Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af kommunernes forpligtelse til at konkurrenceudsætte en bestemt andel af deres opgaver.

Af Rasmus Prehn (S), Flemming Bonne (SF) og Johs. Poulsen (RV) m.fl. .

(Fremsættelse 04.03.2010. 1. behandling 26.04.2010. Betænkning 19.05.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Rasmus Prehn har bedt om ordet som ordfører, værsgo.

Der er alt for meget tvang og alt for lidt frihed, der er alt for meget mistillid og alt for lidt tillid. Her taler jeg naturligvis om regeringens nidkære måde at styre landets kommuner på, om regeringens disrespekt for det lokale demokrati og for det lokale selvstyre. Ikke alene presser regeringen kommunerne og dermed kernevelfærden i knæ rent økonomisk; også styringsmæssigt har regeringen travlt med at tilsidesætte det lokale demokrati helt ned i den allermindste detalje. Det ser vi ikke mindst med regeringens detailstyring af kommunernes udbud. Regeringen har ikke tillid til, at landets kommunalbestyrelser selv kan træffe afgørelser, når det handler om, hvor meget og hvor mange opgaver de vil sende i udbud.

Selv om landets byrådsmedlemmer og langt de fleste af landets kommunaldirektører gør opmærksom på, at det her mange gange ender i bureaukrati, i endnu flere fyldte ringbind, i spildte penge, fordi udbuddene ikke fører til noget, så vil regeringen sammen med Dansk Folkeparti alligevel tvinge kommunerne til det, og der er det, vi fra socialdemokratisk side spørger: Hvorfor er det, at man ikke viser større tillid til kommunerne? Hvorfor skal man i kommunerne ikke selv have lov til at vurdere, om det giver mening, eller det ikke giver mening at sende noget i udbud?

Det er sådan, at bl.a. professor Carsten Greve fra Copenhagen Business School har gjort opmærksom på, at vi faktisk ved alt for lidt om det her område. Vi ved alt for lidt om, om det giver fordele, altså om prisen egentlig bliver billigere, om servicen egentlig bliver bedre, om medarbejderne får bedre arbejdsvilkår osv., hvis det er, at det bliver sendt i udbud. Vi ved det ikke. Alligevel har regeringen besluttet sig for at sidde her på Slotsholmen og helt ned i mindste detalje bestemme, hvad kommunerne må, og hvad kommunerne ikke må, selv om vi i det danske samfund har en årelang tradition for kommunalt selvstyre, for lokalt demokrati, hvor borgerne stemmer på de politikere, de har tillid til, som så træffer afgørelse om, hvad der er bedst lige i deres kommune.

Med det her beslutningsforslag lagde vi fra oppositionens side op til at give danskerne demokratiet tilbage. Vi vil give frihed og tillid tilbage til de danske kommuner, ja, vi vil kort sagt lægge op til at respektere det kommunale selvstyre. Kommunerne kan nemlig udmærket selv vurdere, hvornår en opgave skal sendes i udbud, og hvornår den ikke skal. Der skal vi ikke sidde herinde på Slotsholmen og bedrevidende diktere, hvad kommunen skal, og hvad kommunen ikke skal.

Derfor er jeg nødt til at sige her ved andenbehandlingen, hvor jeg forventer at Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative igen vil stemme det her ned, at det er skuffende, at det er trist, at hverken Dansk Folkeparti, Venstre eller Konservative kan støtte frihed og tillid, lokalt demokrati og kommunalt selvstyre. Så jeg opfordrer alle, der støtter det her, til at stemme ja til beslutningsforslaget – tiden er inde til frihed og demokrati – og respektere det kommunale selvstyre.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører.

Jamen det var jo ikke uventet, at hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne igen, jeg vil næsten sige for gud ved hvilken gang, her fra Folketingets talerstol skal fortælle om, hvor dårligt det er, at vi i Danmark har en rigtig god indgangsvinkel til det at lade private virksomheder være en del af det kommunale og lade private virksomheder gå ind og deltage aktivt, få lov til at give tilbud, få lov til at være med, få lov til at være med til at give det, der hedder velfærd, til kommunernes borgere og til de danske borgere, men selvfølgelig er der også nogle steder, hvor det er gået galt, og det er så i de få tilfælde, Socialdemokraterne elsker at plædere. Man tænker så ikke på alle de steder, hvor det faktisk er gået godt. Vi skal jo ikke længere tilbage end til i går, hvor der var en melding i en rapport, som Udbudsrådet var kommet med, om, hvordan det var gået med udlicitering i forskellige sammenhænge. Der var foretaget undersøgelse af 114 konkrete sager, og i 73 ud af de 114 sager viste det sig, at det var til gavn og vel at mærke også til økonomisk gavn for kommunerne, at tingene havde været sendt i udbud, og at der kun i fire tilfælde var registreret direkte negative effekter ved, at man havde valgt at konkurrenceudsætte en opgave, som så var endt på private hænder.

Hvis man kigger på det i dag, viser det sig, at omkring 53 mia. kr. af de penge, der bruges inden for det offentlige, kommunerne, er milliarder, der bliver betalt til private virksomheder, som så til gengæld udfører et godt stykke arbejde for kommunerne med en lang række opgaver inden for forskellige områder. Det har så også resulteret i den gevinst, som vi kan se der er ved det, nemlig at de private virksomheder opnår en større andel af de opgaver, der er, og de nyeste tal viser jo, at det for 2009 drejer sig om 25 pct. af de opgaver, som er blevet konkurrenceudsat. Men at sige, at noget bliver konkurrenceudsat, er jo ikke det samme som at sige, at det ender på private hænder.

Det, der er meningen med den her lovgivning, er jo netop, at man vil gøre det så tilgængeligt som overhovedet muligt, så også private virksomheder får lov til at gå ind og byde på de her forskellige opgaver, og det kan Dansk Folkeparti altså ikke forstå hvorfor Socialdemokraterne og andre her i Tinget har så stor en forskrækkelse over for. Vi synes, det er sundt, at man lader private virksomheder komme ind og være med til at give et bud på forskellige kommunale opgaver, og vi tror også, at ved at lade private virksomheder eksempelvis få 53 mia. kr. i årlig omsætning, som er det, de har nu, vil det betyde, at de her forskellige virksomheder ud over at få den omsætning på 53 mia. kr. kan bruge deres overskud og deres soliditet til at udvikle deres virksomheder til andre typer job, som så bagefter giver andre job rundtomkring i de samme virksomheder.

Så vi kan ikke støtte det her forslag, som det ligger.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Det er alligevel forunderligt, at Dansk Folkeparti betræder Folketingets talerstol for at tale om noget andet end det beslutningsforslag, vi har lagt frem her i salen.

Det her beslutningsforslag giver jo rig mulighed for, at man som kommunalbestyrelse kan beslutte sig for at sende en opgave i udbud, hvis man vurderer, at det er det rigtige at gøre. Hvis man lokalt har tilliden til, at man kan få mere for pengene, kan man stadig væk sende en opgave i udbud og få løst opgaven til større tilfredshed for borgere og andre – det kan stadig væk lade sig gøre.

Det her forslag handler om noget helt andet. Det handler om, hvorvidt det er os herinde på Slotsholmen, der bedrevidende skal sidde og diktere ned i mindste detalje, hvad man skal eller ikke skal i kommunerne, eller om vi har tillid til, at den enkelte kommunalbestyrelse selv kan tage en beslutning om det. Skal kompetencen ligge på Slotsholmen, eller skal den ligge ude decentralt ved det lokale demokrati, tæt på borgerne? Der mener vi fra den samlede oppositions side, at det er bedst, at den ligger tæt på borgerne. Så kan man sagtens tale langt og længe om fordelene ved udbud, men vi vil ikke forbyde udbud, vi vil bare give det kommunale selvstyre tilbage til kommunerne.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Jeg håber virkelig, at de borgere, der måtte følge den her udsendelse, selvfølgelig også kan se, at det her er to sider af samme sag, uanset hvor mange gange den socialdemokratiske ordfører prøver på at sige noget andet.

Det her drejer sig om at give de private virksomheder gode arbejdsbetingelser. Det drejer sig om at sikre, at der er fri konkurrence, og det drejer sig om, at vi får så mange ting udført som overhovedet muligt, så god en service som overhovedet muligt, at vi får så meget, vi overhovedet kan, for de midler, som borgerne giver i kommuneskatter, og som virksomhederne også giver i skatter.

Det er derfor, man vælger at konkurrenceudsætte. Mange gange ender en konkurrenceudsættelse jo ikke med, at det bliver det private, der vinder – det er selvfølgelig dem, der har den bedste pris; dem, der bedst kan løse opgaven, vinder. Men for at det kan blive en succes, er man jo også nødt til at sikre, at kommunerne konkurrenceudsætter, og at der ikke går forskellig politisk sniksnak i, hvordan de ting skal præciseres.

Derfor er det sund fornuft, at man har lavet den her aftale med Kommunernes Landsforening, hvor man jo sikrer, at kommunerne spiller aktivt med til gavn og glæde både for borgere og virksomheder.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn, værsgo. Og bagefter er det hr. Bonne som ordfører.

Dansk Folkeparti gentager sådan set sin argumentation, og det, der jo lige skal gøres opmærksom på, er, at vores beslutningsforslag ikke er noget forbud imod, at man kan sende noget i udbud. Det handler om: Skal kompetencen ligge i kommunen, eller skal den ligge på Slotsholmen? Og der forstår jeg simpelt hen ikke, at man fra Dansk Folkepartis side ikke vil stå vagt om det kommunale selvstyre og lytte, når der kommer kommunaldirektører, byrådsmedlemmer og siger: Vi har altså mange gange den opfattelse, at det ikke giver mening at sende det her i udbud; vi risikerer bare at fylde 35 ringbind med udbudsmateriale, men der er aldrig nogen, der byder ind på det, så det ender med spildte penge.

I en situation, hvor alle kommuner skal spare penge, er det da tudetosset at lave et system, hvor man centralt beslutter sig for, at man bare skal lave en masse udbud, også selv om det måske ender i ingenting, så man bare får fyldte ringbind, spildte medarbejdertimer, og at det er lige ud af vinduet med borgernes penge. Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt. Det er spild af penge, og det er et anslag mod det lokale demokrati.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Jamen man kan somme tider få den opfattelse, at hr. Rasmus Prehn er i en helt anden verden end vi andre. Hvorhenne skal kompetencen ligge? spørger hr. Rasmus Prehn. Den ligger hos Kommunernes Landsforening og hos regeringen. Den ligger i en fælles skriftlig aftale mellem alle landets kommuner. Alle landets 98 kommuner er med i KL, og KL har lavet en aftale på vegne af kommunerne. Der ligger kompetencen, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, den ligger hos kommunerne i en fælles aftale, og det er den, man henholder sig til. Det er ikke noget, der, som ordføreren siger, er hundrede procent dikteret fra Slotsholmen og er regeltyranni osv. osv. Det er sund fornuft, der er det bærende element, og det er til gavn og glæde for både borgere og virksomheder og alle de ansatte inden for den kommunale sektor.

Tak. Så er det hr. Flemming Bonne som ordfører.

Så skete det igen. Jeg tror, at det er fjerde gang, at vi tager den her diskussion i salen, mens jeg har været herinde, og det er nu 2½ år. Det er en diskussion, som i virkeligheden er et spørgsmål om for eller imod det kommunale selvstyre, om man tør overlade det til kommunalbestyrelserne selv at træffe nogle beslutninger. Det ender altså i en – hvad skal man sige – lidt forkvaklet diskussion.

Jeg hørte lige Dansk Folkepartis ordfører stå heroppe og sige, at kompetencen ligger hos KL og regeringen. Her bliver jeg nødt til at komme med en forbrugeroplysning. Kommunernes Landsforening kan på ingen måde forpligte enkeltkommuner på det område her. Det kan ikke lade sig gøre. Så enten lovgiver man, eller også laver man nogle aftaler, hvor kommunerne internt er enige med hinanden.

Forslaget her er ikke et spørgsmål om for eller imod konkurrenceudsættelse. Det har det aldrig været. Det er alene et spørgsmål om, hvorvidt kommunerne selv skal have lov at bestemme, hvordan de vil drive deres virksomhed. Nogle kommuner synes, at det på nogle områder kan være interessant at lave konkurrenceudsættelse, andre kommuner har valgt en helt anden tilgang, nemlig at sige, at man selv vil effektivisere sin virksomhed, således at man får det maksimale ud af skattekronerne. Derfor synes jeg, at det er kedeligt, at hver gang vi tager den diskussion, ender det i spørgsmålet om for eller imod udlicitering.

Jeg vil godt lige runde af med at sige, at SF og Socialdemokratiet har lavet en aftale om nyt partnerskab for velfærd. Her siger vi om lige netop det her spørgsmål, at en ny regering helt vil afskaffe de stramme og ideologisk betingede krav om udbud af en bestemt andel af kommunernes opgaver. Der skal indføres fuld frihed til, at den enkelte kommune kan tilrettelægge driften, som den vil. Nogle gange vil udlicitering være oplagt, og andre gange løses opgaven bedst og billigst i offentligt regi. Altså, så enkelt kan det siges, og så enkel er problemstillingen i virkeligheden.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, fru Sophie Løhde.

Nu må man jo forstå på Socialistisk Folkepartis indlæg, at det her i virkeligheden er et spørgsmål om, om man sådan er for eller imod det kommunale selvstyre og herunder kommunernes frihed til at tilrettelægge deres egen virksomhed.

Derfor kunne det jo være meget interessant at høre fra hr. Flemming Bonne, som jeg jo har stor respekt for – han har også tidligere været borgmester – om han mener, at det er udtryk for mere eller mindre kommunalt selvstyre, at der er visse partier her i Folketinget, som har et ønske om at bestemme, hvor mange pædagoger der skal være i børnehaven på henholdsvis rød, gul, grøn og blå stue. Er det udtryk for mere eller mindre kommunalt selvstyre?

Hr. Flemming Bonne.

Det hører under et ægte, velfungerende kommunalt selvstyre, at kommunalbestyrelserne selv bestemmer, hvordan deres normeringer skal være. De kan lave aftaler med forskellige pædagogiske karteller og forbund osv., men det er suverænt kommunalbestyrelsen, der afgør den sag.

Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på Socialistisk Folkepartis ordfører, at det suverænt er den enkelte kommunalbestyrelse, som selv skal afgøre, hvor mange pædagoger der skal være på henholdsvis rød, gul, grøn og blå stue, og det er jeg i øvrigt meget enig med ordføreren i. Men så bliver jeg samtidig nødt til at spørge, om det så også betyder, at Socialistisk Folkeparti er uenige med Socialdemokraterne, som jo i deres velfærdsrettigheder, som der i øvrigt er 29 af slagsen af, går ind og helt ned i mindste detalje tilrettelægger, hvordan kommunerne skal drives på den ene eller den anden måde.

Betyder det svar, vi får her i dag, så, at man er imod Socialdemokraternes velfærdsrettigheder, som jo i den grad går ind og styrer, hvordan den enkelte kommune skal tilrettelægge sin opgaveportefølje?

Hr. Flemming Bonne.

Jeg synes, ordføreren skal tage en diskussion med Socialdemokratiet om, hvordan man skal fortolke deres forslag til velfærdsrettigheder. Det er ikke min opgave. Jeg har givet udtryk for, hvor jeg mener kompetencerne ligger, og de ligger i kommunalbestyrelsen.

Tak til hr. Flemming Bonne. Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning til hr. Flemming Bonne.

Jeg føler mig hidkaldt til talerstolen på grund af den udmelding om, at SF jo ikke ville regulere ned i mindste detalje, hvad kommunerne skulle gøre. Når man så samtidig står for et beslutningsforslag sammen med Socialdemokratiet, som mener, at det skal være på Christiansborg, det bestemmes, hvor mange pædagoger der skal være i de enkelte daginstitutioner i forhold til antallet af børn, så er det da helt rimeligt, at vi her får et klart svar på, om det, som Socialdemokratiet har meldt meget markant ud, så også er noget, som SF vil bakke op om, eller om man mener, det er et indgreb i det kommunale selvstyre. Det burde være meget ligetil at svare på.

Hr. Flemming Bonne.

Mig bekendt har Socialdemokratiet ikke fremsat noget beslutningsforslag om de påstande, der kommer her fra regeringspartiernes side. Så jeg må afvise at forholde mig til det. Jeg har sagt, hvad mit parti går ind for. Vi går ind for et suverænt selvstyre, hvor kommunalbestyrelserne udøver den ret, de har, til at fastsætte normeringerne i daginstitutionerne, folkeskolerne osv.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jamen jeg takker for svaret, som jo er en klar tilkendegivelse. Hvis man skal bruge det svar, vi netop har fået fra SF, som står bag det beslutningsforslag, vi behandler her, så er den logiske og den eneste konsekvens, at SF hermed har undsagt Socialdemokratiets velfærdsrettigheder. Det er det eneste billede, der står tilbage, og det takker jeg bare for at få klarhed over nu.

Hr. Flemming Bonne.

Ja, men så skulle den sag være klaret. Jeg kan ikke rigtig forstå formålet med, at jeg som ordfører for SF skal stå og forsvare, hvad Socialdemokraterne har skrevet på et stykke papir, som ikke er udmøntet i et beslutningsforslag, og som man ikke har bedt Folketinget om at tage stilling til. Altså, det har jo ligesom ikke rigtig noget med den her debat at gøre. For os er det vigtige, at man bekræfter den suverænitet, kommunalbestyrelserne skal have til at træffe egne beslutninger, ikke alene i forhold til velfærdsrettigheder, normeringer osv., men også i forhold til graden af udlicitering. Det er ikke noget, vi skal tage os af herinde. Herinde lovgiver vi. Vi lægger rammer for kommunerne.

Tak. Så er der ønske om kort bemærkning fra hr. Henrik Rasmussen – og det er stadig korte bemærkninger til hr. Flemming Bonne.

Det bliver nævnt, at det her er en debat om, hvorvidt man er for eller imod det kommunale selvstyre. Jeg vil gerne understrege, at Det Konservative Folkeparti er hundrede procent for det kommunale selvstyre.

Det, som regeringen har lagt op til her, er, at man sætter borgerne i centrum. Det synes jeg er utrolig vigtigt, sådan at borgerne er klar over, hvad det er for en kvalitet, man får i kommunerne, og til hvilken pris. Jeg føler ikke, at kommunerne har fået trukket noget ned over hovedet, sådan at man nu skal lave nogle udbud, og så skal man tage en privat aktør. Tværtimod er der lagt op til, at man laver nogle udbud, så man kan finde ud af, hvad den rette pris for den rigtige kvalitet er. Og så er det op til kommunerne selv at vælge, om man så ønsker at have en egen drift eller man ønsker at gøre brug af private udbydere. Det er det, den her sag reelt drejer sig om, ikke om at være for eller imod kommunalt selvstyre.

Hr. Flemming Bonne.

Sagen drejer sig om, hvorvidt det er Folketinget, der skal fastsætte, hvor meget udlicitering der skal foregå ude i kommunerne, eller om det er kommunerne, der selv skal afgøre det. For os er der ingen tvivl om, at når vi har kommunalbestyrelser, så skal de kommunalbestyrelser selvfølgelig også have mulighed for at påtage sig ansvar, og det er at tage ansvar, når man derude forholder sig til, om man selv vil løse opgaven, eller om der er brug for at lave noget konkurrenceudsættelse og noget udbud. Det kan de sagtens klare. Jeg synes i det hele taget ikke, vi behøver at have en stor diskussion om det herinde, for vi er totalt afklarede.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Det betyder, at medlemmerne stemmer fra deres pladser om beslutningsforslagets endelige vedtagelse.

Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 52 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 58 (V, DF, KF, LA og Christian H. Hansen), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.