Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 158:

Forslag til folketingsbeslutning om gmo-fri zoner i Danmark.

Af Per Clausen (EL) og Christian H. Hansen (UFG) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fødevareministeren.

Tak for det. Dette forslag pålægger regeringen at fremsætte forslag til regler, der sikrer, at landbruget og branchens organisationer frivilligt kan indføre gmo-fri zoner, og at kommunerne får mulighed for at kunne erklære sig gmo-fri. Endvidere pålægges regeringen at arbejde for, at EU anerkender, at der kan indføres gmo-fri zoner.

Med hensyn til frivillige aftaler for landbruget og branchens organisationer gælder der her det samme som for alle andre områder, nemlig at det, der ikke er forbudt, er tilladt. Der er derfor ikke noget til hinder for, at der lokalt indgås frivillige aftaler mellem landmænd om, at der ikke dyrkes gmo-afgrøder i et bestemt område. Det er dog en forudsætning, at det sker på frivillig basis.

Med hensyn til kommunernes mulighed for at erklære sig gmo-fri er det ikke tilladt ved lovgivning at oprette gmo-fri zoner, som indebærer et totalt forbud mod dyrkning af gm-afgrøder. I Danmark har vi sameksistensregler for dyrkning af gm-afgrøder, konventionelle og økologiske afgrøder, der bl.a. fastsætter krav til dyrkningsafstanden mellem disse gm-afgrøder og andre afgrøder. Det er kun tilladt at dyrke gm-afgrøder, hvis der er fastsat dyrkningsafstande for den pågældende afgrøde. I dag har vi fastsat dyrkningsafstande for majs, roer og kartofler. Reglerne sikrer dermed, at alle tre afgrødetyper reelt kan dyrkes i Danmark. Jeg vil derfor mene, at vi har reglerne for at sikre dyrkning af gm-afgrøder i Danmark på plads for disse afgrøder.

Det forholder sig imidlertid i praksis således, at der for øjeblikket ikke dyrkes nogen gm-afgrøder af danske landmænd. P.t. er to gm-afgrøder godkendt til dyrkning i EU, nemlig gm-majsen MON810, som er resistent over for den europæiske majsborer, samt Amflorakartoflen, som har en ændret stivelsessammensætning, der gør den velegnet til industriel brug. Gm-majsen er ikke relevant til dyrkning i Danmark, da majsborebillen ikke er et problem her i landet. Amflorakartoflen kan reelt dyrkes i Danmark på lige fod med andre stivelseskartofler, og tiden må vise, om danske landmænd vælger at dyrke den.

Gm-afgrøder skal godkendes, inden de må dyrkes i EU. Dette sker efter en risikovurdering fra EU’s fødevareautoritet EFSA samt fra en medlemsstats kompetente miljømyndighed. Det betyder, at kun gmo’er, der er vurderet som sikre for mennesker og miljø, kan godkendes. Derfor kan der kun dyrkes sikre gmo’er i EU. Endvidere er der et forslag på vej fra Europa-Kommissionen om at udvide medlemsstaternes nationale kompetencer, når det netop gælder dyrkning af gmo-afgrøder på den enkelte medlemsstats område. Forventningen er, at forslaget vil give medlemsstaterne mulighed for selvstændigt at beslutte, hvilke gmo-afgrøder der skal dyrkes i den enkelte medlemsstat.

Jeg synes, det giver god mening at afvente Kommissionens forslag, før vi går videre med yderligere drøftelser om gmo-fri zoner. Regeringen forholder sig åbent over for et kommende forslag fra Kommissionen om national kompetence med hensyn til dyrkning af gm-afgrøder.

På baggrund af de nævnte årsager kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, og det er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Gm-afgrøder til dyrkning i EU skal, som reglerne er i dag, først godkendes af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen er endvidere på vej med et forslag, der forventes at give medlemsstaterne mulighed for selvstændigt at beslutte, hvilke gm-afgrøder der må dyrkes i de enkelte medlemslande. Det synes jeg lyder meget fornuftigt.

Hvis det skulle blive til virkelighed, får vi mulighed for at tage stilling til gm-afgrøder ved at fokusere på de enkelte afgrøder og tage stilling til, hvilke gm-afgrøder vi vil tillade her i Danmark – naturligvis efter at have foretaget de nødvendige test og vurderinger af afgrøderne. Det er for mig at se bedre end det, der foreslås her af forslagsstillerne, hvor man foreslår mulighed for gm-fri zoner, men uden at fokusere på afgrøder.

Det er i forvejen muligt for erhvervet at indgå frivillige aftaler, hvis de i et område er enige om det.

Der er p.t. kun godkendt to afgrøder til dyrkning i EU, og der synes ikke at være problemer på området i Danmark, så der er tid til at afvente forslaget fra EU.

Venstre afviser derfor forslaget fra Enhedslisten og hr. Christian H. Hansen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes, det er godt, at Enhedslisten har rejst den her sag om gmo-dyrkning. Det er et hot emne, der er oppe i tiden, og Fødevareudvalget har igennem det seneste års tid eller mere haft mange drøftelser for ligesom at finde ud af, hvordan vi håndterer den her sag. Der er nogle af reglerne for dyrkning, der ligger i Miljøudvalget, men vi diskuterer også jævnligt både i Fødevareudvalget og Europaudvalget, hvordan vi skal håndtere det her, og hvordan vi skal gribe det an.

Enhedslistens forslag bygger på en tanke, der udspringer – som jeg forstår det – helt tilbage af tanken om atomvåbenfri zoner i Norden. Det er sådan set lidt af det samme kunststykke, man vil prøve en gang til, nemlig at sige: Vil det ikke være fint, hvis vi siger, at Norden skal være gmo-fri?

Det kobler man sammen med nogle ting, hvor man siger, at hvis vi giver kompetencen til kommunen, vil der forhåbentlig være et flertal i kommunen, der erklærer den pågældende kommune for gmo-fri, og så kan der ikke være nogen som helst form for produktion med gmo. Den tanke er jeg og vi i Socialdemokratiet lidt bekymret for, for så må det jo også kunne betyde det modsatte, nemlig at der kunne være en kommune, hvor de sagde, at de synes, at det er en god idé, og at de godt vil have lov til at dyrke gmo-afgrøder; det vil de godt give bønderne i kommunen mulighed for.

Det synes jeg ikke at vi skal. Jeg synes, at vi i Folketinget skal være enige om, at der skal være en national kompetence til at afgøre det her. Det vil jeg arbejde for. Jeg vil også gerne her meddele, at jeg mener, Danmark er for lille et land, til at vi skulle kunne dyrke gmo-produkter. Jeg synes til gengæld, at den del af forslaget, der handler om frivillige aftaler, er ganske udmærket. Vi kan jo under udvalgsarbejdet se på, hvordan og hvorledes vi kan konstruere noget om det. Men det at gøre det til en kommunal kompetence synes vi ikke om. Vi vil gerne herhjemme beholde kompetencen nationalt.

Jeg håber også meget, at regeringen vil arbejde for, at det i forhold til EU-systemet bliver en national kompetence, der bliver afgørende for det her. Vi skal jo ikke sige til andre lande, at de kan bestemme, hvordan produktionen skal foregå i Danmark. Det gælder både for økologerne og de konventionelle landmænd, der f.eks. dyrker frø. Jeg forstår, at vi har en meget stor eksport af frø, og hvis det er sådan, at vi ikke kan garantere kvaliteten af dem, uden at det er inficeret med gmo-frø, kan vi i miste den eksport.

Uanset at der er nogle, der gerne vil rejse en diskussion om gmo og nytteværdi og alle de andre forskellige ting, er vi meget skeptiske over for, om det i det hele taget er et projekt, vi skal gå længere ind i. Jeg er godt klar over, at der er lavet sameksistensregler osv., men jeg synes alligevel, at Danmark er så lille et land, at hvis der skal være respekt for alle de forskellige dyrkningsmetoder, vi har, bufferzoner, sikkerhedszoner, og hvad man ellers kalder det, vil det rent faktisk være meget upraktisk for ikke at sige umuligt at gøre det. Jeg anerkender selvfølgelig, at der er nogle produkter, der tilsyneladende er lettere at håndtere i fri natur end andre, og her tænker jeg ikke mindst på raps og frøprodukter, som jo kan sprede sig over lange afstande.

Så vi synes, at kompetencen skal ligge i parlamentet, og at det er her, vi til syvende og sidst skal afgøre, om vi skal have en gmo-produktion i Danmark. Fra Socialdemokratiets side, og det vil jeg gerne gentage, synes vi, at Danmark er for lille et land, og at det ikke kan komme på tale. Med de ord skal jeg afvise, at vi kan stemme for den del af beslutningsforslaget, der handler om national kompetence.

Der ligger et par andre spændende ting i forslaget, bl.a. om frivillige aftaler, som vi ikke har noget imod. Det vil vi gerne være med til at se på under udvalgsarbejdet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det kan givetvis nøjes med at blive én kort bemærkning, er jeg næsten sikker på. Pointen er, at jeg bare skal være helt sikker på, at det, hr. Bjarne Laustsen siger, er, at det er det socialdemokratiske synspunkt, at han er enig med Enhedslisten i, at det skal sikres, at Danmark selv har mulighed for at træffe afgørelse om, hvilke gmo-afgrøder der eventuelt skulle dyrkes i Danmark, og at det derudover er Socialdemokraternes holdning, at der ikke skal dyrkes gmo-afgrøder i Danmark.

Så er det ordføreren.

Vi er jo endnu ikke færdige med alle diskussioner om det her punkt, men jeg siger bare, at hvis jeg skal give en melding i dag, tyder den sikkerhed, vi vil have omkring produktionen, alle de risikovurderinger og forsigtighedsprincipper, ikke på, at vi kommer til at stå i den situation, hvor vi vil tillade gmo-produktion i Danmark. Det afgørende argument for, hvorfor vi skulle gøre det, mangler simpelt hen efter min mening, så derfor vil jeg arbejde for, at det bliver dansk kompetence, om vi skal have gmo-produktion eller ej, og vi skal undgå, at det bliver et spørgsmål, hvor EU-retten skal ind at sige, hvad der må dyrkes i de enkelte medlemslande eller ej. Det må være en national beslutning.

Inden hr. Christian H. Hansen får ordet for en kort bemærkning, har jeg skønnet i overensstemmelse med det skøn, jeg har, at til de resterende ordførere vil der kun blive mulighed for én kort bemærkning fra de to forslagsstillere, som kommer fra hvert sit parti, så både hr. Per Clausen og hr. Christian H. Hansen har mulighed for under resten af debatten hver at stille op til én kort bemærkning til samtlige ordførere. Så er det hr. Christian H. Hansen.

Jeg har forståelse for det, og vi vil da også gerne have, at det kan nå at blive nævnt i 12-radioavisen, at vi behandler det her i Folketingssalen.

Jeg vil lige sige til ordføreren fra Socialdemokratiet, at jeg ikke er medlem af Enhedslisten. Det blev nemlig nævnt, at Enhedslisten havde fremsat det her forslag. Det her forslag er et tegn på et bredt samarbejde i Folketinget. Det ved jeg godt at Socialdemokratiet ikke går ind for, men det har Enhedslisten og Fokus så vist kan lade sig gøre.

Spørgsmålet fra mig til den socialdemokratiske ordfører, hr. Bjarne Laustsen, skal være: Vil han love, at de medlemmer, der sidder i Europa-Parlamentet fra Socialdemokratiet, fra dags dato går aktivt ind og kæmper for, at Danmark får lov at være gmo-frit?

Så er det ordføreren.

Allerførst en beklagelse: Jeg er helt fuldstændig klar over, at hr. Christian H. Hansen ikke er medlem af Enhedslisten. Jeg ved ikke, om man kan være medlem flere forskellige steder. Jeg er udmærket klar over, at hr. Christian H. Hansen er gået ud af Dansk Folkeparti og har startet et parti, der hedder Fokus, også er medforslagsstiller her. Derfor burde det selvfølgelig have været nævnt fra min side.

Når det er sagt, vil jeg bare sige, at jeg ikke er i den situation, at jeg forpligter medlemmer af Europa-Parlamentet til at indtage bestemte synspunkter. Vi har en dialog om tingene. På den måde arbejder vi i forhold til de ting, som er ganske fornuftige, og derfor tror jeg da også sagtens, at vi kan blive enige om, at det, at der er dansk beslutningskompetence i den her sag, også vil være det, vores folk i Europa-Parlamentet arbejder for. Så det vil være det udgangspunkt, vi har. Der er masser af problemstillinger, som vi skal have afklaret, og i forhold til hele gmo-diskussionen med import af foder osv. plejer vi at være meget enige i den her sag. Det tror jeg også godt at hr. Christian H. Hansen fra partiet Fokus kan regne med i den her sag.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, og det er Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe.

Tak. Da Dansk Folkepartis ordfører på området, hr. René Christensen, desværre ikke kan være til stede her i salen i dag, skal jeg på Dansk Folkepartis vegne fremføre følgende:

Forslaget om gmo-fri zoner i Danmark ser Dansk Folkeparti som udgangspunkt positivt på, men er det nu også et skridt i den rigtige retning? Det, der lægges op til, er, at landbruget og branchens organisationer gennem frivillige overenskomster kan indføre gmo-fri zoner i Danmark, så arealer friholdes for gmo-dyrkning, og at kommuner får mulighed for at kunne erklære sig som gmo-fri zoner. Dansk Folkeparti er dog ikke enig i, at dette er den rigtige løsning. Vi mener derimod, at gmo er en så væsentlig faktor i forhold til mangfoldighed blandt planter, at dette bør og skal ligge på nationalt plan.

Jeg vil her lige kort beskrive, hvordan lovgivningen faktisk er på området i dag. En dansk landmand, der vil dyrke gm-afgrøder, skal ikke på forhånd sende en ansøgning om tilladelse til dyrkning til Plantedirektoratet eller andre myndigheder. Til gengæld skal en kommende gmo-landmand forud for dyrkning af gm-afgrøder først have været på kursus i dyrkning af gm-afgrøder, og efterfølgende får han så tilsendt et såkaldt gmo-kørekort af Plantedirektoratet. Plantedirektoratet fører et register over landmænd med gmo-kørekort, og kun personer, som er registreret af Plantedirektoratet, må dyrke gm-afgrøder.

På nuværende tidspunkt har Plantedirektoratet registreret ca. 30 landmænd med gmo-kørekort. Det vil sige, at vi er tæt på, at der er landmænd, som faktisk ønsker at dyrke gmo'er. Vi har set det i Sverige, hvor der er landmænd, som netop er begyndt at dyrke gmo-kartofler til foder. Desværre har ingen af forslagsstillerne været med på den tur, som Fødevareudvalget sammen med ministeren netop har været på til Argentina, og her fik udvalgets deltagende medlemmer virkelig efter ordførerens, hr. René Christensens, opfattelse et stort fagligt udbytte. Dette gør, at Dansk Folkeparti vil opfordre den nye fødevareminister til at tage skridt til en fornyet debat om gmo i Danmark. Gmo er ikke kun negativt eller positivt, og der er faktisk et stort potentiale i gmo. Der er bl.a. mulighed for, at der kan opdyrkes store arealer på det afrikanske kontinent, hvilket i dag ikke er muligt.

Men Dansk Folkeparti er ikke overbevist om det eller har dokumentation, som kan vise konsekvenserne ved gmo-dyrkning. Danmark er arealmæssigt ikke stort; Fødevareudvalget så i Argentina randzoner på op til 6 km, hvilket jo slet ikke er tilfældet i forhold til den lovgivning, vi har på området i Danmark i dag. Dansk Folkeparti kan således ikke støtte dette beslutningsforslag med den begrundelse, at vi mener, at det skal være nationalt reguleret, og samtidig vil vi igen gerne opfordre ministeren til en fornyet faglig og konstruktiv debat om gmo i Danmark.

Tak til den fungerende ordfører. Vi går til – jeg tror, at det er den rigtige – SF-ordfører, hr. Kristen Touborg.

Tak, hr. formand. Det er den rigtige SF-ordfører.

Forslagsstillerne skal have tak for initiativet. Det er et område, som vi har meget stort behov for grundigt at få belyst, og derfor er det udmærket, at vi får den her debat. Jeg tror, at vi har brug for yderligere debatter, men her er så et forslag om frivillighed til at indgå i at lave gmo-fri zoner, og det synes vi er udmærket at tage fat på.

Ministeren sagde, at vi jo har sameksistensregler, og så er det på plads. Er det nu også helt sikkert, vil jeg spørge ministeren om, at det så er på plads. Det er jeg slet ikke sikker på at det er. Jeg har forstået, at økologerne i Danmark langtfra er enige i, at sameksistensreglerne er dækkende for det, der er nødvendigt, for at vi kan opretholde og udvide en økologisk produktion.

Jeg var med på den studietur til Argentina, og jeg kan bekræfte det, som Dansk Folkeparti sagde om, at man i nogle områder havde afstande, der skulle være gmo-fri, på 6 km, men at det jo altså også var frivillige regler. Så der ligger jo en hurdle at komme over i den sammenhæng.

Men jeg vil egentlig gerne høre ministeren, om det virkelig er regeringens opfattelse, at vi har sameksistensregler, og at det så er på plads. Efter vores opfattelse kan det være meget vanskeligt at få gmo og økologi til at sameksistere, fordi der jo nok er noget større spredningsafstande end det, vi havde tænkt, da vi lavede sameksistensreglerne. SF er med i det lovkompleks, så det er ikke sådan, at jeg fralægger mig ansvaret. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan blive nødt til at se på det igen.

Vi har jo bl.a. i Argentina set, at der er opstået planter, som er resistente over for Roundup, og som dermed ikke er i stand til at blive bekæmpet eller i hvert fald kun er i stand til at blive bekæmpet med meget store mængder af pesticider. Det er jo en betænkelig udvikling, der sker der, for hvor er vi så om 10, 15, 20 år? Kan man overhovedet forudse, hvad det ender med?

Jeg vil egentlig godt høre ministeren, om det er regeringens opfattelse, at det er muligt i Danmark både at have en stor økologisk produktion og en gmo-produktion. Jeg siger det her, vel vidende at vi ikke har gmo i øjeblikket, men sagen er jo vel nok, at hvis der er en landmand, der siger, at nu vil han gerne i gang, er der vel for så vidt ikke rigtig nogen, der kan hindre landmanden i det. Så vi kan jo stå her lige før, at det her bliver en realitet.

Det fremgår af forslaget, at Nordisk Råd har arbejdet ret meget med det her. Det, udvalget i Nordisk Råd er nået frem til, er jo, at man ikke er tilfreds med, at ministerrådet har villet afskrive den rekommandation, man har, og ender op med, at man fortsat vil søge information om, hvad de nordiske ministre har gjort i forhold til EU, og hvad der er gjort for at komme videre med det her. Det er så mit spørgsmål til ministeren: Hvad har den danske minister gjort i forhold til det i det sidste halve år, efter at den her rekommandation er behandlet i ministerrådet?

Afslutningsvis skal jeg sige, at SF er positivt indstillet over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Tage Leegaard.

Tak. Genmodificerede afgrøder ses rundtomkring i verden som en af løsningsmulighederne for den fremtidige fødevareforsyning på globalt plan. Rundtom i verden er der allerede i dag millioner af hektarer landbrugsarealer, der er tilsået med genmodificerede afgrøder, hvor man udnytter de potentialer, som ligger i denne anvendelse.

I EU har man hidtil været meget tilbageholdende med at give tilladelse til dyrkning af gm-afgrøder, og det er kun to afgrøder, der er blevet godkendt til dyrkning i hele EU. Senest er det en kartoffel, der i kraft af et højt stivelsesindhold egner sig godt til industribrug.

I det økologiske landbrug er det ikke tilladt at anvende gmo. Man er her meget skeptisk over for anvendelsen af gmo både med hensyn til eventuelle spildfrø og også med hensyn til vindspredning af arvemasse, så beslægtede afgrøder eventuelt kan smittes med genmodificerede organismer. Af hensyn til det sidstnævnte er det derfor et krav, at der indføres afstandskrav til eventuelle marker med gmo, de såkaldte sameksistensregler. Disse regler giver plads og mulighed for dyrkning af gmo-afgrøder i Danmark, men indtil videre har denne mulighed ikke været anvendt.

Alene af den grund er det et hypotetisk forslag, der er fremsat. Men i Danmark hylder vi et frivillighedsprincip, hvor det er op til den enkelte at lægge begrænsninger på sin bedrift. Der er således ingen grund til at lave lovgivning på dette område, og et særligt krav om gmo-fri kommuner vil være i strid med de gældende regler på området. Hvad angår betænkelighederne vedrørende herbicidresistente ukrudtsarter, er det ikke en problemstilling, som udelukkende vedrører gmo-afgrøder. Det er allerede kendt i Danmark, på trods af at der ikke dyrkes gmo her. Hvis der er problemer med dette, vil gammelkendte sædskifteprincipper være med til at afhjælpe eventuelle problemer med dette. Eftersom der allerede ikke er nogen hindringer for, at landmænd kan erklære deres områder for gmo-fri, kan Det Konservative Folkeparti altså ikke støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som radikal ordfører.

I Nordisk Råd vedtog vi under sessionen i oktober 2009 følgende rekommandation:

Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer at arbejde for og støtte op om, at landbrug og branchens organisationer gennem frivillige overenskomster kan indføre gmo-fri zoner i de nordiske lande, og at arbejde for, at EU anerkender, at der skal indføres gmo-frie zoner.

Det beslutningsforslag, vi arbejder med lige nu, er en udmøntning af den rekommandation. Da jeg selv har været med til at arbejde med det i Nordisk Råd og dermed kender stoffet, er jeg som udgangspunkt meget positiv over for at få det udmøntet.

Der er en række ting, der taler for, at vi skal være forsigtige med at indføre gmo-afgrøder. I Argentina, hvor Fødevareudvalget var i uge 10, og hvor jeg også selv deltog, studerede vi netop dette tema, og der var en lang række spørgsmål, vi fik belyst. Således har landet både økologisk og konventionelt landbrug, og der er indgået frivillige aftaler om en beskyttelseszone på mindst 6 km mellem de to dyrkningsformer. I Danmark er det noget mindre. I Bulgarien har de indført beskyttelseszoner på mindst 7 km samt 30 km til habitatområder. De hylder altså forsigtighedsprincippet. Dansk landbrug har ytret ønske om at bruge gmo'er. Der er efter mine oplysninger mere end 30, der har uddannelse til det; jeg har faktisk hørt et tal, der siger 250, men det er jo til at finde ud af efterfølgende.

Det store problem for Det Radikale Venstre at se er samlivet mellem økologisk brug og det konventionelle. I Det Radikale Venstre mener vi, at det er de økologiske dyrkningsmetoder, der skal fremmes, og jeg kan ikke se, at økologiske afgrøder og gmo-afgrøder kan dyrkes side om side i Danmark, fordi det er så små afstande, vi taler om. Vi har sameksistenslove, men de er ikke tilstrækkeligt opdaterede. Sameksistensloven er fra 2004, og jeg vil da også gerne spørge ministeren herfra, om han er åben for at forhandle en ny og opdateret udgave. Der er problemer med den gamle; beskyttelseszonernes afstande er for korte, der er problemer med et meget stort vandforbrug ved gmo-afgrøder, som vi så i Argentina, der er et meget stort sprøjteforbrug, og der er resistensudvikling. Der er en lang række problemer, vi skal have belyst, og det kunne jo så passende ske i forbindelse med en anden lovgivning.

Der er også nogle problemer vedrørende såsæden, kommende generationer af såsæd. Vi har problemer med manglende fri forskning inden for gmo-afgrøder. Den forskning, der foregår i øjeblikket, foregår i de store firmaers regi og er ikke nødvendigvis fri.

I Det Radikale Venstre mener vi, at vi skal holde os til forsigtighedsprincippet. Det skal vi; jeg nævnte flere grunde. Der er undersøgelser, der viser, at gmo-afgrøder bruger meget store mængder vand og store mængder roundup. Der er også undersøgelser, der viser, at udbyttet efter forholdsvis få år falder igen. Så Det Radikale Venstre er for dagens beslutningsforslag fremsat af Fokus og Enhedslisten, og vi er også for at belyse området meget, meget mere, end vi har gjort det indtil nu.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det hurtigt, for vi har jo indgået samarbejde med Enhedslisten om det her beslutningsforslag, og da vi sad her i samarbejdets ånd og tænkte på, at vi nu skulle skabe et bredt forlig i Folketinget, blev vi enige om, at så måtte vi hellere nøjes med at lave det her forslag, som drejede sig om nogle små områder i Danmark, som kunne gøres gmo-fri. For vi kiggede jo lidt tilbage i historikken og kunne se, at der tidligere havde været et forslag, som gik ud på, at hele Danmark skulle være gmo-frit, og det kunne man ikke skaffe flertal for.

Nu lyder det imidlertid til, at det faktisk er det, man hellere vil i dag, og jeg tror godt, jeg også på Enhedslisten vegne kan sige, at så langt kan vi godt strække os i udvalgsbehandlingen at sige, at hele Danmark skal være gmo-frit. Vi kan forstå, at vi har Socialdemokratiet med, vi har sikkert også SF med, De Radikale og, jeg tror næsten også Dansk Folkeparti. Så der er faktisk et flertal for, at regeringen bliver pålagt at gøre Danmark gmo-frit, og det er jo så den retning, vi skal køre i i udvalgsbehandlingen. Det må jeg sige kommer lidt bag på mig, det overrasker mig, at der er sket den udvikling, men det er jeg selvfølgelig utrolig glad for. Så derfor ser jeg frem til det samarbejde, der skal ske i udvalget nu, om at gøre Danmark gmo-frit. Det er lidt mere vidtgående end selve forslaget, men det er jeg helt overbevist om at forslagsstillerne kan leve med. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Per Clausen.

Det er jo rigtigt, som det er sagt i debatten, at der ikke for nuværende dyrkes gmo-afgrøder i Danmark. Det synes jeg dog ikke fører til at forslaget er overflødigt eller kommer på et forkert tidspunkt. Snarere tværtimod, vil jeg sige. Hvis det er sådan, at der i Folketinget i dag er et flertal for, at man ikke med den viden, man har i dag, ønsker, at der skal dyrkes gmo-afgrøder i Danmark, er det jo klogt at få sat en stopper for det, inden nogen er startet på det. Ellers har vi jo hele problemet med erstatninger, og hvad der ellers kan komme af mange andre vanskeligheder.

Jeg vil ikke gå så meget ind i selve den indholdsmæssige debat, for der er jo mange, som har fremført den lange række af problemer, der er med kombinationen af genmodificerede afgrøder og dyrkning af økologiske produkter. Der har været en del kritik af de risici osv., der er på grund af den manglende frie forskning. Derfor vil jeg sådan set koncentrere mig om, hvad jeg synes er den positive udgang på debatten.

Det er jo rigtigt, som hr. Christian H. Hansen sagde, at for 2-3 år siden fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag, som havde to pinde. Den ene var, at vi syntes, at Danmark i EU skulle arbejde for, at det blev umuligt at lave gmo-fri zoner. Sådan er formuleringen ikke helt i dag, men hvis man lytter til det, ordførerne siger, og det, ministeren siger, kan man høre, at der bliver sagt, at de vil arbejde for, at det bliver en national kompetence at afgøre, om der skal dyrkes genmodificerede afgrøder i de enkelte lande, og det er jo sådan set det, der giver mulighed for at etablere en gmo-fri zone i f.eks. Danmark, men også i andre lande. I Polen har man f.eks. i virkeligheden en gmo-fri zone, der omfatter hele landet.

Så det er sådan set efter vores opfattelse meget, meget tilfredsstillende, at der nu er enighed om, at det er sådan, det skal være. Det kunne godt være, at vi skulle få understreget i en indberetning eller et eller andet, at der er enighed i Folketinget om, at der skal arbejdes for det, for det synes jeg er en rigtig god ting.

Det andet element i vores forslag var, at vi sagde, at man skulle arbejde for, at Danmark blev en gmo-fri zone. Der opfattede jeg sådan set de synspunkter og de tilkendegivelser, der er kommet frem i dag, på den måde, at der er et flertal i Folketinget, der siger, at med det, vi ved i dag, synes de ikke, at man skal godkende, at der dyrkes gmo-afgrøder i Danmark. Det synes jeg sådan set også kunne være meget fornuftigt at vi i en beretning fra Fødevareudvalget fik skrevet ned var positionen nu.

Jeg kan godt forstå, hvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke vil skrive under på, at Danmark i al evighed skal være gmo-frit. Måske skulle jeg også slå nogle knuder på mig selv for at sige det, for det skal man passe meget på med. Men vi kunne jo nok blive enige om, og det synes jeg ville være meget godt, at vi sagde, at det, vi var enige om, var, at med den viden, vi har i dag, er vi ikke indstillet på at godkende dyrkning af gmo-afgrøder i Danmark.

Med det som udgangspunkt vil jeg sige, at på trods af at det står fuldstændig soleklart, at vores beslutningsforslag ikke kan blive vedtaget, er jeg faktisk meget, meget glad for og meget, meget tilfreds med den debat, der har været i dag. For jeg synes sådan set ligesom hr. Christian H. Hansen, at vi er kommet længere, end vi troede vi kunne, og det skal man jo aldrig være ked af. Og når man kan få rettet i de forslag, man har lavet, sådan at de måske i virkeligheden kan blive lidt bedre, så synes jeg heller ikke, at man skal være ked af det. Så debatten har været rigtig god, og vi ser frem til et udvalgsarbejde, hvor vi forhåbentlig kan få sat et par punktummer for nogle af de her debatter.

Så må vi se, hvordan vi kan komme videre med nogle af de andre problemstillinger, der er rejst, også med hensyn til hvilken rolle gmo kan spille i den tredje verden – i Afrika osv. Jeg tror, jeg skal have en diskussion med hr. René Christensen om muligheden for at opdyrke Sahara, eller hvad det nu var for noget, for jeg er ikke helt sikker på, at det holder vand, hvis man vil undskylde udtrykket. Men det er i første omgang jo heller ikke så afgørende, for Danmarks indflydelse på, hvad der sker der, er måske ikke overvældende stor.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Så er det ministeren.

Jeg skal lige kort svare på nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst. Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg mente, der var mulighed for at have en sameksistens i Danmark imellem gmo'er og konventionel og økologisk produktion, vil jeg svare, at det mener jeg der er med de afgrøder, som vi har en aftale om i de her ting om nogle sameksistensregler. Det mener jeg er muligt med de regler, der er lavet. De bygger på en faglig viden på det område, en viden, som faktisk ikke er så ringe her i Danmark, netop fordi vi, som hr. Bjarne Laustsen udtrykte det, har en stor eksport af markfrø, som ikke tillader, at man sorterne imellem har haft en krydsbestøvning. Vi kunne ikke have den store eksport, hvis vi ikke havde styr på det. Så vi har faktisk noget viden om krydsbestøvning i det her land. Det er også svaret på spørgsmålet om såsædsproblemer, nemlig at det er der faktisk meget viden om.

Med hensyn til arbejdet i Nordisk Råd vil jeg sige, at det jo i rekommandationen om gmo-fri zoner er meddelt, at hvert enkelt land selv må forholde sig til opfordringen om at arbejde for at indføre gmo-fri zoner på frivillig basis. Det samme gælder opfordringen om at arbejde for, at EU anerkender, at der kan indføres gmo-fri zoner. Der har Nordisk Råd jo bedt Nordisk Ministerråd om at oplyse, hvad de nordiske ministre har gjort i forhold til EU. Regeringen har sendt det danske svarbidrag til Nordisk Ministerråd, og det forventes, at det samlede svar fra ministerrådet på den baggrund vil blive drøftet på rådets kommende møde til sommer.

Tak til ministeren.

Nu kigger jeg ud over salen, og der er ikke ønske om en anden omgang, kan jeg forstå, og ikke flere korte bemærkninger. Så på baggrund af det betragter jeg forhandlingerne som afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.