B 162 Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af et nationalt exitprogram rettet imod medlemmer af bander (deganging) og om iværksættelse af forskning i dansk bandekultur.

Af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF)

Udvalg: Retsudvalget

Samling: 2009-10

Status: Bortfaldet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af et nationalt exitprogram rettet imod medlemmer af bander (deganging) og om iværksættelse af forskning i dansk bandekultur.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Problemerne med bander og rockere er forståeligt nok et emne, som alle partier i Folketinget er optaget af. Jeg synes, det er vigtigt at indlede debatten med at slå fast, at bekæmpelse af bande- og rockerkriminaliteten er en topprioritet for regeringen. Det kan der vist ikke herske tvivl om – heller ikke hos forslagsstillerne. Det er ikke mere end 5 dage siden, jeg var i et samråd i Retsudvalget om håndtering af bande- og rockermedlemmer i fængslerne, og for 6 dage siden besvarede jeg en række spørgsmål om bl.a. exitprogrammer og forskning i bandekriminalitet, der jo også er emnet for dagens debat.

Med det her beslutningsforslag bliver regeringen for det første pålagt inden udgangen af 2010 at udarbejde en handlingsplan for opbygningen af et nationalt exitprogram for bandemedlemmer. For det andet pålægges regeringen at afsætte midler til systematiseret forskning i dansk bandekultur, herunder bandernes rekrutteringsgrundlag, fastholdelsesmekanismer og potentialet for at trække medlemmerne ud af miljøet.

Jeg havde som bekendt lejlighed til at forholde mig til disse forslag her i Folketinget så sent som onsdag i sidste uge, og som jeg gav udtryk for ved den lejlighed, er regeringens holdning meget klar. Vi skal naturligvis gøre en indsats for at undgå, at unge mennesker overhovedet kommer ind i rocker- og bandemiljøet, og vi skal hjælpe dem, der er i miljøet til at komme ud af det igen. Vi vil ikke og vi skal ikke finde os i bande- og rockermedlemmernes fuldstændig hensynsløse opgør. Derfor har regeringen, siden bandekonflikten blusede op i sensommeren 2008, taget en række initiativer, som har til formål at bekæmpe banderne og rockerne; det gælder bl.a. i forhold til exitprogrammer og til forskning. Jeg vil derfor også gerne her sige, at der sådan set er mange gode tanker i det fremsatte beslutningsforslag, og mange af tankerne ligger faktisk på linje med det arbejde, som regeringen allerede er godt i gang med.

Men når det er sagt, må jeg også sige, at det selvfølgelig kan være svært at se en merværdi i at igangsætte et arbejde med en national handlingsplan i forbindelse med det arbejde, der allerede er godt i gang. Og bør man ikke afvente resultaterne af det forskningsprojekt, som allerede er sat i værk, før der bliver afsat flere midler? Det mener regeringen i hvert fald, og derfor kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget, og det vil jeg naturligvis gerne uddybe lidt mere. I den forbindelse tror jeg, det kunne være nyttigt for debatten kort lige at berøre de mange initiativer, som regeringen har taget, for forslagsstillerne forsøger at tegne et billede af, at vi slet ikke har gjort noget ved det, og det passer jo ikke – tværtimod.

I overensstemmelse med den overordnede strategi på området har regeringen sat ind med både hårde og bløde tiltag. De mest synlige tiltag har uden tvivl været den massive intensivering af politiindsatsen, som bl.a. har betydet flere ressourcer til politiet, så presset på banderne og rockerne kan fastholdes. Senest blev den politimæssige indsats styrket ved oprettelsen af den særlige task force i oktober sidste år. Det skete bl.a. i erkendelse af, at efterforskningen af de mange skudepisoder havde lagt beslag på så mange af politiets ressourcer, at der ikke var tilstrækkelige kræfter til den fremadrettede efterforskning. Hertil kommer regeringens bandepakke, der bl.a. medførte markant skærpede straffe på våbenområdet, samtidig med at muligheden for varetægtsfængsling i disse sager blev udvidet. De skærpelser har ifølge politiet været et særligt effektivt redskab i indsatsen for at få bande- og rockermedlemmerne væk fra gaden og ind i fængslet.

Som eksempler på nogle af de andre tiltag i regeringens bandepakke kan jeg nævne den styrkede brug af Al Capone-modellen, fordoblingen af straffen for kriminalitet i tilknytning til bandeopgør, den udvidede mulighed for at udvise bandemedlemmer, etablering af lokale banderåd og adgangen for politiet til at udstede såkaldte zoneforbud i bestemte områder. Hovedvægten i mange af de hidtidige tiltag har jo ligget på den hårde side af indsatsen, og det har der været behov for. Men den intensive politiindsats og de strengere straffe kan jo ikke stå alene. Indsatsen skal gå på to ben, og det gør den også.

Det fornemste mål må jo være at undgå kriminalitet ved at forebygge. Derfor er det kriminalpræventive arbejde da også en af mine og regeringens absolutte topprioriteter og en central del af regeringens nye arbejdsprogram fra februar. Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at hindre, at unge mennesker kommer ind på en kriminel løbebane og måske bliver tiltrukket af bande- og rockermiljøet. De unge skal se, at der er andre måder at skabe succes i livet på end ved at søge de statussymboler, som kan opnås ved at tjene penge f.eks. på kriminalitet og ved at færdes i kriminelle miljøer. Derfor arbejder vi i regeringen målrettet for at styrke det forebyggende arbejde, og det er især i forhold til de unge, så vi i endnu højere grad kan vise en vej for dem ind i uddannelse og beskæftigelse kombineret med gode fritidsaktiviteter.

I efteråret lancerede regeringen så initiativet »Ny start«, som sætter massivt ind på at bekæmpe ungdomskriminaliteten. Der er faktisk tale om det største samlede initiativ til bekæmpelse af ungdomskriminalitet i nyere tid, og med det udspil tager vi et meget vigtigt skridt i bekæmpelsen af bandekriminaliteten, og udspillet ligger på den måde i direkte forlængelse af de mere akutte tiltag på den korte bane. Det gør sig også gældende for konferencen »Bryd fødekæden til banderne«, som blev afholdt i januar i år. Formålet med den konference var at få alle aktører på banen med henblik på at få alle gode erfaringer, ideer og forslag frem på bordet. Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på den rapport, som skal sammenfatte de mange forslag, som kom frem på konferencen.

Så vil jeg så vende mig imod den del af beslutningsforslaget, der angår et nationalt exitprogram. I beslutningsforslaget peges der på, at der mangler et nationalt exitprogram for personer, der ønsker at gøre op med deres bandetilhørsforhold. Efter forslagsstillernes opfattelse fokuserer den nuværende indsats i for ringe omfang på at motivere de personer, som allerede er involveret i bandekriminalitet, til at gøre op med deres medlemskab. Forslagsstillerne har den opfattelse, at der mangler støtte til personer, som har et ønske om at forlade bandemiljøet.

Som jeg sagde før, må det fornemste mål være at undgå kriminalitet via forebyggelse, og i forhold til bande- og rockerrelateret kriminalitet betyder det at få brudt fødekæden til banderne. Vi skal vise de utilpassede unge, at der er en anden vej – en vej, der ikke fører dem ind i banderne. Men hvis man alligevel kommer på afveje og ender i en bande, skal vi naturligvis også sikre, at vi kan tilbyde en vej ud af bandemiljøet, og derfor er det helt centralt, hvordan man bedst muligt får hjulpet folk ud af banderne.

Det gælder jo også i almindelighed, at vi skal styrke den resocialiserende indsats, vi skal blive bedre til at forhindre, at de indsatte, når de bliver løsladt, falder tilbage til en kriminel løbebane, og det gælder, uanset om man blot er en, vi kan kalde det, almindelig kriminel eller er et kriminelt bandemedlem. Det siger sig selv, at udfordringen er en anden, hvis man ud over at være kriminel også har tilknytning til bandemiljøet. Derfor kan vi heller ikke løse den problemstilling gennem den almindelige indsats alene.

Som jeg var inde på før, er der også allerede sat et arbejde i gang med at udvikle et koncept for exitprogram. Rigspolitiets nationale følgestab på bandeområdet nedsatte allerede i december 2009 en projektgruppe, der skal undersøge muligheder og barrierer forbundet med etablering af et exitprogram for medlemmer af rocker- og bandegrupperinger, som ønsker at forlade miljøet. Det er en bredt sammensat gruppe, som repræsenterer alle centrale spillere: Direktoratet for Kriminalforsorgen, politiet, kommunerne, SKAT og Rigsadvokaten. Også udenlandske erfaringer bliver inddraget, og jeg kan i den forbindelse nævne, at professor i politividenskab ved den norske politihøjskole, Tore Bjørgo, der har evalueret både norske, svenske og tyske exitprogrammer, er blevet inviteret til at deltage i projektgruppens næste møde.

Formålet med projektgruppens arbejde er at få fastlagt de overordnede principper for indsatsen over for de unge, som ønsker at bryde med bandemiljøet. I den forbindelse synes jeg, det er vigtigt, at vi får slået fast, at det primært jo er en social opgave at hjælpe folk ud af banderne. Det er ikke en politimæssig opgave. Det betyder naturligvis ikke, at politiet ikke spiller en vigtig rolle, eller at politiet ikke har et ansvar, men det betyder bare, at indsatsen ikke kun skal forankres hos politiet, men navnlig forankres hos kommunerne.

Ud over politiet og kommunerne spiller kriminalforsorgen selvfølgelig også en vigtig rolle, idet fængselsvæsenet jo har kontrakten i forbindelse med en eventuel afsoning.

Hele den tilgang til exitprogrammer genfinder vi også i den strategi, som Københavns Kommune fremlagde for nylig, og som skal hjælpe udsatte og kriminelle unge til at forlade kriminelle miljøer. Her er indsatsen forankret i kommunens SSP-sekretariat, hvor den såkaldte SSP Plus-konsulent har til opgave at koordinere indsatsen. Jeg synes, det er meget glædeligt, at Københavns Kommune nu har valgt at gå aktivt ind i løsningen af den her opgave, og jeg er glad for, at Københavns Kommune er med i det arbejde, som Rigspolitiet har sat gang i, så de kan bidrage til arbejdet med kommunens erfaringer på området.

Projektgruppen er blevet bedt om at afslutte sit arbejde i august måned, og herefter vil projektgruppens anbefalinger blive forelagt regeringens tværministerielle bandeudvalg. Jeg forventer, at vi kort tid efter sommerferien har færdiggjort arbejdet med at fastlægge de fælles rammer for indsatsen over for unge, som vil forlade bandemiljøet. For mig at se vil et afgørende element i den forbindelse være, hvordan vi sikrer en proaktiv tilgang til identificeringen af personer, som vil kunne deltage i et exitprogram.

Det er jo altså ikke tanken, at man bare sådan skal sidde på hænderne og vente på, at der er et bandemedlem, som giver udtryk for gerne at ville bryde med miljøet; det handler om, at politiet, når de får fat i en fra miljøet, skal være opmærksomme på – ligesom kriminalforsorgen i forbindelse med varetægtsfængslingen skal være det – at her er et potentielt emne, som kunne være interesseret i at komme ud af kriminaliteten og bandemiljøet. Naturligvis skal det også være noget, man skal være opmærksom på under selve afsoningen. Endelig vil det være kommunernes opgave at være opmærksomme i forbindelse med den sagsbehandling i relation til personer i miljøet, som de måtte foretage.

Det synes jeg er en rigtig tilgang til problemet. Vi skal være proaktive, både når det gælder den politimæssige indsats, og når det gælder den bløde indsats for at forhindre, at folk søger ind i banderne, eller for at hjælpe, når nogen ønsker at forlade dem.

Den anden del af beslutningsforslaget handler så om at pålægge regeringen at afsætte midler til systematiseret forskning i dansk bandekultur, herunder bandernes rekrutteringsgrundlag, fastholdelsesmekanismer og potentialet for at trække medlemmerne ud af miljøet.

Regeringen støtter bestemt forskning på området. Vi har i forbindelse med finanslovaftalen afsat midler – det drejer sig om 5 mio. kr. til videnopsamling, forskning og uddannelse vedrørende bekæmpelse af bandekriminalitet, herunder rekrutteringsprocesser og årsager. Derfor er der i Rigspolitiet etableret et forskningsprojekt, der hedder »Bandeprojekt: Videnopsamling, forskning og uddannelse«, som er forankret i Politiets Videnscenter, som igen er en enhed i Politiets Uddannelsescenter. Der er tale om et ganske omfattende forskningsarbejde i den forbindelse, og det er planen, at Rigspolitiet afrapporterer fra bandeprojektet i slutningen af 2010.

Hvis jeg skal prøve at samle op på mine bemærkninger, vil jeg sige følgende: Der er mange gode tanker i beslutningsforslaget, men når regeringen alligevel ikke kan støtte det, hænger det for det første sammen med, at det ikke giver mening at pålægge regeringen inden 2010 at udarbejde en handlingsplan for opbyggelsen af et nationalt exitprogram, når der allerede er et arbejde i gang, som forventes at være færdigt kort tid efter sommerferien.

For det andet er et egentligt exitprogram ikke nødvendigvis den rigtige vej frem. Sådan nogle programmer skal nok snarere være noget, som er udarbejdet lokalt og tilpasset de lokale forhold og samarbejdsstrukturer, som det også er sket i Københavns Kommune. Men forventningen er altså, at vi kort tid efter sommerferien har færdiggjort arbejdet med at fastlægge de fælles rammer for indsatsen over for de unge, som vil forlade bandemiljøet, og jeg er sikker på, at vi, når det foreligger, bliver meget klogere på, hvordan man bedst muligt kan tilrettelægge indsatsen.

For det tredje er det eneste rigtige og seriøse at afvente resultaterne af den forskning, som vi allerede har sat i værk, inden der bliver draget konklusioner.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er lige en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er dejligt at høre, at regeringen har sat gang i noget; det er ellers ikke noget, man har skiltet med. Vi har rejst den her debat flere gange, uden at vi har hørt det mindste pip om, at det her var på vej. Men det er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for.

Jeg må bare sige, at vi jo kunne have haft exitstrategier nu, vi kunne jo have haft afhopperfængsler allerede nu, hvis bare regeringen havde haft en sammenhængende retspolitik og havde medtænkt det, da man lavede bandepakken. Det er godt, at det kommer, men jeg synes nu, det kommer en anelse for sent.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Hvad har man gjort for de bandemedlemmer, som befinder sig bag murene lige nu, for at sikre, at de forlader fængslerne uden at gå direkte ud i banderelateret kriminalitet igen? Hvad har man gjort i hele den lange periode, hvor man har sat rigtig mange bandemedlemmer bag tremmer– 200 styks fordelt på 50 grupperinger – og hvad har man gjort for at forhindre, at de ikke kommer ud til ny kriminalitet om et par måneder?

Ministeren.

Jamen der er, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt jo også udmærket ved, løbende masser af aktiviteter i gang i kriminalforsorgen for at resocialisere folk, som afsoner, for at sikre, at de kommer ud i livet efter fængselsopholdet på en god måde, får et tilbud om uddannelse, arbejde osv., og sikre, at kommunerne modtager de pågældende. Så der foregår jo allerede masser af aktiviteter i retning af at resocialisere, i retning af at forhindre, at man falder tilbage til kriminalitet. Men det, vi nu arbejder med, er så at forbedre og målrette de aktiviteter endnu mere ikke mindst i forhold til personer, som kommer fra bandemiljøet.

Så vil jeg bare sige, at det da er muligt, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt ikke har bemærket, at vi er i gang med det her arbejde, men vi er jo i regeringen, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt ved, beskedne folk, som ikke sådan går og praler med, hvad vi laver. Men her kommer altså en indsats, som jeg regner med vi kan diskutere, når sommeren er forbi og projektet er gjort klar.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg har forsømt nogen lejlighed til at spørge ind til det her med deganging og exitprogrammer, og jeg har faktisk nogle svar fra ministeren, som går på, at man ikke havde iværksat noget – i hvert fald på et tidligere tidspunkt – og at man heller ikke havde det i tankerne. Hele den her idé kom nemlig fra Østjyllands Politi. Vi må bare erkende, at der ikke har været en målrettet indsats.

Kunne ministeren så ikke sætte nogle tal på for, hvor effektiv den her indsats i fængslerne er? Hvor mange bandemedlemmer har forladt banderne? Hvor mange vandrer ud nu renset for deres bandemedlemskab og på rette spor? Jeg tror nemlig ikke, det er særlig mange. Og jeg ved nemlig – det kan jeg i hvert fald læse i pressen – at der sidder en eksrocker i fængsel i Østjylland, som har modtaget 80 henvendelser. Og derfor er det bare rigtig, rigtig ærgerligt, at vi har forspildt al den tid, fordi regeringen ikke på et tidligere tidspunkt har erkendt, at det her var en problemstilling, som man burde have gjort noget ved, så vi havde sikret, at der nu var færre bandemedlemmer. 80 henvendelser er ganske mange, som vi kunne have sikret ikke længere var bandemedlemmer.

Ministeren.

Vi er jo fuldstændig enige om, at det er vigtigt, at der gøres en indsats for at forhindre, at man fortsætter i banderne. De unge skal tværtimod motiveres til at komme ud af banderne. Derfor skal vi tidligt identificere, hvem det er, som kunne være interesserede i at komme ud af banderne, og hvor potentialet er størst, og sætte målrettet ind over for de pågældende. Og der skal vi så udvikle nogle bedre værktøjer end dem, vi har i dag, til at gøre det, men som sagt er det jo ikke sådan, at vi ikke gør noget i dag for at resocialisere.

Nøjagtige tal på, hvor mange der lige præcis er kommet ud af bander i forbindelse med deres afsoning, har jeg altså ikke på stående fod.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg er normalt en meget stor fortaler for resocialisering, fordi det er det, det handler om. Vi skal have de kriminelle til at holde op med at være kriminelle, men lige når vi taler om bander og rockermedlemmer, tror jeg altså, at man må sige, at afskærmning nok nogle gange er bedre at satse på end resocialisering. Når jeg siger afskærmning, mener jeg afskærmning, hvor de hårdkogte forbrydere, der sidder inde, ikke kommer i kontakt med andre, der er sat ind i vores fængsler, og dermed får mulighed for at rekruttere yderligere soldater til deres krig.

Lad mig bare minde om, at vi i 2007 havde 141 bande- og rockermedlemmer i Danmark, der var overvåget. I dag er vi oppe på at have registreret over 1.300. Der er altså sket en ekstrem stigning. Samtidig sætter vi bandemedlemmer, som har begået hårdkogt kriminalitet, i fængsler, og det skal vi selvfølgelig gøre. Vi har afsnit for særlig stærke indsatte, men de er ikke store nok, hvilket betyder, at over halvdelen af de bande- og rockermedlemmer, som afsoner en straf, sidder ude blandt almindelige mennesker, almindelige afsonere, som de dermed har mulighed for at hive fat i kraven på og få hevet med ind i deres bandekriminalitet. Hvad har regeringen egentlig tænkt sig at gøre ved, at så mange bandemedlemmer sidder blandt almindelige fanger i stedet for at sidde ved de stærke, hvor de burde være?

Ministeren.

Fru Karen Hækkerup giver jo egentlig selv forklaringen på, at man ikke bare sådan lige kan isolere alle banderne hver for sig i forskellige fængsler. Der er simpelt hen sket en eksplosion i antallet af bandemedlemmer, og politiet har gjort en benhård indsats, som er resultat af regeringens initiativer, der fører til, at vi rent faktisk får fanget flere bandemedlemmer for kriminalitet, anholdt dem, fængslet dem og sat dem til afsoning. Så det er en kæmpesucces, der er i kølvandet på bandernes kriminalitet.

Det fører så til, at der er kapacitetsproblemer i fængslerne, hvis det er sådan, at alle, der hører til en bestemt bande, skal afsondres i forhold til kun at sidde sammen med personer, som er fra den pågældende bande. Det, man så gør, er, at man siger, at de store grupperinger kan vi afsondre, men de andre må nødvendigvis spredes rundt. Det er simpelt hen ikke muligt med den kapacitet, vi har, at sørge for, at alle, som hører til en bestemt bande, sidder isoleret sammen med andre fra den samme bande, og der sker i øvrigt også hele tiden bevægelser i bandemønsteret.

Fru Karen Hækkerup.

Når justitsministeren siger, at der er sket en eksplosion, må man jo spørge: Er der så tilsvarende i Kriminalforsorgen sket en eksplosion i antallet af pladser til særlig stærke? Er der sket en eksplosion af den indsats, som Kriminalforsorgen har af muligheder på paletten for at gribe ind over for de her særlig stærke fanger? Der må man sige nej.

Kriminalforsorgen står over for i år at skulle skære 60 mio. kr. og nedlægge stillinger. Vi har givet penge til politi, vi har givet penge til domstole, men fængslerne, hvor det rent faktisk er, man har fat i kraven på dem, der begår kriminaliteten, skal spare. Kan ministeren ikke se, at det, vi er ved at skabe lige nu, er et kæmpe kriminalitetsproblem, som vi skubber foran os, for vi putter mennesker ind i vores fængsler, som har begået ganske grov kriminalitet, men vi sætter dem ikke ind på særlige afsnit, hvor de kan være afskærmet fra andre fanger. Nej, vi blander dem med alle vores andre indsatte, så de derfor har mulighed for at få endnu flere tilhængere, og derfor kan vi se, at der bliver flere og flere bande- og rockermedlemmer. Hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved det?

Ministeren.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at fru Karen Hækkerup er i så dårligt humør over, at vi har så stor en succes med at bekæmpe bande- og rockerkriminaliteten. Det er en kæmpesucces, at vi får opklaret så mange sager, pågrebet de pågældende kriminelle og får dem domfældt til afsoning. Det er en kæmpesucces. Når de kommer i fængsel, sker der rent faktisk i meget vid udstrækning afsondring af rockermedlemmer, medlemmer af banderne, ikke mindst dem, som hører til de mest hårdkogte, men det er umuligt hele tiden. Vi taler måske om 50 forskellige bander i Danmark, hvor medlemmerne i øvrigt skifter bande fra tid til anden. Der er det fuldstændig umuligt hele tiden at have dem alle sammen afsondret med deres egne bandemedlemmer, så at sige. Der bliver man nødt til at sprede dem.

Jeg skal i øvrigt sige, at så sent som i dag er det lykkedes politiet som konsekvens af en meget dygtig efterforskning at anholde 13 rocker- og bandemedlemmer, som nu bliver tiltalt for både drabsforsøg og mange andre former for kriminalitet. Det er sket ved en storstilet indsats, der har fundet sted netop i dag.

Fru Line Barfod.

Jamen det er rigtig godt, at der bliver gjort en stor indsats fra politiets side. Men ministeren mangler stadig væk at forklare, hvorfor man ikke sætter penge af til, at der også kan gøres en stor indsats i fængslerne.

Jeg er med på, at man ikke skal sætte hvert eneste bandemedlem i isolation, og at man ikke skal have hvert sit fængsel til hver bande, men det handler jo om, at man får nogle flere ressourcer i fængslerne til at sikre, at man kan behandle de mennesker på en ordentlig måde og også modvirke, dels at bandekonflikterne kommer ind i fængslerne, dels at der opstår nye bander inde i fængslerne. Som vi bl.a. har set i Sverige, er nogle af de bander, der er allerværst derovre, opstået i fængslerne, og derfor har det jo meget stor betydning, at man får sat mange flere ressourcer af på det her område til fængslerne.

Ministeren.

Jamen jeg synes, det er ganske overraskende, at fru Line Barfod overhovedet kan spørge på den måde. Når jeg står her og forklarer, at vi er i fuld gang med at planlægge nye initiativer i forhold til bandemedlemmerne, i forhold til at lave exitprogrammer, i forhold til at lave mere forskning, så vi får mere viden om, hvad det er, der gør, at de unge kommer ind i banderne, hvad det er for en kultur, der er i banderne, og hvordan vi får dem ud af banderne igen, så udtaler fru Line Barfod sig, som om der intet sker her. Der sker jo masser af ting hele tiden, og vi er i fuld gang med at gøre nye ting, planlægge nye ting, få mere viden. Der sker noget hele tiden, og derfor giver det overhovedet ingen mening at udtale sig sådan, som fru Line Barfod gør her.

Fru Line Barfod.

Jamen jeg spurgte ikke til forskning og andre ting. Jeg spurgte til flere penge til fængslerne, og at der bliver en ordentlig indsats i fængslerne, og at man ser på, hvordan vi har nogle fængsler med veluddannet personale, hvor der er nok på vagt, hvor de faktisk har tid til det arbejde, der er i forhold til de indsatte, som jo gerne skulle handle om andet end bare at holde dem indespærret, som gerne skulle handle om, at man faktisk kunne få gang i nogle af de ting, som ministeren selv taler om. Det kræver en helt anden fokus på, hvad det er for nogle ressourcer, vi har i fængslerne, og hvordan fængslerne skal være indrettet osv., end det, som vi har set hidtil.

Ministeren.

Jeg synes, det er fattigt, at hver gang venstrefløjen, ikke mindst Enhedslisten, skal komme med indlæg, der kan skabe udvikling i det her samfund, så handler det alene om flere ressourcer. Altså, nu må vi snart til at holde op med den evindelige diskussion om flere ressourcer til alting. For vi ved jo alle sammen godt, at der altså har været en finansiel krise i det her land, der gør, at vi alle sammen er blevet fattigere, fordi der i landets private virksomheder bliver tjent færre penge, og så kan vi ikke bevilge flere og flere penge og tro, at ethvert problem skal mødes med ordene flere ressourcer. Der er ikke uendelige ressourcer. Der er, som det vil være medlemmerne af Folketinget bekendt, ikke et pengetræ her i Folketinget, som vi bare kan plukke penge af, og derfor må vi altså også en gang imellem vænne os til at diskutere: Kunne vi simpelt hen ikke gøre tingene bedre? Kunne vi ikke gøre tingene anderledes uden nødvendigvis at bruge flere ressourcer?

Selvfølgelig kan man da altid have glæde af at få flere penge, det kan vi til mange forskellige aktiviteter, det kan de også i Kriminalforsorgen, det skal jeg blankt erkende, det kan man på alle områder i den offentlige sektor, men vi kan ikke have det fundament for enhver diskussion, at betingelsen for at gøre tingene bedre er flere ressourcer.

Tak til ministeren. Hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører for Venstre.

Der er givetvis bred politisk enighed om at fastholde et vedholdende fokus på problemet med opblomstring af bandekulturen i Danmark. Bander skaber generelt utryghed blandt lovlydige borgere. Desuden bringer bandekulturen alt for mange unge ind på en gal løbebane præget af vold og anden alvorlig kriminalitet. Derfor er det et problem, når det samlede antal af bandemedlemmer i Danmark vokser, bl.a. ved at unge rekrutteres via internettet.

Der er altså tale om et samfundsproblem, som bør tages yderst alvorligt. Derfor er Venstre meget tilfreds med, at justitsministeren har igangsat udarbejdelsen af et katalog med konkrete handlinger, der kan hjælpe bandemedlemmerne væk fra deres bander. Jeg har forstået, at dette katalog vil være klar allerede i løbet af sommeren 2010, og at vi derefter har mulighed for at forholde os politisk til de enkelte forslag.

Politiet har naturligvis en meget vigtig rolle i denne forbindelse, men der er i høj grad også tale om en social opgave, hvor de unge bandemedlemmer skal opsøges og motiveres til at forlade banden. Herunder skal vi satse på tiltag, der kan bringe de unge videre i livet som lovlydige borgere. Der er også brug for øget fokus på, hvordan vi forebygger, at flere og flere unge faktisk føler sig tiltrukket af det rå bandeliv.

Venstre er også tilfreds med den iværksatte forstærkede indsats mod bandekriminalitet, herunder samarbejdet mellem politi og SKAT omkring den effektive Al Capone-strategi.

Så vil jeg tillade mig at glæde mig over det sidste nye, nemlig at der så sent som i dag er gennemført en storstilet rockeraktion af politiets bandeenhed her i København, og at det har medført adskillige anholdelser. Bravo, siger jeg bare. Lad os få noget mere at det.

Sammenfattende vil jeg godt sige, at der er mange gode tanker og hensigter bag dette beslutningsforslag, men når Venstre alligevel ikke kan støtte det, er det, fordi vi ønsker at afvente det handlingskatalog, som ventes klar her i sensommeren. Desuden vil vi gerne afvente resultaterne af den forskning i bander, der blev iværksat med finansloven for 2009 med hensyn til vidensopsamling og uddannelse i håndtering af netop bander. På denne baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Jeg skal bare spørge Venstres ordfører, om han selv er tilfreds med den indsats, man har leveret i forhold til at løse de her problemstillinger omkring exitprogrammer. Det er jo sådan, at vi modtog en ny banderapport for 14 dage siden, som viste, at antallet af bandemedlemmer var vokset med en tredjedel igen. Det kalder jeg ikke en succes, og når det ikke er en succes, hænger det bl.a. sammen med, at man i kriminalforsorgen ikke har gjort den indsats, der skulle til for at sikre, at flere af de her mennesker ville forlade banderne. Er Venstres ordfører tilfreds med den indsats, man har lavet i regeringen?

Ordføreren.

Jeg er tilfreds med, at regeringen jo netop tager bestik af situationen, når der kommer flere bandemedlemmer, og at man derfor nu får udarbejdet et katalog med konkrete initiativer. Det er jeg meget tilfreds med.

Det, der er udfordringen her, er jo at finde nogle bedre metoder, få større kendskab til hele situationen omkring bander og til, hvordan de fungerer internt, hvad det er for nogle mekanismer osv., så vi har værktøjerne til at sætte ind over for bl.a. rekrutteringen. Det er jo noget af det, som der netop kigges på, og som jeg glæder mig til at få nogle konkrete forslag til.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det glæder mig, at man også i regeringen nu er blevet så kloge, at man lytter til SF's og oppositionens forslag på det her område og nu anerkender, at det er det, der er behov for.

Vil Venstres ordfører ikke nok godt bekræfte, at det kunne man sådan set have sørget for allerede, da man vedtog bandepakken? Men da sagde man jo, at det her ingen konsekvenser havde for kriminalforsorgen. Enhver kan da se, at når man giver flere ressourcer til politi og domstole, betyder det flere i fængsel, og det betyder, at der så kommer rigtig mange bandemedlemmer. Nu er vi i en situation, hvor fængslerne er overbelagte, og vi er i en situation, hvor bandemedlemmerne skaber masser af problemer. Kunne man ikke i regeringen have tænkt sig lidt bedre om, da man lavede bandepakken?

Ordføreren.

Nu er der jo god tradition for, at SF's svar på et problem er at bevilge flere penge. Det har vi set kaskader af eksempler på på mange fronter, ikke kun inden for retspolitikken, og det sker så også i det her tilfælde.

Næh, jeg synes, det handler om at få forslag på bordet, hvor man gør det bedre for de rådige ressourcer, og det er jeg sikker på at man også kan finde vej til inden for området her.

I øvrigt, når man nu tænker på, at regeringen har iværksat udarbejdelse af et katalog, der kommer meget snart, virker det her forslag fra SF jo lidt, som om man er ved at sparke en åben dør ind.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Det er jo den samme sang, der kommer fra regeringen, hver eneste gang oppositionen har stillet et godt forslag. Regeringen har sovet i timen, så kommer forslaget endelig på banen, og så står regeringens ordfører og siger, at det er som at sparke en åben dør ind.

Nej, vil jeg gerne have lov at sige til Venstres ordfører, hvis ikke SF og oppositionen igen og igen havde krævet, at der kom til at ske noget på det her område, var der ingenting sket, for det virker, som om regeringen fuldstændig er løbet tør for ideer, fuldstændig er løbet tør for syn på, hvordan man kan gøre tingene anderledes, og efterhånden kun står og kritiserer, når vi andre kommer med nogle forslag. Men vi kan jo faktisk bevise, at der ude i virkeligheden er behov for de ændringer, som vi står og siger at der er.

Jeg synes, regeringen har forsømt en chance, og jeg vil egentlig gerne spørge Venstres ordfører: Hvorfor har vi skullet vente så længe? Vi har vidst, at det her var et problem. Man har pillet de svage afsonere ud af fængslerne, fordi de har fået lov til at afsone derhjemme med fodlænke. Man har givet flere penge til politi, flere penge til domstole, men man anerkender altså ikke, at der også er behov for en indsats via kriminalforsorgen. Mener Venstres ordfører, at man i kriminalforsorgen kan gøre det lige så godt eller endnu bedre ved at forbedre indsatsen, uden at man skal have tilført de ressourcer, vi peger på?

Ordføreren.

Jeg vil godt understrege, at jeg ikke blot kritiserede, jeg sagde jo netop, at der var en del gode takter i det her forslag fra SF. Jeg kan kun opfordre til, at SF sender deres forslag som indspil til det arbejde, der er i gang i øjeblikket ovre hos justitsministeren.

Men jeg vil fastholde, at det eneste, der kommer fra oppositionen, er, at man forsøger at tage patent på en løsning på bandekriminaliteten. Vi har alle et ønske om at bekæmpe bandekriminaliteten, og det kan jo ikke passe, at det kun er S, SF og Enhedslisten, der har de gode forslag. Vi andre har også. Hensigten er, at vi skal have gjort op med det her, og nu har ministeren taget hånd om det og kommer med et robust katalog her i løbet af sommeren. Det synes jeg er godt nyt, som man skulle glæde sig over, i stedet for at være sådan lidt småsur på denne forårsdag.

Fru Karen Hækkerup.

Jamen jeg tror egentlig ikke, at vi i oppositionen er småsure, jeg tror mere, at vi er sådan en lillebitte smule utålmodige efter at se, hvornår der egentlig kommer til at ske noget.

Vi kan jo se, at der sidste år fra andet til fjerde kvartal var 67 skudepisoder i de københavnske gader. Når man bor her, føles det altså rimelig voldsomt. Når vi ved, at man kunne forhindre en hel masse af den her rocker- og bandekriminalitet, hvis man havde en forebyggende indsats, hvis man havde den rigtige indsats i fængslerne, og hvis man fik gjort op med den her kriminalitet, så ville det da føre til, at der var et langt mere trygt samfund.

Kan Venstres ordfører ikke se, at når man har en virkelighed, hvor vi sætter bandemedlemmer i fængsel – og det bliver vi ikke uenige om de skal – ikke på afdelinger for særlig stærke indsatte, men man blander dem alle mulige andre steder, hvor de har mulighed for at rekruttere nye bandemedlemmer, og når vi kan se, at der fra 2007 har været en stigning i overvågede bande- og rockermedlemmer fra 141 til 1.300, så har regeringens politik da ikke været nogen succes?

Ordføreren.

Jeg kunne godt tænke mig at høre et finansieringsforslag fra Socialdemokraterne. Nu står man sådan og antyder, at der skal mange flere penge til kriminalforsorgen. Hvor skal de penge komme fra? Jeg har ikke set noget finansieringsforslag, heller ikke i SF's beslutningsforslag her.

Det, vi skal have på bordet nu, er et samlet katalog over, hvordan vi får forebygget, at folk kommer ind i banderne, hvordan vi bedre får bekæmpet banderne, og hvordan vi får taget hånd om det, så vi får specielt de helt unge bandemedlemmer ud af det uvæsen hurtigst muligt. Det får vi forhåbentlig en samlet og sammenhængende politik for, og jeg kan kun opfordre til, at Socialdemokraterne og SF spiller ind til den proces, hvis man har nogle konstruktive forslag, og ikke kun forslag, der går ud på at bruge flere penge.

Fru Line Barfod.

Det glæder mig da, at Venstres ordfører anerkender, at der skal en samlet politik til. Det har oppositionen efterlyst i 2 år efterhånden og har også sidste år fremlagt beslutningsforslag med en stor handlingsplan med en lang række initiativer, som rummer en del af det, som Venstres ordfører nu står og siger der skal til. Så er det jo fint, hvis Venstre lytter til oppositionen.

Men har Venstre overvejet, at der altså nogle gange skal investeres, at det, at man investerer i noget, gør, at man sparer udgifter på længere sigt? Det var måske billigere at investere i en god og sammenhængende indsats hurtigt end at blive ved med at have nogle problemer, der koster samfundet de næste mange, mange år, som vi har set det i en række andre storbyer.

Ordføreren.

Der bliver jo også indsat rigtig mange ressourcer fra politiets side til bekæmpelse af bander, altså, jeg synes virkelig, at det, der er sket her i dag, jo er et eksempel på, at man virkelig tager hånd om den her opgave. Det er meget glædeligt.

Det at sige, at vi ikke investerer i opgøret med bander i Danmark, er jo forkert. Vi kan givetvis gøre mere for at forhindre den rekruttering, der foregår, og vi kan også gøre mere for at få folk ud af banderne igen og motivere unge til at komme ud af banderne og måske få dem hen til nogle aktiviteter, der er næsten lige så spændende, men som ikke er kriminelle. Der kan vi gøre mere, og det er der, jeg med forventning ser frem til det katalog, som ministeren kommer med her senere på sommeren.

Fru Line Barfod.

Det glæder mig da, hvis Venstres ordfører er enig i, at der ikke kun skal investeres i politiindsatsen, som jo er en slags brandslukning her og nu, men at der skal investeres langsigtet i form af forebyggelse og i form af også at hjælpe dem, der er indblandet i bandekriminalitet, til at komme ud af den. Så vi er jo enige.

Men hvis man skal investere – går jeg ud fra at Venstres ordfører er med på – skal der også nogle penge til. Investeringer kræver, at man sætter nogle penge af, og så giver det et afkast på længere sigt. Det er det, man bl.a. har indset i Manchester, som vi var ovre at se på sidste år. Jeg vil bare høre, om Venstre er enige i, at man nogle gange er nødt til investere, og så kan man altså spare nogle penge på længere sigt.

Ordføreren.

Princippet om at investere er jeg meget enig i. Det er derfor, det som regel er en rigtig god idé at investere i en motorvej, for det kaster rigtig meget af sig for samfundet på længere sigt – undskyld det trafikpolitiske sidespring.

Men det er da rigtigt, at vi er nødt til at investere i det her, og vi sætter jo mange ressourcer af til det. Man taler, som om vi slet ikke bruger ressourcer på det. Der bruges rigtig mange ressourcer, og nu skal vi så have ideerne på bordet til, hvordan vi kan gøre det bedre inden for de gældende rammer, for jeg kan ikke stå her og love, at der bliver afsat flere millioner til det her område. Der er rigtig mange områder inden for den offentlige sektor, hvor vi kunne bruge flere penge, og derfor synes jeg, at det er sådan lidt søgt, at man i den her debat indikerer, at nu skal vi bare have en masse nye penge, men man siger ikke et ord om, hvor pengene skal komme fra.

Tak. Det er rigtigt, at hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Det handlede ikke om motorveje, men tak til ordføreren.

Fru Karen Hækkerup som ordfører.

Nej, det handler ikke om motorveje, men der er et punkt, hvor der alligevel er en parallel til det her, nemlig at det kan komme til at gå stærkt – rigtig stærkt – og her taler jeg ikke om farten på bilerne på vejene, men farten af den kriminalitet, vi vil komme til at se fremover. For hvis regeringen ikke sørger for at ændre den kurs, den har lagt, vil vi stå over for et endnu større kriminalitetsproblem i de kommende år, end vi gør lige nu. Vi kan se, at antallet af bande- og rockermedlemmer, man overvåger fra politiets side, fra 2007 til i dag er steget fra 141 til over 1.300. Der er altså tale om en eksplosion. Der er tale om en udvikling, der slet ikke er styr på. Jeg ved godt, at det er et fortærsket udtryk, men jeg må bruge det igen, og det passer i den her sammenhæng: Der er tale om, at det sejler.

Vi har lige fået en banderedegørelse, som fortæller at der har været 67 skudepisoder, der var bande- og rockerrelaterede, fra andet til fjerde kvartal sidste år. 7 døde, og 66 blev såret, og rigtig mange mennesker rundtomkring har følt den utryghed, der opstår, når der bliver skudt, når der bliver stukket med kniv, når der er gang i gaden. Vi har haft en stigning på 25 pct. i antallet af lovovertrædelser, der har ført til anmeldelser med fældende afgørelser, altså 25 pct. mere kriminalitet fra 2007 til 2009. Samtidig har vi en borgerlig regering, der bryster sig af at gøre noget ved kriminaliteten. Den er altså steget med en fjerdedel.

Derfor må man sige, at der er behov for en anderledes politik. Der er behov for, at vi sætter helt anderledes konsekvent ind; at vi satser på forebyggelse; at vi gør noget ved de mennesker, vi har i vores varetægt, når de sidder i vores fængsler; at vi sørger for at bekæmpe årsagerne til kriminalitet i stedet for kun at gå efter og tænke i straf. Vi har en hel masse, som er dømt i Danmark for bandekriminalitet, og som lige nu sidder og afsoner efter fortyndingsprincippet. Det vil sige, at de er spredt ud, dryppet rundt i alle mulige andre institutioner end lige præcis de afsnit, der var tiltænkt de særlig stærke indsatte fanger.

Det betyder altså, at vi lige nu har en hel masse mennesker, som vi ved er nogle rigtige skidte karle, der sidder rundtomkring med direkte adgang til andre indsatte og har mulighed for at få draget dem ind i rocker- og bandekriminaliteten – noget, vi ved finder sted. Regeringen har tidligere sagt, at vi skal bekæmpe, at bandekrigene rykker ind i fængslerne, men sandheden er, at der er den og der har den været ganske, ganske længe.

Vi bliver nødt til at sige, at der skal gøres noget ved rekrutteringen. Den politik, regeringen står for, skaber et kæmpestort kriminalitetsproblem, som vil stige i årene, der kommer, hvis ikke man vil gøre noget. Så ved jeg godt, at Venstre elsker at stå at sige, at det er typisk for Socialdemokraterne og venstrefløjen, når der er et problem, at sige: Send flere penge. Men må jeg minde om, at vi her i Folketinget har givet flere penge til politiet og flere penge til domstole. Det har ført til, at vi har fået 25 pct. flere domme, dvs. flere mennesker ind i vores fængsler.

Vi har i dag en overbelægning i ganske mange af vores fængsler. De ansatte i kriminalforsorgen er den arbejdsgruppe i Danmark, der går tidligst på førtidspension. De har i snit lige rundet de 40 år, når de går fra og er slidt ned. Hvordan tror man egentlig at indsatsen er inden for murene i vores fængsler med et personale, der er så nedslidt, som har enevagter, hvor de ikke føler sig trygge, og som føler sig rigtig, rigtig dårligt tilpas, også når de er på arbejde?

Lige nu er der stilhed før stormen. Bandekrigen har ligget lidt i dvale, men de folk, der sidder inde og afsoner lige nu, og som snart er på vej ud, har haft kronede dage. De har fået lov til at rekruttere nye til deres kamp. Krigen vil vende tilbage med fornyet styrke, og årsagen til, at det vil ske, er, at regeringen har sovet i timen og kun sat penge af til politi og til domstolene, men fuldstændig har forfejlet at gøre noget ved årsagerne til den bandekriminalitet, som vi vil se stige i årene, der kommer.

Derfor er der behov for degangingprojekter. Der er behov for forskning, og det nytter ikke noget, at regeringen pynter sig med, at den har sat 5 mio. kr. af. Det er simpelt hen ikke nok. Jeg er ked af igen at skulle sige det, men det koster altså at ville forebygge. Når regeringen siger, at den vil forebygge, klinger det hult i mine ører, for SSP-indsatsen landet over er blevet forringet efter politireformen. SSP-indsatsen er blevet dårligere, og så siger ministeren, at vi må sørge for, at der er gode fritidsaktiviteter til de unge, samtidig med at man nu sænker den kriminelle lavalder, så vi kan få selv 14-årige ind i vores fængsler og dermed få dem til at komme i kontakt med de her bandemedlemmer.

Regeringens politik hænger ikke sammen. Der er behov for, at vi har et helt anderledes fokus på retspolitikken, og jeg kan godt forstå, at regeringen føler sig presset, når man i målinger kan se, at vælgerne ikke længere har den samme tillid til, at den borgerlige regering kan føre en retspolitik, der har det endemål, at der bliver mindre kriminalitet i samfundet, for man har fejlet, man har sovet i timen, og det er ikke lykkedes. Socialdemokraterne støtter SF’s forslag om en exitstrategi, og vi har i øvrigt været med på det, når vi har haft det oppe hernede i salen tidligere. Det her er noget, vi skulle være kommet i gang med for lang, lang tid siden, og selv om jeg synes, at det er fint, at ministeren nu har sat nogle initiativer i søen, så er det simpelt hen for dårligt, at det har taget så lang tid.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Fru Karen Hækkerup er som Socialdemokraternes ordfører positiv over for en exitstrategi. Ja, vi mangler i virkeligheden en exitstrategi, ikke mindst over for udenlandske bandemedlemmer. Spørgsmålet er, hvordan vi får dem udvist. Hvis man er bandemedlem og laver meget grov organiseret kriminalitet og ikke er dansk statsborger, skal man set med Dansk Folkepartis øjne udvises.

Men hvordan vil Socialdemokraterne gribe den opgave an? For jeg kan konstatere, at når vi taler om de her ting – vi har lige haft et serviceeftersyn af udlændingeloven – er Socialdemokraterne mange gange imod. Hvordan hænger det, som fru Karen Hækkerup står og kritiserer, sammen med, at man altså stemmer imod, når der kan handles?

Ordføreren.

Den forrige sag, der var på dagsordenen, var forespørgsel nr. F 38, som handlede om Schengensamarbejdet. Der fremsatte vi et forslag til vedtagelse, hvor der stod, at kriminelle udlændinge, der kan udvises, skal udvises.

Det støtter Socialdemokraterne naturligvis, det gik vi ind for i forbindelse med det forslag til vedtagelse, som vi lige har fremsat sammen med de øvrige partier i Folketinget på nær Dansk Folkeparti, så der er sådan set ikke noget nyt der. Hvis kriminelle har begået noget kriminalitet, de kan udvises for, er det det, de skal.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen det er da godt, at man har de gode intentioner i et forslag til vedtagelse fra en forespørgselsdebat.

Men når jeg taler om manglende sammenhæng, taler jeg om, at vi har haft nogle sager, hvor det har vist sig, at vi har groft kriminelle, udenlandske statsborgere i Danmark, der er med i de her bander. Og jeg kan konstatere, at Socialdemokraterne ikke er blandt de partier, der vil støtte en hårdere lovgivning på det her område, en lovgivning, der bl.a. kunne sikre, at de pågældende bliver udvist af landet.

Der er der er brug for, at vi sikrer, at hvis man ikke vil følge vores lovgivning i Danmark og laver grov kriminalitet, så udvises man til sit hjemland, også selv om man måske ikke har så meget familie i det pågældende land.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg måske ikke forstår spørgsmålet korrekt, for som jeg læser vores lov, kan man udvises, hvis man har begået alvorlig kriminalitet. Det vil en domstol i givet fald tage stilling til, og det er også noget, som Socialdemokraterne bakker op om.

Hr. Tom Behnke.

Man kan godt høre, at det lige har været 1. maj, for jeg skal da lige love for, det var en brandtale, vi fik her, bl.a. det om, at SSP-samarbejdet aldrig har været værre, end det er i øjeblikket. Det krav, Socialdemokratiet havde til politireformen, var, at SSP-samarbejdet blev formet, som det er formet i dag, men lad nu det ligge. Vi skal ikke kaste mudder i hovedet på hinanden. Fru Karen Hækkerup siger, og det er sådan til opklaring: Hvis regeringen ikke ændrer den kurs, man har lagt, så går det helt galt.

Hvis ikke regeringen ændrer den kurs, man har lagt, så går det helt galt! Socialdemokratiet har støttet alle tiltag, regeringen har fremlagt, både i forhold til stramning af lovgivningen, politiets fokusområder og flere penge. Nu har regeringen også fremlagt planer for forebyggelse, en forebyggende indsats: Regeringen fremlægger planer for, hvordan man får bandemedlemmerne ud af banderne. Hvis det er sådan, at Socialdemokratiet mener, det er en helt forkert kurs, hvorfor har man så stemt for den?

Ordføreren.

Vi har stemt for disse strafskærpelser, og må jeg minde om, at det rent faktisk var SF og Socialdemokraterne, der eksempelvis foreslog, at straffen for at bære skydevåben skulle takseres til 1 år. Vi har bestemt været konsekvente i den her kamp mod bander og rockere, fordi vi ikke vil finde os i deres kriminalitet. Men når nu den konservative ordfører siger, hvorfor vi ikke er kommet med nogle flere ting, så må jeg jo bare sige: Man kan jo gå tilbage i referaterne fra Folketinget og se, hvilke spørgsmål der er blevet stillet; man kan se, hvilke samråd der har været indkaldt til, og man kan se, hvilke betænkningsbidrag der er blevet skrevet til de forskellige love. Den samlede opposition har igen og igen krævet en anderledes helhedsorienteret indsats mod den organiserede kriminalitet. Vi har haft det i salen så mange gange, vi har drøftet til hudløshed, at det ikke er nok kun at fokusere på straf, men at man også skal have det andet ben med. Jeg lagde godt mærke til, at justitsministeren sagde: Jamen vores indsats går på to ben. Men hvis man skulle give et billede på det, måtte man bare sige, at det ene ben ligner de ben, som en elefant går rundt på, og det andet et lille flueben.

Hr. Tom Behnke.

Jo, men hvis det, at man strammer straffene, sørger for, at bandemedlemmer og rockere, der laver kriminalitet, bliver sendt i fængsel i lang tid, er en forkert kurs, hvad er det så, Socialdemokratiet vil – for det er jo den kurs, regeringen har taget? Hvad er det så Socialdemokratiet vil? Hvis det, at man laver en kæmpe, historisk stor pakke om den forebyggende indsats over for børn og unge, der er på vej ud i kriminalitet, og der er afsat mere end 700 mio. kr. til denne indsats, er den forkerte vej at gå, for det kan jeg forstå det er, altså hvis ikke regeringen lægger kursen over for de kriminelle om, så man går fra den forebyggende indsats til, at man straffer hårdt og konsekvent, er det den forkerte kurs, og den skal vi lægge om, for ellers går det rivende galt, hvad er det så for en kurs vi skal tage? Jeg har ikke hørt svaret.

Ordføreren.

Jeg tror, at den konservative ordfører lidt tager mig til indtægt for nogle holdninger, jeg ikke har. Jeg siger ikke, at vi ikke skal straffe, og jeg siger heller ikke, at vi ikke skal straffe hårdt, når det drejer sig om bande- og rockerkriminalitet, for det mener jeg vi skal. Jeg mener, vi skal det uvæsen til livs. Jeg mener heller ikke, at vi skal satse mindre på den forebyggende indsats. Tværtimod må jeg sige, at hvis man skal se på, hvem det er, der har stillet forslag om at forbedre forebyggelsesindsatsen, så er det ikke regeringen, det er ikke Dansk Folkeparti, det er den samlede opposition.

Lige nu behandler vi sideløbende med det her forslag et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år, til trods for at Ungdomskommissionen, som regeringen nedsatte til at komme med anbefalinger om, hvad der skulle til, hvis omfanget af den samlede ungdomskriminalitet skulle sænkes, frarådede at sænke den kriminelle lavalder. Alligevel gør regeringen det, ikke fordi der er belæg for, at det vil virke, men fordi man skal please Dansk Folkeparti, og fordi man siger, det er et politisk ønske. Man har altså valgt at satse alt, hvad der handler om forebyggelse, på, hvad man får lov til af Dansk Folkeparti. Og når situationen er den, at penge gør en forskel, så må jeg minde om, at man i mange af landets kommuner lige nu er ved at genåbne budgetterne. Børn, der er anbragt uden for hjemmet, bliver taget hjem og anbragt i billigere tilbud, og hvis ikke man tror, at det vil skabe mere kriminalitet på lang sigt, når de børn, der er så udsatte, bliver så dårligt behandlet, så tror jeg, at man har taget rigtig meget fejl.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Man kan godt høre, at fru Karen Hækkerup er i god form efter 1. maj. Det var ellers noget af en kanonade imod regeringen, der kom her. Desværre blev der skudt med løst krudt, og jeg synes, at der var alt for meget gold kritik, og der var også alt for meget forsøg på at male sådan et falsk skræmmebillede af regeringens politik på området, male et sådant laden stå til-billede, hvor regeringen intet gør, men vi andre vil gøre noget ved det her. Det synes jeg ikke er helt troværdigt, og derfor vil jeg spørge fru Karen Hækkerup, om hun ikke anerkender den række af initiativer, som er iværksat for de mange penge, der er sat af til den her indsats imod bandekriminalitet, som ministeren har redegjort for i sin svartale her, og som i øvrigt er støttet af Socialdemokraterne.

Ordføreren.

Jo, den indsats anerkender jeg naturligvis. Vi har selv stemt for den, selv bakket op om den, støttet, at der skulle gives penge til politi, støttet, at der skulle gives penge til domstole, sagt, lad os nu få ansat nogle HK'ere ved domstolene, så dommerne kan bruge deres tid på at dømme. Vi har lagt en hel masse forslag på bordet, som regeringen har taget til sig, og det er jeg glad for, men vi kan se, at der er en stigning i kriminaliteten på 25 pct. Vi kan se, at der en stigning i antallet af bandemedlemmer, der begår kriminalitet. Vi kan se, at der en stigning i antallet af bande- og rockermedlemmer i det hele taget. Regeringen kan da ikke komme og sige, at man har haft en succes på det her område. Den regering, der har stået for at ville være tough on crime og ville bekæmpe kriminalitet, har jo fejlet, for kriminaliteten i steget. Det er jo sandheden.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg må jo så gøre opmærksom på, at Socialdemokraterne har stemt for de tiltag, som åbenbart er en stor fejltagelse. Jeg vil lige bemærke, at den situation, der er, ikke er tilfredsstillende, og det tror jeg at vi alle herinde er enige om, derfor er det jo godt, at ministeren nu kommer med et katalog, og jeg håber da, at Socialdemokraterne vil spille ind konstruktivt til det katalog. Men jeg kan forstå, at der skal gøres meget mere, og derfor vil jeg gerne spørge fru Karen Hækkerup: Hvor kommer finansieringen fra til det her, for der er jo en lang, lang liste over andre forslag, der også skal bruges adskillige milliarder på, fra Socialdemokraternes side?

Ordføreren.

Jeg kan kun sige, at de ting, vi har spillet ud med på Kriminalforsorgens område, har vi finansieret i vores finanslovoplæg. Så der er ikke noget der, der ikke er finansieret der.

Lad mig minde om, at vi i år skærer 60 mio. kr. på Kriminalforsorgen, samtidig med at vi har sørget for, at de, der sidder inde for småkriminalitet, ikke længere afsoner i fængslerne, men at de altså afsoner derhjemme med en fodlænke. Det vil sige, at den rest, vi har tilbage i vores fængsler, er folk, som har fået hårde straffe, fået længere straffe, har begået værre kriminalitet. Og hvad byder man så fængselsfunktionærerne? Jo, at de skal ud at fyre medarbejdere. Vi har åbne fængsler, der bliver overrendt, der bliver lavet indbrud i, folk flygter ikke ud af dem, folk kommer ind i dem, sikkerheden er ikke i orden. Vi har en belægning på over 100 pct. i mere end 22 af vores fængsler. Vi har en situation, hvor vores fængselspersonale går på førtidspension, når de er i starten af 40'erne. Vi har alenearbejde, hvor vi sender betjente alene ud til at holde styr på en hel afdeling, og vi har rockermedlemmer, der bliver placeret på almindelige afdelinger, hvor de kan hverve og styre og chikanere andre indsatte. Den politik er ikke nogen succes, må jeg bare sige til Venstres ordfører. Man har skåret ned på Kriminalforsorgen, hvor der havde været behov for det modsatte.

Tak til fru Karen Hækkerup. Hr. Peter Skaarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi har læst forslaget igennem og synes, der er flere fornuftige ting i det. Men det er jo sådan, som justitsministeren var inde på, at der heldigvis er nogle ting i gang på området.

En af de ting, som vi synes er vigtig at kigge på i forhold til en exitstrategi for bandemedlemmer, er de bandemedlemmer, der ikke har dansk statsborgerskab. For ét er, at vi har danske statsborgere, som er involveret i organiseret kriminalitet, men at vi også har udenlandske statsborgere, der deltager i de her bander og begår organiseret kriminalitet i Danmark, skal vi under ingen omstændigheder acceptere. Og der er det altså vores mening, at vi siger farvel og tak og laver en effektiv exitstrategi for de bandemedlemmer, der ikke er danske statsborgere. Ved på den måde at sikre, at de bliver udvist, hvis de bliver dømt for kriminalitet, kan vi undgå problemer med udenlandske kriminelle.

Vi skal i det hele taget se på, hvordan vi sørger for, at bandemedlemmer bliver hjulpet ud af miljøet på den rigtige måde. Her synes vi i Dansk Folkeparti, at vi godt kunne skabe en ordning, hvor vi mere effektivt hjælper dem i gang med en ny tilværelse, hvis de f.eks. giver politiet gode oplysninger om tidligere kollegaer i banderne. En ny tilværelse handler jo bl.a. om, at de får et nyt cpr-nummer, en ny adresse i et nyt område i landet, måske i udlandet, eller eksempelvis en uddannelse a la sømand, hvor de har mulighed for at komme lidt væk fra det hele, indtil tingene er stilnet af.

Man kunne også forestille sig, at man uddannelsesmæssigt målretter arbejdet med unge lømler med særlige tiltag, hvor det foregår ved, at de kommer på efterskole eller ud i andre positive miljøer i stedet for de negative miljøer, de tilsyneladende befinder sig i. Kontaktpersoner, mentorer er bestemt af det gode her. Det kan være med til at kvalificere de unge til at kunne klare et job eller en uddannelse på den anden side af aktiviteten i banden. Det er vejen frem, i stedet for at den unge er fanget i kriminalitet.

Politiet skal efter vores opfattelse bibeholde bandeenheden også på den anden side af den bandekrig, der er. Man skal i de politikredse, hvor det er relevant, sætte massivt ind i de boligområder, som er hårdest ramt af bandekriminalitet. Det betyder, at man sammen med SKAT skal vise konstant og massiv tilstedeværelse på gaden og tjekke alle medlemmer og hangarounds, eller hvad det kaldes, i bund med hensyn til deres økonomiske forhold.

Det er vigtigt, at beboerne i lokalområdet finder ud af, at banderne er en belastning for området, så der bliver lagt et massivt pres på forældre og pårørende for at overtale deres børn til at bevæge sig ud af banderne.

I det hele taget er det, man kan kalde nultolerancepolitik, ekstremt vigtigt i forhold til det her. Vi mener, at de aktive bandemedlemmer hele tiden skal mærke politiets og myndighedernes øjne i nakken. Vi mener, de skal visiteres, afhøres og have deres køretøjer beslaglagt ved den mindste anledning. Det skal være dyrt, og det skal være besværligt at være medlem af en bande.

Når politiet og myndighederne har haft godt fat i et bandemedlem, vil det være naturligt, at man overvejer, hvad der kan gøres efter det. Er der tale om en fængselsstraf, må man sikre, at den pågældende ikke kommer ud i et nyt bandeliv efter fængselsstraffen, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre. Og afslår bandemedlemmet, må man intensivere bestræbelserne fra myndighedernes side for at forsøge at få vedkommende fastholdt i et forløb, der sikrer, at den pågældende kommer ud af bandemiljøet alligevel.

Så skal man samarbejde med bandemedlemmernes familier. Roden til at kunne sikre, at bandemedlemmerne kommer ud af banderne, kan være, at familien er med på sagen. Så man skal appellere til den dårlige samvittighed. Man skal positivt sikre, at det kan gå ud over privatøkonomien, hvis medlemmet ikke forlader banden, og man skal fra myndighedernes side hele tiden være optaget af de økonomiske interesser, der er knyttet til at være medlem af en bande, med henblik på at afskære dem mulighederne for fortsat at være med i de her bander.

Det er også en god idé, som vi tidligere har talt om, at man gransker bandemedlemmerne psykiske tilstand. Kan nogle af dem måske være ramt af psykiske lidelser, sorg, depression eller angst, kan man hjælpe dem med en bedre behandling, en bedre indsats. Det er penge, der bliver hentet hjem i den sidste ende, hvis vi kan få ledt medlemmerne af banderne ud af miljøet.

Tak til hr. Peter Skaarup. Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til Socialistisk Folkeparti for et i virkeligheden rigtig godt beslutningsforslag. Det er rigtig godt, forstået på den måde, at vi fra konservativ side er meget enige i, at det er væsentligt, at man sørger for at komme hele vejen rundt omkring den her problemstilling. Det er ikke nok, at vi bare skærper straffene og straffer dem, der begår kriminalitet i forbindelse med bande- og rockeraktiviteter, hårdere; det er ikke nok, at vi sørger for, at der bliver grebet ind, at der er overvågning, og at der bliver sanktioneret; det er også væsentligt, at man sørger for, at den tid, hvor de pågældende så sidder i fængsel, bliver brugt positivt, fremadrettet, formålstjenligt, fordi de jo på et eller andet tidspunkt bliver løsladt igen, og så skulle vi helst have nogle bedre mennesker ud af fængslerne, end vi har puttet ind i fængslerne.

I den sammenhæng er det også vigtigt, at man sørger for at lave en exitstrategi, ikke bare for dem, som er kommet i fængsel, men også for dem, som måske stadig er ude på gader og stræder, men som gerne vil ud af de bander eller de rockerklubber, som de føler at de er blevet fanget i på den ene eller anden måde. Derfor glæder det os, at regeringen allerede før årsskiftet sørgede for at nedsætte en meget bred gruppe af eksperter til at vurdere det her for at finde ud af, hvordan vi laver de bedste exitprogrammer, sådan at det er noget, der virker. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at sige, at man vil have det, og så læne sig tilbage, men at man rent faktisk gør noget ved det og sørger for, at de programmer, der bliver udviklet, er nogle, der kan bruges, og som virker fremadrettet. For det er helt utrolig vigtigt, at vi sørger for, at de unge, der er havnet i det her morads, kommer ud af det igen så hurtigt som muligt, og det, at der er nogle, der giver udtryk for, at de gerne vil ud af det, men ligesom ikke har følt, at myndighederne har været klar til at hjælpe dem, er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Så det er vigtigt, at vi får sat fokus på det.

Det er også vigtigt, at den helhedsorienterede gadeplansindsats virker. Vi har jo lige netop i de her dage frigivet mere end 136 mio. kr. til en helhedsorienteret gadeplansindsats. Det er rigtig gode penge, som netop går til det forebyggende og det præventive arbejde.

Så er det også vigtigt, tror jeg, at man i hele den her diskussion sørger for at holde fokus der, hvor problemerne er. Vi ved jo godt, at det er nogle få byer her i landet, hvor der er de massive problemer, og der synes jeg at man skal sætte ind. Og der har vi jo med stor glæde kunnet konstatere, at der i Københavns Kommune, efter at man fik en tidligere politichef ansat i sin forvaltning, pludselig er kommet andre boller på suppen. Pludselig er man begyndt at lave nogle helt anderledes konkrete strategier for, hvordan man får gjort noget ved den her bande- og rockerindsats. Det er godt, og det er positivt, for det, vi har kunnet konstatere, og som vi kan lære fra bl.a. udlandet, hvor man også har de her problemer, er, at det, der skal til, er den lokale, koordinerede indsats, altså at forskellige myndigheder på lokalt plan sørger for at arbejde sammen – så får man det allerallerbedste resultat ud af det.

Så er vi tilbage ved et emne, som har været diskuteret meget i dag, og det er fængslerne. Hvad gør man i forhold til fængslerne? Det ene er, at man jo har den her flerårsaftale, som vi lavede for par år siden, hvor vi gik ind og styrkede sikkerheden i fængslerne, både for de indsatte og for de ansatte, og derudover er vi jo i øjeblikket i fuld gang med at sørge for, at man laver noget af det, vi kan kalde for brandslukning, altså en her og nu-indsats for med det samme at få etableret nogle flere små enheder, sådan at man kan holde alle de her grupperinger adskilt fra hinanden. Det er man i fuld gang med at gøre. Der er også omdannet nogle åbne fængselspladser til lukkede fængselspladser, sådan at man netop har nogle flere muligheder for at placere de her folk, så de ikke går og påvirker hinanden eller generer hinanden eller direkte overfalder hinanden.

Men på længere sigt tror jeg også at der er behov for, at vi i det hele taget kigger Kriminalforsorgen efter i sømmene. Hvad er den langsigtede plan? Hvad er de langsigtede problemer, opgaver, udfordringer for Kriminalforsorgen? Og der er jeg glad for, at man har bedt Kriminalforsorgen om at komme med et gennemarbejdet langsigtet forslag til, hvordan vi løser de opgaver, der ligger ude i fremtiden. For en ting er et her og nu-billede af nogle spidsbelastninger, der kan afbødes her og nu, men jeg tror, at der er en mere langsigtet tendens, og den bør man tage hånd om. Der tror jeg at det er vigtigt, at vi afventer, at der er nogle af dem, som i dagligdagen har fingrene helt nede i det, nemlig Kriminalforsorgen, som kommer og fortæller os, hvad det langsigtede behov er, og til den tid er vi fra konservativ side meget indstillet på at lytte velvilligt.

Tak til ordføreren. Det er fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det er jo ikke, synes det mig, så længe siden, at vi havde diskussionen om et andet hjørne af den her problemstilling, men jeg har ikke fået det slået efter. I dag drejer det sig altså mere om bandekriminalitet og om, hvad vi stiller op med den.

For det første vil jeg sige, at jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad der kommer ud af den forskning, der er igangsat. For jeg tror, at det er en af forudsætningerne for, at vi kan lave en fornuftig handling og fornuftige handleplaner på det her område, at vi finder nærmere frem til, hvad det er for nogle mønstre og mekanismer, der gør sig gældende i bandestrukturerne, og navnlig at vi finder frem til, hvordan vi får trukket medlemmerne ud. Jeg tror, at vi alle sammen har en eller anden fornemmelse af, hvad det er, det drejer sig om – et tilhørssted og den type ting – men man kan jo håbe på, at der i forbindelse med det forskningsarbejde også kommer nogle nye ting frem.

På en eller en måde vil det ofte være mennesker i et vist underskud, som bliver tiltrukket af banderne. Så hvis vi kan lære noget der, vil det derfor være godt, men en social sammenhæng er der trods alt givetvis, formentlig også en uddannelsesmæssig sammenhæng.

Så er der spørgsmålet om de nationale exitprogrammer. Jeg ved ikke, om man kan lave handleplaner på det her område, men det er i hvert fald vigtigt, at man sikrer sig, at der er exitprogrammer for de enkelte, der er kommet i fængsel, altså individuelle exitprogrammer. Det gælder selvfølgelig også individuelt for bandemedlemmer. Der er vel ingen grund til at tro, at det skal være de samme programmer, der skal virke for alle medlemmer af banderne, og slet ikke når det har så stort et omfang, som det har i dag.

Men vigtigst af alt, som andre også har været inde på, er det naturligvis, at vi får lavet en fornuftig forebyggelse. Jeg tror ikke, at det, der har været sat ind indtil videre, er nok. Regeringen har trods alt været rimelig fokuseret på straf og knap så meget på forebyggelse. Det er formentlig også, fordi det er langt sværere, det kræver et samarbejde mellem mange forskellige myndigheder, og det gør selvfølgelig, at det er sværere at sætte i gang.

Som andre også har været inde på, er det klart, at det nu vil være et vigtigt element også at få Kriminalforsorgen ind i billedet i højere grad, end vi hidtil har haft. Det kan også være vigtigt at få den analyse, som Kriminalforsorgen skal lave, og som formentlig skal være færdig til august, så vidt jeg husker, sådan at vi kan se, om der er de nødvendige ressourcer.

Jeg er for så vidt enig med ministeren i, at man ikke bare kan sige flere ressourcer, flere ressourcer, flere ressourcer. På den anden side må jeg sige, at vi jo ikke kan give flere midler til politiet og dommerne, så vi får flere dømt, og forlænge straffene og nedsætte alderen for straf, uden at det har en konsekvens for Kriminalforsorgen. Det er jo ren logik.

Derfor kan det godt være, at vi er nødt til at kigge på, om der er ressourcer nok i Kriminalforsorgen. Der er jo ingen som helst tvivl om, at jo flere muligheder man får i fængslerne for at få de enkelte indsatte på rette spor, jo billigere er det for så vidt. Og det bliver så målt på, om den her tilbagefaldsprocent kan komme nogle procenter ned. Kan den det, vil det være værdifuldt, også økonomisk set.

Derfor er det meget vigtigt, at vi prøver at se, hvad det vil betyde, hvis vi får en tilbagefaldsprocent, der er noget mindre end den, vi har i dag, i forhold til at vi sætter mere ind på arbejdet i fængslerne. Der er der jo desværre skåret ned. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at der er tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe den enkelte i et fængsel på vej med uddannelse, og hvad ved jeg. Vi skal gøre os klart, at uden det lykkes det ikke.

Så kommer hele tiden balancen over for dem, som nu engang ikke er kriminelle. Skal de kriminelle have meget? Men jeg tror i hvert fald, at vi vil få glæde af at få lavet en stærk indsats for at prøve at forhindre tilbagefald i så høj grad som overhovedet muligt.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten støtter forslaget. Det er hårdt at være beboer et sted, hvor der bliver skudt. Det har været særlig slemt for børnene, som bliver bange og nervøse, og især er der rigtig mange børn på Nørrebro, som har en baggrund, hvor de kommer fra lande, hvor de har været igennem krig og har oplevet, at der bliver skudt der, og de har troet, at de er kommet i sikkerhed i Danmark. Derfor er det ekstra slemt for dem, når de oplever, at der igen er blevet skudt i gaderne.

Det har været rart, at der i nogen tid har været nogenlunde roligt. Der er ingen tvivl om, at den kæmpeindsats, der er gjort både fra politiets og i høj grad også fra de sociale myndigheders side, og hele det kæmpe forebyggende arbejde, som Københavns Kommune satte ind med, hvor man virkelig for alvor prøvede især at forhindre rekrutteringen, forhindre, at børn og unge kom med ind i banderne, har haft en stor effekt.

Det viser, at det er nødvendigt at investere nogle ressourcer i forebyggelse, og jeg er fuldstændig enig med SF i, at det også er nødvendigt at investere ressourcer i en exitstrategi. Oppositionen har jo i over 2 år forsøgt at sige, at det her var et område, hvor man skulle gøre noget. Den har sagt, at der skulle laves en samlet national handlingsplan om både forebyggelse, exitstrategi og indsatsen fra politi, sociale myndigheder og alle de mange aktører, der er på området.

Vi er adskillige gange blevet fuldstændig afvist, og det var virkelig godt at høre i dag, at man er kommet til fornuft og nu kan se, at der er behov for at lave en samlet indsats på mange fronter, og at der vil ske noget. Det er der behov for.

Der er ingen tvivl om, at selv om der er nogenlunde stille i øjeblikket, er det noget, vi kan risikere blusser op igen. Den organiserede kriminalitet kan vi i mange andre lande se bliver værre og værre. Derfor er det nødvendigt, at vi også i Danmark har en rigtig god strategi for at forhindre, at det sker.

Det er også nødvendigt at investere. Der er blevet snakket noget om, at venstrefløjen altid bare vil have ressourcer. Det er sådan, at man er nødt til at investere, hvis man gerne vil have, at det skal blive billigere på lang sigt. Jeg er overbevist om, at hvis man investerer rigtig godt i forebyggende arbejde, bliver det billigere på lang sigt, ligesom det er meget billigere, hvis man, når man skal bygge et hus, sørger for at investere i nogle gode byggematerialer og sørger for løbende at investere i vedligeholdelse, end hvis man som regeringen lader husene stå og forfalde, for så bliver det meget, meget dyrere, når man så skal til at renovere dem.

Vi tror på, at det er en god investering at sætte penge af til forebyggelse, herunder også til exitstrategier for dem, der har været ude i bandekriminalitet. Og vi tror, at det er rigtig vigtigt, at man fra samfundets side tager hånd om dem, der gerne vil ud af banderne, ligesom vi tror, at det er afgørende at tage hånd om dem, der gerne vil vidne imod banderne, og om dem, der siger fra over for at betale beskyttelsespenge eller andet.

Vi mener, at det er afgørende, at man som samfund kan vise, at hvis der er nogle, der siger fra, får de samfundets beskyttelse. For det er det, banderne slår sig op på. Hvis man er med i dem, får man beskyttelse. Og der skal vi altså kunne stå og give dem beskyttelse i stedet. Vi skal kunne garantere folk, at de ikke bliver slået til plukfisk, at deres familier ikke bliver slået til plukfisk, og at de ikke risikerer at måtte flytte til et helt andet land, men at vi faktisk leverer en ordentlig beskyttelse.

Det er for mig en væsentlig del af et demokrati, at dem, der siger fra over for kriminalitet, kan være sikre på at få beskyttelse. Sådan er det desværre ikke i dag, og det mener jeg er noget af det, som vi også skal tage fat på, og som jeg håber vil komme med i den strategi, der kommer fra ministeren, så man der også ser på, hvordan vi sikrer en ordentlig beskyttelse af dem, der siger fra.

Der har været forfærdelige historier, f.eks. om en ung mand fra Vesterbro, der sagde fra over for at gå med i kriminalitet og ikke ville gå sammen med dem, han ellers gik sammen med, da de begyndte at lave kriminalitet, og som blev tævet. Han var så modig, at han gik til politiet, hvorefter han måtte opholde sig i sin lejlighed de næste mange måneder, mens politiet prøvede at finde ud af, hvordan han og hele hans familie kunne blive flyttet væk til en helt anden by.

Det er ikke den måde, vi bør sikre på, at man faktisk får modet til at sige fra. Der bør vi sikre, at man faktisk kan blive boende og fastholde sit liv. Det bør være de kriminelle, der skal være bange for, at det går ud over deres liv, og at de kommer i fængsel. Det skal ikke være dem, der siger fra over for kriminalitet, som er nødt til at betale den pris, at hele deres liv og hele deres families liv skal ændres fuldstændig grundlæggende, og at de skal leve i frygt fremover.

Det bliver vi nødt til også at tage fat på, ud over den exitstrategi, der er lagt op til her. Og det skal med i de fremtidige handlingsplaner, der kommer mod bandekriminalitet og organiseret kriminalitet.

Tak til ordføreren. Det er ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for debatten. Det er jo vældig opløftende, at vi har en regering, som langsomt er ved at blive klogere, en regering, som anerkender, at der faktisk skal nogle resocialiserende og forebyggende tiltag til, hvis vi vil have færre bandemedlemmer i fremtiden. Man kan blive helt forvirret over, hvorvidt det er en ordfører fra SF, der står heroppe, eller hvorvidt det er den konservative ordfører, fordi vedkommende nærmest lyder som SF. Det er dejligt.

Jeg er meget taknemlig for, at man i regeringen har anerkendt, at der er behov for exitstrategier. Det har vi sagt i lang tid i SF, faktisk stillede jeg det første spørgsmål om det her allerede i juni 2009 og fik det svar, at på det tidspunkt havde man overhovedet ikke sådan nogle strategier inden for kriminalforsorgen. En måneds tid senere er der så nogle politifolk fra Østjylland, som går ud og siger: Vi vil rigtig gerne lave sådan et projekt, for vi synes, at det er nødvendigt, det mangler. Vi kender nogle, som gerne vil ud af banderne, og vi bliver nødt til at hjælpe dem.

Så stiller jeg et nyt spørgsmål, og det får jeg så svar på den 16. november, altså godt og vel en måned før ministeren nedsætter sit udvalg, og hvor jeg igen får at vide, at man i Østjyllands Politi har overvejet mulighederne, men det er kun foreløbige betragtninger, og der er absolut ikke noget på vej. Men det kan jeg så regne ud at der har været en måneds tid senere, og så må jeg tage det og sige, at det trods alt har hjulpet noget, at jeg et par gange har stillet spørgsmål til ministrene om det her.

Vi har gentagne gange påpeget, hvor vigtigt det her er, og nu ser det ud til at blive til virkelighed. Det er vi rigtig glade for i SF. Vi synes faktisk, at der er god grund til at gøre en indsats på det her område, fordi det jo ikke er lang tid siden, vi fik en ny banderapport, som fortalte os, at der desværre er blevet flere bandemedlemmer igen, der er blevet flere klubber, som man overvåger, og vi ved også, at banderne desværre flytter ud. De spreder sig geografisk, vi ser dem i Kolding, Vejle, Fredericia, Esbjerg, Herning og måske også i andre byer, så der er bestemt behov for at gøre noget på det her område.

Der er beretninger fra fagfolk. Der er flere fra Kriminalforsorgen, som har været ude at sige: Opgaven med exitstrategier og afhopperfængsler er ikke en opgave, vi kan løse alene, vi er nødt til at have hjælp fra politi og kommuner.

Jeg deltog i Justitsministeriets bandekonference for et par måneder siden, og der var også meldinger fra nogle af de fagfolk, som arbejder ude i friheden, og som sagde, at behovet er der. De kender faktisk unge AK81’ere, som gerne vil ud af banderne.

Derfor er det også en smule ærgerligt, at det først kommer nu. Man kunne sige: Bare regeringen dog havde taget højde for det her med bandepakken, da vi påpegede det. Hvis man, som fru Karen Hækkerup ganske rigtigt siger, går tilbage og læser, hvad der er sagt ved førstebehandlingerne, vil man læse, at vi rent faktisk påpegede, at det skulle være en helhedsstrategi, at det også var nødvendigt at iværksætte noget på den bløde side. Det er lidt ærgerligt, at vi er et års tid bagud med den her indsats, men nu kommer den forhåbentlig snart.

Der er også det problem i forhold til afhopperne, at de nu sidder på værre vilkår end almindelige indsatte, fordi de bliver placeret i arrester. Og det er ikke særlig fornuftigt, når det ligesom er belønningen for at have hjulpet politiet, for at have samarbejdet med politiet, at man så bliver placeret på de vilkår. Det kan man godt forestille sig bliver af betydning for folks lyst til at hjælpe politiet i fremtiden. Vi ved, at to tredjedele af de allerallerværste episoder med bandekriminalitet lige præcis ikke er opklaret, og at politiet er meget afhængigt af, at folk i de miljøer fortæller noget. Og det gør de ikke, så længe de i hvert fald ikke kan vide sig sikre på, at der bliver taget hånd om dem efterfølgende.

Det er en problemstilling, som man kunne have løst for lang tid siden. Det er faktisk muligt i Østjylland at lave små afdelinger med ned til seks personer. Det har vi også foreslået i SF, vi har faktisk fremlagt rigtig mange løsninger på de problemer.

Der har været fagfolk ude at sige, at der er behov for, at man måske skal have en bolig eller et arbejde et andet sted. Nogle har hævdet, at det kunne være på sin plads med en ny identitet. Vi siger bare, at det er vigtigt, at man får set på at kunne tilbyde en samlet pakke, når behovet opstår.

Så er jeg rigtig, rigtig bekymret for den rekruttering, som finder sted inden for Kriminalforsorgen. Det ikke mere end en uge til halvanden siden, at vi havde fængselspersonale, som råbte vagt i gevær, og som sagde, at rekrutteringen sker inden for murene. Og vi har også fået bekræftet fra ministeren, at man anvender et fortyndingsprincip. Dem, som ikke sidder i bandeafdelingerne, bliver spredt ud på andre afdelinger, og her har de altså adgang til at rekruttere blandt det bedste kriminelle materiale i Danmark. Dermed risikerer vi, at vi får flere bandemedlemmer frem for færre. Det er en rigtig, rigtig ærgerlig udvikling.

Så blev der nævnt noget om finansiering. Jeg vil bare sige, at SF's forslag er fuldt finansieret ligesom de andre forslag, vi er kommet med. Vi vil gerne have flere ansatte i Kriminalforsorgen. Vi anerkender, at man står med tungere indsatte, og det kræver faktisk flere ansatte.

Regeringens svar på at have givet 400 ekstra betjente til politiet og en masse ekstra ressourcer til domstolene har været at nedlægge 100 stillinger i Kriminalforsorgen. Vi mener, at man tværtimod er nødt til at gå den anden vej, så vi vil gerne have 150 flere ansatte, vi vil gerne have afhopperafdelinger og exitstrategier og puljer til at komme i gang med at lave forsøg med strategier til bandemedlemmer for. Og det er fuldt finansieret i vores finanslovforslag, så det kan jeg berolige derude om at der er styr på. Vi er skam ganske økonomisk ansvarlige, det behøver man ikke at være bange for.

Overordnet vil jeg sige, at jeg går herfra som et glad og lettet menneske, fordi jeg trods alt oplever, at vi har fået en regering, som er vendt på den her dagsorden. Vi har fået en ny justitsminister, som mener, at de fremtidige gevinster ligger i forebyggelse og resocialisering. Og jeg synes, det bliver interessant at følge, hvad der kommer af initiativer fra den kant i fremtiden.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af et nationalt exitprogram rettet imod medlemmer af bander (deganging) og om iværksættelse af forskning i dansk bandekultur.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Ud over politiet og kommunerne spiller kriminalforsorgen selvfølgelig også en vigtig rolle, idet fængselsvæsenet jo har kontrakten i forbindelse med en eventuel afsoning.

For det tredje er det eneste rigtige og seriøse at afvente resultaterne af den forskning, som vi allerede har sat i værk, inden der bliver draget konklusioner.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er lige en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Ministeren.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Ministeren.

Nøjagtige tal på, hvor mange der lige præcis er kommet ud af bander i forbindelse med deres afsoning, har jeg altså ikke på stående fod.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Ministeren.

Fru Karen Hækkerup.

Ministeren.

Fru Line Barfod.

Ministeren.

Fru Line Barfod.

Ministeren.

Tak til ministeren. Hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører for Venstre.

Venstre er også tilfreds med den iværksatte forstærkede indsats mod bandekriminalitet, herunder samarbejdet mellem politi og SKAT omkring den effektive Al Capone-strategi.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det glæder mig, at man også i regeringen nu er blevet så kloge, at man lytter til SF's og oppositionens forslag på det her område og nu anerkender, at det er det, der er behov for.

Ordføreren.

Næh, jeg synes, det handler om at få forslag på bordet, hvor man gør det bedre for de rådige ressourcer, og det er jeg sikker på at man også kan finde vej til inden for området her.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Fru Karen Hækkerup.

Jamen jeg tror egentlig ikke, at vi i oppositionen er småsure, jeg tror mere, at vi er sådan en lillebitte smule utålmodige efter at se, hvornår der egentlig kommer til at ske noget.

Ordføreren.

Fru Line Barfod.

Ordføreren.

Fru Line Barfod.

Ordføreren.

Tak. Det er rigtigt, at hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Det handlede ikke om motorveje, men tak til ordføreren.

Fru Karen Hækkerup som ordfører.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen det er da godt, at man har de gode intentioner i et forslag til vedtagelse fra en forespørgselsdebat.

Ordføreren.

Hr. Tom Behnke.

Ordføreren.

Hr. Tom Behnke.

Ordføreren.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Ordføreren.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige, at de ting, vi har spillet ud med på Kriminalforsorgens område, har vi finansieret i vores finanslovoplæg. Så der er ikke noget der, der ikke er finansieret der.

Tak til fru Karen Hækkerup. Hr. Peter Skaarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi har læst forslaget igennem og synes, der er flere fornuftige ting i det. Men det er jo sådan, som justitsministeren var inde på, at der heldigvis er nogle ting i gang på området.

Tak til hr. Peter Skaarup. Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Det er fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Det er ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ud over politiet og kommunerne spiller kriminalforsorgen selvfølgelig også en vigtig rolle, idet fængselsvæsenet jo har kontrakten i forbindelse med en eventuel afsoning.

For det tredje er det eneste rigtige og seriøse at afvente resultaterne af den forskning, som vi allerede har sat i værk, inden der bliver draget konklusioner.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Venstre er også tilfreds med den iværksatte forstærkede indsats mod bandekriminalitet, herunder samarbejdet mellem politi og SKAT omkring den effektive Al Capone-strategi.

Jeg kan kun sige, at de ting, vi har spillet ud med på Kriminalforsorgens område, har vi finansieret i vores finanslovoplæg. Så der er ikke noget der, der ikke er finansieret der.

Vi har læst forslaget igennem og synes, der er flere fornuftige ting i det. Men det er jo sådan, som justitsministeren var inde på, at der heldigvis er nogle ting i gang på området.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 162 Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af et nationalt exitprogram rettet imod medlemmer af bander (deganging) og om iværksættelse af forskning i dansk bandekultur.

1. behandling den 04-05-2010

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling