Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag om folketingsbeslutning om etablering af en energisparefond.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Tak for det og tak for beslutningsforslaget fra Enhedslisten. Det er en god lejlighed til at klargøre regeringens holdning med hensyn til energibesparelser i bygninger og til at orientere om de aktiviteter, regeringen har sat i gang på området.

Med forslaget B 152 ønsker Enhedslisten at etablere en energisparefond på 4 mia. kr. Enhedslisten forestiller sig, at disse midler skal bruges til lavtforrentede lån til boligejere og kommuner, som ønsker at renovere deres bygninger. Lånene skal betales tilbage over varmeregningen, således at den opnåede besparelse på energiregningen som følge af renoveringen tilfalder fonden. Samtidig skal der i henhold til forslaget ydes 25 pct. i tilskud ved etablering af VE-teknologier som f.eks. solvarme, solceller og jordvarme i bygninger. Ifølge forslaget skal fonden etableres på baggrund af et statslån, og driften skal finansieres ved øgede afgifter på fossile brændstoffer.

Regeringen og parterne bag den energipolitiske aftale fra 2008 har allerede sat ambitiøse mål om energibesparelser også i bygninger, og regeringen har taget en lang række konkrete initiativer til at nå det. Jeg skal særlig nævne regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger fra april 2009. Strategiens langsigtede vision er, at fremtidens bygninger skal være plusenergibygninger, dvs. bygninger, der producerer mere energi, end de forbruger. Strategien indeholder 22 konkrete initiativer til udmøntning af de ambitiøse mål om reduktion af energiforbruget i bygninger både for nye og eksisterende bygninger.

Strategien er i fuld gang med at blive implementeret, eksempelvis med udkast til det reviderede bygningsreglement 2010, som netop er sendt i høring, hvor der indføres en 25 pct.s stramning i energirammen og samtidig indføres en frivillig lavenergiklasse. Derudover er der fastsat en række energikrav til forskellige bygningskomponenter. På den måde sikrer vi, at der f.eks. ved udskiftning af et enkelt vindue vælges en energirigtig rentabel løsning.

I forhold til de eksisterende bygninger har vi med ændring af byggeloven, som blev vedtaget den 11. februar 2010, fået hjemmel til at forpligte bygningsejere til ved renovering at vælge rentable energirigtige løsninger, hvor merudgiften tjenes hjem inden for bygningsdelens levetid gennem sparede udgifter til energi.

Derudover er der taget en række nye initiativer til fremme af energibesparelser. Jeg vil fremhæve Center for Energibesparelser, som blev oprettet den 1. marts. Centeret skal sikre en styrkelse og en større grad af koordinering af den samlede energispareindsats på tværs af energiformer og forbrugssektorer undtagen transport.

Jeg kan også nævne skattereformen, som med forøgelse af energiafgifterne til el og rumopvarmning på et væsentligt milliardbeløb, giver et meget betydeligt incitament til at spare på energien.

I samme åndedrag kan jeg nævne de 400 mio. kr., som er afsat på finansloven til direkte tilskud til vedvarende energiteknologi i boliger ved skrotning af oliefyr. Tilskudsordningen startede den 1. marts, og der er allerede modtaget 4.500 ansøgninger. Tilskudsordningen spiller godt sammen med initiativet i energiaftalen fra 2008, hvor der er afsat 30 mio. kr. til at udbrede kendskab til og brug af varmepumper.

På den lange bane har regeringen som bekendt formuleret en målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Dette kan kun opnås, hvis vi gennemfører betydelige energibesparelser i bygninger og i andre sektorer. Regeringen vil på baggrund af Klimakommissionens rapport fremlægge et oplæg om, hvordan dette skal opnås, og en strategi for, hvordan det skal ske. Klimakommissionens rapport forventes at foreligge i efteråret 2010.

Jeg vil derfor gerne sige, at regeringen er enig i intentionerne bag forslaget, ingen tvivl om det, men jeg synes ikke, at tidspunktet for fremsættelsen af forslaget er velvalgt. Jeg synes, at vi nu skal fokusere på at gennemføre strategi for reduktion af energiforbrug i bygningerne og så tage den mere langsigtede diskussion senere, når regeringen har fremlagt sit oplæg om den fremtidige indsats.

Jeg vil dog lige knytte et par enkelte kommentarer til selve forslaget. Jeg er ikke enig i, at det er manglende lånemuligheder, som er den bærende årsag til tilbageholdenhed med energirenovering. Generelt har vi i Danmark meget gode og velfungerende finansieringsmuligheder i forbindelse med investeringer i bygninger, også investeringer i energiforbedringer. Det skyldes bl.a. realkreditsystemet.

I en årrække har der været historisk lave renter, og næsten alle husejere har haft meget gode lånemuligheder. Ifølge årsrapport 2008 fra Nykredit var den landsgennemsnitlige belåningsprocent i helårsboliger på ca. 60, vel at mærke set i forhold til ejendomsvurderingen. Der er således luft i forhold til de maksimale 80 pct. af den aktuelle markedsværdi, som realkreditinstitutterne har mulighed for at belåne en helårsbolig i byzone med.

Kommunerne har i medfør af de kommunale låne- og deponeringsregler automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Der kan for det første optages lån til at gennemføre forslag, der følger den energimærkning, som kommuner og andre bygningsejere skal gennemføre. Der kan for det andet optages lån til udgiften ved udskiftning til bl.a. mere energiøkonomiske lyskilder, automatik til styring af elforbruget samt udskiftning til mere energiøkonomiske elanlæg og elapparater. Kommunerne har således allerede mulighed for at lånefinansiere udgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger.

Min konklusion er derfor, at selv om regeringen er enig i intentionerne bag forslaget, kan vi ikke støtte det konkrete forslag, dels fordi forslaget kortslutter processen med udmøntningen af regeringens langsigtede strategi, dels fordi jeg ikke er enig i, at de foreslåede tiltag løser de problemer, som vi står over for. Jeg henstiller derfor, at beslutningsforslaget forkastes. Tak.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge klima- og energiministeren, om hun ikke er enig med mig i, at det går for langsomt, når det handler om at gennemføre de nødvendige energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse. På trods af alle de fortræffeligheder, som ministeren kunne opridse regeringen har igangsat, sker der næsten ingenting. Er ministeren ikke på den baggrund enig med mig i, at det sådan set haster at få sat gang i nogle initiativer?

Og når der ikke sker ret meget på det her område, på trods af at man kan anføre, at der er mulighed for at skaffe penge til det, hvis man vil det, kunne det jo være, fordi man ikke har sendt det meget klare signal, givet den gulerod, at der er mulighed for at låne penge på ekstraordinært gode vilkår?

Ministeren.

Jeg er enig i, at det er et område, som der skal ske meget inden for, fordi det jo er et område, der fylder meget – omkring 40 pct. – af vores samlede energiforbrug. Men mange af de initiativer, som jeg redegjorde for, er af ny dato, så det er jo ikke sådan, at der ikke sker noget på området. Jeg tror også, at det er meget vigtigt, at det, vi fokuserer på her, i høj grad også er kampagner, som er med til at få folk til rent faktisk at gennemføre de her investeringer.

Hr. Per Clausen.

Klima- og energiministeren kan muligvis ikke huske det, fordi hun ikke har været klima- og energiminister i så lang tid, men hun kan kigge i annalerne og se, at den her diskussion af, at der skulle ske en energirenovering i den eksisterende bygningsmasse, og at der skete alt for lidt, ikke er af nyere dato.

Når vi kan konstatere, at de tiltag, der er taget indtil nu, ikke har virket, så er det vel på tide at gøre noget, som for alvor rykker ved det, det handler om, at skaffe nogle penge til at gennemføre de renoveringer. Der synes jeg jo bare, at det er ærgerligt, at vi på et område, hvor det er indlysende, at vi har et problem, skal vente på at få en redegørelse til efteråret, fordi vi ved, det her er et problem, og vi ved, at der skal gøres noget ved det.

Ministeren.

Det, vi skal vente på, er så, om der skal gennemføres nye initiativer. Der er jo ikke nogen grund til selv at vente på at gå i gang med energirenovering. Der er det jo vigtigt at sige, at noget af det, der lige er sket, er, at den 1. marts – det er mildest talt ikke meget lang tid siden; det går jeg ud fra at vi enige om – startede Center for Energibesparelser sit arbejde. Nu kommer der så også aktiviteter derfra. Det er jo ikke sådan, at vi her i Folketinget skal bestemme, hvor de skal sætte ind.

Det, der er det afgørende her, er netop at få brudt den situation, som er i øjeblikket, hvor folk ikke gennemfører de her initiativer, på trods af at det jo egentlig er godt for deres bundlinje. Derfor er det, der skal til her, kampagner, som er med til at gøre, at man går i gang med det. Det er ikke så meget lånemuligheder, som jeg ser som værende det store problem, som jeg var inde på i mit oplæg.

Tak til ministeren. Hr. Jens Kirk som Venstres ordfører.

Tak. Nu synes jeg jo, at vores klima- og energiminister sådan set har sagt, hvad der var at sige om det beslutningsforslag her, men jeg vil dog alligevel tilføje et par ekstra kommentarer.

Først vil jeg sige, at Venstre ikke kan støtte Enhedslistens forslag, men når det er sagt, er vi selvfølgelig langt hen ad vejen enige i, at intentionerne er gode nok. Energiforbruget i Danmarks samlede bygningsmasse udgør en meget stor del, ca. 40 pct., af vores energiforbrug. Derfor er det vigtigt at fokusere på bygningsmasse, når vi snakker om energibesparelser. Der er meget at hente på det område. I Venstre er vi derfor fokuseret på at gøre en indsats for at nedbringe energiforbruget i bygninger. Det er således en vigtig del af den strategi, at der skal sikres en generel reduktion af energiforbruget. Vi er imidlertid ikke enige med Enhedslisten i, at det forslag, vi behandler i dag, er den rigtige løsning på problemstillingen.

Enhedslisten ønsker med sit forslag at nedsætte en fond, der kan give lån til energirenoveringer. I Venstre mener vi imidlertid ikke, at der er behov for disse nye lånemuligheder. Vi har i forvejen et velfungerende lånemarked, når det drejer sig om bygninger, også for det kommunale system. Renterne har også været lave i længere perioder. Vi ser således ikke muligheden for lånefinansiering som en væsentlig forhindring for energirigtig renovering.

Men bygningernes energiforbrug er som sagt et vigtigt område, og der er således også foretaget en række initiativer, der skal medvirke til nedsættelse af energiforbruget. Sidste forår kom regeringen således med en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Denne strategi omhandler en række konkrete tiltag inden for bygningsområdet og skal bl.a. sikre, at der foretages energirigtige valg ved renoveringer.

Enhedslisten nævner i sit forslag også, at fonden skal yde tilskud til eksempelvis solvarme, jordvarme m.v. I finansloven for 2010 er der allerede afsat en pulje på 400 mio. kr. til tilskud til vedvarende energi-teknologiforbedring i forbindelse med skrotning af gamle oliefyr. I den forbindelse mener jeg at vide, at der allerede er kommet 4.500 ansøgninger.

Alt i alt er der allerede fokus på problematikken angående energiforbrug i bygninger. Der er således iværksat en række initiativer, der både skal sikre energibesparelser og et øget forbrug af vedvarende energi. Samtidig afventer vi Klimakommissionens rapport til efteråret. Før vi har hørt, hvad de har at sige om emnet, mener vi i Venstre ikke, at vi skal båndlægge 4 mia. kr. af statens midler, som Enhedslisten foreslår.

Og en gang mere: Venstre kan ikke støtte forslaget. Tak.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge, om hr. Jens Kirk ikke kan bekræfte, at de penge, som er afsat til tilskud, hvis man skrotter et gammelt oliefyr, kan man sådan set bruge til at købe et nyt oliefyr for. Der er jo ikke nogen betingelser om, at pengene skal gå til noget, der handler om vedvarende energi.

Det andet, jeg godt vil spørge hr. Jens Kirk om, er: Når der nu ikke sker noget ude i den virkelige verden med hensyn til det her med energirenovering, hvad er forklaringen så? Tror hr. Jens Kirk på, at det er kampagner, der skal til, at kampagner vil rykke ved, hvad der sker ude i den virkelige verden? Eller er hr. Jens Kirk trods alt stadig væk så meget jyde, at han inderst inde godt ved, at gulerødder, økonomiske incitamenter, godt kan virke?

Ordføreren.

Vi er enige om det med gulerødder, men jeg må også sige, at et oliefyr ikke altid kan erstattes af andet i alle bygninger på landet, for det er jo ikke sikkert, at taget ligefrem egner sig til, at der er andre ting, og det kan også være, at jordvarme i den enkelte bygning bliver for dyrt. Derfor er det nok en god udvej, at der også kan installeres et oliefyr.

Det sidste spørgsmål har jeg glemt. Det må ordføreren gentage.

Hr. Per Clausen.

Jeg vil bare sige til det med oliefyr, at jeg tror, at hr. Jens Kirk i hvert fald ikke skal begå den fejl at tro, at laver man en skrotningsordning for gamle oliefyr, der fører til, at folk køber nye oliefyr, betyder det, at vi så kommer ud af afhængigheden af fossile brændstoffer, og at vi får vedvarende energi, for det er der ingen automatik i – måske nærmere det modsatte.

Jeg vil godt igen spørge hr. Jens Kirk om det, som var kernen i mit første spørgsmål: Når det nu ikke er det, at det er svært at låne penge billigt nok, der gør, at der ikke sker nogen egentlig bevægelse på det her område ude i den virkelige verden, hvad er forklaringen så, og hvad skal der til? Er hr. Jens Kirk enig i, at det, der skal til, er det, som ministeren siger, nemlig en informationskampagne?

Ordføreren.

Der skal information til, men jeg må sige, at med alle de ansøgninger, der allerede ligger, er det jo kommet ud til befolkningen, at der også er nogle muligheder her. Men hvis hr. Per Clausen fik mulighed for det, og her taler vi om, at der til nytår eller lidt før var den og den løsning på vej, så skulle der vel sådan set også lige en betænkningstid til, inden han ville bruge 100.000 kr. eller 150.000 kr. på et nyt fyringsanlæg i et hus. Det er ikke noget, den almindelige dansker lige gør fra den ene dag til den anden. Der skal en vis planlægning til, med hensyn til hvornår man gør det, om man har råd til det, og hvilket system det skal være. Der skal beregninger til. Derfor er jeg godt tilfreds med, at der allerede ligger en masse ansøgninger, og at folk har fået øjnene op for ordningen.

Tak til ordføreren. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

På vegne af hr. Ole Vagn Christensen skal jeg fremføre de socialdemokratiske synspunkter på sagen her.

Vi er sådan set enige med Enhedslisten i, at det her er en god og ædel sag, som vi bør fremme mest muligt. Vi er blot uenige i metoden, nemlig at det skal være en statslig fond, som skal løse opgaven. Vi vil meget gerne være med til at skabe nogle incitamentsstrukturer, som gør, at den vedvarende energi kommer ud til befolkningen på kommercielle vilkår, sådan at det er efterspørgslen efter de energirigtige løsninger, der også bliver det, der bliver drivkraften i at ændre Danmarks energiforsyning fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Så langt hen ad vejen har vi stor sympati for Enhedslistens forslag, men vi deler altså ikke synspunktet om etableringen af en fond.

Den oplysningskampagne, som ministeren stiller i udsigt, kunne jeg jo godt ønske mig blev rettet mod de finansielle institutter, så de i langt højere grad ville være indstillet på at medvirke til løsninger, som ikke blot går ud på en forlængelse af oliefyrets levetid, men i langt højere grad sikrer, at vi lever op til at skabe den helt nødvendige ændring af Danmarks energiforsyning i retning af vedvarende energi. Jeg vil håbe, at ministeren vil bruge noget krudt på at informere den finansielle sektor om, at det er det, vi i høj grad har brug for, hvis vi skal kunne leve op til de smukke mål, som ministeren jo også giver udtryk for at have. Vi er så nogle, der synes, at det går lidt langsomt, og meget gerne vil være med til at sætte yderligere fut i den her proces.

Men på det foreliggende grundlag kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Per Dalgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Sympatien for Enhedslistens intentioner med B 152 er faktisk til stede hos Dansk Folkeparti. Energibesparelser og fornuft i dagligdagen er sund fornuft for alle, men vi kan bare ikke forstå, at man hele tiden skal pålægge boligejerne øgede udgifter i forbindelse med det helt nødvendige energiforbrug, de har.

Desværre må vi jo så nok også erkende, at uanset om Enhedslistens forslag bliver gennemført eller ej, vil energipriserne fremover stige ret kraftigt. Det skyldes jo bl.a. den globale mangel på olie og gas, at den danske beholdning er svindende og dertil en kraftig efterspørgsel fra de nye økonomier ude i den store verden, som jo i øvrigt støvsuger markedet for alle råstoffer til meget høje priser. Venstrefløjen vil så samtidig her i landet forbyde brugen af vores effektive kulkraftværker. Det er jo også med til at øge omkostningerne på energiforsyningerne i hjemmene.

Dansk Folkeparti er meget ivrige tilhængere af at gøre Danmark fri af anvendelse af fossile brændstoffer, men ikke ud fra argumentet om, at Danmark alene derved kan frelse verden for klimaændringer. Det danske bidrag til udledning af drivhusgasser er i øvrigt så forsvindende lille, at det overhovedet ikke ville kunne måles, selv om vi stoppede totalt.

Alle de tiltag, som ministeren har nævnt, og som allerede er igangsat, i forbindelse med at få husene gjort mere energieffektive og at skifte til vedvarende energi, er argumenter nok for Dansk Folkeparti til at sige, at vi ikke kan støtte forslaget.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Udover at have lidt svært ved at finde, hvor i dette beslutningsforslag der står, at det skulle frelse verden, har jeg bare et enkelt spørgsmål til hr. Per Dalgaard.

Hr. Per Dalgaard sagde, at Enhedslisten ønsker at gøre det dyrere for boligejerne. Jeg vil gerne spørge hr. Per Dalgaard, hvor han i dette forslag kan se noget, der vil gøre noget som helst dyrere for boligejerne.

Realiteten er vel, at det her beslutningsforslag vil sikre, at boligejerne kan gennemføre nogle investeringer i energibesparelser, uden at de på noget tidspunkt får en højere udgift end den, de har i dag, men tværtimod om nogle år formentlig kan score en ganske stor besparelse.

Ordføreren.

Det fremgår jo af forslaget, at man skal kunne låne op til 25 pct. til investeringerne. Totalt set tror jeg simpelt hen ikke på, at det vil reducere den totale energiudgift, en husstand har, når man låner til en sådan ting. Jeg tror ikke på, at det hænger sammen. Jeg tror, at det totalt set alligevel vil ende op med, at husholdningerne får en øget udgift, bl.a. også – hvilket jeg vil erkende at Enhedslisten ikke har indflydelse på – fordi energipriserne fremover stiger kraftigt.

Men det er sådan set også derfor, jeg har fastslået, at vi er meget interesseret i, at vi gør os fri af fossile brændstoffer. Men altså, det skal ske i en takt, som det danske samfund kan kapere.

Hr. Per Clausen.

Jeg er da enig med hr. Per Dalgaard i, at hvis det er sådan, at vi ikke sørger for at gennemføre energibesparende foranstaltninger, hvis vi ikke sørger for at få omlagt vores energiforbrug, vil vi komme til at betale en høj pris i fremtiden. Det er jeg helt enig med hr. Per Dalgaard i.

Det er også derfor, det her forslag sørger for, at boligejere kan investere i en reduktion af deres energiforbrug, uden at det her og nu koster dem noget, fordi de låner på en måde, hvor de tilbagebetaler deres lån i samme takt, som deres energiudgifter i øvrigt falder.

Så det er jo helt klart et forsøg på at hjælpe de boligejere, som jeg ved hr. Per Dalgaard bekymrer sig meget om, ved at gennemføre de her helt nødvendige investeringer, uden at folk på noget tidspunkt oplever, at det koster dem penge.

Ordføreren.

Jamen det er der, jeg har min tvivl om, hvorvidt det virkelig kan komme til at forholde sig sådan. En stor investering i en renovering af en bygning, hvor man så betaler den ekstra udgift over varmeregningen, vil alt andet lige i sidste ende blive en øget udgift for brugerne. Jeg siger ikke, at man så skal afholde sig fra det som sådan. Det er altid en god ting, hvis man kan spare på sin energi i huset, men jeg tror desværre bare, at det vil medføre øgede udgifter, selv i tilfælde af stigende energipriser.

Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for SF.

Vi bruger en rigtig stor del af vores energi til at varme bygninger op med: boliger, erhvervsbygninger og offentlige institutioner, og til at sikre varmt vand i dem og det, man sådan kunne kalde grundbelysning og ventilation. Det er sådan cirka 40 pct. af vores energi, vi bruger til det. Desværre er det sådan, at der er en del af den energi, vi ingen glæde får af, fordi den ryger ud af bygningerne, enten fordi de er isoleret for dårligt i fundamenterne eller på lofterne, eller fordi der er for dårlige vinduer i, nogle steder fordi der har været byggesjusk, eller fordi de er bygget på et tidspunkt, hvor man bare ikke tænke på, at det var vigtigt at være omhyggelig med energiforbruget.

Det siger jo næsten sig selv, at det er fornuftigt at lave energirenoveringer, og det synes vi selvfølgelig også. For den enkelte kan det imidlertid være rigtig bøvlet, for hvor er det nu lige, man går hen og får en mere samlet løsning til sin bolig, hvad enten det er en andelsbolig eller en ejerbolig eller endnu mere besværligt, desværre, hvis man er lejer? Derfor er det vigtigt at se på, hvad det er, der er barriererne. Hvor er det, der bliver spændt ben, uden at nogen måske ønsker at spænde ben for det her?

Den ene barriere er, at det virker noget uoverskueligt. Derfor mener vi, at det er vigtigt med nogle pakkeløsninger, nogle samlede løsninger. Vi har rigtig mange boliger, der ligner hinanden, f.eks. parcelhuse fra 1970'erne – de ligner med relativt små variationer hinanden, og det er meget oplagt at udbyde pakkeløsninger til ejere af parcelhuse fra 1970'erne – men det kunne for den sags skyld også være etagebyggeri fra 1950'erne eller fra 1960'erne, eller hvornår det nu er fra, man udbød pakkeløsninger til. Det er det ene, der er vigtigt, for at det her kan lykkes.

Det andet er selvfølgelig, at man kan få det finansieret, kan få et lån, hvad enten det er en del af pakken, eller man optager lånet ved siden af. Det er der rigtig mange der har svært ved at få i dag, fordi bankerne er blevet karrige med at udlåne. Boligpriserne er også faldet, og det kan være, at man ikke har plads i sin friværdi. Enhedslisten har et forslag om, at man laver en stor fond på 4 mia. kr., og at folk så fra den kan låne til en lavere rente end markedsrenten. Vi har et andet forslag, som vi synes er bedre, og som vi også synes er økonomisk bedre, billigere for samfundet, nemlig at staten låner penge ud til energirenovering. Det er risikofrit for staten at gøre det, for når man energirenoverer en bolig, stiger værdien af den bolig. Det bliver ikke alene en bedre bolig at bo i, det bliver også en bolig, der har en højere værdi.

Det med, at staten låner penge ud, gør jo, at man som boligejer er sikker på rent faktisk at kunne få et lån, og så er man af med den barriere. Den model foretrækker vi meget frem for bare at indføre lavere forrentede lån. Når vi gør det, er det, fordi det i langt, langt de fleste tilfælde også vil være en god forretning for den enkelte boligejer at få renoveret sin bolig.

Man kan så hjælpe til med at gøre det her synligt, ved at det bliver let at se, hvem det er, der egentlig udbyder de her pakkeløsninger. Nogle steder – ganske få – er der energiselskaber, der også medvirker til det her, men det er helt klart, at de går efter de større renoveringer, hvor de kan trække mange sparepoint hjem.

Tak til ordføreren. Hr. Jakob Axel Nielsen som konservativ ordfører.

Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at fremsætte et beslutningsforslag, som i sin intention er helt rigtigt. Hvis det er sådan, at vi vil have et fossilfrit samfund, og hvis vi også vil have selvforsyning i Danmark, skal vi selvfølgelig blive meget mere energibesparende i vores boliger. Så sigtet med det, Enhedslisten har sat på dagsordenen her, er vi rent faktisk helt enige i.

Hvorfor kan vi så alligevel ikke støtte beslutningsforslaget? Det kan vi ikke, fordi det er vores opfattelse, at vi allerede er godt i gang med en række initiativer, der har til formål at nedbringe energiforbruget i ejendomme, i vores boliger. Lad mig bare henvise til, at et bredt udsnit af Folketingets partier allerede i 2008 lavede en ambitiøs plan for energibesparelser, herunder i bygninger.

Selve finansieringen i det her forslag er vi modstandere af. Det fremgår af forslaget, at de besparelser, der kan indhentes, skal tilbagebetales til fonden. Vi mener, at hvis det er sådan, at man som privat husejer laver nogle energirenoveringer, skal besparelserne opnås til borgeren selv.

Den anden grund til, at vi ikke kan støtte forslaget, selv om det som sagt er helt rigtigt i sin intention, er, at vi skal have et samlet overblik over hele den palet af muligheder, der er, for at få nogle energibesparelser. Det er jo sådan, at vi afventer Klimakommissionens rapport, og jeg mener, at vi skal afvente og se, hvad for et samlet overblik vi får, så vi laver den klogeste løsning i første omgang.

Tak til ordføreren. Fru Erika Lorentsen som radikal ordfører.

Tak til Enhedslisten for at sætte fokus på det her område. Det at spare på energien er en af de helt afgørende ting at gøre, hvis vi vil gøre noget for klimaet. Det at spare på energien er en af de ting, som er krævende, men som til gengæld betyder, at vi ikke skal producere den energi. Derfor lægger Det Radikale Venstre meget stærk vægt på tiltag, som kan styrke, at vi sparer på energien.

Jeg tror, at en af de ting, som er meget afgørende, er, at vi tænker det ind hele vejen rundt, når vi laver reformer. Det gælder også i forbindelse med en skattereform, at baggrunden for at kunne sænke skatten på arbejde også bliver en afgiftsforhøjelse på forurening, altså på ressourceforbrug, og at det er prisen på el, varme, og hvad vi nu ellers har, der går op. Det kommer også til at betyde, at der bliver en langt bedre økonomi i at lave en ordentlig og fornuftig bygningsrenovering, uanset om den så er offentlig eller privat, og et ordenligt og fornuftigt byggeri.

Vi finder, at det her forslag er bedre end det sidste. Nu skal det ikke længere være rentefrie lån, men lavtforrentede lån. Vi har presset ministeren for at få finansielle virksomheder til at gå ind på markedet for lån til energirenoveringer. Med de stigende energipriser bliver det en stadig bedre forretning, men vi mener, at det er afgørende, at det ikke bliver en statslig ordning, men at det bliver en konkurrence om at yde nogle gode lån. Og man kunne forestille sig, at lånene kunne tilbagebetales med det, man sparer på el- og varmeregningen.

Men Det Radikale Venstre er altså positive. Vi har selv foreslået en klimafond for virksomhedernes investering i el- og varmeeffektiviseringer.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Det er utvivlsomt, at der med dette forslag skabes forøgede incitamenter til at prioritere energirenoveringer, men det er lige så utvivlsomt, at vi hermed også er med til at opbygge et nyt monster af bureaukrati med snirklede og sofistikerede tilbagebetalingsregler, og så bryder vi os i øvrigt ikke om styrket statslig fondsdannelse.

For os lugter det her alt for meget af den renoveringspakke, som lagde hele byggestyrelsen ned og stoppede al planlagt aktivitet for et lille års tid siden, fordi man da nu lige skulle have snablen ned i statskassen. Efterfølgende viste nettobeskæftigelseseffekten sig jo også at være noget nær nul, dog med undtagelse af de ekstra hundredvis af medarbejdere, som faktisk arbejdede i døgndrift med at administrere ordningen – og den brød jo også sammen et par gange – og det er just ikke noget, der giver værdi for samfundet. Vi medvirker ikke til dette cirkus af offentlige reguleringer og forordninger, selv om det kan se velmenende ud. Der er alt for meget dødvægt og alt for lidt værdiskabende i den slags ordninger. Sporene skræmmer, og vi går ikke ind for forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg skal da takke for den positive holdning fra Folketingets partier til det, der er intentionen i vores beslutningsforslag. Netop på den baggrund er det vel lidt skuffende, at de partier, der repræsenterer et flertal af Folketingets medlemmer, efter at have sagt, at intentionen er smuk, sagt nogle lidt negative ting om Enhedslistens beslutningsforslag, derefter i virkeligheden er fuldstændig tavse omkring, hvad man skal gøre for at opnå det, som vi gerne ville opnå ved hjælp af vores beslutningsforslag.

Når dette er sagt, vil jeg helt fra starten af sige: Enhedslisten er helt villig til at ændre på enkelte elementer i vores beslutningsforslag, hvis det er det, der skal til for for alvor at få taget hul på den her opgave. Som den radikale ordfører jo havde bemærket, har Enhedslisten allerede én gang på baggrund af den debat, der var, sidst vi stillede et forslag på det her område, korrigeret enkelte dele af vores beslutningsforslag. Og det er klart, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt det skal være en fond eller et statslån, som SF foreslår, eller noget helt tredje, som Det Radikale Venstre foreslår, der i det lange løb skal have lov til at blokere for, at vi får en attraktiv finansiering af det at igangsætte energirenoveringer. Selvfølgelig skal det ikke være det, så derfor må vi jo finde en løsning på de uenigheder, der er dér.

Men det, der jo er langt værre, er den tilkendegivelse, der så kommer fra et flertal her i Folketinget, nemlig at man ikke ønsker Enhedslistens model. Man ønsker måske noget andet. Det kommer måske, når Klimakommissionen er kommet med en rapport. Derudover tror man stadig væk på, at hvis man oplyser om de eksisterende ordninger, så er det godt nok det hele. Og det synes jeg simpelt hen er for dårligt, for vi behøver ikke at vente på Klimakommissionen for at vide, at det her er vigtigt. Det er vigtigt, fordi det er en meget, meget stor del af det samlede energiforbrug i Danmark, som går til opvarmning og ventilation af bygninger. Og derfor er det jo helt indlysende, at det, hvis Danmark skal nå sine klimamålsætninger og -forpligtelser, er afgørende, at der bliver gjort noget for at reducere det store energiforbrug til opvarmning. Lad mig for god ordens skyld tilføje, at det også er nødvendigt for at nærme sig det fossilfri samfund, altså det samfund, hvor vi er uafhængige af olie, kul og gas, som alle partier her i Folketinget hele tiden erklærer sig som tilhængere af.

Altså, vi ved, at det her er et vigtigt område. Det er et område, hvor der skal ske noget, og det er også et område, hvor vi gerne skulle i gang med at have noget til at ske relativt hurtigt. Og hvorfor så det? Jo, fordi energirenoveringer jo ganske ofte sker i sammenhæng med, at man i øvrigt gennemfører nogle reparationer og renoveringer af de her bygninger. Og når man har gennemført en renovering af en bygning, en grundlæggende renovering, vil der ofte gå meget lang tid, før man går i gang med det igen, så hver gang man spilder et år, vil man givetvis for nogle bygningers vedkommende spilde rigtig mange år. Altså, netop fordi det er langsigtet, er det nødvendigt, at vi handler hurtigt.

Så kan man sige: Men går det ikke af sig selv, og er det ikke bare det sædvanlige med oppositionens utålmodighed eller lyst til hele tiden at kritisere regeringen for at gøre for lidt, der gør, at vi kommer med det beslutningsforslag? Til det må man jo, hvis man ser på, hvordan udviklingen har været i energirenoveringer i den eksisterende bygningsmasse de sidste år, sige, at der så er sket alt, alt for lidt. Da regeringen valgte at afsætte midler til at sætte gang i renoveringer af bygningsmassen, valgte man jo med stor omhu ikke at målrette dem i forhold til energirenoveringer, men sagde, at folk måtte bruge det til snart sagt hvad som helst. Det gjorde de så også, og konsekvensen var, at vi altså heller ikke her så noget afgørende ryk.

Så vi har altså at gøre med en sag, som er alvorlig, en sag, som er vigtig, en sag, som kræver en hurtig indsats, en sag, hvor vi ikke behøver at vente på Klimakommissionen for at få at vide, at det er en vigtig sag, at det er vigtigt at få gjort noget ved det. Vi behøver heller ikke at vente på Klimakommissionen for at få at vide, at det går for langsomt; alt det ved vi godt. Man kunne oven i købet tale for, at det at sætte gang i det nu ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel vel ville være meget fornuftigt. Jeg kan forstå på den økonomiske og politiske debat i samfundet, at nogen stadig væk går og regner med, at vi om få år vil have mangel på arbejdskraft, og så er det da fuldstændig fjollet, at man ikke igangsætter de her renoveringer hurtigt.

Så har der sådan været lidt diskussion om, hvorvidt Enhedslistens forslag ved at fokusere på at skabe bedre finansieringsbetingelser så ikke rammer fuldstændig ved siden af. Det tror jeg sådan set ikke det gør. Jeg tror, at det at give muligheder for at kunne få en billigere finansiering, men for så vidt også det, som fru Anne Grete Holmsgaard fra Socialistisk Folkeparti sagde, nemlig at skabe sikkerhed for, at der er en finansiering, er af afgørende betydning. Men jeg er helt enig med dem, der siger, at det her selvfølgelig ikke er nok. Jeg tror, at den pakkemodel, som Socialistisk Folkeparti har været inde på, hvor man kombinerer en rådgivning, nogle konkrete projekter, nogle konkrete pakker for, hvad man kan sætte i værk og gøre, med, at der bliver etableret en finansiering, er en rigtig god kombination, som jeg håber på at vi kan udvikle i fremtiden.

Så tror jeg sådan set også, at den sammenkædning, som Enhedslisten har lavet med tilbagebetaling og så energibesparelser, de økonomiske besparelser, der er kommet der, også er en god idé, for det betyder jo ikke, som den konservative ordfører misforstod det, at man så skulle betale alt det tilbage, man sparede i energi, når man havde gennemført renoveringen, nej, man skal selvfølgelig kun betale sit lån tilbage. Men vi siger bare, at takten i tilbagebetalingen altså kan blive sådan, at man oplever, at man aldrig nogen sinde på grund af den renovering skal have flere penge op af lommen, men at man tværtimod betaler det i takt med, at man oplever en besparelse, og så er det klart, at man i det lange løb har den fulde og hele besparelse.

Der er ingen som helst tvivl om, at vores beslutningsforslag handler om at gøre det ekstremt økonomisk attraktivt at foretage de her investeringer her og nu, og det er jo, fordi vi nok må konstatere, at når vi samfundsmæssigt har en målsætning, som rækker lidt længere ud i fremtiden, og vi så gerne vil have borgerne til helt frivilligt at leve op til de målsætninger, så er vi også nødt til at gøre det attraktivt for borgerne at gennemføre de handlinger her og nu. Og der kan en oplevelse af, at man investerer noget nu, som man måske får en forrentning af om nogle år, måske være en af de ting, der blokerer.

Så jeg vil sige, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi efter den gode stemning, der ellers var anslået her i Folketingssalen, hvor vi på to forslag efter hinanden fra oppositionens side havde en oplevelse af enighed om at gennemføre dem – og i det ene tilfælde var det, lige før regeringen var hurtigere, end Enhedslisten havde foreslået man skulle være, i hvert fald i det, de sagde; nu må vi se, om det holder vand hele vejen – nu altså er lidt tilbage i det gamle med, at vi må vente og se, og når vi så har ventet og set, skal vi så se, hvad vi kan blive enige om at gøre.

Jeg tror, at den model, som Enhedslisten har skitseret her, nok alligevel vil ende med at komme til at indgå i den løsning, som bliver til noget i løbet af det næste halve til hele år. Det er bare ærgerligt, at vi skal spilde tiden indtil da.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.