Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 180:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tidsfristen for kommunalbestyrelsens og regionsrådets konstituering efter et kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Af Maja Panduro (S) og Flemming Bonne (SF) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Det er dejligt, at vi som fredagsordførere og fredagsministre kan afslutte denne lange dag med en problemformulering, som vi kan enes om. Det var nemlig et uskønt forløb, vi var vidne til i efteråret efter kommunal- og regionsrådsvalgene, og derfor vil jeg sige til forslagsstillerne, at regeringen er åben over for forslag til forbedring af konstitueringsreglerne. Men vi kan ikke sige hverken ja eller nej til noget i dag, for det er så heldigt, at der i forvejen er en arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat sammen med Kommunernes Landsforening, og som skal se på kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår, og denne arbejdsgruppe skal nu også se på konstitueringsproblematikken. Det vil sige, at vi kan forvente, at der fra arbejdsgruppen kommer et beslutningsgrundlag – ikke noget, vi nødvendigvis behøver at rette os efter, men et grundlag for vores overvejelser og vores beslutninger.

Forslaget om, at konstituering skal finde sted senest 10 hverdage efter valgdagen, er uden tvivl velment, og det er selvfølgelig én model, man kan vælge, men den er ikke problemfri. 10-dages-fristen udløber jo kun 4-5 dage efter fristen for indgivelse af valgklager; valgklager skal jo som bekendt indgives senest ugedagen efter valget. Derefter skal den hidtidige kommunalbestyrelse på et møde tage stilling til eventuelle valgklager, og først når det er sket, vil det være muligt at afholde det konstituerende møde i den nye kommunalbestyrelse. Det kan derfor i praksis vise sig at være vanskeligt at afholde det konstituerende møde inden for 10 dage efter valgdagen.

Man kan selvfølgelig også sætte spørgsmålstegn ved, om en afkortning af konstitueringsperioden virkelig vil føre til en mere ansvarlig adfærd i forbindelse med konstitueringerne. På den ene side vil det føre til, at der er kortere tid til at indgå alternative aftaler – sandt nok – og det fremhæves også i bemærkningerne, men på den anden side vil det jo medføre et mere hektisk forløb, der kan føre til indgåelse af flere aftaler i hurtig rækkefølge, som brydes inden den endelige konstituering. Problemet er, hvis fristen gør processen endnu mere anspændt og hektisk, end den er i dag. Der kan jo også somme tider være brug for at holde hovedet koldt eller at sove på problemet, og der kan også være brug for at inddrage baglandet.

Man risikerer altså at komme til at bryde med nogle grundlæggende principper, herunder også at en kommunalpolitiker jo alene er bundet af sin egen overbevisning, og man kan også se af forslaget, at det er forslagsstillerne med på.

Så regeringen er enig med forslagsstillerne i, at her ligger der et problem, en udfordring, og det ville være godt, hvis vi i god tid før næste kommunal- og regionsrådsvalg kunne finde frem til en model, som reducerede muligheden for uskønne forløb. Den enkle løsning på problemet er jo, at valgte kandidater i kommuner og regioner respekterer vælgernes stemmeafgivning, og at de tager hensyn til lokalstyrets gode rygte ved at respektere det, som vælgerne troede de stemte på. Det tror jeg vi alle sammen er enige om, og forslaget går ud på at fremkalde dette ved en ændret procedure. Jeg svarer: Det er en af mulighederne; den er ikke problemfri, men nu kommer der et oplæg fra en arbejdsgruppe, som regeringen og Kommunernes Landsforening er fælles om, og det oplæg vil forhåbentlig give os et grundlag for drøftelser og overvejelser, som jeg med glæde vil indbyde partierne til.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Først og fremmest vil jeg da gerne takke ministeren for den positive og meget seriøse behandling af vores forslag. Det er jeg rigtig glad for. Ministeren nævner nogle problemstillinger, der kan være omkring det her i forhold til klagefrister osv. Jeg tror også, ministeren er enig med mig i, at hvis det bare er det, skulle vi nok kunne løse det.

Jeg er glad for, at ministeren har set, at vi har gjort os en masse forskellige overvejelser, for det er klart, at det her ikke er nogen mirakelløsning. Det er svært at lovgive om utroskab, men jeg glæder mig over, at ministeren er enig i, at det her dog om ikke andet begrænser perioden, man kan begå den her utroskab i.

Jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål: Er det sådan, at ministeren vil oversende vores forslag her til den arbejdsgruppe, som nu sidder og arbejder og har gjort det i noget tid, og – så vidt jeg husker – skal være færdig til efteråret, sådan at de kan tage det med i deres arbejde?

Ministeren.

Jeg glæder mig over, at der ikke blot er enighed om den problemformulering, der ligger i forslaget, jeg tror også, der er bred enighed om den måde, spørgeren lige formulerede det på. Jeg synes, det blev sagt ret godt. Det er svært at lovgive om utroskab, og det er sådan set hovedet på sømmet. Men vi vil alligevel godt prøve at gøre et eller andet, som kan reducere mængden af utroskab over for vælgerne – for det er jo det, det handler om.

Der går ikke skår af mig ved at fremsende det forslag til folketingsbeslutning, vi behandler i dag, men i så fald tror jeg, jeg vil fremsende debatten, så man også kan se, hvordan partierne har reageret på det i dag.

Fru Maja Panduro.

Jamen det vil jeg bare sige tak for så.

Så siger vi også tak til ministeren. Så er det fru Sophie Løhde som Venstres ordfører.

Så siger jeg også tak. I Venstre deler vi forslagsstillernes opfattelse af, at der kan være behov for at se på reglerne om konstitueringerne i landets kommuner og regioner. Men vi er så også samtidig så ydmyge, at vi ønsker at afvente resultatet af det arbejde, som jo allerede er sat i søen af regeringen og KL, og som netop har til formål at belyse, hvorvidt der er behov for, og om vi rent faktisk kan pege på nogle konkrete mulige ændringer, som kan være med til og være egnet til at imødegå nogle af de uhensigtsmæssigheder, som vi jo alle sammen bevidnede fra højre til venstre i forbindelse med det seneste kommunalbestyrelsesvalg. Derfor synes vi sådan set, at det er meget positivt, at den her arbejdsgruppe nu ser på hele det her område og overvejer, om der kan være behov for at foretage nogle lovgivningsmæssige ændringer. Det er slet ikke sikkert, at det bliver tilfældet. Jeg synes, at ministerens udtryk om, at det er svært at lovgive om utroskab, er meget godt dækkende for, at vi jo godt her i Folketingssalen kan blive enige om en hel masse standarder for, hvad god opførsel er, og hvordan den perfekte verden skulle se ud, og andet. Men samtidig må vi jo også se indad som politikere og medlemmer af nogle respektive partier og se på det ansvar, vi selv har, for at løfte den her opgave og leve op til de intentioner, som vi gerne ser efterlevet.

Derudover synes jeg også, at man i forbindelse med det her konkrete forslag kan spekulere på, om 10 dage måske kan forekomme som en ret kort tidsfrist, der måske i sidste ende kan være med til at skabe flere problemer, end den faktisk søger at løse, for fristen udløber kun 4-5 dage efter fristen for indgivelse af valgklager, og på den baggrund kan man jo godt formode, at det i sig selv kunne være et element til at frembringe nogle endnu mere kaotiske konstitueringsforløb. Det kan vi i hvert fald ikke afvise på forhånd, og jeg skal heller ikke stille mig til dommer over, om den ene eller den anden løsning vil være den bedste. Det imødeser jeg meget gerne at også Kommunernes Landsforening selv kommer på banen med.

Men altså, til slut: Jeg synes, det er vigtigt at tage det ansvar, som vi alle sammen hver især har som medlemmer af respektive partier, og som jo grundlæggende fordrer, at vi opfører os på en måde, som vi også gerne vil have at andre opfører sig på. Og det kan vi jo ikke nødvendigvis lovgive os ud af som folketingsmedlemmer – det ansvar følger ikke af den lovgivning, vi vedtager i Folketinget, om de til tider uskønne konstitueringsforløb i de enkelte kommuner.

Vi kan som sagt ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, men imødeser de forslag, som kommer fra den her arbejdsgruppe.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Det glæder mig, at Venstre er enig i, at vi må se på, om ikke vi, selv om det er svært at lovgive om utroskab, alligevel kunne gøre noget for at begrænse den her hoppen og springen væk fra løfter, som vi desværre oplevede i december. For det er jo et problem, og det er netop noget, tror jeg, som kan bidrage til de problemer, vi ser, med faldende valgdeltagelse osv., som har været diskuteret tidligere i dag, fordi borgerne bliver lede og kede af deres politikere og synes, at de opfører sig uanstændigt, og at det er en uværdig måde at forvalte deres stemme på. Og nu løber min tid – men tror ordføreren ikke, at forslaget her kunne være med til at begrænse i hvert fald den tid, man har til at hoppe og springe i? Det er klart, at vi kunne appellere til den almindelige anstændighed, men det har vi jo altså kunnet se ikke altid er nok. Var det så ikke en idé i det mindste at begrænse tiden?

Ordføreren.

Jeg har ikke noget empirisk belæg for at sige, at det at lave en endnu smallere tidshorisont i sig selv skulle være en medvirkende faktor til, at det hele så bare kommer til at forløbe glat, og at der så ikke er nogen, der kan finde på gode ideer i den periode, der så er. Det var jo derfor, jeg nævnte eksemplet med, at det i sig selv kan være med til at skabe et kaotisk forløb, hvor der måske sker endnu flere uovervejede ting end det, man så i forbindelse med sidste kommunalvalg.

Men grundlæggende har jeg nok den opfattelse, at jeg ikke tror, at vi som 179 tilfældige folketingsmedlemmer er de bedste til at løse det her spørgsmål, og derfor synes jeg jo, at Kommunernes Landsforening og de respektive kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmestre rundt om i landets kommuner i den grad er dem, som skal være med til at flage, hvad det er, der skal foregå på den her dagsorden. KL har jo også som organisation lavet et såkaldt etisk kodeks for konstitueringsforløb for netop at imødegå en debat om det her spørgsmål.

Jeg må anholde bemærkningen om tilfældige folketingsmedlemmer. Det tror jeg ikke der er nogen af os der kan leve med.

Fru Maja Panduro.

Det er fuldstændig rigtigt, at det her forslag jo ikke i sig selv vil eliminere de her klamme studehandeler og cirkusforestillinger, som vi ser rundtomkring. Ikke desto mindre tror vi på, at det trods alt kan begrænse det, for vi så jo i november og december, at der foregik hoppen og springen helt frem til og nogle steder endda på det konstituerende møde.

Så kan jeg mærke, at ordføreren er en lille smule bekymret for, om det her kan risikere at betyde, at folk bliver endnu mere hektiske, at der bliver lavet endnu flere aftaler. Jeg ved ikke, om ordføreren selv har været kommunalpolitiker. Hvis ikke, kender hun helt sikkert nogen, og jeg tror, de kan bekræfte hende i, at det næsten ikke kan blive mere hektisk og mere sådan frem og tilbage, end det er i dag.

Så er det ordføreren. Taletiden er hele dagen 1 minut – det gælder både spørgsmål og svar.

Ordføreren for Venstre har ikke bare siddet i en kommunalbestyrelse. Jeg har også siddet i amtsrådet og i regionsrådet, så jeg tror, at jeg har været hele vejen rundt. Jeg mangler menighedsrådet og Europa-Parlamentet for at nå hele vejen rundt.

Det er lidt, som om man i Socialdemokratiet ikke lyttede til min ordførertale, for jeg startede jo sådan set med at sige, at vi i det her spørgsmål fuldstændig er på linje. Vi er alle sammen interesserede i at finde nogle konkrete løsninger, som kan være behjælpelige for dem, der sidder ude i praksis i landets kommuner.

Der er så nedsat en arbejdsgruppe, som kigger på det. Jeg tror sådan set, at den arbejdsgruppe er bedre end de højtærede folketingsmedlemmer til at se på det spørgsmål. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at vi nu afventer resultatet af det arbejde.

Jeg gjorde mig så samtidig den overvejelse, at det her forslag kunne være et brugbart element, men det kunne også være et element, som faktisk kunne trække i den anden retning. Hvorvidt det er tilfældet, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg tror, det er vigtigt, at vi lytter til de folk, der nu kigger på det her.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Intentionen i det forslag er jo stadigvæk, at man skal have en kortere periode, som al den her tumult kan foregå inden for. I dag kan det foregå i en hel måned, hvilket er medvirkende til at skabe vælgerlede og alt muligt andet. Der vil stadig væk være tumultariske forhold i forbindelse med konstitueringen, men den periode, det foregår inden for, er kortere, og så får vælgerne hurtigere en afklaring af, hvem der bliver deres borgmester. Det synes jeg måske et eller andet sted er mere respektfuldt over for demokratiet. I dag er det i en hel måned, at de her lidt farceagtige forhold kan fortsætte.

Kunne man ikke forestille sig, at vi nu, når der er en arbejdsgruppe, fra Folketingets side sagde, at lige præcis det her element vil vi gerne have, at de kigger på og diskuterer? Vi ved jo fra socialdemokratisk side på forhånd, at der er mange af vores borgmestre, der har sagt, at det her kunne være en god, konkret og ret let implementerbar måde at løse et af de her problemer på.

Vi fjerner ikke den tumult, der er i forbindelse med konstitueringen, men det der sejtrækkeri i over en måned, kommer vi til livs. Nu er det kun i 10 dage.

Ordføreren.

Jeg kan ikke forstå det, for arbejdsgruppen sidder jo lige præcis og kigger på det her område. Jeg vil gerne citere fra deres arbejdsgrundlag, for det kan være, at det er ukendt for nogle her i Folketinget: I 2010 fik arbejdsgruppen ydermere til opgave at belyse, hvorvidt der kan peges på mulige ændringer i relevant lovgivning eller på andre tiltag, som er egnet til at imødegå de ved kommunalvalget i 2009 påpegede uhensigtsmæssigheder i forbindelse med kommunalbestyrelsens konstituering.

Så er det da trist, at det første, der er svaret fra den ordfører fra Socialdemokratiet, som ellers plejer at skyde løs på regeringen og sige, at vi trækker noget ned over kommunernes hoveder, er: Vi har en løsning på lige præcis det her spørgsmål, og her er det os, der ved bedst.

Lad os da lytte til, hvad den her arbejdsgruppe kommer frem til. Den består af nogle relevante repræsentanter, og ikke mindst Kommunernes Landsforening, altså kommunerne selv, er repræsenteret. Jeg tror, det er dem, der er bedst egnet til at løse det her.

Hr. Rasmus Prehn.

Skal det så forstås sådan, at Venstres kommunalpolitiske ordfører ikke er enig med Venstres indenrigsminister, der lige sagde, at ministeren sådan set godt kunne se en idé i at sende forslaget over til arbejdsgruppen?

Ordføreren.

Jeg synes næsten, at det ville være fjollet at citere arbejdsgruppens opgave en gang til. Jeg noterer mig, at arbejdsgruppen ikke bare kigger på det her aspekt, de kigger bredt set på forskellige løsningsforslag, initiativer, og om der kan være behov for noget. Det er jo sådan set det, som de linjer, jeg før læste op, repræsenterer. Så jeg synes, at det er fornuftigt, at vi lader de mennesker komme på banen med, hvad de anser som relevante løsningsforslag, initiativer, og så lad os da lytte til dem. Det fortjener de da. Jeg tror sådan set godt, at der en gang imellem er nogle mennesker uden for Folketingssalen, som ved bedre end os, der sidder herinde.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Nu var fru Sophie Løhde jo inde på, hvad hun manglede af politiske steder at have erfaring fra, og der vil jeg da gerne skynde mig at sige, at man jo også kunne overveje seniorråd og ældreråd, når den tid kommer.

Men tilbage til det spørgsmål, som vi behandler her i dag. Det er jo sådan set spørgsmålet omkring de konstitueringer, som vi har haft, og som vi oplevede ved det seneste kommunalvalg i november 2009. Det var jo ikke første gang, vi oplevede, at der i nogle kommuner var tumultariske oplevelser, sådan som hr. Rasmus Prehn var inde på. Det er noget, der sker rundtomkring. Der er politiske rævekager. Der er nogle, der skal sætte en dagsorden, og der er nogle, der prøver på at sabotere den dagsorden. Det spillerum skal der også være plads til. Men i Dansk Folkeparti deler vi sådan set forslagsstillernes intention og synspunkt, nemlig at man med god saglighed kan kigge på, om ikke den tid, der er til rådighed, er for lang. Om det så skal være 10 dage eller 14 dage, skal jeg ikke kloge mig på, men jeg synes, det er oplagt, at vi selvfølgelig afventer de konklusioner og anbefalinger, der kommer fra den arbejdsgruppe, som jo bl.a. sidder og kigger på de her problematikker.

Jeg synes også, der er noget, man i samme forbindelse skal kigge på. Det er noget, som jeg i hvert fald kan se ikke er nævnt i det, jeg har kunnet se, nemlig at man jo kan se, at den arbejdsgruppe, som har været nedsat, sidder og arbejder med den række af de forskellige forslag, der er kommet fra forskellige partier. Bl.a. er der jo kommet det forslag om at afkorte konstitueringsperioderne, som vi har hørt her i dag fra Socialdemokraterne. Og også Det Konservative Folkeparti er nævnt i det notat, jeg har fået.

Så er der også et spørgsmål om direkte valg af borgmester, således at man samtidig med at man deltager i en afstemning om at vælge sit byråd, så også vælger at give sin stemme til, hvem der skal være borgmester i kommunen. Det er et forslag, som er kommet fra Dansk Folkeparti. Vi synes, det er vigtigt at få kortlagt fordele og ulemper ved det, for vi tror på, at det faktisk kunne give en langt, langt større forståelse af og en større situationsfornemmelse, hvad angår dem, der så kan blive valgt til byrådet, at borgmesterposten faktisk allerede er afsat til den, som kommunens borgere har valgt skulle have den. Det synes vi er sund fornuft, og det synes vi er reelt og sagligt, praktisk demokrati.

Jeg synes også, det er værd at notere sig nogle af de anbefalinger, der jo kommer fra Kommunernes Landsforening om en kodeks for god konstitueringsskik i kommunerne. Det er jo noget, som måske ikke er ophævet til lov, men det er noget med nogle anbefalinger, som enhver borgmesterkandidat og enhver politiker i kommunerne i øvrigt bør tage til sig.

Jeg synes også, det er værd at notere sig, at der er et andet sted, hvor det kan være et problem, i hvert fald som jeg har kunnet se, nemlig at der er nogle kommuner, hvor man har en lokal styrelsesvedtægt og man så kan sige, at valg af borgmester kan begæres afholdt hemmeligt. Så kan man jo sige, at der er frit spil for både mus og kat, hvis de hemmeligt skal sidde og stemme om, hvem der skal have borgmesterposten. Jeg husker faktisk tilbage til for mange år siden i 1980'erne i min gamle hjemkommune, Tørring-Uldum Kommune, hvor Venstre havde et flertal på 10 ud af 19 mandater. Så var der en, der begærede hemmelig afstemning, og så var der saftsuseme ti, der stemte på en, der ikke var Venstremand, som borgmester. Det var jo selvfølgelig noget af en fantastisk oplevelse for det lokale parlament dengang. Det er noget af det, der kan ske, når politikere prøver på at lave rævekager. Men jeg synes bare, at vi i det her arbejde også skal kigge på problemet omkring hemmelige afstemninger. Det var sådan set bare et lille supplement til det.

Men det, der skal siges, er, synes jeg, allerede blevet sagt fra indenrigsministerens side. Der er en arbejdsgruppe i gang. De kigger på alle de her forskellige forslag, alle de her forskellige problemstillinger, og fra Dansk Folkepartis side vil vi sådan set sige, at vi synes, at man for at følge op på god og saglig sagsbehandling bør afvente anbefalingerne fra den nedsatte arbejdsgruppe. På den baggrund kan vi ikke anbefale det fremsatte forslag.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Jeg skal ikke trække det her ud, men netop nu, hvor forhandlingerne fra i dag bliver oversendt til den arbejdsgruppe, der sidder med det, vil jeg bare gerne lige være helt sikker på, at jeg forstod det første, ordføreren sagde, rigtigt, nemlig at Dansk Folkeparti umiddelbart synes, at det kunne være en mulighed at kigge på at begrænse tidsperioden, og at det kunne være en god måde at gå ind og i hvert fald forsøge at begrænse hele den her rævekagebagning på.

Sådan forstod jeg ordføreren, men jeg vil bare gerne lige have det gentaget.

Ordføreren.

Det vil jeg skam gerne endnu en gang bekræfte, det er nemlig rigtigt. Det, jeg blot sagde, var, at om det skal være 10 dage, 14 dage eller 20 dage eller længere, end det er i dag, må selvfølgelig komme an på de fordele og ulemper, der ligger i den her kortlægning af problematikkerne omkring det.

Men jeg vil gerne afslutningsvis også sige: Hvis vi nu kunne blive enige om det forslag, som vi har fremsat, om direkte borgmestervalg, ville vi lade vælgerne i kommunen bestemme! Hvem skal være borgmester? Selvfølgelig skal borgmesteren også vælges til byrådet for at blive borgmester, men lad dog borgmesteren blive valgt af borgerne, for derved vil vi jo tage al det her slagsmålsfnidder langt, langt væk fra konstitueringen, fordi borgerne har valgt deres borgmester. Det synes vi er sund fornuft.

Fru Maja Panduro.

Nu er det jo ikke det forslag, vi skal diskutere nu, så jeg vil nøjes med at sige, at det måske til gengæld kunne trække os yderligere i retning af nogle amerikanske tilstande, som jeg ved Dansk Folkeparti tidligere har været bekymret for. Men det diskuterer vi, når vi når dertil. Jeg vil nøjes med at kvittere for ordførerens opbakning her.

Ordføreren.

Jo, men der er såmænd ikke så meget nyt at kommentere andet end at spørge, hvad der er galt med amerikansk politik. Jeg har da indtryk af, at Socialdemokraterne er meget glade for den borgerlige Obama, som er valgt til præsident i øjeblikket.

Så siger vi tak til ordføreren, og så er der hr. Flemming Bonne som SF's ordfører.

Jeg hørte ministeren sige, at vi ikke skal sige ja eller nej til det her forslag i dag, og han henviste til en arbejdsgruppe nedsat i samarbejde mellem KL og regeringen. Det opfatter jeg som en vis imødekommelse, og at det her forslag, som vi nu behandler, sagtens kan blive en del af en kommende løsning.

Jeg hørte også ministeren sige, at en del af løsningen på sådan et problem jo også kunne være, at man kunne sove på det. Det vil jeg gerne advare imod. Jeg har set flere eksempler på folk, der troede, at de var borgmestre, de gik hjem og sov, og næste morgen var de ikke borgmestre længere. Så det er absolut en rigtig dårlig idé at lægge sig til at sove på valgnatten.

Det her forslag er formentlig ikke nok til at skabe rammerne for nogle kønnere konstitueringer, for guderne skal da vide, at det har vi brug for. Der skal nok noget mere til. Heldigvis foregår de fleste konstitueringer efter kommunevalgene i forholdsvis god ro og orden. Man finder sammen i naturlige alliancer, og posterne bliver fordelt i god ro og orden; nogle gange i brede alliancer, andre gange skifter flertallet frem og til begge mellem højre- og venstrefløjen. Det må jeg sige er charmen ved det lokale demokrati.

I konstitueringsprocessen sidder nerverne selvfølgelig ofte uden på skjorterne. Men der skal også være nerver på, når man tænker på, at hovedsporene for de kommende 4 års politiske arbejde ofte bliver lagt fast i konstitueringsprocessen. Den foregår jo på valgnatten eller i dagene efter. Men nogle gange kammer det over, primært fordi personlige ambitioner vinder over det mandat, der er givet af vælgerne og partiet, og enkeltpersoner laver nogle unaturlige spring imellem partierne og politiske fløje.

Der er ikke lavet nogle undersøgelser mig bekendt, men jeg mener ikke, at disse spring er blevet færre med tiden, og det giver ofte anledning til misnøje og vælgerlede hos borgerne, og det er naturligvis uholdbart. Det er i hvert fald ikke med til at øge den lokale valgdeltagelse, som vi tidligere i dag talte om.

Der findes desværre ikke nogen lette løsninger på det her spørgsmål, for de valgte er jo ifølge valgloven bundet af deres egen overbevisning, men det burde efter min mening være en overvejelse værd, hvordan man kan komme uvæsenet til livs. Personlig kunne jeg godt forestille mig, at det nedsatte udvalg bestående af embedsfolk fra Indenrigsministeriet og KL også tilføjedes en række valgforskere, så de tilsammen kunne komme med nogle bud på en fremtidig løsning.

Mens vi venter på dette udvalg eller andre lyse ideer, synes jeg, det er indlysende rigtigt, at vi anerkender ved debatten i dag, at det at nedsætte tidsfristen vil være et skridt i den rigtige retning, og at vi lader det forslag gå videre til arbejdsgruppen, der arbejder med det.

Tak til ordføreren, og så er det hr. Henrik Rasmussen som konservativ ordfører.

Jeg er enig i, at ved det sidste kommunalvalg så konstitueringen ikke pæn ud i enkelte kommuner. Jeg tror, at der også er mange vælgere, der heller ikke synes, at den måde, som Folketinget nu er sammensat på, helt lever op til det, som det så ud til på valgnatten. Det kan måske heller ikke se rigtig kønt ud.

Politik er altså et magtspil, og det handler om indflydelse, og det er ikke mærkeligt, at der kæmpes rigtig hårdt om borgmesterposterne, for de er vigtige. Vi skal passe på med, at vi ikke hele tiden lader den dårlige historie bestemme emnerne her i Folketinget, så de bliver de almene og man tror, at sådan fungerer det alle steder. Det var altså kun få kommuner, som havde en rigtig grim konstituering. Det var den så også. Men i langt størstedelen af kommunerne og regionerne fandt man gode politiske løsninger, og det er vigtigt at huske på, at de løsninger altså skal holde 4 år frem i tiden.

En borgmester kan ikke afsættes i valgperioden, og derfor er det altså også vigtigt, at man får gjort de her ting ordentligt. Derfor skal man heller ikke bare jappe et borgmestervalg igennem og så sige, at det bliver gjort på natten, og så er det sådan. Selvfølgelig skal man være vaks, og selvfølgelig skal man også sikre sig, at konstitueringsaftalen for perioden hænger fornuftigt sammen.

Mange kommuner fandt faktisk først deres borgmester sent i konstitueringsperioden. Der var også mange kommuner, som nåede at have rigtig mange borgmestre i den konstitueringsperiode. Jeg tror, at det endda var fem borgmestre, der var i spil i nogle kommuner. Men oftest endte det faktisk med, at man reelt fandt en ved nogle rigtig gode forhandlinger med et bredt flertal. Disse gode forhandlinger synes jeg er vigtige at få fortalt om i stedet for de kedelige historier, hvor man hele tiden fokuserer på de grimme kup, som naturligvis også var der.

Med forslaget om en 10-dages-frist, som kun er, som det også er nævnt tidligere, de der 4-5 dage efter fristen for indgivelse af valgklager, kan det altså være svært at give anstændighed i forhold til at vælge borgmesteren på de få dage efterfølgende. Det er jo lige præcis der, hvor der er problemer, at der bliver indgivet klager.

Det er også nævnt, at regeringen og KL har nedsat en arbejdsgruppe om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår, som skal fremlægge en rapport senest den 1. oktober. Det vil Det Konservative Folkeparti naturligvis vente på, inden vi skal ændre noget som helst i systemet, så Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte dette forslag.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Da både ordføreren og jeg selv jo er blevet indsuppleret efter sidste folketingsvalg, skal jeg bare lige bede ham om at bekræfte, at det selvfølgelig ikke var det, han mente, da han sagde, at det godt kunne være lidt grimt, at Folketinget så anderledes ud nu, end det gjorde ved valget.

Dernæst vil jeg gerne spørge ordføreren, om ikke De Konservative mener, at det kunne være en måde at begrænse nogle af de meget uskønne forløb, som vi jo altså har set – uagtet at det selvfølgelig er meget godt også at fokusere på det positive – efter et kommunalvalg. Kunne det ikke være en løsning?

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at jeg jo bestemt ikke synes, vi er grimme. (Munterhed) . Men til det sidste, som jo selvfølgelig er vigtigt: Nej, det mener jeg ikke.

Fru Maja Panduro.

Den skal jeg bare lige have en gang til. Ordføreren mener overhovedet ikke, at en begrænsning af perioden til at springe rundt og lave rævekager, løbe fra de aftaler, man har indgået, vifte med borgmesterkæder foran næsen af svage sjæle, på nogen som helst måde kunne begrænse antallet af vælgerledefremkaldende kædedannelser og kluddermutter ude i kommunerne?

Ordføreren.

Ikke nødvendigvis og ikke alene. Og derfor er det vigtigt at få hele den her proces i gang og lige præcis få indtrykkene ind fra KL og arbejdsgruppen. Så isoleret set er svaret derfor nej i forhold til det beslutningsforslag, som ligger nu.

Tak til ordføreren.

Jeg stod og spekulerede på, om der ikke er en sproglig detalje, vi skal korrigere; det er vel ikke vælgerlede, vi skal bekæmpe, men politikerlede.

Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Man har tidligere i historien nogle steder overvejet, om man skulle udskifte folket. Jeg tror, det er bedre at udskifte politikerne og have større tillid til vælgerne. Det tror jeg man vil komme meget længere med. Også jævnfør de tidligere diskussioner i dag tror jeg, det er rigtig afgørende, at vi ikke kun ser på, hvordan selve valghandlingen foregår, men også inddrager borgerne, vælgerne, langt mere i demokratiet mellem valgene, og jeg tror, det er det, der er den største udfordring: at sikre, at vi får meget mere demokrati. Men selvfølgelig er det også væsentligt at se på selve valghandlingen og også det, som det her forslag handler om, nemlig det, der foregår umiddelbart efter valget.

Vi synes, det er fornuftigt nok at se på og gøre sig nogle overvejelser frem og tilbage, om det at begrænse konstitueringsperioden kunne være med til at gøre det forløb, der er umiddelbart efter et valg, lidt mere demokratisk. Vi mener ikke kun, det er et spørgsmål om, at det er uskønt at se på, vi mener også, det er ret udemokratisk, at folk stemmer på et parti, på en kandidat, ud fra nogle bestemte holdninger, en bestemt politik og det, der er blevet lovet vælgerne, og så umiddelbart efter valget står folk pludselig for noget helt andet og nogle gange for det stik modsatte af det, som de har lovet under valgkampen, og det mener vi er dybt udemokratisk.

Derfor har vi jo også flere gange tidligere foreslået, at vælgerne skulle have mulighed for, hvis det var en tilstrækkelig stor del af vælgerne, at kræve, at der kom et omvalg. Det kan være i de situationer, hvor det går fuldstændig galt ude i kommunerne med alle de ændringer og hop frem og tilbage mellem partierne, der sker, men det kan også være i en situation som f. eks. den, vi så i Farum, eller i andre situationer, hvor der sker noget undervejs i valgperioden, så man må sige, at her har man altså behov for at få valgt nogle nye politikere og få prøvet deres mandat på ny. Det mener vi også er noget af det, man bør se på, for at sikre, at den kommunalbestyrelse, der sidder, faktisk har et demokratisk mandat fra vælgerne, og for at sikre, at det er det, vælgerne har ønsket at sammensætte af kommunalbestyrelse, som også kommer til udtryk i den kommunalbestyrelse, der sidder.

Så vi er enige i, at det er noget, der skal ses på. Om det lige er det her, der er den rigtige måde at gøre det på, er vi noget usikre på. Det vil vi gerne høre noget om, også ud fra det arbejde, ministeren redegjorde for, nemlig hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Når man hører fru Line Barfod og Enhedslisten generelt tale om øget demokrati og borgerinddragelse, er det somme tider sådan, at man ligesom kan høre alarmklokkerne begynde at ringe, for det betyder tit lige det diametralt modsatte, i hvert fald i min terminologi.

Enhedslisten har jo ry for normalt at opstille på partilister, og nu nævnte ordføreren jo selv det her med, at borgerne skal medinddrages, at vi skal øge kendskabet og øge brugen af demokratiet i det danske samfund. Så vil jeg gerne spørge: Arbejder Enhedslisten på at fjerne sine partilister, således at selv om en borger i en kommune stemmer på, at det er nr. 3 på listen, der skal vælges for Enhedslisten, bliver det alligevel nr. 1 på listen, fordi syv mennesker i hovedbestyrelsen i den pågældende lokalforening måske lige har besluttet, at det er ham, der skal være spidskandidat? Synes ordføreren selv, at det er fint med de partilister?

Ordføreren.

Nu er det vores medlemmer i de enkelte afdelinger, der vælger, hvem der stiller op, når vi snakker kommunalvalg. Jeg ved, at det i København foregår ved urafstemning; det er lidt forskelligt, hvordan man gør det i de forskellige kommuner – om det foregår ved en urafstemning blandt medlemmerne, eller om det er på et medlemsmøde, hvor alle medlemmer kan møde op. Men vi mener, at det er afgørende, at det er medlemmerne i partiet, der finder ud af, hvad det er for en politik, de vil føre i den pågældende kommune, hvem de mener er bedst til at sikre, at den politik bliver ført, og hvordan de sikrer, at dem, de vælger, afspejler det, de mener skal afspejles i kommunalbestyrelsen.

Det, vi snakker om, når vi taler om mere demokrati, er det, der foregår mellem valgene. Vi mener, at det er afgørende, at der bliver indført langt mere borgerinddragelse, at der f.eks. bliver holdt borgermøder om de kæmpe nedskæringer, som regeringen og Dansk Folkeparti har påtvunget kommunerne, at borgerne bliver taget med ind i diskussionerne om, hvad man, når man som i Silkeborg bliver tvunget til at skære 250 mio. kr., skal gøre, hvordan man skal gøre det, om man eventuelt skal sige, at man nægter at acceptere det her.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen altså, det svar var jo simpelt hen helt ude i hampen, for at sige det ligeud. Ordføreren står jo nærmest og siger: Vi og vores medlemmer bestemmer, hvem der vil gøre det bedst i byrådet, og derfor vælger vi partiliste. Hvorfor dog ikke lade vælgerne bestemme, hvem de tror der vil gøre det bedst for Enhedslistens politik?

Det er jo dybt urimeligt. Jeg kan give et eksempel. Den første gang Enhedslisten stillede op til Folketinget, blev hr. Bent Hindrup Andersen valgt i Vejle Amt for Enhedslisten. Han var spidskandidat, men han var ikke den af partiets medlemmer, der fik flest stemmer i Vejle Amt. Synes Enhedslisten virkelig, at det er noget, der fremmer folkelig demokratiforståelse, at et parti gang på gang bruger partilister, hvor man tager magten væk fra vælgerne og giver magten til medlemmerne? Det er jo ikke rimeligt. Det burde jo være vælgerne, der skulle have magten, og ikke partimedlemmerne.

Ordføreren.

Vi mener i høj grad, at borgerne skal have indflydelse på den politik, der føres. Det mener vi man skal organisere, ved at politikerne kommer ud og diskuterer med vælgerne. Med hensyn til hvad det enkelte parti ender med at fastlægge af politik, kan man diskutere det med vælgere, man kan diskutere med fagbevægelse eller erhvervsliv, eller hvem man nu har af venner og støtter, men vi mener, det er medlemmerne i det enkelte parti, der demokratisk beslutter det, ligesom vi mener, at vedtægterne for det enkelte parti er noget, som medlemmerne i det enkelte parti demokratisk beslutter.

I forhold til vores folketingskandidater har vi valgt, at der er en urafstemning blandt samtlige vores medlemmer, og de har så en mulighed for at stemme på, hvem de mener vil være de bedste til at stille op. Vi har også valgt i vores parti at indføre kønskvotering i forhold til vores hovedbestyrelse. Vi vil ikke pålægge Dansk Folkeparti, at de skal gøre det; vi synes, det er vigtigt for at fremme ligestillingen, men vi mener faktisk, det er noget, som det enkelte parti selv må beslutte demokratisk.

Tak til ordføreren. Så er det fru Maja Panduro som ordfører for forslagsstillerne.

Det er forår, det er fredag eftermiddag, og det er den sidste sag på dagsordenen, før folk kan tage hjem til deres familier, de, som kan komme til det for vulkanaske, og jeg synes, det er dejligt, at vi kan skilles i den her positive stemning og med det, som jeg trods alt opfatter som bred opbakning til det her forslag, som vi fra Socialdemokraternes side har fremsat sammen med SF.

I forslaget ønsker vi, at vi kigger på reglerne om konstituering i kommunalbestyrelser og regionsråd, sådan at de nyvalgte kommunalbestyrelser eller regionsråd bliver pålagt at afholde deres konstituerende møde, senest 10 hverdage efter valget er afholdt, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg.

Baggrunden for, at vi har fremsat det her forslag, er primært erfaringerne fra kommunalvalget og regionrådsvalget i 2009, hvor vi var vidner til, og hvor borgerne var vidner til nogle ganske uværdige konstitueringsforløb rundtomkring i landet. Vi synes, vi er nødt til at forholde os til den her pinlige omgang kommunale kluddermutter, hvor vi ser, at det, som vi plejede at kalde for de lange knives nat, efterhånden har udviklet sig til de lange knives måned. Vi ser politikere, der hopper og springer fra aftaler for egen vindings skyld. Vi er overhovedet ikke i tvivl om, at det skader demokratiet, og

at det skader valgdeltagelsen, at borgerne ser deres stemmer forvaltet på den uværdige måde.

Så har vi selvfølgelig gjort os nogle overvejelser om, hvad i alverden vi kan gøre for at modvirke det her. Som vi jo også var enige om tidligere i dag, er det vanskeligt at lovgive om utroskab, det er vanskeligt at lovgive om, at det er almindelig hæderlighed at overholde sine aftaler. Vi kunne komme op med tre forskellige bud på, hvordan man kunne gøre. Det ene var at låse kandidaternes partitilhørsforhold, indtil man har gennemført konstitueringen. Vi overvejede også at låse deres partitilhørsforhold, indtil konstitueringen var gennemført, og også at sige, at et parti måtte afgive deres stemmer under et, når man stemte om borgmesterposten. Begge dele synes vi imidlertid er ganske problematiske, i forhold til at kommunalpolitikerne og regionsrådspolitikerne ligesom vi folketingsmedlemmer jo er bundet alene på egen samvittighed.

Derudover kunne det også være vanskeligt i forhold til den første idé, man ville simpelt hen være nødt til også at skulle gå ind og lovgive om, at et partimedlem ikke måtte stemme imod sit eget parti, for det oplever vi jo trods alt også i dag visse steder, og vi oplever det også her i Folketingssalen – om end sjældent, men det sker jo dog. Så de to muligheder fandt vi ikke gangbare, og derfor endte vi op med den sidste her, hvor vi siger, at det helt sikkert ikke kan begrænse al den hurlumhej, som vi har set, men vi tror dog på, at det kan begrænse noget af det, ved at vi begrænser den tid, man har til at lave gale streger.

Som sagt betragter vi det ikke som nogen universalløsning, men vi tror, at det kan begrænse antallet af rævekager, antallet af brudte aftaler, at man dog har kortere tid til at gøre det i, og det tror vi vil være godt for vælgernes forhold til vores politiske system.

Jeg er rigtig glad for, og jeg vil gerne takke for de positive tilkendegivelser, vi har fået bredt i dag i Folketingssalen, og jeg vil især gerne takke ministeren for at indvilge i at oversende dagens forhandlinger til den arbejdsgruppe, som sidder og kigger på konstitueringsforløbene, og bede dem om at tage det med i deres overvejelser. Jeg synes også, det er godt, at vi har den arbejdsgruppe. Det kunne jo være, at de kunne komme op med nogle bedre ideer, end vi kan, det er vi meget, meget åbne over for, og det ser vi frem til at høre.

Med det vil jeg bare takke for en velvillig behandling af vores forslag og ønske god weekend til ordførerne.

Jeg skønner, at hr. Hans Kristian Skibby har den måske uigenkaldeligt sidste korte bemærkning i dag.

Jamen det er al for tidligt at holde weekend nu, vil jeg sige til fru Maja Panduro. Toget hjem til Jylland går alligevel først kl. 18.00, så jeg synes, at vi skal fortsætte lidt.

Jeg vil egentlig gerne spørge lidt til det her om konstitueringerne. Årsagen til det her forslag er jo, at man har oplevet alle de her fuldstændig tumultariske tilstande i mange kommuner, hvor man har sloges om borgmesterposter hist og pist. Nogle kommuner oplevede at have 4 forskellige borgmestre på 4 dage; det er da noget af en verdensrekord, skulle jeg hilse at sige.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad siger Socialdemokraterne til at indføre direkte borgmestervalg, sådan som Dansk Folkeparti har foreslået, for derved at sikre, at man går ned og stemmer på, hvem man vil have som borgmester, og hvem der skal sidde i byrådet? For det, man slås om under konstitueringen, er jo ikke, hvem der skal sidde i de små udvalg hist og pist, hegnssyn osv. Nej, det er jo borgmesterposten! Det er den, man slås om.

Hvorfor ikke lade vælgerne stemme om borgmesterposten ved direkte valg? Hvem synes borgerne skal være borgmester i den her kommune? Så er det valg jo afgjort, og så kommer alt det andet helt stille og roligt af sig selv, for den gode post er jo besat.

Så er det ordføreren.

Mit tog hjem til Jylland går oven i købet først kl. 20.00, så for min skyld kan vi sagtens blive hængende i lang tid endnu. Vi kan tage en anden runde, hvis Dansk Folkepartis ordfører synes det.

I forhold til Dansk Folkepartis forslag om direkte borgmestervalg, som jo godt nok ikke er det, vi behandler her, vil jeg sige, at det er jeg ganske skeptisk over for. Jeg vil faktisk næsten gå så langt som til at kalde Dansk Folkepartis forslag for udansk. Jeg kunne være bekymret for, at det ville foranledige præsidentvalg, at det ville blive sådan meget amerikansk, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg kan egentlig godt lide den måde, den del af vores valgsystem fungerer på i dag.

Men hvis det er noget, som kommer tilbage som et ønske fra den arbejdsgruppe, der sidder nu, altså hvis de siger, at det ville løse alle problemerne, så vil jeg da være spændt på at læse deres argumentation for det.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det kan jo godt være, at ordføreren synes, at det er udansk at lade vælgerne bestemme, hvem der skal være borgmester. Det synes jeg ikke er udansk. Men jeg kan da oplyse om, at det i hvert fald ikke er utysk, for hvis man tager lige syd for grænsen ned til Otto Duborg, så er der faktisk nogle regler om valg af borgmestre, hvor man har mulighed for at gennemføre direkte valg af borgmestre i kommunerne. Man behøver ikke at rejse til USA for at finde den form for direkte demokrati.

Men grunden til, at jeg stillede spørgsmålet, var netop, fordi det har stor indflydelse på det her beslutningsforslag. Det her forslag er der, fordi der er problemer i kommunerne med at gennemføre en god og sund konstituering. Man ævler, og man bævler; man slås, og man slås.

Hvis vi nu valgte at indføre direkte valg af borgmestre, ville den der post, som alle slås om, være besat, ved at vælgerne har bestemt det, og derfor ville vi slippe for alle de her konstitueringsproblemer. Vil ordføreren ikke prøve at svare på det?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at det, som Dansk Folkeparti vil have indført, er tyske tilstande. Det synes jeg også er meget interessant.

Jeg synes stadig væk, at det ville være en ærgerlig retning at gå i, og jeg kunne da godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti så også vil foreslå, at vores statsminister skal vælges direkte, for det må vel være den næste logiske konsekvens af det forslag. Hvis det giver mening at gøre det ude i kommunerne, skal vi vel også gøre det her, og det ville jeg synes var rigtig ærgerligt.

Jeg synes i virkeligheden, at der i forvejen går rigeligt præsidentvalgkamp i den, frem for at det handler om partiernes politik og vores forskellige mærkesager. Så det vil jeg være ganske tilbageholdende med at opmuntre yderligere til.

Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere af de tilstedeværende seks medlemmer i salen, der har bedt om ordet, og der i øvrigt ikke er nogen tilhørere tilbage i salen overhovedet, så betragter jeg forhandlingen som sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.