Bemærkninger til det fremsatte beslutningsforslag - B 168 - om forbedring af transkønnedes

rettigheder

Trans-Danmark støtter beslutningsforslaget.Udover, at foreningen kan tilslutte sig de bemærkninger, som forslagsstillerne har knyttet til de firepunkter beslutningsforslaget består af, vil foreningen bemærke følgende om de enkelte punkter.

1. Bedre adgang til at skifte fornavn

Foreningen har gennem adskillige år flere gange fremført, at voksne, myndige personer selvskal have lov til at bestemme deres fornavn uanset, hvilket køn navnet betegner.Vi vil for en ordens skyld også gentage, at vi anser det for rimeligt, at nyfødte skal havekønsbestemte navne.For voksne, myndige personer er der imidlertid ingen saglige begrundelser for, at de ikke selvkan få lov at vælge deres fornavn.Med de ændringer af navneloven, der er foretaget og som giver personer, der er transseksuelleeller ganske må ligestilles hermed tilladelse til navneskift til et fornavn, der betegner detmodsatte køn, må det være fastslået, at der ikke er nogen praktiske grunde til at forbyde, atvoksne, myndige personer selv vælger deres fornavn.En eventuel modvilje kan derfor kun være ideologisk eller formynderisk begrundet.Hvis en politiker af ideologiske grunde ikke ønsker at tillade, at voksne, myndige personerselv må vælge deres fornavn, så kan det for så vidt godt forstås. Imidlertid er det yderst trist,at en ideologisk personlig holdning samtidig gør tilværelsen unødig vanskelig for andremennesker. Derved får en sådan ideologi nærmest karakter af egoisme og formynderi, hvilketnærmest er utilgiveligt over for sine medmennesker.En transkønnet, der lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til det køn, pågældende blevfødt som og dermed i overensstemmelse med sin indre kønsidentitet, udsættes gentagne gangefor ubehagelige situationer grænsende til diskrimination fordi pågældende ikke kan må haveet fornavn, der svarer til pågældendes fysiske fremtoning.Det burde ikke være tilfældet. Det enkelte menneskes frihed til at forme sit liv og herunderhører friheden til at vælge sit fornavn, må gå forud for et stift, ensrettende og umyndiggørendesystem.Den transkønnede er selv bedst til at vide, hvad der er bedst for pågældende.

Lad os i den forbindelse minde om, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sinnytårstale den 1. januar 20021bl.a. udtalte:"Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed tilat forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse ogensretning.Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperterog smagsdommere til at bestemme på vore vegne.""Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den friefolkelige debat.Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter,der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktiskviden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter."Foreningen vil også bemærke, at vi finder det meget trist, at vi i Danmark har en såformynderisk lovgivning, når det ikke er tilfældet i andre lande, som vi sædvanligvissammenligner os med - som f.eks. i Sverige.Trans-Danmark henleder endvidere opmærksomheden på, at den 12. december 2008 fremsatteJustitsministeriet "Udkast til ændring af navneloven" REU alm. del - bilag 1902, som senereudmøntedes i lovforslag L 1073om ændring af navneloven, og at Trans-Danmark den 10.januar 2009 indsendte høringssvar4dateret 30. december 2008 om udkastet tilFamiliestyrelsen.Da de samme forhold fortsat gør sig gældende, gengives følgende i høringssvaret omordene/begreberne "transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed" til Justitsministerietsovervejelser i afsnit 4.2. afsnit 5 i udkastet til lovforslaget indledende med gengivelse afafsnittet.1."Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for dennævnte gruppe af personer tilrettelægges således, at proceduren svarer til denprocedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil såledesi disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kanligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn oghar gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse at ennavneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt."Begrebet "ganske må ligestilles hermed" medfører, at der sker en uhensigtsmæssigopdeling af transseksualisme.Der er i dag en mindre forskel i WHO's (ICD-10) og APA's (DSM-IV-TR)beskrivelse af transseksualisme, idet ICD-10 taler om ønske om "kirurgisk oghormon behandling", hvor DSM-IV-TR taler om ønske om "f.eks. kirurgisk ellerhormon behandling".

World Health Organization - WHO's diagnosticeringssystem ICD-10:

F64.0TranssexualismA desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usuallyaccompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one'sanatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to makeone's body as congruent as possible with one's preferred sex.

American Psychiatric Association - APA's diagnosticeringssystem

DSM-IV-TR:

302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or AdultsIndividuals with this mental disorder are uncomfortable with their apparentor assigned gender and demonstrate persistent identification with theopposite sex. A strong and persistent cross-gender identification (not merelya desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness inthe gender role of that sex.In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms suchas preoccupation with getting rid of primary and secondary sexcharacteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures tophysically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief thathe or she was born the wrong sex.Det er imidlertid i dag internationalt anerkendt, at det ikke kræver ønske omkønsskifteoperation for at få stillet diagnosen transseksualisme.Det skal tilføjes, at DSM-IV-TR pt. er under revision, at ICD-10antageligvis også snart bliver revideret, og at der er stærke kræfter, somarbejder for, at transseksualisme udgår af diagnosefortegnelserne.At indføre begrebet "ganske må ligestilles hermed" går imod internationaldefinition, forståelse og accept af, hvad det vil sige at være transseksuel.Det må forstås, at det at være transseksuel ikke nødvendigvis medfører etønske om en kønsskifteoperation. Det kan have flere årsager som f.eks. dentransseksuelles alder eller helbredssituation.

Trans-Danmark vil derfor anbefale,

at ordene/begreberne "transseksuelleeller ganske må ligestilles hermed" ændres til "transkønnede", og at denærmere afgrænsninger sker i de af Justitsministeren nærmere fastsatteregler (nuværende stk. 2 og efter forslaget stk. 3).Dette vil yderligere have den fordel, at formuleringen ikke senere kommer isproglig modstrid med de internationale standarder, og vil gøre det lettere at

tilpasse vilkårene, ikke mindst set i lyse af den igangværende revision afdiagnosefortegnelsen(erne).Trans-Danmark vil yderligere tilføje, at foreningen finder det unødvendigt, at der skaludarbejdes en vurdering af Sexologisk Klinik.Et kønsbestemt fornavn, der svarer til den transkønnedes ydre fremtoning, vil kun gøredet lettere for transkønnede, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet.Der vil derfor næppe være andre end netop transkønnede, som lever fuldtids som detmodsatte køn i forhold til det køn, de er født som, der vil gøre brug af muligheden.Det findes derfor at være helt og aldeles unødvendigt at disse personer skal vurderes afSexologisk Klinik.Yderligere skal det bemærkes, at det også findes at være spild af ressourcer – bådepersonalemæssige på Sexologisk Klink og økonomiske.I svaret på spørgsmål 85af 26. februar 2009 under behandlingen af lovforslag L 107oplyste Sexologisk Klinik, at et skønnet udgiftsniveau for sager, som omhandlerpersoner, der ikke forud for en navnesag er kendt af klinikken, vil ligge på mellem5.000 - 30.000 kr.Både aktuelt, hvor der skal spares på de offentlige ressourcer, og generelt må detbetegnes som værende spild af ressourcer, at disse personer skal belastesundhedssystemet ved at konsultere Sexologisk Klinik flere gange for at få lavet envurdering, som er helt overflødig.

Trans-Danmark anbefaler derfor primært,

at bestemmelserne om kønsbestemte fornavne for voksne, myndige personer ophæves.

Alternativt anbefales,

at fornavneskift kan tillades mod behørig dokumentation for, at den pågældende leverfuldtids som det modsatte køn i forhold til sit biologiske køn, og at det overlades tilministeren at fastsætte nærmere regler om arten af dokumentation - f.eks. fra egen læge- og eventuelt om i hvor lang tid, den pågældende skal have levet sådan, indentilladelsen kan gives.

Id-kort, hvormed man kan identificere sig i overensstemmelse med sit udtrykte køn

Transkønnede, der lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til deres biologisk køn, skalsom alle andre ofte legitimere sig. Det forekommer ved dagligdags foreteelser lige fraafhentning af pakker på postkontorer over kontakt til politimyndigheder til indchekning ilufthavne. Med øget behov for generelt skærpede sikkerhedsforanstaltninger må behovet forsikker identitet også forventes øget.De transkønnede har det imidlertid ekstra vanskeligt, idet deres offentligt udstedtelegitimation som f.eks. kørekort eller pas ikke svarer overens med det køn, de fremtrædersom.Karin Astrup, formand for Trans-DanmarkReturadresse, hvis andet ikke er anført:Tina Vyum, Hostrupvej 7, 7000 Fredericia[email protected]Bankforbindelse: Amagerbanken, Hvidovre afdeling. Reg.nr.: 5230 konto nr.: 1513658

Muligheden for, at transseksuelle siden juli 2009 i medfør af pasbekendtgørelsen kan få et X ideres pas som kønsbetegnelse er ikke tilstrækkeligt som legitimation i dagligdagen.Tilsvarende vil den forventelige udvidelse af adgangen til at få et X som kønsbetegnelse ipasset heller ikke være tilstrækkeligt som daglig legitimation. Passet vil på trods af et X somkønsbetegnelse fortsat ikke dokumentere den transkønnedes identitet uafhængig afpågældendes aktuelle fysiske/kønslige fremtræden.Problemet er ikke alene et dansk problem. Det er internationalt. Det ses bl.a. af rapporten fraFN's særlige undersøger, Martin Scheinin af 3. august 20096.Der er derfor et reelt behov for en offentligt udstedt legitimation, der på tydelig mådeidentificerer den transkønnede.Udstedelsen af et sådant identitetskort bør være enkel, og bør kunne udstedes alene pågrundlag af den pågældendes skriftlige anmodning derom.Alene dét, at en person henvender sig til kommunen og ansøger om et sådantlegitimationskort vil med formentlig gøre, at det kun er transkønnede, der virkelig ønsker detog føler et behov for et sådant identitetskort, som vil ansøge om det.

Revision af betingelserne for juridisk kønsskifte

Som det er anført i bemærkningerne til beslutningsforslaget, så er vilkårene for at opnå etjuridisk kønsskifte væsentligt vanskeligere i Danmark end i mange andre lande.Danmark har gennem årene på mange områder været foregangsland med hensyn til at givemindretal forbedrede forhold. Derfor er det trist, at forholdene for transkønnede, der ønsker atleve i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet i det væsentligste ikke er blevetforbedret siden forbuddet mod at mænd færdedes offentligt i kvindetøj blev fjernet frapolitivedtægten7den 1. januar 1968.

Trans-Danmark anbefaler

fortsat som anført i foreningens høringssvar den 24. september20088vedrørende beslutningsforslag B 65, bilag 20, Alm. del - følgende:

Tilladelse til kønsskifte

En person har retskrav på at få myndighedernes tilladelse til et kønsskifte, hvis en affølgende betingelser er opfyldt.1.

Personen har levet i længere tid som det modsatte køn, og

1.pågældende er myndig,2.har levet fuldtids som det ønskede køn i to år eller mere3.har været i en kontrolleret behandling med det modsatte køns kønshormoneri et år eller mere, og4.kan fremvise en lægeerklæring om, at pågældende skønnes at kunne tåle enkønsskifteoperation eller5.accepterer en kastration, hvis en kønsskifteoperation ikke ønskes.

Personen har været i behandling hos en godkendt behandler, og

1.af denne diagnosticeres som værende transseksuel og indstilles af til etkønsskifte, efter at pågældende i behandlingsperioden2.har levet fuldtids som det ønskede køn i et år eller mere,3.har været i en kontrolleret behandling med det modsatte køns kønshormoneri et år eller mere, og4.accepterer en kastration, hvis en kønsskifteoperation ikke ønskes.

Særligt for ikke-myndige personer

Unge under myndighedsalderen og umyndiggjorte kan dog kun få tilladelse til etkønsskifte,1.hvis de af en godkendt behandler diagnosticeres som værende transseksuelog indstilles af denne til et kønsskifte, og2.særlige omstændigheder taler for det, og yderligere at3.der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/værgen.

Forbedrede rettigheder for personer, der gennemgår behandlingsforløb på Sexologisk

Klinik

Trans-Danmark har ved flere lejligheder udtrykt ønske om, at behandlingen af transkønnede,der ønsker en kønsskifteoperation decentraliseres, således at det ikke som nu kun kan foregåpå Sexologisk Klinik.Transkønnede bør gives mulighed for at blive vurderet mhp. kønsskifteoperation på mere endét behandlingssted/behandlingsinstitution.Samtidig bør personer, der allerede er diagnosticeret som transseksuelle eller har levet stabiltog offentligt som det modsatte køn i en nærmere fastsat periode, ved fremlæggelse afdokumentation for foranstående og ved en enkel sagsbehandling have retskrav påkønsskifteoperation.

Vi finder, at Sexologisk Kliniks monopolagtige status er uheldig og ikke sikrer transkønnedetilstrækkelig grad af retssikkerhed i behandlingssystemet. Vi finder samtidig, at vurderingenaf, om en person er transseksuel og i så fald opfylder kriterierne for kønsskifteoperation, er enudredning, der kan foregå fuldt betryggende blandt en større kreds af læger end alene lægerneansat på Sexologisk Klinik. Endelig finder vi det uheldigt, at der blandt Sexologisk Kliniksmålgruppe af transkønnede findes så mange erfaringer, hvor mødet med klinikken er oplevetsom intimiderende og krænkende.Det bør være naturligt, at en person, der går i behandling, ved, hvad der skal foregå, og ved,hvor længe forløbet skal være. En forlængelse af behandlingen ud over den oprindeligetidsplan skal begrundes og en ny behandlings- og tidsplan skal udarbejdes.Der udarbejdes i dag ingen behandlings- eller tidsplan over behandlingsforløbet aftranskønnede på Sexologisk Klinik.Transkønnede i behandling på Sexologisk Klinik kender derfor reelt intet til, hvad der skalforegå eller hvor lang tidshorisonten er, før de får afklaret, om deres ønske om et kønsskiftebliver imødekommet eller ej.Sexologisk Klinik er meget tilbageholdende med at oplyse noget konkret om den reellelængde af et behandlingsforløb. Klinikken oplyser gerne, som f.eks. i svaret på spørgsmål nr.8589stillet af Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) den 4. juni2009:Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender medkønskorrektion, vil derfor minimum være 2 år og 4 månederDet er imidlertid en kendsgerning, at adskillige transkønnede har været i behandling påSexologisk Klinik i betydelig længere tid - ja mere end fire (4) år, uden at de er kommet enafklaring nærmere. Og det uanset, at de har levet i mindst lige så mange år fuldtids som deresønskede køn.Det er uacceptabelt, at personer kan være i behandling i årevis uden kendskab til længden afforløbet.

Trans-Danmark støtter derfor beslutningsforslagets punkt derom og anbefaler,

atbehandlings- og tidsplanen bør indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes afrelevant dokumentation til belysning af personens kønsidentitet, hvilke behandlinger ogundersøgelser den pågældende skal igennem samt den tidsmæssige horisont forgennemførelse af behandlingen.Den samlede behandlingsperiode bør som udgangspunkt ikke vare mere end to år.Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, ogen revideret plan udarbejdes.

Ankemulighed

Det er i dag reelt ikke muligt at klage over et afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation.Ifølge Sundhedsloven er det ministeren, der kan give tilladelse til kønsskifteoperationen, menkompetencen er videregivet til Sundhedsstyrelsen, der samtidig er højeste klageinstans.

Irene Haffnersekretær

Noter

1) Nytårstalen i 2002

af forhenværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (afsnit 35 og36/linie 100 til 103) kan læses på denne adresse:http://www.statsministeriet.dk/_p_7354.html

2) Bilag 190

- REU alm. del - Orientering om og udkast til forslag til lov om ændring af navnelovenFolketingets journal vedr. bilaget:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/bilag/190/index.htmBilaget på Folketingets hjemmeside:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/bilag/190/624210.pdf

3) Lovforslag 107

- Forslag til lov om ændring af navneloven - Samling: 2008-09 – fremsat den28. januar 2009 og vedtaget den 30. april 2009.Folketingets journal vedrørende lovforslaget:http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/L107/som_vedtaget.htm

4) Høringssvarene

til L 107Folketingets journal vedrørende høringssvarene:http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l107/bilag/1/index.htmHøringssvarene i deres helhed på Folketingets hjemmeside - Trans-Danmarks høringssvar erplaceret som det femte og sidste:http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l107/bilag/1/637875.pdf

5) Spørgsmål 8

under L 107 om, hvor meget det forventes, at ordningen via sexologisk klinikkommer til at kosteFolketingets journal vedrørende spørgsmålet:

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l107/spm/8/index.htmMinisterens svar på spørgsmålet:http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l107/spm/8/svar/611580/660829.pdf

6) FN-rapport A/64/211

af 5. august 2009 fra FN's særlige undersøger, Martin Scheinin.Protection of human rights and fundamental freedoms while countering terrorism.Kort dansk omtale af FN-rapporten:http://www.thranesen.dk/?cat=821&aid=12472#bm12472FN-rapporten i sin helhed:http://www.unhcr.org/refworld/pdfid/4aae4eea0.pdf

7) Politivedtægten

Den 21. november 1967 udstedte Justitsministeriet en ny politivedtægt - JM's bkg. nr. 430 af 21.november 1967, der trådte i kraft den 1. januar 1968. Den afløste politivedtægten af 1913 medsenere ændringer, hvor § 9, 3. pkt. havde denne ordlyd:Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende modVelanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden.Det fremgår ikke direkte af teksten, at det var ulovligt, at mænd færdedes offentligt i kvindetøj, mender var mange, som politiet sigtede efter bestemmelsen, og som blev dømt efter den i retten.Kort artikel om politivedtægtsforholdene på denne adresse:http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=700&aid=12105#bm12105

8) Bilag 20,

Trans-Danmarks henvendelse af 24. september 2008 - SUU, Alm. del - vedrørendebeslutningsforslag B 65.Folketingets journal vedrørende henvendelsen:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/SUU/bilag/20/index.htmHenvendelsen på Folketingets hjemmeside:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/suu/bilag/20/599664.pdf

9) Spørgsmål 858

- REU, Alm. del - om Sexologisk Klinik (SK) i forhold til transseksuelle, tilsundhedsministerenFolketingets journal vedrørende spørgsmålet:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/858/index.htmSpørgsmålet og svaret på Folketingets hjemmesidehttp://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/858/svar/643546/719265.pdf

Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle