendigt omfang kan få forklaret og oplæst stemmematerialet.

Forslagsstilleren mener, at stemmesedlerne bliver mere overskuelige, hvis de får påført partilogoer og billeder af kandidaterne. Det har jeg lidt svært ved at forstå. Der kan jo altså være over 100 navne på en stemmeseddel, og det indebærer, at der så også kan være over 100 billeder og partilogoer. I Københavns Storkreds var der 107 opstillede ved sidste folketingsvalg, og hvis man ser bort fra Bornholms Storkreds, opstilles der i gennemsnit i hver storkreds 87 kandidater. Det vil sige 87 navne, 87 billeder, 87 partilogoer i gennemsnit. For slet ikke at tale om kommunevalget, hvor der i november sidste år var 291 kandidater i Københavns Kommune og 206 i Århus, og der var 28 kommuner med over 100 opstillede kandidater. Man kan forestille sig, hvor stort omfanget af en stemmeseddel vil blive med billede og partilogoer.

Så vil der jo også være problemer i forhold til kandidater, som står uden for partierne, og som ikke har logoer. Det kan de selvfølgelig skaffe sig. Men er logoer ikke noget irrelevant krimskrams i forhold til en valghandling? Det kan man spørge om. Jeg er heller ikke sikker på, at logoerne er særlig indarbejdede hos vælgerne. Jo, måske for nogle få store partier, men ikke for de andre. Så er jeg altså heller ikke sikker på, at folk med læsevanskeligheder bliver hjulpet stort af at skulle orientere sig blandt så mange billeder og så mange logoer.

Så jeg beder om forståelse for, at regeringen absolut ikke kan støtte dette forslag.

Tak til ministeren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Ministeren får det altså til at lyde, som om det er noget unødvendigt krimskrams. Jeg synes, at ministeren ser bort fra, at der rent faktisk er en alvorlig problemstilling her. Det er jo ikke bare noget, som Socialdemokratiet har fundet på ud af den blå luft. Det er faktisk sådan, at der er ordblinde i det danske samfund. Der er læsesvage i det danske samfund, som har gjort opmærksom på, at det her kunne være et skridt i den rigtige retning. De mener rent faktisk, at det, som ministeren kalder unødvendigt krimskrams, kunne være med til at guide dem til at kunne genkende det parti eller den kandidat, de gerne vil stemme på. Det er jo sådan set for at række hånden ud til en gruppe med nogle problemer, at vi gør det her.

Så siger ministeren: Nå ja, i dag kan man få hjælp af nogle valgtilforordnede. Men jeg er da ikke sikker på, at det er alle, der har lyst til, at der står nogen og kigger en over skulderen, i forhold til hvad man stemmer.

Vi andre, der ikke behøver hjælp, kan stemme i fred og ro og for os selv, men dem, der er handicappede, har ikke mulighed for det. Der synes jeg og Socialdemokratiet da, at man kunne overveje at gøre de her ting. Vi foreslår jo ikke, at det partout skal være sådan, at de i forvejen meget lange lister til f.eks. regionsrådsvalget bliver endnu længere, så man skal starte i den ene ende af gymnastiksalen for at ende i den anden ende af gymnastiksalen for at stemme. Vi siger jo faktisk, at det kunne lade sig gøre i form af digitale valg.

Den diskussion havde vi tidligere på dagen, og der var regeringen jo imod. Men kan ministeren ikke se, at det kunne hjælpe en gruppe? Hvis det kan det, skulle man så ikke være imødekommende over for digitale valg?

Ministeren.

Den gruppe, som kan have vanskeligheder ved at læse eller afkrydse en stemmeseddel, kan få hjælp ved valghandlingen. Man kan få oplæst stemmesedlen og i øvrigt få hjælp på alle mulige måder.

Det, der er regeringens synspunkt, er, at dette er en bedre løsning end at forlange et stalinorgel af billeder og logoer. Det er det, der er regeringens synspunkt.

Hr. Rasmus Prehn.

Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over det billedsprog. Nu når vi er ved billeder og logoer, er det dog alligevel noget af et billedsprog at sige et stalinorgel af billeder og logoer.

Vi fra socialdemokratisk side gav meget udtryk for, at vi kunne forestille os, at det bedst kunne lade sig gøre i digital form, altså, så bliver det nemmere at guide sig frem. Der er omkring 5 pct. af den danske befolkning, som er meget læsesvage – måske endda flere – de ordblindes organisationer fremhæver selv omkring 5 pct., som har svært ved at navigere. Mange af dem synes, at det er forbundet med en vis ydmygelse, med en vis kontrol, at de ikke kan stemme i fred og ro og for sig selv. Derfor vil billeder og logoer kunne hjælpe dem til selv at guide sig frem. Det er derfor, at vi stiller det her forslag.

Kan ministeren ikke se, at det er et fremskridt, at man ikke behøver at få hjælp, og at man ikke behøver at have nogen til at kigge sig over skulderen?

Ministeren.

Det er kun et fremskridt, hvis alternativet er bedre, og det er det ikke i dette tilfælde.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for en kort bemærkning.

Jeg har lidt svært ved at forstå, at ministeren så prompte afviser det. Man kunne jo også forestille sig, at man prøvede det af et sted. Om ikke andet så kunne man jo også forestille sig, at man prøvede det af, ved at man f.eks. gjorde det på det oversigtskort, som er over kandidaterne, når man kommer ind i stemmelokalet og skal orientere sig.

En historie, som jeg hørte for år tilbage, var jo, dengang der skulle være valg til Roskilde Kommune og Roskilde Amt, og det var første gang, at der blev opstillet en kandidat med tyrkisk baggrund, og han var ude at føre valgkamp. Han stod som nr. 12 på listen til Roskilde Amt og gik selvfølgelig rundt og fortalte alle dem, han kendte, at de skulle gå hen og på stemmesedlen tælle 12 gange ned og så sætte deres kryds. Det interessante ved den her historie var, at den her mand blev valgt. Han stod nr. 12 på listen til Roskilde Amt. Men det gjorde manden, der stod på listen til Roskilde Kommune også, fordi folk så bare gik ned og sagde: Der er to stemmesedler. Jeg tæller 12 ned og sætter kryds.

Det er jo et klokkeklart eksempel på, at der er mennesker i det her land i dag – ikke bare folk med anden etnisk baggrund, men også folk, helt almindelige danskere – som har problemer, og hvem vi kunne hjælpe bl.a. ved også at skabe en connection mellem de valgplakater, vi har, og det, man foretager sig inde i stemmelokalet.

Ministeren.

Men spørgsmålet er, om ikke den bedste hjælp er, at en venlig person, som jo skal være objektiv, og som ikke på nogen måde må favorisere eller være indiskret, hjælper med det individuelle problem, som den enkelte borger har.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jamen det er også på en måde en fin løsning, men den er bare ikke god nok. Det er så tabuiseret og kan være så fyldt med skam, at man er gået ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive. Det må ministeren levende kunne sætte sig ind i, for det sker jo desværre stadig væk, at folk går ud af folkeskolen og ikke har lært at læse og skrive, ikke kan det i tilstrækkelig grad, så de faktisk har svært ved at stave sig igennem navne på kandidater eller navne på partier.

Det, vi foreslår, er jo ikke, at der ud fra en partiliste skal være et logo ud for hver eneste kandidat – jeg tror, ministeren sagde, der skulle være 87 gange partilogoet. Det er jo ikke korrekt; der skal være et logo, eller man kunne kalde det et piktogram, ud for partiets navn, og så skal der være et billede af kandidaten. Det er det, der bliver foreslået. Det ville jo netop betyde, at der ville være en samhørighed mellem materialet i den valgkamp, der foregår ude rundtomkring, og situationen den dag, man står i valglokalet.

Ministeren.

Der er mennesker, som har svært ved at læse, og der kan i enkelte tilfælde godt være en fordel i, at man ved et valg har et billede af dem, som man skal vælge imellem. Men ulempen ved at forlange, at alle stemmesedler skal påføres billeder er ganske enkelt for stor.

Jeg havde i nat en drøm om, hvordan jeg som indenrigsminister skulle lave et cirkulære om udformningen af disse billeder. Skal de være i farver eller sort-hvide? Hvor meget må man vise af personen? Skal man have tøj på? Må man smile, må man lave karikaturer? Må man korrigere billedet? Skal det være et nutidsbillede, eller må man som visse folketingskandidater bruge et, der er 20 år gammelt? Hvordan skal det cirkulære egentlig se ud? Jeg vågnede heldigvis op, og jeg er glad for, at jeg ikke kommer til at skulle lave sådan et cirkulære.

Det er rart at høre om drømmene hos ministrene her i Folketingssalen.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Ministeren nævner selv i sin tale, at man hos Venstre lægger vægt på, at stemmesedlerne skal fremstå ens for alle vælgere uanset social og uddannelsesmæssig baggrund. Mener ministeren virkelig, at stemmesedlerne gør det i dag? Eller kunne vi ikke hjælpe dem, som har vanskeligt ved at læse, lidt bedre på vej, end vi gør i dag?

Ministeren.

Jeg synes ikke, jeg kan være mere åben, end jeg har været. Der er vælgere, der har svært ved at læse; der er også nogle, der er blinde, og de får den hjælp, som jeg har beskrevet, og det synes jeg altså er det bedste forslag i den sag.

Fru Maja Panduro.

Jeg synes, det er lidt meget at kalde det for åbent blankt at afvise det her forslag, som vi har fremsat, fordi det er noget, der bliver efterspurgt fra nogle af de her mennesker, som synes, de godt kunne bruge lidt ekstra hjælp for at kunne gennemskue den her stemmeseddel. Når ministeren kalder det for krimskrams, synes jeg næsten, det er lidt nedladende over for dem, som har udtrykt det her som ønske. Gør det slet ikke noget indtryk på ministeren, når de siger, at det er flovt, ydmygende at skulle bede om hjælp; at de meget hellere vil kunne klare det selv, og det vil de kunne, hvis bare vi ville hjælpe dem på vej med et billede og et logo?

Ministeren.

Det, jeg kaldte krimskrams, er logoet. Man kan måske købe rigtig smarte logoer, og så er der nogle, som har mindre smarte logoer, og det hele er jo irrelevant. For vi har jo altså i Danmark personlig stemmeafgivning, der er mulighed for at stemme personligt, og logoet er ikke nødvendigt.

Tak til ministeren. Det er fru Sophie Løhde som ordfører for Venstre.

Beslutningsforslaget, som vi her behandler, omhandler som bekendt et forslag fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om, at stemmesedler ved valg skal påføres partilogoer og billeder af de opstillede kandidater. Forslaget skal ifølge forslagsstillerne især gøre det lettere for folk med læsevanskeligheder at orientere sig om de opstillede partier og kandidater på stemmesedlerne. Den altovervejende begrundelse for forslaget er altså, at forslagsstillerne frygter, at folk undlader at stemme, fordi de – og jeg citerer fra bemærkningerne – bliver skræmt af ikke at kunne orientere sig på stemmesedlen. Derfor mener S og SF, at den naturlige løsning må være, at stemmesedlerne skal gøres mere overskuelige ved at påføre partilogo samt foto af de opstillede kandidater på stemmesedlen.

Jeg vil gerne dvæle lidt ved årsag såvel som forslag til problemløsning set fra forslagsstillerne. For i udgangspunktet er jeg egentlig helt enig med forslagsstillerne i, at det kan være vanskeligt ikke bare for mennesker med læsevanskeligheder, men for folk i al almindelighed at skulle overskue en stemmeseddel, hvor der nemt kan være over 100 kandidatnavne på. Det morsomme ved forslaget her fra S og SF er jo bare, at forslaget til at løse problemet i ramme alvor er at gøre stemmesedlen langt mere uoverskuelig, end den er i forvejen.

Lad mig til illustration bygge videre på et par af de eksempler, som ministeren fremhævede i sin tale. Som første eksempel nævnte ministeren bl.a., at der alene ved sidste folketingsvalg i 2007 var 107 kandidater opstillet i Københavns Storkreds. Som eksempel nummer to nævnte han, at der ved kommunalvalget i november sidste år var opstillet 291 kandidater i Københavns Kommune. Man kunne også som eksempel nummer tre have nævnt, at der alene til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden var opstillet 234 kandidater fra forskellige lister og partier. Hvis vi så herefter følger tankegangen fra S og SF, er udgangspunktet for debatten, at stemmesedlen ville blive langt mere overskuelig, hvis der så også var partilogoer og billeder af kandidaterne på.

Lad os prøve den argumentation af i praksis. Vi må formode, at forslagsstillerne lægger til grund, at billederne af kandidaterne på stemmesedlerne som minimum skal op i en størrelse, hvor man rent faktisk kan se, hvem der er på de her billeder. Lad os derfor antage, at billederne som minimum skal op i samme format og størrelse, som vi i dag bruger i vores pasfoto – det vil sige et format, der har størrelsen 35 gange 45 mm, altså at fotoet er 4½ cm højt. Lad os herefter gange 4½ med de 107 kandidater, som var opstillet i Københavns Storkreds: Det vil i praksis give en stemmeseddel på 4 m og 81 cm. Hvis der så herudover også skal indsættes partilogoer og lidt plads imellem hvert parti og kandidatfoto, ja, så er vi langt over de 5 m for en stemmeseddel. Lad os herefter gange de 4½ med de 291 kandidater, der var opstillet til kommunalvalget i Københavns Kommune: Det vil i praksis give en stemmeseddel på mere end 13 m.

13 m – lad os lige dvæle lidt ved den længde. Jeg er ikke sådan på stående fod klar over, hvor bred Folketingssalen her egentlig er, men til illustration af de 13 m kan jeg da nævne, at det svarer til den gennemsnitlige længde for en gråhval, hvor hannen, der i øvrigt bliver mindre end hunhvalen, typisk bliver mellem 12 og 14 m lang. Men o.k., 13 m er altså svaret fra S og SF på at gøre stemmesedlen mere overskuelig for folk i al almindelighed og for mennesker med læsevanskeligheder i særdeleshed. 13 m, sådan! Og så har jeg ikke engang medtaget plads til indsættelse af partilogoer.

Ud over at vi i Venstre har den grundlæggende opfattelse, at stemmesedler bør fremstå neutrale og objektive og dermed ikke indeholde nogen form for valgagitation i form af billeder og logoer, tror vi ganske enkelt ikke på, at en 13 m lang stemmeseddel vil gøre det mere overskueligt for hverken den læsesvage eller den læsestærke at skulle orientere sig på stemmesedlen. Vi tror for den sags skyld heller ikke på, at en stemmeseddel på omkring 5 m vil gøre det lettere for folk med læsevanskeligheder at orientere sig om de opstillede partier og kandidater på stemmesedlen.

Til gengæld synes vi, det er udtryk for sund fornuft, at dem, som har vanskeligt ved at læse eller afkrydse sin stemmeseddel, ifølge lovgivningen kan få hjælp til eksempelvis at få forklaret eller oplæst stemmesedlen. Vi kan derfor ikke støtte et forslag, der i praksis vil betyde flere meter lange og uoverskuelige stemmesedler, og jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre ikke stemmer for beslutningsforslaget fremsat af Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Hr. Rasmus Prehn.

Tak for den meget underholdende og illustrative beskrivelse. Jeg sætter altid pris på, når man som ordfører prøver at bruge humor, og det har man virkelig gjort her – og sjovt nok. Jeg synes måske bare, at det er et lidt malplaceret sted at bruge humor. Altså, her er der faktisk tale om en gruppe, som er læsesvage, som synes, det er et problem at navigere på de her stemmesedler, og som ønsker det her, som synes, det kunne være en hjælp for dem. De påpeger så, at der i Spanien og i Irland er forsøg med det her, og at det er en succes.

Det er jo sådan, som jeg allerede har sagt, da jeg stillede spørgsmål til indenrigsministeren, at der jo ikke er tale om at lave de her papirstemmesedler, hvor man starter i den ene ende af gymnastiksalen og så når ned i den anden ende af gymnastiksalen, før man kan stemme. Der står jo faktisk i beslutningsforslaget, at det f.eks. kan være digitalt, og det er, fordi vi faktisk mener, at det er mest oplagt digitalt.

Kan ordføreren ikke bekræfte, at vi lægger an til en digital model, og at det så faktisk vil være nemt og anvendeligt og overskueligt med både logoer og billeder?

Tak. Ordføreren.

Vi tager den endnu en gang for hr. Rasmus Prehn. Ligesom ved et beslutningsforslag, vi behandlede tidligere på dagen i dag, er jeg en lille smule forundret over, at jeg nu må tilstå, at jeg tilsyneladende igen kender indholdet af det forslag, som hr. Rasmus Prehn har fremsat, bedre end forslagsstilleren selv. Jeg vil gerne citere fra det forslag, der er fremsat:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at der skal påføres partilogoer og billeder af kandidaterne på stemmesedlerne (eventuelt i elektronisk form) ved valg i Danmark« bla bla bla.

Stemmesedlerne skal altså gøres mere overskuelige ved at påføre partilogo og foto af de opstillede kandidater. Og så mener ordføreren for Socialdemokraterne, at det er udtryk for humor, når jeg forsøger at forklare, hvad konsekvenserne er af det beslutningsforslag, vi behandler i Folketingssalen. Hvis ikke jeg som folketingsmedlem må forholde mig til, hvordan en stemmeseddel i praksis vil komme til at se ud, hvis vi stemmer for det her beslutningsforslag, så ved jeg altså ikke, hvad det er, vi bruger vores tid på her i Folketingssalen. Og konsekvensen er bare, at for vælgerne i Københavns Kommune vil det medføre en stemmeseddel på 13 m.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg synes, det er unødig polemisk i forhold til et forslag af den her karakter, som netop er et forsøg på at række ud efter en gruppe, som har vanskeligheder. Først og fremmest er det jo faktisk noget, man har prøvet kræfter med i Irland og Spanien, også uden at de her stemmesedler er blevet meterlange. Der er jo mange måder at gøre det op på. Jeg synes, man tog lige lovlig mange centimeter med i det, som ordføreren gav udtryk for her.

Tanken i det her beslutningsforslag er, at forslagsstillerne tror på, at vi på sigt får digitale afstemninger. Ordføreren var selv nede at prøve det her system i formiddags, og der kunne ordføreren ved selvsyn se, at man meget nemt og hurtigt kan lave logoer og billeder, sådan at det bliver meget mere informativt, meget mere tilgængeligt og meget mere brugervenligt. Og det er det, jeg synes vi skal tage udgangspunkt i.

Ellers er der jo den mulighed, som min kollega, fru Sophie Hæstorp Andersen, gav udtryk for: at man kan gøre det på selve opslaget. Det her er et beslutningsforslag, det er ikke et lovforslag. Det er intentioner, det handler om, det er ikke ord i en lov, paragraffer og juristeri.

Ordføreren.

Vi tager den endnu en gang for hr. Rasmus Prehn. Jeg forholder mig til, hvad forslagsstilleren hr. Rasmus Prehn har skrevet i det fremsatte beslutningsforslag, og jeg skal med glæde citere endnu en gang:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at der skal påføres partilogoer og billeder af kandidaterne på stemmesedlerne (eventuelt i elektronisk form)«.

Er det så unødig polemisk, at jeg tillader mig at forholde mig til, hvordan den stemmeseddel så kommer til at se ud ud fra indholdet af det beslutningsforslag, vi behandler her i dag? Det er 13 m for borgerne i Københavns Kommune. Det synes jeg er en anelse uoverskueligt, ikke bare for den læsesvage, men også for den læsestærke. Jeg tror ikke, der er nogen mennesker, der kan overskue en stemmeseddel på 13 m. Og så siger ordføreren, at jeg vist tog lige lovlig mange centimeter med. Jeg vil gerne være large her i dag og sige, at der kan være to billeder på hver række, og o.k., så er konsekvensen af det her beslutningsforslag, at det bliver en stemmeseddel på 6,5 m. Det er også for langt for Venstres vedkommende.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Det er jo meget interessant at høre både om ministres natlige drømme og om størrelsen på gråhvaler af forskelligt køn, men jeg synes bare, at det ville være så rart, hvis ordføreren også ville forholde sig det, som er grundsubstansen i forslaget, nemlig at forsøge at give en hjælpende hånd til dem, som i dag har svært ved at håndtere en stemmeseddel. Vil ordføreren ikke nok forholde sig til, at vi desværre har ganske mange mennesker i Danmark, som har svært ved at afkode en stemmeseddel ved valgene, og som føler det ydmygende og flovt at skulle bede om hjælp?

Ordføreren.

Som ordfører for Venstre vil jeg meget gerne forholde mig til grundsubstansen for dem, der har svært ved at overskue en lang stemmeseddel, og derfor er det, at jeg har gjort dem den tjeneste at prøve det her beslutningsforslag af i praksis, eksempelvis bare for København Kommunes vedkommende, hvor der var de 291 kandidater, hvilket giver en længde på stemmesedlen på 13 m, hvis den bare skulle rumme et foto af hver kandidat på størrelse med det, man i dag har i sit pas. Det er da at forholde sig i grundsubstansen til det, der er indholdet af det beslutningsforslag, som Socialdemokraterne her fremsætter. Jeg tror ikke, at det er nogen hjælp til dem med læsevanskeligheder, at vi stikker dem en 13 m lang seddel og siger: Hvis du har svært ved at læse navnene, skal du bare lede efter billederne; du skal bare lede længe, hvis du skal ned til Enhedslisten, fordi der skal man altså virkelig langt ned i bunden af de 13 m for at komme frem til dem.

Derfor fastholder jeg, som jeg også sagde i min tale, at jeg synes, at det er rigtig, rigtig godt, at vi i Danmark har nogle regler, hvor vi netop tager højde for, at de, der er behov for hjælp, naturligvis også skal have hjælp til at kunne krydse korrekt af på deres stemmeseddel.

Fru Maja Panduro.

Det var så det, vi fik, om det, jeg rent faktisk spurgte om, og resten handlede så om centimeter og billedstørrelse osv. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt. Vil ordføreren så ikke fortælle mig, hvad Venstre vil gøre for de mennesker, som har bedt om det her, som har det svært med stemmesedlerne, som de ser ud i dag, og som siger: Vil I ikke nok hjælpe os, og vil I ikke nok hjælpe os på en måde, så vi kan klare det her selv frem for at skulle gøre det, som vi finder flovt, som vi finder ydmygende, nemlig at skulle bede om hjælp? Hvad vil Venstre så gøre for dem?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er meget, meget bemærkelsesværdigt, at ordføreren fra Socialdemokratiet ikke engang vil forholde sig til indholdet af det forslag, som partiet selv har fremsat, nemlig hvad konsekvensen er af det, man foreslår her. Jeg vil meget gerne gå i dialog med mennesker, der har læsevanskeligheder, om, hvorvidt de synes, at det bliver mere overskueligt at have en stemmeseddel på 13 m, når der så bare er billeder på. Hvis det er konsekvensen, at de mener, at 13 m er helt i orden, jamen fint nok, så er det også et synspunkt. Jeg tror bare helt ærligt ikke på, at det gør stemmesedlen mere overskuelig, hverken for den læsesvage eller den læsestærke.

Men jeg kan godt forstå, at man sidder her og forsøger at trække debatten i en helt anden retning og det ene og det andet og det tredje, fordi man måske er en lille smule flov over, at man ikke helt har gennemtænkt konsekvenserne af, hvordan stemmesedlen kommer til at se ud med det forslag, man nu har fremsat i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Ordførere før mig og også en enkelt minister har været inde på, at det her kunne være en form for drøm, ja, ministeren sagde, at han havde drømt om, hvad det ville betyde i praksis. Jeg vil nærmere sige, at det måske kunne være et billede på, hvad man kunne opleve i et mareridt.

Forslaget her er simpelt hen uigennemtænkt. Jeg vil ikke sige, at det er tåbeligt, men det er uigennemtænkt – uigennemtænkt. Selvfølgelig var det en fordel, hvis vi kunne lave en bedre lovgivning, som kunne sikre, at læsehandicappede ville få nemmere ved at gennemføre en afstemning uden hjælp fra de tilforordnede, men det her forslag hjælper simpelt hen ikke på de problemer, som handicappede har i forhold til at gå ned og afgive deres stemme, overhovedet ikke. Dansk Folkeparti har den klare overbevisning, at hvis det her forslag blev til virkelighed og skulle gennemføres i praksis, ville vi efterlade alle vælgerne mere forvirrede og mindre vejledte i forbindelse med afgivelse af deres stemme. Det ville ganske enkelt være en stemmeplakat, man ville få stukket i hånden, frem for en stemmeseddel. Nu har flere før mig jo, også spørgere, sagt det der med, at den skal være 6,5 m eller 13 m lang. Det kan godt være, at den kun bliver 6,5 m lang, men så bliver den til gengæld også 6,5 m bred, og så må man jo tage det derfra.

Jeg vil gerne nævne et eksempel – det var også det, som ordføreren før mig var inde på – nemlig omkring valget i Københavns Kommune, som jo var den kommune, hvor der var opstillet flest forskellige partier ved det seneste kommunalbestyrelsesvalg. Der var 29 partier. Pærepartiet, Hampepartiet, Kærlighedspartiet og Indkøbslisten var bare fire af de forskellige partier, som ønskede at komme i Borgerrepræsentationen i København, alt i alt 291 kandidater. Det betyder med det her forslag, som det ligger, så et stykke valgpapir indeholdende 291 kandidatnavne, 291 kandidatbilleder, 29 partinavne og 29 partilogoer. Og så kommer hele spørgsmålet om partilogoer: Skal der tillades hampeplanter? Skal der tillades et kærlighedsbillede? Det ville jeg gerne se. Og skal der tillades en kopi af en indkøbsliste? Eller hvad med en frisk pære? Altså, der ligger i det her en masse kompleksiteter, som jeg som seriøs politiker vil få meget svært ved at forholde mig til i forbindelse med lovudformningen; det skulle jeg hilse og sige. Det her skal så garneres med røde roser og høstblomster og alt muligt andet, og jeg går ud fra, at man også forventer farvet, glittet papir. Det bliver en kæmpeudskrivning for kommunerne at få de her stemmesedler sat i værk.

Så nytter det ikke noget, at man fra forslagsstillernes side siger, at det der med den trykte form kun var noget, man havde tænkt. Det står klokkeklart, et hundrede procent veldokumenteret, veldefineret i selve beslutningsforslaget, at det her er noget, man ønsker indført ved alle kommende valg, til Folketinget, til kommunalbestyrelser, til regionsråd og også til europaparlamentsvalg, uanset om det så kunne ske, at det kom senere i en eventuel digital form.

Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig det her forslag. Vi synes, det er meget vigtigt, at de stemmesedler, som vælgerne får stukket i hånden, skal udvise neutralitet og objektivitet. Jeg kan nævne et godt eksempel alene fra min egen dagligdag i Tørring, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg også sidder i byrådet i Hedensted Kommune. Her har vi en lokal Venstremand. Jeg nævner ikke navnet på ham, det ville jo være en dum reklame, men vi ligner hinanden utrolig meget, også af udseende. Han er en flink fyr, men jeg synes ikke rigtig, det ville tjene noget formål, at der så skulle til at være en risiko for, at folk, fordi man ikke lige vil spørge de tilforordnede om hjælp, skulle sige: O.k., der er Skibby, og der var Schreiber, nu bytter vi lige om på stemmerne på dem. Det er en langt, langt højere sikkerhed for vælgerne, at man spørger om hjælp hos de valgtilforordnede, så det derved sikres, at man afgiver en stemme på den person og det parti, som man reelt har ønske om at stemme på.

Så vil jeg endelig til allersidst gerne til det her om udformningen af loven, hvis det bliver vedtaget, og til det her om billederne sige: Hvad med kandidater iført cowboyhat? Hr. Rasmus Prehn går meget op i partinavne, og vi har i Thisted faktisk en socialdemokrat, der er valgt til byrådet i Thisted, og som jo er blevet valgt, fordi han går med cowboyhat. Han har også cowboyhat på på kommunens hjemmeside. Hvad med burkaer og alle mulige andre ting, hvad med slør? Jamen tingene skal da være dokumenteret, og man skal have en formodning om, hvordan det her vil foregå i praksis.

Alle de ting er fuldstændig udeladt af det her beslutningsforslag, og derfor kan vi blankt afvise det.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Det var da et vældigt engagement, som ordføreren kunne lægge i det her, og det var jo en hån mod hele forslaget og også en hån mod de mennesker, der rent faktisk har ønsket det her. Man kan jo sagtens gøre sig morsom og nævne hampplanter, cowboyhatte og andre ting, men det her er altså et ønske fra en gruppe vælgere, som har et behov.

Ordføreren ved udmærket godt, at det, som er intentionen, er, at det skal foregå som elektroniske valg, men man har altså også i papirudgave forsøg med det her i Spanien og Irland, hvor det fungerer udmærket. Det er jo ikke tanken, at det skal være meterlange stemmesedler. Men selvfølgelig kan det løses i praksis. Man har gjort det i andre lande med stor succes for grupper af folk, der har læsevanskeligheder, og som føler sig inkluderet, ved at der er de her muligheder.

Skulle vi ikke tage det hensyn og vægte det højere, end den der, synes jeg, lidt popsmarte polemik, hvor man gør sig morsom med snak om friske pærer, cowboyhatte, hampplanter og andre ting?

Ordføreren.

Det kan ordføreren da have ret i, og jeg vil såmænd heller ikke benægte, at jeg siger det med et glimt i øjet, for selvfølgelig gør jeg det, men det gør jeg sådan set også, fordi jeg synes, at det her forslag er uigennemtænkt.

Jeg vil også gerne vende tilbage til det der med, hvem det er en hån imod. Nu har ordføreren selv sagt flere gange, at det her er noget, man har fremsat, fordi man gerne vil hjælpe, men så synes jeg også, man skulle have hjulpet sig selv ved at lave et veldefineret beslutningsforslag, som tog udgangspunkt i virkeligheden, og som tog udgangspunkt i, hvad det konkret ville betyde for kommunerne at få de her stemmesedler trykt. Det er en hån imod de her læsehandicappede, at man ikke har tænkt det ind i det her beslutningsforslag.

Ordføreren siger selv: Jeg ønsker ikke større stemmesedler. Men der vil jeg da gerne spørge, hvordan man så har tænkt sig at få indflettet alle de her hundredvis af kandidaters navne, deres billeder, deres partilogoer og alt mulig andet på en og samme stemmeseddel. Den kan da kun blive meget, meget lang.

Hr. Rasmus Prehn.

Man kunne jo starte med at rejse til Irland eller Spanien og se, hvordan de har håndteret det der, uden at det bliver megalange stemmesedler. Altså, der findes jo mange forskellige muligheder med hensyn til de her ting.

Det, man skal huske på, er, at vi har fremsat et beslutningsforslag. Vi har altså ikke fremsat noget lovforslag, hvor alt skal være fuldstændig detaljeret. Vi kommer i Folketinget med en intention om at hjælpe en gruppe, og derfor synes jeg, det er spøjst, at man skal høre på den hån og nedgørelse af forslaget, hvor man sådan nærmest får det til at virke, som om det er fuldstændig urealistisk.

Vi havde faktisk fra socialdemokratisk side forestillet os, at der havde været en større velvilje med hensyn til digitale valg, og hvis der havde været den opbakning til digitale valg, havde vi jo slet ikke haft den her diskussion. Så havde vi jo været enige om, at man med det udstyr, vi alle sammen var nede og kigge på i formiddags, nemt kunne håndtere billeder og logoer – i øvrigt med og uden cowboyhatte og hampplanter. Det kunne sagtens lade sig gøre, hvis det var det, man ville.

Ordføreren.

Ordføreren fra Socialdemokraterne siger, at man har planlagt og tænkt det her beslutningsforslag sådan. Der står udtrykkeligt, at man vil pålægge regeringen at gennemføre det her, og der står: skal påføres. Det er ikke noget med intentioner, og hvad man synes – det er krav. Ordet krav kan man pænt sætte på det her. At pålægge nogen noget og sige ordet skal til en regering er et krav, det har ikke noget at gøre med intentioner, og at man synes eller ikke synes eller siger: Ja ja, lad os se på det.

Derfor synes jeg, at man fra ordførerens side i forbindelse med fremsættelsen af det her forslag da skulle have gjort sig den ulejlighed at bruge noget tid på at opbygge et godt beslutningsforslag. For det er jo klart, at vi andre da vil spørge, hvad det vil betyde for Københavns Kommune, og hvad det vil betyde i forbindelse med de folketingsvalg, der ligger foran os, hvor der er langt over hundrede kandidater i København osv. osv.

Det duer simpelt hen ikke, hvis man skal have så mange ting flettet ind i en og samme stemmeseddel.

Tak til ordføreren. Det er hr. Flemming Bonne som ordfører for SF.

Når jeg sidder og hører på debatten her, synes jeg, at det virker en anelse uklædeligt, at nogle ordførere forsøger at latterliggøre, at der nu er nogle mennesker, der har prøvet at tænke nogle tanker om, hvordan man kan skabe en bedre valghandling for nogle folk, der har problemer med det nuværende system.

Jeg synes i stedet, at man skulle gå ind og anlægge den holdning: Lad os dog kigge på det, lad os prøve at se, hvordan vi løser de her problemer, der er nævnt. Hvordan løser de dem i de lande, som har afprøvet det her? Og så vil det vel være således, at hvis det ikke umiddelbart kan overføres til vores måde at afgive stemme på, jamen så må det her forslag naturligvis afvente, at vi går over til elektronisk afstemning.

Når jeg har sagt det, vil jeg ellers gøre det kort. SF er med på det her forslag, fordi det har en god intention, og fordi det hjælper folk med læsevanskeligheder, hvis man udstyrer stemmesedlerne med billeder af kandidaterne og partilogoer. Men naturligvis skal det kunne lade sig gøre.

For SF er valghandlingen noget af det ypperste ved vores demokrati. For SF er det vigtigt, at alle har lige adgang til at udnytte deres demokratiske ret til at deltage i valg til folkevalgte forsamlinger og til folkeafstemninger. Den fortsatte tendens til faldende valgdeltagelse ved kommunalvalg bør vel betyde, at vi gør os anstrengelser for at forfine vores valglove og vores systemer på alle måder, således at vi kan styrke valgdeltagelsen.

Vælgere med læsevanskeligheder kan have det svært med det nuværende system med lange stemmesedler og mange kandidatnavne at navigere rundt i, og ingen kan vel være i tvivl om, at hvis der kunne komme nogle tydelige kendetegn yderligere på stemmesedlen, ville det være nemmere.

Så når vi er med i det her forslag, er det, fordi det fjerner nogle barrierer i det nuværende system, og fordi det bidrager til at hjælpe vælgere med læsehandicap bedre igennem valghandlingen. Så jeg skal da anbefale, at man arbejder positivt videre med det her forslag.

Tak til ordføreren. Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Nu brugte ordføreren for Socialistisk Folkeparti ordet latterliggøre, og jeg vil gerne bede ordføreren om at forklare mig, hvorfor det er udtryk for at latterliggøre læsesvage mennesker, at vi tillader os at tænke konsekvenserne af beslutningsforslaget ud i den virkelige verden, nemlig ved at sige, at vi må formode, at billederne skal op i en størrelse, hvor mennesker rent faktisk også kan se, hvem der er på billederne, dvs. typisk en pasfotostørrelse; vi kan vel næppe komme længere ned.

For borgerne i Københavns Kommune er konsekvensen for den læsesvage såvel som for den læsestærke, at stemmesedlen sammenholdt med, at der ved sidste valg var 291 kandidater, ville blive 13 m lang. Hvordan er det udtryk for at det bliver mere overskueligt for mennesker at orientere sig på en stemmeseddel?

Ordføreren.

Det er at latterliggøre problemstillingen, hvis spørgeren i fuld alvor tror, at forslagsstillerne her ville kunne acceptere stemmesedler på 13 m. Altså, det ville jo aldrig komme til at ske i praksis.

Jeg pegede på, at man i et par europæiske lande har afprøvet det her med succes, og så lad os dog for pokker prøve at få kigget på, hvordan de stemmesedler ser ud, og hvordan det fungerer, og få kigget på, om det er noget, der kan overføres. Kan det ikke overføres, må vi finde andre veje, og så må vi afvente det her, til vi går over til elektronisk stemmeafgivning.

Fru Sophie Løhde.

Det glæder mig da i hvert fald, at ordføreren for Socialistisk Folkeparti ikke vil acceptere en stemmeseddel på 13 m; det er jo en opfattelse, vi til fulde deler i Venstre.

Men selv hvis vi nu antog, at vi cuttede det ned og sagde, at der som minimum skulle være to kandidater på hver sin side, så vi kunne spare lidt plads i længden, er vi nede på 6,5 m, medmindre ordføreren for Socialistisk Folkeparti mener, at billederne skal være mindre end et pasfoto. Hvad er for ordføreren for Socialistisk Folkeparti den maksimumstørrelse, som man vil acceptere at en stemmeseddels længe kommer op på?

Ordføreren.

Jeg kan konstatere, at spørgeren fortsætter i samme skure med at tale om urealistisk store stemmesedler, og det er ikke det, der ligger bag det her forslag. Så jeg har ikke yderligere bemærkninger til det.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes, det kunne være interessant at følge lidt op på det. Nu er jeg jo ikke selv offsettrykker eller noget i den stil, men det kunne da være interessant at lægge en opgave ud til et trykkeri og sige: God dag, vi ringer fra Folketinget, og vi vil gerne have lavet en stemmeseddel, som skal indeholde 291 navne, 291 læsevenlige og sebare portrætbilleder i farver, og den skal også indeholde 29 partilogoer osv.; hvor meget vil det fylde? Det kunne da være interessant, for der skal også være plads til alle navnene, hvor de kommer fra osv.

Ordføreren må da kunne erkende, at det er uigennemtænkt at komme med den slags forslag, hvor man pålægger regeringen noget og skrive ordet skal, når man ikke engang har overvejet, hvad det rent praktisk vil betyde for trykkeopgaven.

Ordføreren.

Jeg kunne jo godt forestille mig, at man ringede til et trykkeri eller til de mennesker, der laver stemmesedler for os, og spørger dem, om det giver mening at forestille sig, at vi på de stemmesedler, som vi har i dag, kan tydeliggøre det med både logo og billede, som kan bruges, så vælgerne får gavn af det; altså spørge: Kan det overhovedet lade sig gøre? Sådan ville man jo nok starte den dialog.

Man vil da ikke starte med at spørge: Hvor stor bliver en sådan stemmeseddel? Man ville formentlig tage udgangspunkt i, at vi har nogle stemmesedler af en vis størrelse, og de fylder allerede i dag pænt, og spørge: Kan det lade sig gøre, og hvordan vil det komme til at se ud?

Hr. Hans Kristian Skibby.

Lad os tænke os, at der blev flertal for beslutningsforslaget, og at det meget mirakuløst lykkedes for forslagsstillerne at få det ned på en anstændig størrelse stemmeseddel, hvilket faktisk er umuligt, hvad så med hele hensynet til ønsket om, at stemmesedler skal udtrykke neutralitet og objektivitet? Er det nogen tillægsord, som SF bare vil gå på kompromis med og sige: Pyt med neutraliteten, pyt med objektiviteten, vi skal bare forvirre vælgerne ved at indsætte billeder og logoer med høstblomster og røde roser? Mener ordføreren virkelig, at det er en farbar vej?

Ordføreren.

Forud for stemmeafgivelsen har vælgerne været vidne til et sandt mareridt af plakater og valgmateriale med billeder og underlige tekster og med – ja – mange forskellige logoer osv., som de skal forholde sig til, inden de afgiver deres stemme. Det vil klart være en fordel for mennesker med læsevanskeligheder, hvis de på stemmesedlen kan gå ind og se og genkende et logo, som de har set ude på elmasten eller på valgreklamen, eller hvor de har set det, så det kan jeg ikke se der er nogen problemer i.

Tak til ordføreren. Det er hr. Henrik Rasmussen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti er også imod dette beslutningsforslag, men jeg vil prøve at vinkle det anderledes. Vi mener, at det her beslutningsforslag vil få nogle uheldige konsekvenser, og det vil det, om disse ting kommer på en liste eller er digitalt, hvis det skulle gå hen og blive det.

Dette forslag vil åbne mulighed for, at valglokalet bliver omdannet til en stor valgkampagne for den enkelte, og det vil faktisk ikke være det, som vi kender til i dag. I dag er hele valglokalet et neutralt område. Hvad bliver det næste i forhold til genkendelighed, i forhold til de tilforordnede, i forhold til at man lige skal smile til vælgerne, inden de kommer ind, fordi der altså nu også er et billede af kandidaten på valglisten eller på computeren, hvis det er det? Noget, der nemlig lige præcis er så utrolig vigtigt ved et valg, er, at man har et neutralt område. Det blev sagt tidligere, at hele det her er foregået forud for valget, hvor man er blevet bombarderet med partimateriale, med plakater med billeder og med alle mulige ting med logoer og sådan nogle ting, men lige præcis valghandlingen skal foregå fuldstændig sobert og neutralt, og det lægger vi meget, meget vægt på at den gør, når folk skal tage den vigtige beslutning, det er, at sætte krydset lige præcis det rigtige sted. Vi ved jo også, at farver, billeder og alle mulige andre ting kan være med til at give en psykologisk effekt, i forhold til hvordan og hvorledes man kan sætte sit kryds, og lige pludselig kan det måske også være sådan nogle ting, som er med til at præparere valgbilledet. Det skal de ikke. Vores valg må man på ingen måde skulle kunne sætte spørgsmålstegn ved, de skal være sobre og hundrede procent anstændige og trygge, når man går dertil.

Jeg tror heller ikke, at det at have, hvad jeg vil vove at påstå kan kaldes lidt af et valgcirkus, vil opfordre vælgerne til at komme, snarere tværtimod. Vi kender jo alle sammen til, når vi holder et valgarrangement, hvor få der reelt kommer, og hvis vi så begynder at lave stemmelokalerne om til noget tilsvarende, kan det ikke undgå at få en konsekvens, når der på stemmesedlerne står partierlogoer og er farver alle mulige steder. Det vil også smitte af på de tilforordnede, og det mener jeg simpelt hen ikke hører hjemme i vores demokrati.

Så Det Konservative Folkeparti vil ikke nu og ej heller på sigt stemme for et sådant forslag.

Hr. Rasmus Prehn.

Lad mig starte med at rose den konservative ordfører for ligesom at bevæge sig væk fra den – synes jeg – lidt skamløse hån, vi har hørt fra nogle af de andre ordførere, hvor de gør det til et spørgsmål om, hvor lange stemmesedlerne bliver og sådan noget ud fra nogle fuldstændig vanvittige betragtninger om, hvor store de her billeder skal være. De har også fuldstændig ignoreret det forhold, at vi foreslår, at det skal være digitalt. Så det er godt, at man går ind i substansen og diskuterer, hvordan vi så kan gøre det her, hvis vi skulle gøre det.

Jeg hører, at man ikke er meget for det med billeder og det med partilogoer, men man forholder sig i det mindste til selve forslaget og ikke til nogle fuldstændig urealistiske scenarier.

Så vil jeg høre: Hvad er det, der adskiller et partinavn eller et kandidatnavn? Det må i så fald jo også være et valgcirkus. Altså, hvordan skulle det, at der er et logo, eller det, at der er et kandidatfoto, medvirke mere til, at det bliver et cirkus? Der er jo en standard for, hvordan det fremstår i den her digitale fremstilling, så alle har samme størrelse billede, alle har et logo, og så kan man søge ud fra det. Hvordan skulle det give mere cirkus? Det er jo ikke sådan, at der bliver hængt valgplakater op inde på valgstedet, eller at der på anden måde bliver festivitas. Det er helt almindelige neutrale ting, hvor alle har samme muligheder.

Ordføreren.

Det er jo ikke mere neutralt, end at selve valglisten jo netop også hænger ude i valglokalerne, og der hænger så lige pludselig billeder af alle kandidaterne, og det vil sige: Hvor er grænsen så? Det er den diskussion, jeg synes er meget interessant i forhold til det her. Det, som jeg synes er det vigtige, er simpelt hen at skabe det her tryghedsbillede af, at når man kommer ind, er der ingen tvivl.

I dag er det sådan, at hvis en vælger sætter noget ud over et kryds – den mindste hieroglyf – på en stemmeseddel, er den ugyldig, for så har den fået et særligt kendetegn. Det er vel noget af det, som rent faktisk også styrker vores demokrati, nemlig at det er ét kryds – no more, no less – som gør, at her har vælgerne taget stilling til, hvad det er, og det har været på et neutralt grundlag.

Jeg kan da sagtens forestille mig, at det med billeder, logoer og ting og sager lige pludselig bliver subjektivt, i forhold til hvor man sætter sit kryds. Det skal det ikke være. Det skal være et hundrede procent neutralt område, når man går ind i stemmeboksen.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg har altså virkelig svært ved at se, hvordan det skulle blive mere subjektivt at have et standardbillede eller have et partilogo i forhold til at have et kandidatnavn og et partinavn. Jeg har altså virkelig svært ved at se, hvad forskellen der skulle være. Det er da stadig væk et udtryk for, hvem det er man kan vælge at stemme på. Det har jo ikke noget med reklameindslag eller andet at gøre. Der er jo ikke lagt op til her, at der skal være valgplakater eller andet til stede i afstemningslokalet.

I dag er det sådan, at man som kandidat jo kan være valgtilforordnet, så man kan sidde som kandidat og være en levende reklamesøjle. Skulle man så også gå væk fra det? Hvad er i øvrigt Det Konservative Folkepartis politik for at inddrage nogle af de her mennesker, som har læsevanskeligheder, og som ønsker billeder og partilogoer for at navigere?

Ordføreren.

Jamen jeg synes også, at man kan gøre for meget for de få. Hvis det er sådan, at det her kun er for dem, som ikke kan se, og dem, der ikke kan høre, at man tager de her initiativer, så synes jeg, at man går for vidt. Det må jeg ærligt erkende, for jeg synes, at vi har et system i dag, hvor man har en vælgerbistand, som fungerer fuldstændig optimalt.

Det fungerer jo sådan, at er der nogen, som måske er lidt i tvivl, måske er ældre eller er svagsynet, så har de jo ofte en, de har tillid til, med på valgstedet. Det ser vi jo tit på valgstederne. De er jo i deres gode ret til at have en af deres gode venner med til at vejlede dem. Man har tillid til det, og så foregår resten i valglokalet sammen med den tilforordnede vælger, som er den fortrolige. Men så har man snakket tingene igennem inden.

Jeg synes da, at det system, vi har, er helt fint. Jeg kan ikke se andet, end at billeder skulle være en del af en markedsføring af den enkelte kandidat, og det synes jeg ville være uheldigt.

Fru Maja Panduro.

Jeg ville egentlig også rose ordføreren for at forholde sig til forslaget frem for at forholde sig til x antal meter eller centimeter og billedestørrelse osv. Så er det også netop nu, jeg synes, at det bliver interessant, fordi ordføreren oven i købet også forholder sig til, hvorvidt man skal hjælpe dem, som har bedt om det her, dem, som har vanskeligt ved at læse og afkode stemmesedlen i dag.

Men når ordføreren så siger, at det vil være for meget at gøre for de få, bliver jeg alligevel lidt ked af det. Når vi nu f.eks. ved fra ordblindeforeningen, Dysleksiforeningen tror jeg den hedder, at de estimerer, at det er 5 pct. af befolkningen, som er i den gruppe – måske er det endda flere – og der er i hvert fald flere, når vi så tillægger nogle af dem, som har andre vanskeligheder, så synes jeg ærlig talt ikke, at det er for lille en del af befolkningen at tage hensyn til, når vi har valg.

Ordføreren.

Nej, men det nytter jo ikke noget, at man laver tiltag for 5 pct. Nu er det jo ikke sådan, at alle de 5 pct., der har de problemer, udebliver fra at afgive deres stemme. De kan jo have et problem med at afgive den, og det er fair nok, men konsekvensen af det her kan blive, at mange andre synes, at valgstedet bliver lavet om til et valgcirkus i forhold til, at lige pludselig kan folk stå i en kandidattrøje, for det kan man jo lige så godt, fordi man alligevel hænger som en halvlille plakat. Uanset hvor stort billedet nu måtte være, er man trods alt afbilledet et eller andet sted i lokalet, og så er neutraliteten jo væk.

Fru Maja Panduro

Nu står der altså ingen steder i vores forslag, at man skal kunne stå med plakattrøjer eller balloner, eller hvad der ellers måtte være af det, som ordføreren kalder for valgcirkus, inde i valglokalet, tværtimod. Vi er stadig væk tilhængere af, at valglokalet skal være objektivt, og netop derfor er det jo også, at vi foreslår, at alle kandidaternes billeder skal fremgå af stemmesedlen, således at der ikke er nogen forskel på kandidaternes vilkår, og på den måde de bliver fremstillet. Så jeg synes ikke, at det giver mening at kalde det for valgcirkus.

Jeg vil gerne lige nå at vende tilbage til spørgsmålet om dem, som har bedt om det her som en hjælp. Gør det slet ikke noget indtryk på den konservative ordfører, at de siger til os: Det er flovt at skulle bede om hjælp, jeg føler, at det er ydmygende, og for mig ville det rent faktisk være en hjælp, hvis jeg kunne få det her logo på, få det her billede på. Så ville jeg kunne klare det selv, og det vil jeg så gerne.

Ordføreren.

Lad mig understrege, at jeg ikke har sagt, at det ikke er objektivt med et billede eller et partilogo. Jeg siger, at det ikke er neutralt, og der er en væsentlig forskel, fordi valghandlingen mener jeg og Det Konservative Folkeparti skal være neutral. Og lige præcis et logo og et billede gør, at det ikke er neutralt. Det kan godt være objektivt, for hele valgkampagnen op til valget har jo været mægtig objektiv med masser af billeder og masser af partilogoer og ting og sager. Fair nok, respekt for det, og det er der jo ikke nogen der siger at man ikke må. Men lige i det øjeblik man kommer ind i valgområdet, skal det være neutralt.

Tak til ordføreren. Fru Erika Lorentsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg er ikke i tvivl om, at forslaget er positivt ment, og anerkender, at det kan gøre det lettere for folk med læsevanskeligheder. Og alligevel er vi skeptiske i Det Radikale Venstre. Det er vi, fordi vi mener, at det er vigtigt, at stemmesedlerne fremtræder neutrale, lidt på linje med, hvad den tidligere ordfører sagde. Vi vil dog i behandlingen af beslutningsforslaget forholde os åbne og lyttende.

Tak til ordføreren. Det var prisværdigt kort her sidst fredag eftermiddag, det kan vi lide. Det er fru Line Barfod.

Enhedslisten er helt enig i intentionen med forslaget. Det er væsentligt, at vi sikrer, at alle vores borgere har mulighed for at deltage i valg, og at så mange som muligt selv kan foretage valghandlingen uden at skulle have hjælp. Det formål er vi fuldstændig enige i.

Som jeg har sagt under de to foregående forslag, synes jeg, det ville være fornuftigt at nedsætte en kommission eller arbejdsgruppe til generelt at se på selve den måde, vores valghandling foregår på. Skal det foregå med papir og blyant fortsat, skal det foregå digitalt, hvordan skal stemmesedlerne være udformede, hvor mange valgsteder skal der være? Det er alle spørgsmål i relation til de ting, der har betydning for selve valghandlingen. Det kunne eventuelt også være reglerne om, hvordan valgkampen foregår. Jævnfør alle de bemærkninger, der har været under debatten her, om, hvor vigtigt det er, at selve valgstedet er neutralt, kunne man jo også diskutere, hvordan selve valgkampen foregår, i forhold til om det er muligt for borgerne at få reel oplysning om, hvem der er opstillet til valget, og hvad man skal sikre i den forbindelse for at sikre, at alle har gode muligheder for at komme til orde.

Valg foregår jo på mange, mange forskellige måder rundtom i verden. Jeg hørte lige om det finske system, da jeg var til Nordisk Råd, hvor man slet ikke har stemmesedler med kandidaternes navne på. Hver kandidat får et nummer, og så skal vælgeren selv skrive nummeret på stemmesedlen. Så der er det lidt vigtigt, hvilket nummer man er så heldig at få som kandidat, altså om det er et, der er nemt at huske for vælgerne, når de skal ind og stemme. Det synes de i Finland er et udmærket system. I Sverige har de et system med, at man selv skal tage stemmesedlen for det parti, man vil stemme på. Det er der nok nogle af os andre, der lidt synes er et demokratisk problem, også fordi partierne i en vis udstrækning selv skal finansiere trykning af stemmesedler. Sådan kan man jo se på, hvordan det fungerer i forskellige lande og ud fra det se på, hvad så den bedste måde for os i Danmark er at gøre det på, og hvordan vi kan leve op til formålet med at sikre, at også så mange som muligt af dem, der kan have lidt svært ved at stemme, får mulighed for selv at gøre det. Det er også jævnfør den debat, der har været ved det seneste valg, om de ændringer, som et flertal i Folketinget gennemførte, om, at man skal have en fra valgstedet med ind til at hjælpe en med at stemme, og at blinde ikke længere, som de hidtil har kunnet, selv kan vælge, hvem der skal hjælpe dem med at stemme, og hele den opfattelse, det har givet de blinde, nemlig at man sætter deres ret til selv at bestemme i deres eget liv ud af kraft.

Så der er flere problemer at se på, og det synes vi man burde gøre i en samlet kommission eller arbejdsgruppe frem for de her forskellige opdelte måder at se på forskellige dele af valget på.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Prehn som ordfører for forslagsstillerne.

I forbindelse med behandlingen af de to andre beslutningsforslag startede jeg min opsamling her med at rose de øvrige ordførere for at gå aktivt og positivt engageret ind i debatten. Det ville jeg sådan set også rigtig gerne gøre i den her sammenhæng, men jeg må sige, at jeg synes, det er lidt ærgerligt at opleve, hvordan man fra Venstres side og fra Dansk Folkepartis side prøver at afspore den her debat ved at være hånlig, ved at være nedladende over for et helt konkret forslag, som virkelig er ment med en positiv hensigt.

Det er faktisk sådan, at der er en stor gruppe af danskere, der virkelig har svært ved at orientere sig på de her stemmesedler, og som føler, at det forhold, at de er læsesvage eller måske direkte ordblinde, faktisk gør, at det er svært for dem at finde frem til den kandidat, de gerne vil stemme på, eller det parti, de gerne vil stemme på.

Der har vi efter bedste intentioner prøvet at imødekomme den klare interesse, der er fra de her grupper – for at hjælpe dem, for at imødekomme den her gruppe – og så skal vi udsættes for sådan en lang diskussion om, at det vil betyde meterlange stemmesedler, selv om vi starter med meget klart at give udtryk for, at det overhovedet ikke er vores intention. Altså, vi har meget tydeligt givet udtryk for – både på skrift og i tale – at det, vi sådan set ser som det langsigtede mål, er at få digitale valg. Vi har tilmed faciliteret, at man som ordfører kunne komme ned og prøve digitale valg af i praksis og se, hvordan det virker, prøve at se, hvordan man kunne få mulighed for at stemme sig frem på skærmen.

Vi ser det som en vision i fremtiden, at man kan få logoerne for partierne frem, få partinavne frem og så vælge ud fra det og derefter få billeder af kandidaterne frem, så man kan vælge mellem dem. Så siger Dansk Folkepartis ordfører: Nå, men i mit valgområde er der søreme en kandidat, som fuldstændig ligner mig. Jamen så er det et problem, og kan vi så ikke have det her system? Altså, jeg synes bare, at ordføreren skulle glæde sig over, at der er andre, der ser lige så godt ud som ordføreren, og så tænke over, at man også kan være i den situation, at der er flere, der hedder det samme. Skulle vi så også forbyde det og sige, at det nu er slut med navne på stemmesedlerne, så man bare sådan i blinde skal sætte et kryds, fordi der er nogle, der kan risikere at hedde det samme? Altså, det synes jeg sådan set et eller andet sted er et fjollet argument.

Så er det rigtigt nok, at det med det digitale kun står i parentes i beslutningsforslaget, så man godt kunne forestille sig det med papirsedler. Der har vi simpelt hen tilladt os at have tillid til, at det, at man har prøvet det i Spanien og i Irland, er ensbetydende med, at det kan lade sig gøre uden at få stemmesedler, der er lige så lange som hele valglokalet. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt, men når det er sådan, at man i forbindelse med et debatindlæg i en avis kan se et billede, som er betydelig mindre end et pasfoto, kan det vel også lade sig gøre i forhold til en stemmeseddel.

Men jeg vil slet ikke ind i den diskussion, for vores absolutte intention er naturligvis at gøre det her digitalt. Men jeg tror også godt, at man, hvis man virkelig ville, kunne lave en model på papir, hvor det kunne lade sig gøre. Det er jo heller ikke sådan, at det alle gange er sådan, at der kun er et navn per linje. Nogle steder er der både to, tre eller måske fire navne på en linje, inden man skifter ned til den næste; så det ville blive betydelig kortere lister end dem, der er nævnt her.

Men lad mig slå det fast: Vi vil selvfølgelig ikke fra socialdemokratisk side have 13 m lange stemmesedler. Det ville være det rene galimatias, og jeg synes allerede, at man er vaccineret mod den idé, når man ser de sådan nærmest surfbrætlignende stemmesedler, man får udleveret til regionsvalg.

Så jeg tror, at det skal forstås, som om vores intention er at lave det her digitalt. Der er store grupper – de ordblindes egen organisation siger, at det er op til 5 pct. af den danske befolkning – som ikke kan læse en stemmeseddel. Skulle vi ikke imødekomme dem? Skulle vi ikke hjælpe mange andre vælgere, som egentlig gerne vil stemme personligt på f.eks. hende, de kender nede fra idrætsforeningen, eller på hende, der sidder i datterens børnehavebestyrelse, men sådan set er i tvivl om, hvordan de skal finde frem til hende? De kan så gå ind og finde billedet og stemme på hende; for det er hende, de har tillid til.

Der er så mange gode muligheder i det her. Det var også derfor, vi var så optaget af at få det med de digitale valg frem. Skulle vi ikke prøve at arbejde i den retning frem for at bruge alt krudtet på at skyde hinanden ned og lægge sammen og foreslå, at det så nok bliver til 13 m lange stemmesedler? Skulle vi ikke være konstruktive og imødekomme den her gruppe – i demokratiets navn – frem for bare at håne hinanden?

En kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jamen jeg synes jo faktisk, at det, vi oplever her, hvor ordføreren prøver at reflektere lidt over dagens debat, er noget, der ligner et højhastighedstog i bakgear. For jeg går ud fra, at ordføreren selv har læst Socialdemokraternes beslutningsforslag. Så nytter det jo ikke noget, at man begynder at pakke tingene ind: Jamen intentionerne var sådan, og intentionerne var sådan, og det har vi jo gjort opmærksom på.

Det, der står klokkeklart og veldefineret på forsiden af det her forslag fra Socialdemokraterne, er, at man vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der skal gøre, at vi ved fremtidige valg har billeder af alle kandidater på stemmesedlen, og at vi har partilogoer på alle stemmesedler, uanset om det er ved elektroniske valg, eller om det er ved praktiske blyantsvalg. Det er det, Socialdemokraterne har foreslået i dag. Kan ordføreren ikke bekræfte indholdet i sit eget beslutningsforslag?

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at Socialdemokratiet virkelig går ind for højhastighedstog, og faktisk tog jeg også et højhastighedstog over til Århus her i onsdags, hvor det var sådan, at man i virkeligheden kunne se, hvordan man – jo, der findes nogle tog, der næsten er højhastighedstog. Det er indenrigsministeren, der siger, at de ikke er hurtige nok. Men det er jo regeringens skyld på grund af den transportpolitik, den har. Men jeg susede til Århus, og der havde man på Kommunernes Landsforenings stand entreret således, at der var en maskine, som vi kunne stemme elektronisk på. Den havde nemlig muligheden for, at man kunne bruge billeder og partilogoer. Det var derfor, jeg tænkte: Jeg overtaler de her mennesker til at komme med ind på Christiansborg i dag, sådan at Dansk Folkepartis ordfører, Venstres ordfører og andre kan komme ned og prøve det. Og de var søreme dernede at se det. De kunne se, at det virkede i virkeligheden.

Så lad os nu være fælles om det her. Lad os få digitale valg, og lad os så få muligheden for at hjælpe de her grupper, som simpelt hen har behov for billeder og logoer til at navigere sig frem. Ellers siger man jo fra Dansk Folkepartis og Venstres side, at dem, der ikke kan læse, bare er ude i kulden, at dem gælder demokratiet ikke for. Det håber jeg ikke er intentionen.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen jeg synes da for at blive lidt i togsnakken, at det var lidt synd, at Socialdemokraternes ordfører ikke også nåede at nævne IC4-toget, fordi der kunne det måske også godt være, at man havde et forklaringsproblem hos Socialdemokraterne.

Men jeg vil gerne stille hr. Rasmus Prehn et simpelt spørgsmål til det her forslag. Lad os nu antage, at Dansk Folkeparti – vi har ingen blomster i vores logo endnu – valgte, at vi ville have en rigtig flot postkasserød tulipan, den ligner lidt en rød rose, og så kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvordan Socialdemokraterne ville forholde sig til det, for det her med genkendelighedsprincippet, som ordføreren har været inde på flere gange, ville jo meget let give en større forvirring frem for en større afklaring.

Ordføreren.

Det er jo i forvejen sådan, at når man vælger et partinavn, skal man faktisk søge Indenrigsministeriet om at få netop det partinavn, og minder det lidt for meget om et navn, der findes i forvejen, kan man komme i problemer. Det liberale parti var jo lidt på hælene, fordi Danmarks liberale parti, som ikke er så liberalt længere, men altså Venstre, som havde indenrigsministerposten på det tidspunkt, var skeptiske over for at få et liberalt parti. Derfor udskød de den proces i utrolig lang tid, men det endte faktisk med, at man fik lov at hedde Liberal Alliance. Så på den måde har man fået et nyt partinavn. Man kunne forestille sig samme metode med hensyn til logoer, altså at når man vil have et nyt logo, skal man ansøge om at bruge det i forbindelse med valg. Det er jo nøjagtig samme proces. Jeg synes ikke, at man skal være så nidkær, at man skal gå så meget op i det. Hvis det er sådan, at Dansk Folkeparti vil bruge en rød tulipan, så gerne for mig. Jeg tror, at mange danskere så vil tænke: Så tager vi altså den rigtige vare, en rød rose, og stemmer på Socialdemokratiet.

Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Vi bliver i hvert fald klogere og klogere her undervejs i debatten. Nu kan vi også forstå på den socialdemokratiske ordfører, at indenrigsministeren skal koncentrere kræfterne om drøftelser om roser og tulipaner. Det er jo spændende at se, hvordan en minister kan få tiden til at gå med forskellige sager, og det er fint, at der også bliver bidraget til det fra oppositionens side.

Jeg trøstede mig dog trods alt under ordførerens tale med, at den socialdemokratiske ordfører alligevel var nødt til at trække på smilebåndet, da han skulle omtale det, at vi andre havde gjort os selv den tjeneste at prøve forslaget af i praksis og altså tænke os frem til, hvor lang en stemmeseddel bliver, hvis der skal påføres billeder af 291 kandidater. Jeg var endda så large at sige, at selv med billeder, der var halvt så små som pasfotos, og med halvt så få navne ville vi komme op på en 6-7 m i stedet for de 13 m.

Hvor lang forestiller ordføreren for Socialdemokratiet sig at stemmesedlen må blive? Hvad er den øvre maksimumsgrænse for længden af en stemmeseddel?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at jeg trak på smilebåndet, for det er en fuldstændig vanvittig tanke med 13 m lange stemmesedler. Det er der ingen der kan holde ud. Og derfor havde jeg heller ikke fantasi til at forestille mig, at medlemmer af Folketinget kunne sidde her og i ramme alvor tale imod digitale valg, tale imod fremskridt.

Nu skulle vi have digitale valghandlinger, hvor man netop kunne have de her faciliteter, sådan at man kunne hjælpe de her grupper. Jeg var helt overbevist om, at alle var med på at bringe valgene ind i det nye årtusinde og få de her nye digitale afstemningsmetoder, hvor man simpelt hen har en skærm nogenlunde på størrelse med den, vi har her ved siden af talerstolen, hvor man så kan trykke sig frem.

Så der bliver ikke nogen monsterlange stemmesedler. Det er ikke det, der lægges op til. Og hvis man endelig skulle lave dem i papir, måtte man jo, som også SF's ordfører var inde på, kigge på, hvordan man kunne gøre det, så det gav mening, og så kunne det jo være, at det skulle gøres på en anden måde end den måde, vi laver stemmesedler på i dag. Jeg tror bare, at fremtiden tilhører de digitale valg. Det er det, vi tror på fra socialdemokratisk side.

Fru Sophie Løhde.

Vi tager den endnu en gang for hr. Rasmus Prehn: Det her forslag omhandler jo ikke digitale valg. Det er utroligt, at vi er nødt til at citere et forslag, som den socialdemokratiske ordfører – går jeg ud fra – selv har skrevet: Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at der skal påføres partilogoer og billeder af kandidaterne på stemmesedlerne, eventuelt elektronisk.

Altså, vi forholder os til, hvordan situationen ser ud i dag, og dermed forholder vi os også til, hvor lang den stemmeseddel bliver til næste valg, hvor vi måske ikke er klar med digitale valg. Hvor lang bliver den stemmeseddel, hvis vi følger det her beslutningsforslag og trykker på de grønne knapper her i Folketingssalen?

Er det at latterliggøre? Det synes jeg er en lille smule underligt at vi nu skal beskyldes for, efter at vi nu har siddet og tænkt konsekvenserne af det her beslutningsforslag, som den socialdemokratiske ordfører selv har siddet og tænkt igennem, ud i praksis, og hvor konsekvensen er, at vi kan få stemmesedler i Københavns Kommune med en længde på 13 meter.

Derfor er jeg bare nødt til at spørge: Hvor lang må en stemmeseddel være efter Socialdemokraternes mening?

Ordføreren.

På samme måde, som ordføreren gjorde sig morsom med det her om, at ministeren skulle sidde og forholde sig til et partilogo, synes jeg også, det er lidt morsomt, at jeg skal forholde mig til en helt eksakt længde på en stemmeseddel. Altså, den diskussion vil jeg slet ikke gå ind i. Der er selvfølgelig nogle, der ved, hvordan det her skal være, før det giver mening, og hvordan skal det gøres, før det kan lade sig gøre overhovedet. Hvis man skal have billeder, og hvis man skal have logoer, så er det langt det mest optimale. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre med konventionelle stemmesedler. Jeg tror bare, at det er langt det mest optimale at have digitale valg.

Det er derfor, at vi også i dag, samtidig med at vi fremsætter det her forslag, fremsætter et konkret beslutningsforslag her i salen om at få digitale valg. Det vil være bedre på mange måder, men det vil ikke mindst være bedre, fordi det vil imødekomme den store gruppe, som føler det uoverskueligt med de store konventionelle stemmesedler, hvor man kun kan læse sig frem til tingene.

Hr. Henrik Rasmussen for en kort bemærkning.

Jeg vil sige, at hvis det var så indlysende og konsekvent, i forhold til at det her hører sammen med digitale valg, så burde man jo trække dette forslag, for så hænger det jo øjensynligt meget godt sammen med det, som ordføreren siger.

Det, jeg egentlig godt lige vil respondere på, er den bemærkning, der kom, om, at man lige præcis kunne gå ind på den lokale idrætsforening og finde en med et billede. Jamen se, det er jo lige præcis det, der er interessant, for så er det, at vi flytter valgkampen ind i stemmeboksen, og så er det lige pludselig dér, man finder den genkendelighed.

Så er jeg nødt til at spørge Socialdemokratiet: Er det ikke meningen, at det er i de 3 uger eller i de 4 år op til valget, at den person skal gøre sig så kendt, så man ved, at man i lige præcis de 2 minutter, man står inde i sin valgboks, er neutral, for så ved man godt, at der er en person, der hedder xyz, som er i den lokale idrætsforening, og så er det ud for den person, man sætter sit kryds?

Ordføreren.

Altså, tanken er jo den: Hvis vi antager, at man bor i Vallensbæk, at man er konservativ, og at man har tendens i den retning, at man har lyst til at stemme på den nyslåede borgmester i Vallensbæk, så ved man, at det er hr. Henrik Rasmussen. Men pludselig, når man står med stemmesedlen, er der altså tre, der hedder Henrik Rasmussen, og så er det da meget rart at kunne vide sig helt sikker på, at det er den Henrik Rasmussen, man gerne vil stemme på, som man rent faktisk stemmer på. Så kigger man på billedet, og så kan man se, at det faktisk er ham, man har intention om at stemme på. Det giver da god mening, det er da vejledende.

Det er jo det, som mange med læsevanskeligheder efterspørger. De kan godt føle sig usikre: Stemmer jeg nu det rigtige? Jeg kan ikke læse, om det er den rigtige. Men så er der altså et billede, og så kan man være helt sikker på det. Er det nu den ene eller den anden? Det giver da god mening.

Hr. Henrik Rasmussen.

Det ved jeg ikke om det nødvendigvis gør, for jeg håber da, at vælgerne i den periode, hvor jeg er på valg, er klar over, at jeg er konservativ. Det håber jeg virkelig at jeg har fået slået fast, og det tror jeg da også at andre, der stiller op til noget, har fået gjort. Så det er blot en kommentar herfra.

Men jeg synes ikke, det hænger sammen. Jeg synes, det ville være klædeligt, hvis det er sådan, at man siger, at det her lige præcis hænger sammen med det digitale, at man så sagde, at man så måtte trække forslaget. Så synes jeg, at tingene ville hænge fint sammen.

Ordføreren.

Altså, man kan jo have en situation, hvor der på samme partiliste er både to og tre, der hedder det samme. Det er jo altså rent faktisk forekommet. Og der giver det god mening at have billedet, så man er sikker på, at det lige præcis er den, man stemmer på, som man har lyst til at stemme på.

Jeg synes, at det her er et meget godt forslag, og det illustrerer da også bare, hvor vigtigt det er, at vi får en selvstændig diskussion om det her forslag. For det er jo ikke kun de læsesvage; det er jo også mange af os andre, som netop kan være i den situation, at vi er lidt usikre på, om det nu er den rigtige Henrik Rasmussen, vi er i gang med at stemme på. Nå ja, så kan vi se billedet, og så kan vi være helt sikre på det.

Altså, jeg synes, at der er så mange fordele ved det her forslag, at det er værd at diskutere selvstændigt. Så kunne man måske godt ønske sig, at vi havde været endnu mere tydelige i forhold til at sige, at det mest realistiske er, at det er i digital form. Så havde vi undgået at skulle bruge hele den første del af debatten på at diskutere længden af stemmesedler og andet. Men vi havde slet ikke fantasi til at forestille os, at det var den slags ting, som regeringspartierne gik op i. Vi troede faktisk, at der var en ærlig interesse i at række en hånd ud mod de her grupper, der har efterspurgt bedre orientering på stemmesedlerne.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.