Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 156:

Forslag til folketingsbeslutning om totalt rygeforbud på folkeskoler, privat- og friskoler.

Af Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Tak, formand.

Elever, studerende og andre, der deltager i offentlig og privat undervisning, har ret til et godt undervisningsmiljø. Undervisningen skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på uddannelsesstederne skal fremme børns og unges muligheder for udvikling og læring. Derfor skal der sættes fokus på, at det er væsentligt for indlæringen at leve sundt. Dermed er en sund levevis også et led i bekæmpelsen af frafald og fravær i skoler og på uddannelser. Dette fokus skal både ligge nationalt og i høj grad også ude på de enkelte institutioner, hvor der kan udformes sundhedspolitikker, og hvor sundhed kan indgå som en integreret del af undervisningen.

Regeringen drøfter derfor gerne forslag, der kan understøtte indsatsen for at sikre et sundt læringsmiljø for såvel lærere som elever. Det er i den sammenhæng også vigtigt at fokusere på rygning og dens skadelige virkning på den generelle sundhed. Det er et vigtigt indsatsområde for regeringen, men uddannelsesstederne har også selv et ansvar for at være aktive på dette felt. Den gældende lovgivning om de generelle regler om rygning på bl.a. uddannelsesinstitutioner fremgår af lov om røgfri miljøer, der hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Efter lov om røgfri miljøer er det på børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 16 år, ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionsområdet. Kun på døgninstitutioner, opholdssteder, kostskoler, efterskoler og lignende, der fortrinsvis har optaget unge i 15-16-års-alderen og derover, og som også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger i rygerum og på deres egne værelser.

Det er i denne sammenhæng uden betydning, om der er tale om en offentlig institution eller private institutioner. I forhold til lærere, pædagoger, forældre og andre gælder det ligeledes, at rygning ikke er tilladt på institutionsområdet, men at rygning kan tillades, hvis der indrettes indendørs rygerum, men altså ikke rygekabiner og altså ikke udendørs.

Forslaget om totalt rygeforbud gælder altså allerede i grundskolen. Eleverne skal helt uden for matriklen, hvis de skal kunne ryge allerede i dag. Et totalt rygeforbud vil således alene have betydning i forhold til skoler, hvor unge i 15-16-års-alderen bor. Her er det måske en overvejelse værd, at nogle af disse unge desværre kan have røget i flere år, og en fuldstændig udelukkelse af muligheden for at ryge i det, der er den unges midlertidige hjem, risikerer at være medvirkende til, at skoletilbuddet som sådan helt afvises af den unge. Hvis det sidste er tilfældet, bør vi tænke os rigtig godt om. Så er det muligvis bedre, at der ikke generaliseres med et totalforbud, men at man derimod fastholder den gældende adgang til lokalt at vurdere, hvad der kan lade sig gøre, uden at den unges skolegang direkte påvirkes i negativ retning. Rygeloven er altså ikke til hinder for, at man lokalt på den enkelte skole indfører et totalt rygeforbud eller en rygepolitik, der er mere restriktiv end rygeloven.

Som nævnt er det min opfattelse, at uddannelsesstederne har et ansvar for at være aktive på dette felt, og det lokale ansvar ser ud til at blive taget alvorligt. Rygning på efterskoler er ofte blevet debatteret, og det er fremhævet, at efterskoleelever ryger mere end jævnaldrende folkeskoleelever. Jeg kan se, at efterskolerne er opmærksomme på problemet og tilsyneladende har besluttet sig for at gøre noget ved det. Cirka halvdelen af landets efterskoler har ifølge bladet »Efterskolen« af egen drift indført et totalt rygeforbud. På de øvrige skoler arbejdes der med oplysning og dialog. Derudover har Efterskoleforeningen indledt et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om en større undersøgelse af, om rygepolitikkerne rundtomkring på landets efterskoler virker.

Regeringens indstilling er, at lov om røgfri miljøer er udmøntning af en politisk aftale af 21. november 2006 om den fremtidige indsats for røgfri miljøer, indgået mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Efter aftalen skulle loven revideres i dette folketingsår efter at have virket i 3 år, men Folketinget har netop vedtaget en udskydelse af revisionen til folketingsåret 2011-12. Regeringen finder, at en nærmere drøftelse af beslutningsforslaget bør ske i forbindelse med den kommende lovrevision i folketingsåret 2011-12.

Af ovennævnte grunde afviser jeg forslaget, men jeg vil også gerne afslutningsvis tilføje, at det er et meget alvorligt problem, når børn og unge begynder med at ryge. Det forringer deres livskvalitet, det forringer deres muligheder for et langt liv, det reducerer deres muligheder for og lyst til f.eks. at være med i idræt både som unge og som voksne, fordi rygning også har umiddelbare negative effekter.

Derfor vil jeg sige, at jeg deler forslagsstillernes seriøsitet med hensyn til problemstillingen. Den er meget alvorlig, og jeg vil også gerne se den i en sammenhæng med andre ministerområder for at finde en balance mellem på den ene side at hjælpe maksimalt til med at forhindre, at børn og unge starter med at ryge, og på den anden side at tage i betragtning, at vi har nogle meget socialt udsatte unge, som måske er på nogle bosteder, hvor det, at de ikke må ryge der, i sig selv kan medføre yderligere konfliktsituationer i forhold til medarbejderne. Så jeg synes, der er meget at indtænke, og det er jeg meget tryg ved at man vil gøre i forbindelse med lovrevisionen af rygeloven, som vi også i regeringen selvfølgelig ser frem til.

Jeg deler intentionerne, og jeg deler bekymringen for, at vi fortsat har så mange børn og unge, som starter med at ryge. Jeg glæder mig over, at bl.a. efterskolerne i høj grad selv har taget ansvaret på sig og endda har igangsat en undersøgelse af, hvordan de kan imødegå, at flere unge starter, og hvordan de måske endda kan hjælpe dem med at stoppe, mens de er på efterskolen. Det er jo også en god anledning til at få snakket med den unge og få indarbejdet nogle sunde livsvaner.

Så vi er altså positive over for intentionerne, men vi finder i regeringen, at det foregriber den lovrevision, der kommer. Men intentionen om at få færre unge til at begynde med at ryge og flere til at stoppe, deler vi fuldt og helt i regeringen.

Tak, så er det fru Christine Antorini med en kort bemærkning.

Tak for ordet. Jeg kom til at tænke på et eventyr, jeg kan huske jeg læste som barn. Det handlede om en fattig, der blev ansat hos bonden, og hver dag blev han sendt ud i marken og skulle høste. Og så kom han tilbage og sagde: Nu har jeg tjent til dagens grød. Så pegede bondemanden op på et skilt, hvor der stod: Når du kommer i morgen, får du morgenmad. Hver morgen han kom, pegede bondemanden op og sagde: Du får din grød i morgen, det står på skiltet. Så den her stakkels mand fik jo aldrig sin grød.

Det var et eventyr, der gjorde et stort indtryk på mig. Når jeg siger det her, er det jo, fordi det desværre lidt er det, der sker omkring rygning. Jeg ved ikke, hvor mange gange det er blevet diskuteret. Alle er enige om, at det er dybt skadeligt for ikke mindst børn, og hvis de starter tidligt som rygere, er det faktisk noget, der koster liv.

Det, der jo desværre er sket, er, at vi har et bredt forlig på rygeområdet. Det skulle have været revideret i 2009-10, men nu er det udskudt til 2012. Hvad vil ministeren helt konkret gøre frem til 2012, så vi ikke bare får en udskydelse til, så jeg kan fortælle historien om bondemanden en gang til?

Tak, så er det ministeren.

Jeg kan godt lide historien. Den er god at blive klog af. Jeg kan nogle tilsvarende, som man nok skal passe på med at sætte ind i den her kontekst, men jeg kender en historie fra min barndom, som gik ud på, at en fattig mand var blevet ansat hos bonden, og når han så skulle spise maden hos bonden og ikke kunne lige madmors mad, vendte han skeen om, når han skulle have grød, og sagde: Vi I med, så hæng på. Men det ville de jo aldrig. Senere fik den fattige mand brug for at låne penge af gårdmanden, så han kom tilbage og ville gerne låne lidt korn til at så, og så gjorde bondemanden det samme, han vendte skovlen og sagde: Vil I med, så hæng på.

Faktisk illustrerer den historie også meget godt problemstillingen omkring rygning, for rygning er et meget vanskeligt område at håndtere i det hele taget i forhold til børn og unge. De ved jo godt, at det er skadeligt; de ved godt, det er usundt. Derfor er det vigtigt for os, at vi bruger de institutioner og de skoler, som de kommer på, maksimalt og optimalt til at undervise og lære børn og unge om de negative skader. Men at tvinge dem til at holde op med at ryge kan man sige er en meget, meget vanskelige opgave at sætte sig selv på.

Så vil jeg sige, at vi har gjort noget i regeringen. Vi har netop igen sat prisen op på tobak og cigaretter.

Tak. Så er det fru Christine Antorini for endnu en kort bemærkning.

Det, der er så beklageligt ved at lave informationskampagner eller økonomiske sanktioner i forhold til rygning, er, at det ikke virker. Det er jo det, der er blevet undersøgt. Der er forskning på området, og det er også det, som regeringens egen Forebyggelseskommission har peget meget tydeligt på: Når det handler om børn, er der kun en ting, der hjælper, og det er et totalt rygestop på de institutioner, hvor de færdes. Det hjælper ikke børn til ikke at starte med at ryge, at der er rygerum for de voksne, at der rygeregler, eller at man hæver prisen på cigaretter.

Der er til gengæld en entydig sammenhæng i, at hvor der er totalt rygestop, begynder man at ryge senere. Hvad mener undervisningsministeren om regeringens egen Forebyggelseskommission, der helt entydigt har peget på, at der er behov for et totalt rygestop?

Tak, så er det ministeren.

Hvis jeg skal forstå det sådan, at fru Christine Antorini ønsker et forbud mod tobak, må jeg sige, at det jo kan blive lidt vanskeligt at gennemføre. Men havde man vidst det, vi ved om rygning i dag, da Columbus i sin tid hentede tobakken til Europa, havde man nok lavet et totalforbud. Vi er blevet meget klogere, og det kan man sige, at regeringens politik også er et udtryk for.

Da den nuværende regering tiltrådte, havde vi jo ikke alle de restriktioner og forbud mod rygning. Det er ikke en kritik af den tidligere regering; det er bare, fordi der er sket et kulturskred og kommet en langt større forståelse af rygningens negative effekter for den enkelte, men også for samfundsøkonomien, for den påvirkes også.

Så mit udgangspunkt er, at jeg faktisk også ønsker, at vi helt kunne forhindre børn og unge i at starte med at ryge, men virkeligheden viser bare noget andet. Derfor er der også den overvejelse inde i det, at jeg ikke ønsker, at vi laver nogle generelle regler nu og her, som betyder, at der er unge, som fravælger at bo på deres skole – f.eks. på en efterskole, som det er en udmærket idé at gå på. For jeg tror egentlig, at det kan være i det fællesskab og i det miljø, hvis man laver en lokal rygepolitik og siger, at der er totalforbud – og det har de ret til – at mange unge faktisk vil kunne stoppe. Men det vil undersøgelsen, som gennemføres med Kræftens Bekæmpelse, jo kunne vise mere om.

Tak. Og så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Først tak til undervisningsministeren for den udmærkede tale. Grunden til, at jeg rejser mig op og stiller spørgsmål til undervisningsministeren – og det er selvfølgelig også på baggrund af det her forslag fra Socialdemokratiet, vi behandler her i dag – er, at vi jo har en forligskreds angående rygeloven. Den er vi jo gået ind i fra Dansk Folkepartis side, og vi har endda også her for nylig været med til at sikre, at der kommer en udskydelse af revisionen af rygeloven, så det bliver i 2011-12. Det er jo også noget, som Socialdemokraterne har været med til at støtte, nemlig at den her revision blev ændret, men også at man er en del af den her forligskreds.

Hvordan har ministeren det egentlig med, at der her i beslutningsforslaget fra Socialdemokraterne står, at et totalt rygeforbud på institutioner som folkeskoler og privat- og friskoler bør træde i kraft hurtigst muligt? Altså, hvis det her bliver sendt til andenbehandling og dermed afstemning i salen, vil det så ikke i ministerens øjne være et udtryk for forligsbrud fra Socialdemokraternes side?

Tak. Så er det ministeren.

Jo.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til undervisningsministeren. Så er det hr. Troels Christensen som ordfører for Venstre.

Vi skal her behandle et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, som pålægger regeringen hurtigst muligt at gennemføre den fornødne lovgivning for at sikre totalt rygeforbud på folkeskoler, privat- og friskoler.

Det beslutningsforslag kommer, som vi ser det, godt nok ind som en hund i et spil kegler. Der ligger jo en aftale, som Socialdemokraterne selv er en del af, og som går ud på, at rygeloven skal revideres her i 2012, og at der skal afholdes en høring vedrørende konsekvenserne af den nuværende lovgivning på området. Der er altså lagt en køreplan for, hvordan lovgivningsprocessen skal køre, når det drejer sig om rygning, og den er vi alle sammen enige om – vel at mærke en proces for en forebyggelseslov og ikke som foreslået her for en forbudslov.

Det er sådan med forlig, at der må man tage, og der må man give, og der er jo rigtig mange partier med i forliget. Alle er med på nær Enhedslisten. Det er klart, at hvis man lukker op for sådan et forlig, er der jo nogle, der vil gå den ene vej, og nogle, der vil gå den anden vej. Den kompromisløsning, som vi her i Folketinget har fundet og er blevet enige om, er der ikke nogen, der kan være i tvivl om har givet et markant skub i den helt rigtige retning i bestræbelserne på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning. Vi opfatter det sådan, at det ville være at spille hasard med de resultater, der er nået i dag, at stemme for at bryde de aftaler, der er opnået på området.

For nu at gå lidt ind i selve substansen, som der trods alt er i forslaget her, er det vigtigt at gøre klart, at der allerede nu gælder et rygeforbud i grundskolen. Eleverne skal helt uden for matriklen, hvis de skal kunne ryge, som tingene er i dag. Det totale rygeforbud, som der her lægges op til, vil derfor kun have betydning på skoler, hvor der bor 15-16-årige. Her er Venstres holdning helt klar: Det er p.t. absolut ikke vores opgave at lovgive om, hvad man skal foretage sig i sit eget hjem, som det jo er, når man bor på en skole.

Desuden er der allerede forbud på halvdelen af landets efterskoler. Vi har det fint med, at man selv finder løsninger lokalt. Kommunerne kan jo også gøre det i en vis udstrækning, altså lave lovgivning – det er der jo nogle, der har gjort på det område her.

Endelig vil vi også påpege, at Efterskoleforeningen, og det var ministeren så også inde på, har et godt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om en større undersøgelse af, om rygepolitikken rundtomkring på landets efterskoler virker. Der er således efter vores opfattelse fint hånd i hanke med problemstillingen allerede, og derfor kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Det, der er Socialdemokraternes bekymring, er, at der jo var lagt op til, at der skulle ske en revision af rygeloven under den klare forudsætning, at der lå en hel masse viden – inklusive at regeringen selv har nedsat en Forebyggelseskommission, der helt entydigt peger på, at der skal strammes op på rygeloven. En af de ting, der peges på, er en målrettet indsats over for børn – at gennemføre et totalt rygestop, når vi har at gøre med børn på institutioner.

Derfor er jeg selvfølgelig nysgerrig efter at høre, hvad Venstres ordfører egentlig mener det var for noget hasard, der ville være sket med rygeloven, hvis man havde gennemført den forhandling, der skulle have været i 2009-10, men som jo altså nu er blevet udskudt til 2012.

Tak. Så er det ordføreren.

Alle her i Folketinget ved, hvor svært det var at komme frem til et fælles resultat vedrørende rygning. Åbner vi op for den boks, vil der være partier, som har givet efter på nogle punkter, der vil komme og stille krav om, at andre giver efter på andre måder. Så derfor tror vi altså ikke på, det er en god idé at løsne op nu. Vi skal jo have den revision, og vi er enige om det, og vi vil opfatte det som et forligsbrud, hvis vi går ind og ændrer på tingenes tilstand nu – vel vidende, at vi er helt enige om, at intentionerne i det selvfølgelig er, at vi skal begrænse rygning mest muligt. Det er vi alle sammen enige om.

Tak. Så er det fru Christine Antorini.

Nu er det selvfølgelig lidt pudsigt at høre et af regeringspartierne tale om forligsbrud, når vi lige i dag har fået præsenteret en sparepakke, som bryder adskillige forlig, som bl.a. Socialdemokraterne er med i. Men lad os tage den til den tid. Jeg er mere interesseret i at høre, hvad Venstres synspunkter er, ikke så meget det her Christiansborgspil om forligsbrud og her kommer jeg. Hvad er Venstres ønske i forhold til at etablere en strammere rygelovgivning, der beskytter børn bedre, og som Forebyggelseskommissionen jo har anbefalet regeringen at man skal gøre?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi i Venstre er helt enige om, at vi skal kigge på det her igen. Nu får vi nogle erfaringer. Vi er nået et rigtig godt stykke ud ad den vej, hvor vi har fået ændret hele kulturen i Danmark med hensyn til at ryge. Man kan ikke komme til nogen sammenkomster, hvor folk ikke går udenfor og ryger, og unge er også meget mere bevidste om det, end de har været tidligere. Så alt i alt har vi fået et rigtig flot skifte i hele holdningen til det, og nu skal vi altså ikke have brudt det her op og have ødelagt de gode resultater, vi har nået indtil nu. Vi kigger på det nu indtil 2012 sammen med alle de andre partier og finder nogle gode løsninger, og jeg håber også på, at vi kan stramme lovgivningen for børn og unge.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Både rygere og ikkerygere skal kunne have deres plads i samfundet. Rygning er ikke sundhedsfremmende, det ved alle, det koster menneskeliv, og det kan skabe problemer for omgivelserne. Før rygeloven trådte i kraft, kunne man ryge hvor som helst og når som helst. Sådan er det ikke i dag, der er lavet regler for, hvor man må ryge. Socialdemokratiet vil så med det her beslutningsforslag forbyde al tobaksrøg på alle folkeskoler og på alle privat- og friskoler.

For det første mener vi i Dansk Folkeparti, at man lokalt på skolerne godt selv kan finde ud af at håndtere rygereglerne både for lærerne og eleverne. F.eks. har man i Greve Kommune indført rygeforbud på alle offentlige institutioner i kommunen, heriblandt kommunens folkeskoler. Socialdemokraterne kunne jo så bare få deres kommunalbestyrelsesmedlemmer rundtomkring i Danmark til at arbejde for et totalt rygeforbud i de pågældende kommuner, hvor de er repræsenteret.

For det andet mener vi i Dansk Folkeparti ikke, at det her beslutningsforslag er i tråd med den uafhængighed og frihed, som ellers er kendetegnende for de private og frie skoler, en uafhængighed, som det er Dansk Folkepartis opfattelse at Socialdemokraterne også støtter.

For det tredje er der en forligskreds på området omkring rygeloven. Denne lov skal revideres igen i folketingsåret 2011-12, således at eventuelle nye regler kan sættes i kraft fra august 2012. Socialdemokratiet støtter jo også selv, at revisionsdatoen for loven bliver udskudt til 2012. I Dansk Folkepartis øjne er det derfor også meget underligt, at Socialdemokratiet fremsætter det her beslutningsforslag, når man udmærket godt ved, at det i forligskredsen omkring loven er besluttet at udskyde revisionen af rygeloven.

Derfor vil det her forslag også betragtes som et forligsbrud, hvis Socialdemokraterne lader forslaget komme til afstemning her i salen. Og hvis Socialdemokraterne vælger at trække det her forslag inden andenbehandlingen, så vil forslaget blot stå som en meningstilkendegivelse her i Folketingssalen, og så kan vi jo selvfølgelig i Dansk Folkeparti gentage, at yderligere restriktioner i forhold til den rygelov, vi har i dag, ikke er vores kop te. Der skal være frihed under ansvar, og rygere som ikkerygere skal respekteres.

Den hetz, som nogle gange kører mod rygerne, mener vi ikke er retfærdig. Man er nødt til i Socialdemokratiet at erkende, at rygerne er her, at man ikke fjerner rygning fra den ene dag til den anden, og at man slet ikke forhindrer folk i at ryge ved forbud og restriktioner. Det, der skal til, er forebyggelse, og det er oplysning. Vi skal hjælpe rygerne til et sundere liv, men folk må også tage ansvar for dem selv og deres helbred, og det sker ikke ved, at vi forbyder den røg, som nogle her i landet har set sig sure på.

Igen kan jeg på Dansk Folkepartis vegne opfordre Socialdemokratiet til – for den mulighed er der jo i dag – at lade kommunerne selv lave nogle rygeregler på de offentlige institutioner. Det har man jo f.eks. gjort i Greve Kommune, så jeg kan bare opfordre Socialdemokratiet til at prøve at få det igennem ad den vej. Det handler så bare om, at man forsøger at få sine socialdemokratiske byrådsmedlemmer til også at køre den linje, som man ønsker her fra Christiansborg.

Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Heldigvis har vi en god tradition for her i Folketingssalen, at vi kan bringe emner til debat. Det er jo det, man har Folketingssalen til, det er det, vi bruger beslutningsforslag til, og så kan vi få en drøftelse, og selvfølgelig vil vi ikke tage forslaget til anden behandling, fordi vi er en del af forligskredsen omkring rygeloven.

Jeg vil bare minde Dansk Folkepartis ordfører om, at hvis den holdning, at man ikke må diskutere ting, også skulle gøre sig gældende for Dansk Folkeparti, var der en række beslutningsforslag lige fra obligatorisk kristendom til andet, hvor man bare må konstatere, at dem har Dansk Folkeparti fremsat. Det går vi ikke ud og råber forligsbrud om. Vi synes tværtimod, at det er vigtigt, at man også her kan diskutere Dansk Folkepartis forslag, og det anser vi for en måde at diskutere politik på, også selv om der er forligskredse.

Så jeg håber, at Dansk Folkepartis ordfører anerkender, at det er i orden, at vi diskuterer holdningsspørgsmål, herunder en eventuel skærpelse af rygereglerne, også når vi så ikke bringer forslaget til anden behandling.

Ordføreren.

Jamen i Dansk Folkeparti er vi helt med på, at man skal have lov til at debattere stort set hvad som helst her i Folketingssalen. Det er der ikke nogen tvivl om, og det har jeg heller ikke sagt noget imod.

Jeg påkaldte mig ikke forligsbrud, men jeg sagde, at hvis det her forslag kommer til anden behandling, hvor vi alle sammen skal sidde i Folketingssalen og trykke på knapperne for at stemme ja eller nej, så vil det være forligsbrud. Det var det, jeg pointerede, og jeg synes bare, det ville være rigtig, rigtig ærgerligt, hvis det skete, for vi har et forlig på området, som vi jo i Dansk Folkeparti er gået ansvarligt ind i, og vi har netop udskudt revisionsdatoen til 2012. Vi gik i øvrigt også ud fra, at Socialdemokraterne også støttede det, da vi netop har behandlet det i dette folketingsår, og det håber jeg da også at Socialdemokraterne fortsat gør.

Tak. Så er det fru Christine Antorini for endnu en kort bemærkning.

Det er vel næppe nogen hemmelighed, at en af grundene til, at man udskød revisionen af rygeloven frem til 2012, bl.a. var, at Dansk Folkeparti ville slække kravene – der skulle bare være frit slag for endnu mere rygning.

Derfor synes jeg, at vi skal diskutere indhold her, så jeg vil gerne spørge, om det virkelig er Dansk Folkepartis holdning, at man overhovedet ikke vil høre efter den veldokumenterede forskning, der viser, at man på de institutioner, hvor der er børn til stede, og hvor der er totalt rygestop, udskyder deres rygestart, og at de får et sundere liv.

Tak. Så er det ordføreren.

Selvfølgelig lytter vi til de forskellige argumenter og holdninger, der er, og vi lytter også gerne til forskere og andre relevante eksperter.

Men når det er sagt, så er der altså personer i det her land, som ryger, og det kan vi ikke komme udenom. Det lyder jo, som om Socialdemokraterne meget gerne vil kæmpe for et totalt rygeforbud her i Danmark, men det bliver ikke med Dansk Folkepartis stemmer. Vi er nødt til at anerkende, at der er masser af mennesker i det her land, som ryger, og at der også er nogle, som nyder det i høj grad, og som ikke oplever de helbredsproblemer, som nogle hentyder til.

Jeg kender da flere mennesker, som er langt oppe i alderen, og som har røget i måske 40-60 år og aldrig har haft nogen som helst problemer med rygningen, og hvor det at ryge og at kunne tænde en daglig smøg er et bidrag til deres livsværdi. Så Dansk Folkeparti støtter stadig væk ikke det her beslutningsforslag fra Socialdemokraterne.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så er det ordføreren for SF, fru Nanna Westerby.

Tak for det. Jeg skal, da SF's ordfører på det her forslag, fru Pernille Vigsø Bagge, ikke kan være her, meddele, at vi støtter forslaget. Vi laver jo en masse adfærdsregulerende og beskyttende lovgivning hele tiden, og vi ved, at cigaretter er utrolig sundhedsskadelige, både for dem, der ryger, og for dem, som er i nærheden af folk, der ryger. Vi ved også, at en tidlig debut med tobak alt for ofte er ensbetydende med et langt liv i afhængighed af tobak. Derfor synes vi, der er rigtig god grund til at sætte ind på at mindske forbruget af tobak blandt unge.

Der er rigtig mange, som vi har hørt, som starter i skoletiden, f.eks. på en efterskole. Det er klart, vi ikke vil bestemme, om folk må ryge eller ej, men vi kan i hvert fald gøre, hvad vi kan, for at mindske muligheden for, at rigtig unge mennesker i skolerne får adgang til rygning, og vi kan sikre, at lærere ikke ryger foran elever og dermed bliver dårlige rollemodeller. Så vi synes, det her er et godt beslutningsforslag, som giver nogle klare regler, og som gør op med nogle af de undtagelser, der er på området lige nu.

Så vil jeg lige her til sidst sige, at jeg synes, at vi på uddannelsesområdet nogle gange nu lidt har oplevet, at debatter bliver forsøgt lukket ned med henvisning til, at det er forligsbrud at tage dem her i Folketingssalen. Det synes jeg faktisk er en uskik at gøre. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi her i salen kan tage politiske debatter. Det synes jeg er demokratisk fornuftigt, uanset hvilke forlig der ligger på hvilke områder. Vi så det f.eks. også med debatten om ungdomsarbejdsløshed, som jeg synes er en vigtig debat at tage, selv om der er forlig på det område.

Nu tager Dansk Folkeparti så igen det her op i dag, og jeg vil sige, at Dansk Folkeparti jo selv fremsætter en masse beslutningsforslag på folkeskoleområdet, selv om man er en del af forligskredsen. Så jeg vil sige, at det er der god tradition for, og jeg synes ikke, man skal anklage Socialdemokratiet for at tage det her forslag op og tage debatten, når man i øvrigt selv fremsætter en masse forslag på området, som er omfattet af et forlig.

Det håber jeg vi kan holde op med og så til gengæld få taget en masse af de politiske diskussioner, som jo er vigtige at få taget på det her uddannelsesområde.

Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for forslaget, og tak for eventyrene fra fru Christine Antorini og fra undervisningsministeren.

Det Konservative Folkeparti stemmer imod forslaget. Vi er bestemt villige til at diskutere rygelovgivning igen ved en passende lejlighed, men det er meget svært at se, at der lige nu er et meget presserende behov for og at det haster med at få indført en opstramning af lovgivningen for skolerne, når vi allerede har planlagt at evaluere loven i 2011-12, og når vi allerede har indført en meget restriktiv lovgivning på området, hvor vi på næsten alle skoler i forvejen har totalt rygeforbud.

Det ligner lidt et symbolforslag fra venstrefløjen, og det ser vi ikke nogen grund til at belaste embedsværket og skolerne med, og vi synes, vi skal vente, til den planlagte evaluering kommer. Personligt må jeg sige, at jeg er stærkt uenig i, at man skal fremsætte en hel masse beslutningsforslag hernede i Folketingssalen blot for at rejse en debat. Når man fremsætter nogle beslutningsforslag, er det vel, fordi man håber, tingene skal gennemføres. Hvis man blot vil rejse en debat, kan man jo bruge nogle andre medier, f.eks. kronikker i aviserne, som er egnede til den slags, i stedet for bruge Folketingets tid på den slags.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da den radikale uddannelsesordfører, fru Marianne Jelved, ikke kan være til stede ved debatten i dag, skal jeg blot på vegne af Det Radikale Venstre meddele, at vi jo som det eneste parti stod uden for den rygelovaftale, der blev lavet, fordi vi ikke syntes, den var vidtgående nok. Vi syntes, det var ulogisk, at man skulle have lov til at ryge på små værtshuse, og derfor er vi også nu klar til at tilslutte os beslutningsforslaget her om et totalt rygeforbud på folkeskoler og privat- og friskoler, fordi vi synes, det er afgørende at lytte til eksperterne – bl.a. Forebyggelseskommissionen – som jo siger, at det her er den vej, vi må gå, hvis vi ønsker at sikre, at vi får bugt med nogle af de store livsstilssygdomme, hvoraf rygning jo tegner sig for en meget stor del. Så fra Det Radikale Venstres side skal vi sige, at vi kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten mener vi, det er et sympatisk forslag, Socialdemokraterne er kommet med. Der er ikke nogen tvivl om, at det er en stor sundhedsmæssig udfordring at beskytte borgere mod passiv rygning, ikke mindst børn og unge, og derfor er vi selvfølgelig også en del af forliget om rygeloven i 2007.

Når vi alligevel er en smule skeptiske over for det her forslag, skyldes det, at vi har lidt svært ved at se, hvad det egentlig er, det skal afhjælpe; hvad det går ud på. Vores linje har altid været, at vi vil beskytte folk imod passiv rygning, men ikke, at vi vil forbyde folk at ryge, og det er jo altså allerede forbudt for børn under 16 at ryge på folkeskolerne. Det vil sige, at den her ændring så vil ramme ansattes muligheder for at indrette rygerum. Så vidt jeg kan forstå i bemærkningerne til forslaget, ønsker forslagsstillerne ikke at hindre lærerne i at ryge udenfor i en aflukket gård. Det kunne man selvfølgelig sige var en formildende omstændighed.

Men som sagt, så længe eventuelle rygerum eller aflukkede gårde, hvor man ikke er i kontakt med elever eller ikkerygende kollegaer, kan indrettes, så har vi ikke noget problem med det. Som sagt er vores ønske vedrørende rygelovgivningen at stoppe passiv rygning, ikke at lave et forbud mod, at folk ryger. Så vi er kritiske over for forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

I dette høje Ting er der vel næppe nogen, der synes, at det er fantastisk, at unge ryger i skolen. Der er formentlig heller ikke nogen, der vil modsige, at det er lettere at påvirke unge end den mere modne del af befolkningen med hensyn til at indtage dårlige vaner. Det er således indiskutabelt, at målet og intentionen med det her beslutningsforslag naturligvis er positivt. Det er også sagt af flere heroppefra.

Det spørgsmål, vi stiller, er, om rigid lovgivning er løsningen på alle samfundets problemer, når det handler om at påvirke eller ændre folks adfærd. Vi synes, det er et spørgsmål om, hvorvidt Folketinget er den rette myndighed til at løfte pegefingeren for den rigtige adfærd, når det reelt drejer sig om skolernes ordensreglement. Vi har jo i 2007 vedtaget en rygelov, som har haft vidtgående konsekvenser for den personlige frihed, og vi har diskuteret det igen i 2009 og i indeværende folketingssamling, som det også har været nævnt, og hvor det blev besluttet, at vi skal evaluere tingene i 2011 og 2012.

Vi synes bestemt ikke, at det er tid til stramning lige præcis nu, så i modsætning til, hvad vi ellers har hørt, vil jeg gerne sige her, at der er nogle principielle betragtninger, som er vigtigere for os, nemlig om det altid er centrale påbud, der skal styre dette land. Hvad gør Folketinget bedre til at afveje den personlige frihedsberøvelse af hensyn til sundhedsmæssige aspekter i sådan en sag, hvor de lokale bestyrelser jo netop sidder der af hensyn til den slags problemstillinger? Akkurat som vi tager det personlige ansvar fra folk ved at lovgive på alle mulige og umulige områder, man kan bekymre sig om, så synes Liberal Alliance også, at vi herved tager ansvaret fra de lokale bestyrelser, og dem hæger vi faktisk rigtig meget om. Vi kan ikke forvente, at disse lokale bestyrelser skal tage deres ansvar alvorligt, hvis vi den ene gang efter den anden skal være bedrevidende og være de kloge, der ved, hvad der er godt for dem og for børn og unge i det hele taget.

Som ministeren så rigtigt spurgte ved sidste behandling, hvor det her var oppe: Hvorfor skulle de her bestyrelser dog være mindre børnevenlige? Det forstår vi ikke. Lad dem dog selv bestemme, hvad der er godt, og hvad der er skidt for deres børns ve og vel. Man kan altså ikke bede dem om at være ansvarlige den ene dag og den anden dag blande sig i alle mulige detaljer. De ved nok meget mere om børnene og deres problemer i lige præcis den aktuelle situation, de er i, og de konkrete fysiske rammer, de befinder sig i, kan vi jo af gode grunde ikke vide noget præcist om herindefra. Der er altså mange praktiske problemstillinger i det her. Derfor ønsker vi ikke at støtte forslaget. Vi synes, der er for mange regler, mens andre tilsyneladende synes, at der ikke er nogen overgrænse for bureaukratiets og formynderiets hærgen.

Nej, vi ønsker ikke, at Folketinget skal gå endnu videre på dette felt og diktere ordensreglementerne på skolerne, og derfor er vi imod forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Christine Antorini.

For ikke så lang tid siden var der nogle enslydende artikler i en del af dagens aviser, hvor overskriften lød, at efterskoler gør børn til rygere. Det, der stod efter overskriften, var: Hvis du sender dit barn på efterskole, fordobler du risikoen for, at barnet bliver ryger.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi som Socialdemokrater overhovedet ikke synes, at sådan nogle overskrifter er spor spændende at læse. Det er, fordi når vi foreslår, at vi tager en diskussion nu om at skærpe rygeloven, er det, fordi der både er en holdningsdiskussion i forhold til at sende nogle klare signaler om, hvor farlig rygning er, og at der rent faktisk også er brug for politiske initiativer. Det er jo også derfor, at efterskolerne selv, på trods af at der ikke er krav om rygestop bl.a. på efterskolerne, selv har taget det her op, for de kan jo heller ikke leve med, at det er sådan. Det er desværre alt for veldokumenteret, at efterskolerne er et af de steder, hvor flest børn får deres rygedebut.

Jeg ved også, der er mange efterskoler, der ville ønske, at der kom en egentlig lovgivning på området, der strammede op på det, og heldigvis er der en del af efterskolerne, som har nogle endda meget stramme regler – regler, de selv har vedtaget. Nogle af de ting, som de har gjort selv de steder, hvor de frivilligt har lavet det, er, at de f.eks. har besluttet, at efterskolen skal være røgfri, vel at mærke så konsekvent, at rygeforbuddet skal gælde hele efterskoleopholdet, undtagen når man er hjemme på weekend. Forbuddet gælder både i skoletiden og fritiden, og uanset om man er på skolens område eller et andet sted. Alle eleverne skriver inden skoleårets start under på, at de er indforstået med skolens krav om røgfrihed.

Så kan man selvfølgelig sige: Jamen er det ikke fint, at de kan finde ud af det selv, hvorfor skal vi dog blande os som politikere? Når Socialdemokraterne er nået frem til, at vi skal blande os som politikere, er det, fordi det faktisk en af de opgaver, vi har som politikere. Når vi har en meget veldokumenteret viden om, at totalt rygestop på de uddannelsesinstitutioner, hvor børn færdedes, virker, er vi da nødt til at lytte til det.

Derfor har vi selvfølgelig også bemærket, at regeringens egen Forebyggelseskommission er kommet med en fuldstændig klar anbefaling af, at når det handler om børn, er der behov for et klart rygestop. Det er der, fordi alle de halve løsninger, som er blevet prøvet i årevis, slet ikke virker tilstrækkeligt.

Jeg vil godt takke undervisningsministeren for en generelt meget positiv modtagelse af intentionerne med beslutningsforslaget, for der er brug for, at vi alle sammen trækker på samme hammel i forhold til holdningsdiskussionen. Det var også det, jeg hørte hos undervisningsministeren.

Når vi nu ved, at der er brug for nogle strammere regler, synes vi, det er ærgerligt, at den ene side i salen, nemlig Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, bare over en kam, men med lidt forskellige begrundelser, afviser, at man skal gøre yderligere. Det er altså 2.000 nye rygere om året, som efterskolerne fostrer, fordi det er muligt at starte med at ryge dér. Og det er bare efterskolerne, vi taler om. Vi synes, det er tal, der bør gøre indtryk.

Så bliver der henvist til, at Socialdemokraterne bare kommer nu og vil lave et forligsbrud. Nej, det vil vi ikke. Der er en god praksis i, at vi kan have den type holdningsdiskussioner her, og derfor tager vi heller ikke vores beslutningsforslag til andenbehandling. Men når vi fremsætter det igen – for vi har haft diskussionen tidligere – er det jo, fordi der også var en beslutning om, at man i rygelovforligskredsen skulle revidere reglerne, bl.a. for at kigge på skærpelser i forhold til børn og unge, senest i 2009-10. Det, vores beslutningsforslag på det tidspunkt blev afvist med, var: Nu skal vi lade være med at diskutere det, for det skal jo revideres i 2009-10. Men det gik hverken værre eller bedre, end at den daværende konservative sundhedsminister så var ude at sige, at der overhovedet ikke var brug for nogen som helst ændringer af rygeloven – inden forligskredsen overhovedet var samlet igen.

Det har jo så været tydeligt, at der er meget forskellige holdninger til, om man ønsker at beskytte bl.a. børn og unge, hvor nogle af de partier, herunder ordføreren for Dansk Folkeparti, jo også tydeligt har tilkendegivet, at så farligt er det da heller ikke, og det skal vi i hvert fald ikke blande os i, og derfor skal der ikke ske videre i forhold til børn og unge. Det synes vi er rigtig trist. Vi vil godt understrege, at vi stiller os på børnenes side i denne sag, og vi synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke kunne nå videre end til at udskyde en revision af rygeloven til 2012. Det vil sige, at der efterhånden er gået 3-4 år, før vi når dertil, at man overhovedet igen begynder at diskutere, hvad vi skal gøre, for at gøre det, der virker, nemlig få indført det totale rygestop.

Nu er det jo sådan, at der både er kommet ny sundhedsminister og ny undervisningsminister, siden rygeloven skulle have været revideret, men hvor det altså bare blev udskudt. Derfor noterer jeg virkelig med glæde, at den nye undervisningsminister faktisk tager positivt imod intentionerne i forslaget, og jeg håber også, at den tidligere undervisningsminister, der nu er blevet sundhedsminister, på samme måde positivt vil gå ind i den nødvendige informationskampagne. Men det er ikke tilstrækkeligt, og det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget, og derfor vil jeg også benytte lejligheden her til sidst til at takke SF og Det Radikale Venstre for at støtte intentionerne bag et rygestop for børn og unge, herunder også på efterskoler. Vi ved, det er et forslag, som faktisk vil blive taget rigtig godt imod mange steder, for det kan godt være, det lyder grimt med forbud, men her beskytter det rent faktisk børn og deres sundhed.

Vi tager en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Vi skal trække på samme hammel, siger fru Christine Antorini. Ja, det har man vel egentlig hørt alle totalitære politikere sige, for den totalitære politiker ved jo, at han selv har ret, at hans eller hendes eget synspunkt er retfærdigt, så hvorfor skulle alle andre så ikke trække på den samme hammel. Jeg tror ikke, at jeg med min korte bemærkning kan trænge ind hos fru Christine Antorini, men jeg kan alligevel ikke dy mig for at spørge: Hvordan føles det at være så evig selvretfærdig, at man altid ved, hvad der er bedst for andre mennesker? Vi har fået en rygelov. Den kører stadig væk, og den skal på et eller andet tidspunkt evalueres, men det kunne fru Christine Antorini ikke vente på, for fru Christine Antorini ved jo, at hun er ude i et retfærdigt korstog. Hvorfor kunne det ikke vente?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi er overhovedet ikke ude i et korstog. Vi er ude i et ærinde, hvor vi konstaterer, at alt for mange børn starter alt for tidligt med at ryge, og det sker desværre på nogle af de institutioner, hvor børn opholder sig en del tid, herunder efterskolerne. Det er jo selvfølgelig lidt trist, at Dansk Folkeparti opfatter det som en del af et totalitært styre, at vi har et Folketing, der kan vedtage love og regler. Det er jo bl.a. derfor, at der er en grænse for, hvor gammel man må være, før man må købe cigaretter, og hvornår man må købe alkohol. Det er præcis, fordi Folketinget ved, at bl.a. cigaretter og alkohol er sundhedsskadeligt, og med cigaretter ved vi, at jo yngre man er og jo tidligere man starter med at ryge, jo farligere er det. Det er det, man har politikere for, synes vi hos Socialdemokraterne, og det er jo ikke noget, vi står alene med. Der er et stort flertal i befolkningen, der synes, at der skal strammes op, når det handler om rygning i forhold til børn og unge, og det er også det, som regeringens egen Forebyggelseskommission har anbefalet.

Så er det hr. Jesper Langballe for endnu en kort bemærkning.

Forbud, forbud, forbud og så samtidig den der sødladne tale om, at vi skal trække på samme hammel. Strejfer det ikke fru Christine Antorini indimellem, at hvis det er et problem, at børn giver sig til at ryge for tidligt, var det måske noget, forældrene skulle tage sig af, og ikke noget, der skulle dirigeres og herses med ved centrale forbud? Kender fru Christine Antorini overhovedet ordet frihed og det ords betydning?

Så vil jeg slet ikke her driste mig til at nævne al den velsignelse, som tobakken har givet menneskeheden. Vi har jo pragtfulde vidnesbyrd om det i vores litteratur. Jeg tænker på Poul Martin Møllers Laus Tabaci, en lovprisning af tobakken. Det er noget, der hører hjemme i vores kultur, og som vi er glade for. Det tror jeg ikke gør indtryk på fru Christine Antorini, men måske ordet frihed kunne få noget til at bevæge sig i hende.

Så er det ordføreren.

Jeg kan fortælle hr. Jesper Langballe, hvad der virkelig har gjort indtryk på mig. Det er, når jeg har set en opsprættet rygerlunge. Det er virkelig noget, der afskrækker mig fra at gå i gang med at ryge. Men jeg respekterer fuldstændig, når hr. Jesper Langballe har lyst til at gå helt uden for Christiansborg og ryge sin pibe. Det vil jeg ikke blande mig i. Jeg er lidt mere betænkelig ved, at hr. Jesper Langballe har været medvirkende til, at vi her på Christiansborg har nogle lidt slappe rygeregler, der betyder, at man kan ryge på egne kontorer. Det kan man ikke på så mange andre offentlige arbejdspladser, men fred være med det. Det, jeg vil anholde, er, at Dansk Folkeparti er fuldstændig vilkårlig med hensyn til, hvad man synes der skal forbydes, og hvad der ikke skal forbydes. Så sent som i dag har der været forslag fra Dansk Folkeparti om, at man vil forbyde, at der bliver bygget en minaret i Danmark. Der vil man godt forbyde hos Dansk Folkeparti, men når det handler om at beskytte børn og unge mod rygning, så er der ingen grænser for, hvor meget frihed de så skal have for at få lov til at ryge, selv om det er dybt sundhedsskadeligt.

Tak. Så er det fru Marlene Harpsøe.

Jamen jeg vil altså først lige korrigere det i forbindelse med det med minareterne. Det, vi altså har fremsat et beslutningsforslag om i dag, er om afholdelse af en vejledende folkeafstemning om forbud mod minareter. Det var altså en folkeafstemning, det her handlede om. Det er så én ting.

En anden ting er, at fru Christine Antorini siger, at det er efterskolerne, som fostrer de her rygere. Nu findes der jo efterskoler, hvor det er, at man har lagt den linje at sige: Jamen det her er en røgfri efterskole, og det skal eleverne respektere, når de går her. Der findes efterskoler, hvor man siger, at her må eleverne gerne ryge. Nu er det sådan, at hvis man går på efterskole, er man jo under 18 år. Derfor er det selvfølgelig også forældrene, som er med til at betale for, at man skal gå på efterskole.

Tror fru Christine Antorini ikke også, at noget af det, som forældrene tænker over, når det er, at de skal sende deres barn på en efterskole, netop er det her med, om deres barn, som er ryger, rent faktisk kan få lov til at ryge der, hvor det er, barnet skal hen, eller om han ikke kan? Er det ikke et forældrevalg, som man også her fra Folketingets side skal respektere?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange forældre, der tænker utrolig meget på, hvad der sker, når de sender deres barn på efterskole, fordi de desværre også har hørt det, som er veldokumenteret, nemlig at alt for mange børn starter med at ryge, bl.a. når de går på efterskole. Derfor vil jeg godt bruge anledningen til at sige tak til de mange – flere og flere – efterskoler, der laver nogle endda meget strikse rygeregler, hvor de fuldstændig forbyder det, ikke bare på efterskolen, men også i elevernes fritid, mens de er på efterskolen, og som oven i købet kræver, at der kommer en underskrift fra forældrene på, at forældrene respekterer det, når det er, at eleverne er hjemme.

Det synes vi er rigtig fint, for det viser den respektfuldhed, der skal være over for et problem, som er meget alvorligt og sundhedsskadeligt, nemlig rygning, når man er barn.

Så er det fru Marlene Harpsøe for endnu en kort bemærkning.

Så kan jeg forstå det sådan fra, at man fra fru Christine Antorinis side ikke vil respektere, hvis det er sådan, at forældrene sender deres barn hen på en efterskole, hvor det er, at man kan ryge, selv om det nu er det, som forældrene prioriterer, nemlig at deres søn Mads skal have lov til at ryge, det skal han hjemme, og det skal han også oppe på efterskolen.

Men når det så er sagt, må jeg sige, at jeg bare synes, at hvis det er sådan, at Socialdemokraterne virkelig går ind for det her med, at man skal lave et totalforbud alle de steder, hvor det er, at der kommer børn, jamen så skal man også til at lave det på ungdomsklubber, i fodboldklubber og i håndboldklubber – i alle mulige idrætsforeninger. Hvorfor så ikke tage den hele vejen, når nu det er sådan, at Socialdemokraterne alligevel er i gang med den her hetz mod rygerne?

Så er det ordføreren.

Det er ganske svært at forstå, at det her skulle være en hetz mod rygere. Det, vi taler om her, er børn. Jeg må forstå det sådan, at Dansk Folkeparti mener, at det er en hetz mod børn, når vi politisk tager ansvar for, at vi ikke synes, at børn skal ryge. Det er det, som beslutningsforslaget går ud på.

Jeg vil også minde Dansk Folkeparti om, at det jo er derfor, vi politisk har vedtaget aldersgrænser for, hvor gammel man skal være som barn, før man må købe alkohol og cigaretter. Det er jo simpelt hen, fordi vi politisk tager ansvar for, at det er børn. Det er ikke noget med at hive ansvaret ud af hænderne på forældrene, det er at supplere med at sige, at forældrene har en særlig forpligtelse til at beskytte børn, så de lever et sundt liv. Og tobak er noget af det mest skadelige, børn kan blive udsat for, især hvis de selv starter med at ryge i en alt for tidlig alder.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.