Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 14:

Forslag til folketingsbeslutning om forkortelse af optjeningsperioden til dagpengeret.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 21.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Beslutningsforslaget, som vi nu skal behandle, giver mig anledning til indledningsvis at nævne to af de grundlæggende betingelser for, at et ledigt fuldtidsforsikret a-kasse-medlem kan få ret til dagpenge: for det første, at den ledige har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og for det andet, at den ledige har haft beskæftigelse svarende til sammenlagt mindst 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 3 år som lønmodtager eller selvstændig og samtidig har været medlem af en a-kasse.

Beslutningsforslaget går ud på at forkorte den krævede medlemsperiode fra 1 år til 26 uger. Det vil imidlertid kun for ganske få gøre nogen som helst forskel, for som jeg lige sagde, er det også et krav, at man forud for ledigheden har haft beskæftigelse i mindst 52 uger, og det er kun uger, hvor man har været medlem af en a-kasse, der kan tælles med til opfyldelse af dette beskæftigelseskrav.

Så man må vel gå ud fra, at forslagsstillerne efter nærmere eftertanke også vil foreslå, at kravet om beskæftigelse ligeledes skal halveres fra 52 uger til 26 uger, for ellers giver det ikke rigtig nogen mening. Og så er vi tilbage ved den situation, som vi havde for nøjagtig et halvt år siden, hvor vi den 12. maj 2009 førstebehandlede SF's beslutningsforslag, B 169, om forbedret ret til dagpenge for forsikrede ledige, som netop gik ud på at halvere kravet til både medlems- og beskæftigelsesperioderne. Et meget stort flertal i Folketinget kunne ikke gå ind for SF's forslag, der derfor blev forkastet ved andenbehandlingen den 28. maj 2009.

Det kan vel næppe komme bag på nogen, at regeringen fortsat ikke kan gå ind for disse forslag, så en del af det, jeg herefter vil sige, vil derfor være en gentagelse af det, jeg sagde ved førstebehandlingen af B 169.

Jeg vil gerne lige minde om, at arbejdsløshedsforsikring lige præcis er, som navnet også siger, en forsikring. Dagpenge er en kompensation for tabt arbejdsindtægt på grund af ledighed. Derfor har vi også regler, der sikrer, at ledige, der modtager dagpenge, har et varigt og stabilt tilhørsforhold til arbejdsmarkedet og til arbejdsløshedsforsikringen. Det er rigtigt, at et relativt stort antal personer på arbejdsmarkedet har valgt ikke at være arbejdsløshedsforsikrede, og at mange af disse ikke kan have ret til kontanthjælp, hvis de bliver ledige. Men det er også stadig væk sådan, at langt de fleste stadig er arbejdsløshedsforsikrede, og lige nu stiger a-kassernes samlede medlemstal igen. En stor del af dem, der melder sig ind for første gang, er i øvrigt dimittender, der har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. De opnår ret til dagpenge allerede 1 måned efter uddannelsens afslutning, blot de melder sig ind senest 14 dage efter afslutningen.

Mange andre har en lille risiko for ledighed eller har tegnet en privat arbejdsløshedsforsikring eller en lønforsikring i de almindelige forsikringsselskaber. Så må vi jo heller ikke glemme, at vi i Danmark har valgt, at arbejdsløshedsforsikring er en frivillig ordning. Det indebærer altså, at den enkeltes personlige risikovurdering er afgørende for, om personen forsikrer sig.

Forslaget her vil medføre en favorisering af personer, der har valgt at køre på frihjul i forhold til forsikringssystemet, og så kan man spørge sig selv, om det er retfærdigt over for alle de mennesker, som i mange år har betalt til deres a-kasse for at være forsikret.

Det er helt centralt, at vi politikere holder fokus på at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt, nemlig at sikre, at vi ikke handler i panik.

Regeringen har sat en lang række initiativer for at begrænse den negative udvikling i gang. Regeringen har netop indgået en bred politisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som handler om at få de unge ledige i job eller uddannelse. Med den nye aftale kan vi hjælpe de unge tidligere i gang, end vi kan i dag. Vi giver de 15-17-årige mulighed for at komme i f.eks. virksomhedspraktik, inden de vælger en uddannelse. Det kan jo nogle gange være svært at vide, om man vil være SOSU-assistent, hvis man aldrig nogen sinde har været på et plejehjem. Vi har derfor f.eks. aftalt, at alle unge ledige mellem 18 og 19 år skal i gang med en aktiv indsats, samme uge som de træder ind ad døren til jobcenteret, og vi har afsat i alt 1,4 mia. kr. i årene 2010-2012 for at skabe 5.000 nye praktikpladser. Regeringen har også taget initiativer til at forbedre hjælpen til folk, der er blevet afskediget eller er på vej til at blive det, med uddannelse, omskoling og jobsøgning.

Desuden har kommunerne fået lov til at bruge flere penge på renovering af skoler og institutioner allerede i år, og næste år bliver der givet skattelettelser, og SP-pengene er blevet frigivet.

Endelig vil jeg nævne de 1,5 mia. kr., der er i renoveringspuljen, som ganske mange har fået god gavn af.

I regeringen overvejer vi løbende nye initiativer, hvilket også den nye finanslov viser, men vi vil gerne atter slå fast, at nye tiltag skal målrettes, hvor de gør mest mulig gavn.

Med de her ord kan jeg bare afslutningsvis sige, at regeringen ikke støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det var rigtig mange ord, for at sige det afsluttende, om, at regeringen ikke støtter forslaget. Men jeg kan ikke helt forstå begrundelsen, altså, jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren ikke synes at det er bedre, at mennesker er dagpengeforsikrede og kan få dagpenge. Regeringen rejser jo ofte rundt i verden og bryster sig af den danske model og flexicurity-systemet, men det forudsætter jo, at folk er forsikrede, og derfor er det da en fordel at sikre, at det kan man blive. Og som situationen er i øjeblikket med den store arbejdsløshed, er der jo altså større mulighed for at blive forsikret, hvis man kun skal have været medlem i 26 uger i stedet for i 52 uger for at have optjent ret til dagpenge.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg tror, at fru Line Barfods kommentarer i virkeligheden meget godt beskriver forskellen på fru Line Barfods parti og mit parti, Venstre. Man kan jo ikke ligefrem sige, at fru Line Barfods parti, Enhedslisten, er kendetegnet ved frihed, forskellighed, retten til at organisere sig der, hvor man nu ønsker det, og til at bestemme over eget liv, hvorimod man som liberal, som jeg er, synes, at det er grundlæggende vigtigt, at man som menneske selv frit kan vælge. Jeg har det personligt sådan, at jeg synes, at det er afgørende, at unge har kendskab til a-kasse-systemet, og at de kan melde sig ind, hvis de vil. Men hele spørgsmålet om tvang, som jo tydeligt er noget, som fru Line Barfod elsker, er ikke noget, regeringen elsker, og det er heller ikke noget, vi ønsker at indføre. Så derfor må det være ad frivillighedens vej og ikke via tvang, som er det, fru Line Barfod ønsker, at man melder sig ind i en a-kasse.

Tak. Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Nu er det jo regeringen, der konstant indfører nye forbud og mere straf og tror, at alle mennesker i det her land skal reguleres ved hjælp af at indføre mere og mere straf, så jeg tror, at ministeren er kommet til at tage den forkerte tale med.

Men jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan ministeren kan mene, det er tvang at sige, at man kan blive forsikret efter 26 uger i stedet for efter 52 uger. Hvordan tvinger det nogen til at blive medlem af en a-kasse, at de har muligheden for at blive forsikret efter 26 uger i stedet for efter 52 uger? På en række andre områder kan man jo blive forsikret straks. Mig bekendt er dagpengeområdet det eneste, hvor der går lang tid, før man kan blive forsikret, og vi ser altså problemet i dag med rigtig mange mennesker, der er arbejdsløse eller i risiko for at blive arbejdsløse, og det er en meget stor social nedtur, hvis man ikke er dagpengeforsikret. Det vil vi gerne gøre noget konkret ved, bl.a. ved at sænke den periode, hvor man skal være indmeldt i a-kassen, før man kan optjene ret til dagpenge. Det mener vi er at give en større frihed til mennesker. Det er regeringen, der vil tvinge folk ud i, at de ikke kan få en ordentlig dækning, når de bliver arbejdsløse.

Tak. Så er det ministeren.

Altså, først bliver jeg næsten nødt til – det synes jeg næsten er min pligt – at gøre fru Line Barfod opmærksom på, at hvis vi gennemfører det forslag, som ligger foran os her, i den ordlyd, som er her, giver det jo reelt nærmest ingen hjælp. Så et eller andet er der jo tydeligvis galt.

Når det så er sagt, synes jeg egentlig, det er en lidt underlig form for solidaritet, fru Line Barfod udviser. For mennesker, der bare har kørt på frihjul, skulle pludselig kunne melde sig ind i en a-kasse, og så skulle de kunne nyde alle de goder, som andre har gået og betalt til i en meget lang periode. Det mener jeg jo egentlig ikke sådan normalt er det, fru Line Barfod og fru Line Barfods parti står for.

Så vil jeg lige afslutningsvis nævne noget andet. Nu siger fru Line Barfod, at regeringen indfører kontrol og bureaukrati og forbud, og jeg kan snart ikke finde ord for alt det, fru Line Barfod synes regeringen indfører af dårlige ting, men derfor vil det jo også glæde mig i høj grad, når fru Line Barfod og Enhedslisten stemmer for de 105 forslag til afbureaukratisering, som regeringen har fremsat. Men den tid, den glæde.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Regeringen og Folketinget har hjulpet bankerne og bankkunderne i krisen. Der er lavet et system, der gør, at selv om man har sat mange penge i banken, får man dem tilbage, også hvis banken er i fare for at gå konkurs. Man har hjulpet flekslånerne, og pensionskasserne har fået lov til at beholde flere af deres midler stående i obligationer, end de havde ret til tidligere.

De her ting synes jeg det er godt at man har gjort ekstraordinært. Begge de her dele er gjort ekstraordinært. Hvorfor er det så, at når vi kommer til lønmodtagerne, siger man: Her kan ikke gøres noget ekstraordinært, her hører hjælpsomheden op? Hvad er årsagen til, at den gør det, når man gerne vil hjælpe banker, bankkunder og flekslånere? Det er for mig uforståeligt.

Tak. Så er det ministeren.

Nu kan det vel ikke fuldstændig afvises, at der er bankkunder og flekslånere blandt den gruppe, som hr. Eigil Andersen nævner her. Men når det er sagt, vil jeg sige, at jeg mener, at vi har et rigtig godt velfærdssystem i Danmark – og et velfærdssystem, som vi skal værne om. Og så har vi tilmed et system, der gør, at man kan melde sig ind i en a-kasse, hvis man vil a-kasse-forsikres.

Jeg må sige, at jeg ikke er indstillet på at ændre på de regler, der er for a-kasse-forsikring, nu. Jeg mener, at det er helt rimeligt, at man skal være medlem i 1 år, og at man skal have beskæftigelse i en periode, førend man kan nyde godt af den forsikringskasse, som man jo så i fællesskab har sparet op til og har samlet.

Så det er jo begrundelsen for, at jeg, Venstre og regeringen ikke ønsker at stemme for det her forslag. Men jeg vil da blot igen bemærke, at det forslag, der er fremsat, ikke rigtig hjælper nogen, fordi kravet til beskæftigelse netop ikke er sat ned.

Tak. Den røde lampe indikerer, når taletiden er udløbet.

Så er det hr. Eigil Andersen for endnu en kort bemærkning.

Altså, det her var jo sådan set bare en gentagelse af, at man ikke vil hjælpe lønmodtagere på det her felt. Det er jo hverken paven eller Gud, der har bestemt, at man skal have arbejdet i 1 år og have været medlem i 1 år for at få dagpenge. Det er en politisk afgørelse, og den kan selvfølgelig ændres, hvis man mener, at der er behov for det.

Der vil jeg gerne spørge: Er der i virkeligheden i dag ikke tale om en stor diskrimination, hvis man sammenligner nyuddannede med den ufaglærte, som har været på arbejdsmarkedet? Den nyudlærte kan, ligesom ministeren sagde, få ret til dagpenge, 1 måned efter at vedkommende er færdig med sin uddannelse. Men den ufaglærte, som ikke har fået en uddannelse, skal altså have været medlem i 1 år og have haft arbejde i 1 år.

Ville det dog så ikke være lidt mere rimeligt, at man kunne tilbyde den ufaglærte, at vedkommende kunne få dagpengeret efter ½ års arbejde og et ½ års medlemskab? Det er dog tættere på den måned, som gælder for nyuddannede.

Tak. Så er det ministeren.

Jo, men nu er den model, som hr. Eigil Andersen nævner, så ikke den model, som vi diskuterer her i dag. For det er jo ikke det, der er lagt op til med Enhedslistens forslag, medmindre at det altså er en fejl, at Enhedslisten ikke har nedsat kravet til beskæftigelse i forslaget.

Men jeg kan i det hele sige, at regeringen ikke agter at ændre på dagpengesystemet. Jeg mener, at det fungerer udmærket, som det fungerer nu.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Som det vil afsløre sig senere, støtter Det Radikale Venstre heller ikke beslutningsforslaget her. Jeg synes dog lige, at der er et par enkelte ting i det, ministeren siger, som kræver en lidt nærmere overvejelse.

Det er jo sådan, at det er rigtigt, at vi har taget nogle initiativer i fællesskab – ikke for at imødegå ungdomsarbejdsløshed, for vi har ungdomsarbejdsløshed, det er der, hvor det har været klart at den største vækst i antallet af ledige er, nemlig blandt de unge. Desværre er det jo også der, hvor færrest er forsikret mod ledighed. Og det betyder altså, at en lang række af dem, som måske har købt en lejlighed osv., går fra at have haft et fint job til at have ingenting.

Vi har tidligere sammen med Socialdemokraterne foreslået, at man midlertidigt for den gruppe skulle indføre en parallel til dimittenderne, altså at man kan få adgang til en a-kasse efter bare 1 måned, og det har ministeren afvist. Jeg vil gerne spørge, om ministeren har andre initiativer, der skal gøre, at ungdomsarbejdsløshed ikke bliver til ungdomsfattigdom, hurtigere end de initiativer, vi i fællesskab har taget, skal kunne nå at skaffe dem i arbejde igen.

Tak. Så er det ministeren.

Først og fremmest har jeg nu en grundlæggende tro på, at den meget, meget store pakke, som også Det Radikale Venstre nu er med til at ville stemme igennem i Folketingssalen om ikke særlig lang tid, vil være med til at dæmme op for det her problem, for der er ingen som helst tvivl om, at vi simpelt hen ikke må tabe en hel generation på gulvet, og det er jeg glad for at der er bred enighed om i Folketinget.

Når det så er sagt, synes jeg stadig væk, at det er et meget vigtigt princip i a-kasse-systemet, at man kan melde sig ind, hvis man vil, og at man kan lade være, hvis man ikke vil. Derimod synes jeg, at det er en opgave for os alle sammen at informere om, at a-kasse-systemet virker, som det nu engang gør, og noget tyder jo så også på, at flere har fået øjnene op for det, for hvor vi en tid har kunnet se et faldende medlemskab i a-kasserne, kan vi nu se en tendens til, at flere melder sig ind, og at også flere unge melder sig ind.

Primært skal det jo nok ses i lyset af krisen, men derefter tror jeg i virkeligheden også, at det er informationsniveauet, der er blevet ganske godt.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard for endnu en kort bemærkning.

Det er jo alt sammen udmærket, og jeg forstår også, at man hele tiden fra regeringens side henviser til SP. Men så må jeg bare sige, at i forhold til den her gruppe har det nok ikke den store relevans, at SP'en er blevet frigivet. Det, det handler om her, er, at de her unge, som altså er en gruppe, der er havnet i en langt større arbejdsløshed end andre, står uden et forsørgelsesgrundlag.

Jeg er enig i – og derfor har vi også lavet en aftale om det – at man skal rykke aktiveringen frem, ikke mindst for de 18-19-årige, men det får de jo altså ikke brød på bordet eller penge til huslejen af. Og derfor er spørgsmålet jo: Hvad er det, som regeringen vil gøre for at undgå, at de her mennesker i sidste ende havner på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje? Det er fire ud af fem i den her gruppe, der står uden for en a-kasse, og rigtig mange af dem vil overhovedet ikke have en chance for at få kontanthjælp, og der er spørgsmålet til ministeren så bare: Hvad vil man gøre for den her gruppe? Og som jeg hørte det ellers lange svar, var det i virkeligheden, at man ikke ville gøre noget i forhold til deres privatøkonomi.

Tak. Så er det ministeren.

Altså, jeg har slet ikke henvist til SP i mit svar til hr. Morten Østergaard, så det ved jeg ikke hvor hr. Morten Østergaard har fra. Men det er da klart, at frigivelsen af SP er en af de mange, mange ting, som regeringen netop har gjort for at manøvrere Danmark bedst muligt igennem den krise, som vi er i. Så det, at vi har frigivet SP-midlerne, er en del af en enormt lang perlerække af initiativer.

Så synes jeg egentlig, det er en lille smule beskæmmende at skulle stå i dag og diskutere spørgsmål omkring de unge med hr. Morten Østergaard, for vi sad for under en uge siden omkring forhandlingsbordet og diskuterede, hvad vi skulle gøre for de unge, og da tog vi en række initiativer, som nu bliver sat i søen, og som jeg glæder mig meget over at der er en meget bred tilslutning til i Folketinget. Og jeg er ikke i tvivl om, at de initiativer vil hjælpe de unge, og det skylder vi også de unge.

Tak til beskæftigelsesministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er Venstres ordfører, hr. Peter Juel Jensen.

Tak, formand. Nu har ministeren allerede afsløret, hvordan Venstre stiller sig, men jeg vil alligevel komme med ordførertalen.

Som loven er i dag, skal man have været medlem af en arbejdsløshedskasse i 1 år for at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge. En undtagelse er dog, at har man lige gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opnår man ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Herudover er der krav om, at man skal have haft arbejde i en periode, som samlet svarer til fagets fulde arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Og så skal man selvfølgelig stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er de tre hovedbetingelser, og i Venstres øjne er det tre ganske rimelige krav.

I mine øjne er et medlemskab af en a-kasse en forsikring; man forsikrer sig mod en situation, hvor man kan komme ud for at miste sit arbejde. Man kender konsekvensen, såfremt man vælger at stå udenfor. Og hånden på hjertet, så finder jeg det ikke acceptabelt, at man i de fede tider kan køre på frihjul i forhold til dagpengesystemet og lade være med at tegne en forsikring for så herefter at nyde det gode, som forudseende borgere i fællesskab og i fuld solidaritet har sparet op. Det er ikke rimeligt

Jeg er også bekymret over signalværdien i Enhedslistens forslag. Hvis man tror, dette vil skabe ro, bør man overveje situationen, hvor borgere, der i dag er medlem, vil ændre adfærd, hvilket vil medføre nogle – i mine øjne – uhensigtsmæssige bevægelser ind og ud af a-kasserne. Lad mig give et eksempel: En funktionær med lang anciennitet har typisk et opsigelsesvarsel på 6 måneder; funktionæren vil kunne melde sig ind, samme dag opsigelsesvarslet kommer, og vil herefter kunne gøre krav på dagpenge. Det er ikke det, jeg forstår ved en forsikring eller ved solidaritet. Vi skal værne om vores arbejdsløshedsforsikring. Man kan for et relativt lille beløb forsikre sig mod ledighed, og denne ordning er med til at sikre et meget fleksibelt arbejdsmarked, som alle parter kan være tjent med, og det vil Venstre ikke gamble med.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg har meget, meget svært ved at se, at man gambler med systemet, fordi man sikrer, at der er nogle flere, der kan blive omfattet. Tværtimod er det vel at sikre systemet. Problemet har jo været, at der er en del borgere, der ikke har meldt sig ind, bl.a. fordi regeringen har gjort, hvad de kunne for at udhule systemet.

Men jeg skal bare høre: Hvor længe skal man have været bankdirektør eller bankspekulant, før man efter Venstres opfattelse har ret til at få hjælp fra bankpakkerne? Det virkede ikke, som om der dér var noget særligt optjeningskrav. Det virkede, som om det var revl og krat, der skulle dækkes ind. Men hvor lang tid skal man som spekulant eller bankdirektør efter Venstres opfattelse bruge på at optjene en ret til at få dækning?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg vil gerne starte med at besvare det første af fru Line Barfods todelte spørgsmål. Det, jeg er bekymret for, er, at hvis vi nedsætter optjeningsperioden for den funktionær, som har det lange opsigelsesvarsel, melder han sig ud. Så ryger solidariteten, og det kan vel ikke være det, fru Line Barfod og Enhedslisten er ude efter.

Med hensyn til bankdirektørerne vil jeg sige, at bankdirektører som alle andre mennesker har mulighed for at melde sig ind i en a-kasse og under de samme forhold som alle andre.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Bankdirektørerne får nok ikke så meget ud af dagpengene set i forhold til deres løn. Til gengæld har de jo fra Venstre fået milliarder til dækning, så de var sikre på, at der ikke var en eneste bankdirektør eller spekulant, der mistede bare en krone på finanskrisen. Mig bekendt blev der ikke stillet nogen krav om, hvor længe man dér skulle have været inde i systemet, for at man som spekulant kunne være fuldstændig sikker på, at man ikke løb nogen som helst risiko, men fik alt dækket af Venstre.

I forhold til dagpengesystemet vil jeg sige, at det er muligt, at hr. Peter Juel Jensen ville opføre sig så usolidarisk – det er ikke min opfattelse generelt. Men jeg vil sige til hr. Peter Juel Jensen, at man risikerer det modsatte, at man risikerer, at der er rigtig mange, der vil komme og kræve at få 1 års opsigelsesvarsel for at være sikre på, at de kan nå at optjene til dagpengeperioden. Er Venstre slet ikke nervøs for det?

Tak. Så er det ordføreren.

Nej, det er jeg faktisk ikke, for det er ikke noget, vi skal sidde og bestemme herinde. Hvis lønmodtageren vil have 1 års opsigelsesvarsel, er det et krav, som lønmodtageren rejser i en forhandling med arbejdsgiveren, og så indgår det i en forhandling om de andre arbejdsvilkår, som medarbejderen har ude på arbejdspladsen. Og får man noget det ene sted, giver man noget det andet sted. Men det er noget, som arbejdsgivere og arbejdstagere må tage sig af.

Med hensyn til spekulanterne vil jeg sige til fru Line Barfod, at jeg faktisk tror, at der er rigtig mange spekulanter og folk, der har investeret penge i virksomheder, som kan give andre mennesker job, og de har tabt utrolig mange penge i den her krise. Dem har vi da ikke været ude at redde.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Ordføreren beskriver meget levende, hvordan han forestiller sig, at nogle kan spekulere i det her system. Jeg ved ikke, om det er udtryk for, hvilke tanker man beskæftiger sig med i Venstre med hensyn til at udnytte systemerne. Det kan jo godt være, at man er meget optaget af det blandt Venstres vælgere.

Men det, jeg vil sige, er, at generelt i den danske befolkning hænger tingene ikke sådan sammen. Der vil ikke komme den spekulation. Tværtimod tror jeg, at hvis man laver det her system, vil der komme endnu flere medlemmer til a-kasserne og i øvrigt også endnu flere medlemmer til fagforeningerne, hvilket jeg også mener vil styrke lønmodtagernes position i det danske samfund, og det er måske det, Venstre frygter. Det, jeg vil spørge ordføreren om, er: Spiller det en rolle for ordføreren, at det her formentlig vil medføre flere a-kassemedlemmer og flere fagforeningsmedlemmer, og ønsker man ikke det?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Eigil Andersen, at jeg selv er medlem af en a-kasse, at jeg selv er medlem af en fagforening, og at jeg er Venstremand. De tre ting går udmærket hånd i hånd, så den bekymring deler jeg overhovedet ikke. Jeg synes, det er godt, at man som lønmodtager har mulighed for at slutte sig sammen og dermed stå stærkere over for en arbejdsgiver. Jeg synes, det er godt, at arbejdsgiverne slutter sig sammen og dermed står i en stærkere forhandlingsposition over for lønmodtagerne. For når arbejdsmarkedet har det godt, tror jeg faktisk også, at Danmark har det godt. Jeg frygter ingen, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen for endnu en kort bemærkning.

Det er jeg glad for, for så har vi et vist fælles grundlag at arbejde ud fra, selv om vandene også skiller, kan jeg høre. Jeg tror som sagt ikke, at folk vil lave den trafik med at melde sig ind og ud.

Der er cirka en halv million mennesker i Danmark, der ikke er medlem af en a-kasse, og omkring 300.000 af dem vil ikke engang kunne få kontanthjælp, hvis de bliver fyret. Så er mit spørgsmål til ordføreren: Er ordføreren ligeglad med de menneskelige katastrofer, som det her kan føre til, i form af at man går fra en lønindtægt til absolut 0 kr. i indtægt? Det vil for adskillige mennesker føre til ruin, opløste familier, skilsmisser osv. Er ordføreren ligeglad med det?

Tak. Så er det ordføreren.

Det er ordføreren på ingen måde ligeglad med, men ordføreren respekterer også det enkelte individs ret til at vælge frit. Der må være en grund til, at den halve million ikke har valgt at melde sig ind i en a-kasse. Det valg respekterer jeg, både som menneske og som lovgiver.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi videre til ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg forstår såmænd godt baggrunden for det forslag, som Enhedslisten her har fremsat: den voldsomt stigende ledighed, regeringens manglende evne eller måske snarere manglende vilje til at gøre noget ved ledigheden, den stigende individualisering og jeg er mig selv nok-tankegang, som de sidste 8 års borgerlig regering har fostret, og som har givet grobund til at skabe stadig større skel i Danmark, senest ved at give skattelettelser til de rige og samtidig forringe velfærden for de ældre på plejehjemmene og for børnene i vuggestuerne, børnehaverne og på skolerne – bare for at nævne nogle få eksempler.

Den inddeling af den danske befolkning i et A- og et B-hold kan vi i Socialdemokratiet heller ikke acceptere. Vi mener nu ikke, at medicinen er afkortelse af optjeningsperioden, men en styrkelse af incitamentet til at melde sig ind i fællesskabet og ind i a-kasserne og ved at sikre, at der er en reel mulighed for uddannelse på fuld dagpengesats, når man er ledig, ved at sikre, at det er a-kassen, der vejleder og igangsætter initiativer for den ledige de første 6 måneder af ledighedsperioden, ved at fastholde efterlønnen som et tilbud, og ved at vi fører en politik, der får danskerne tilbage til det, der ligger dybt i os: At det er fællesskabet og den fælles ansvarsfølelse, der er baggrunden for vore handlinger. Vi er dog klar til at gå så langt som til at sikre unge under 25 år, der har haft arbejde i 18 måneder, de samme rettigheder som unge, der fuldfører en uddannelse, til at blive optaget i a-kassen med ret til dagpenge på dimittendsats.

Enhedslistens analyse af problemet er såmænd rigtig nok, men medicinen er efter Socialdemokratiets opfattelse forkert. Der er andre løsninger, der ligger lige for, og derfor vil vi ikke kunne stemme for forslaget om at forkorte optjeningsperioden.

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det glæder mig, at vi er enige om, hvad problemet er. Nu er det jo ikke kun noget, som Enhedslisten har fundet på. Det er også fagbevægelsen, der i høj grad peger på, at der er et stort problem og vi er nødt til at gøre noget. Jeg er enig i, at vi skal gøre det meget bedre i forhold til, at man kan få uddannelse under dagpenge osv., men det hjælper jo ikke for den store gruppe, vi har i dag, der ikke er blevet forsikret, som ikke har ret til dagpenge, og det er her, vi mener, at der skal sættes ind. Vi mener, at det er afgørende, også hvis vi skal sikre fællesskabet, at man har gode muligheder for at optjene dagpengeret, at man kommer med ind i det fællesskab, der er i a-kasserne. Derfor mener vi, at det er afgørende, at man sætter den optjeningsperiode, der er til dagpenge, ned igen. Den har jo været 26 uger tidligere, og mig bekendt førte det ikke landet i ulykke, så derfor vil jeg gerne høre, om det ikke er noget af det, som Socialdemokraterne vil være med til at kigge på, altså, at det er der behov for vi også gør, sammen med en række andre tiltag.

Så er det ordføreren.

Jeg mener faktisk, at det er vigtigt, at der bliver taget fat i at få skabt nogle job igen, at den kurve, vi ser i øjeblikket, hvor ledigheden stiger lodret, bliver brudt, så der ikke længere er fare for, at folk bliver ledige, og med den baggrund også har mulighed for at optjene dagpengeretten. Jeg kender ikke tallet for, hvor mange der vil blive ramt af det her, men det kunne selvfølgelig være interessant. I forhold til, om vi så vil være med til at gå ind og kigge på en afkortelse fra 1 år til 6 måneder, tror jeg, at det vil kræve en meget nøjere overvejelse, inden vi vil være klar til at gå ind i sådan en diskussion.

Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Jeg håber da så, at Socialdemokraterne vil gå i gang med en sådan grundigere overvejelse, for jeg mener, at det er nødvendigt. Selvfølgelig skal vi skabe job. Det er det allerallervigtigste at få skabt nogle flere job, så folk kan komme i gang og ikke er arbejdsløse, men før de job kommer, går der altså lidt tid med alle de initiativer, som vi gerne vil sætte i gang, men ikke kan få flertal for endnu. Der er spørgsmålet så: Hvad gør vi med de mennesker, som bliver arbejdsløse i mellemtiden? Forskellen er, om de får mulighed for at optjene dagpengeret og dermed få dagpenge og et godt nok meget lavt niveau, men dog et niveau, der er til at leve på, eller om de ryger helt ud i fattigdom og slet ingen indtægt, hvis de er gift. Det er det, der er afgørende i forhold til, om vi sætter dagpengeperioden ned, og vi mener altså, at det er afgørende, at man på ½ år kan optjene retten til at få dagpenge i stedet for som i dag, hvor det er 1 år, som for mange og især mange af de unge er meget svært at overskue.

Så er det ordføreren.

Der mener vi jo netop, at svaret må være det forslag, som jeg nævnte før, nemlig at vi kan sikre de unge under 25 år, der har haft arbejde i 18 måneder, og give dem de samme rettigheder som dem, der har gennemført en uddannelse, og med den baggrund også give dem mulighed for en forsørgelse, selv om de skulle blive ledige.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Traditionelt set er det jo ikke et politisk område, som jeg via mine ordførerskaber beskæftiger mig så meget med. Men jeg vil gerne driste mig lidt ud i det alligevel og fortælle lidt om, hvorfor Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her forslag.

I og for sig er det jo meget sympatisk, at Enhedslisten foreslår, at man nedsætter den optjeningsperiode, der skal være for at være fuldt berettiget til at modtage understøttelse. Men samtidig må vi jo også sige, at hvis man fik det her beslutningsforslag gennemført ved national lovgivning, ville det i hvert fald åbne for en række andre problemstillinger, som man også skal have med.

Eksempelvis er der jo det med, hvad det ville få af samfundsøkonomiske konsekvenser, i og med at der ville være en anden andel af folk, som var i beskæftigelse og var på arbejdsmarkedet, som melder sig som ledige, og som vil være medlem af en fagforening og en a-kasse. Det er jo ikke noget, der er særlig heldigt, hvis folk begynder at spekulere i det at være medlem af en a-kasse. Har vi højkonjunktur, færre arbejdsløse, vil mange måske sige: Jamen jeg sidder sådan nogenlunde mageligt i det. Jeg tør godt sige min a-kasse fra, og så kan jeg jo altid sige ja igen på et senere tidspunkt.

Der ser man jo også i bemærkningerne til det her forslag, at Enhedslisten faktisk reelt ønsker, at man kun skal have 1 måneds medlemskab, for at man kan få ret til fulde dagpenge fra a-kassen.

Det er ikke noget, vi i Dansk Folkeparti kan støtte, for vi mener faktisk, at det vil åbne for en ladeport. Det vil åbne for ren og skær spekulation fra lønmodtagerside, og det vil også betyde, at man vil undergrave hele solidaritetsprincippet i det at være aktiv indbetaler og være med i den forsikringsordning, som det jo er at være medlem af en a-kasse.

Vi synes ikke, at det er solidarisk, at man vil åbne op for spekulation, som gør, at flere af dem, der i dag er medlem af en a-kasse og troligt betaler hver måned for at have den forsikring i baghånden til dårlige tider, så skal føle, at der sker en udhuling af det, som ligger i det at være medlem af en sådan forsikringsordning.

Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det beslutningsforslag, som er fremsat.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det er da en underlig holdning, Dansk Folkeparti åbenbart har. Man betragter fællesskab som noget, man skal spekulere i, og solidaritet som noget, man kun går ind for, hvis man selv har fordel af det lige her og nu. Så skulle der jo stort set ikke være nogen, der var medlemmer af fagforeninger eller af politiske partier for den sags skyld eller af interesseorganisationer.

Der er jo masser af mennesker, der går med i fagforeninger, går med i politiske partier og går med i interesseorganisationer, fordi de føler en solidaritet, ønsker at være en del af fællesskabet og ønsker at været med til at betale for, at vi sammen opnår nogle goder. Det, der er det afgørende, er: Ønsker man en situation i Danmark, hvor de mennesker, der er på arbejdsmarkedet, har en rigtig god mulighed for at være forsikret mod arbejdsløshed, så vi har den fleksibilitet, som man i festtaler taler om er så afgørende for Danmark? Eller ønsker man en situation, hvor folk enten er i arbejde eller også ikke har noget at leve af?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg synes, at der er noget, som fru Line Barfod har misforstået. Vi har jo en rigtig god ordning i dag, hvor man kan melde sig ind i en a-kasse og derved sikre sig, at man efter 1 års medlemskab har ret til at modtage dagpenge, hvis man bliver ledig. Det er en rigtig god forsikringsordning, vi har her, men den er frivillig, og det betyder altså også, at lige så vel som man kan vælge at have en indboforsikring eller ikke have en indboforsikring, kan man vælge at forsikre sig mod ledighed.

Så nytter det jo ikke noget at udhule ordningen ved at gøre det sådan, at det bliver alt for lukrativt for personer at spekulere i ikke at være medlem af en a-kasse for så at sige: Jamen nu går det rigtig godt. Jeg har et godt job, og jeg tror ikke på, at jeg bliver ledig det næste par år, så lad mig bare lige spare de penge, jeg i dag betaler i a-kasse-kontingent, og i stedet bruge pengene på noget andet. Det er jo sådan set en udhuling af netop det, vi kalder solidaritetsprincippet, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her.

Tak. Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Hvis alle tænkte som spekulanter, sådan som hr. Hans Kristian Skibby lægger op til, skulle der jo stort set ikke være nogen medlemmer af fagforeninger; så skulle man jo kun melde sig ind i en fagforening, når man selv fik en personlig arbejdsretssag. Men heldigvis er der rigtig mange mennesker, der har en fuldstændig anden tilgang til verden, som ønsker at være en del af fællesskabet, som ønsker at være solidariske, og som kender værdien af, at man er mange, der står sammen. Derfor betaler de hver måned.

Men problemet er, at man har udhulet dagpengesystemet rigtig meget fra regeringen og Dansk Folkepartis side. Derfor har der været en del, som heller ikke har forstået, hvor vigtig solidariteten er, også fordi det, regeringen og Dansk Folkeparti har gjort, er, at de har gjort, hvad de kunne, for at nedbryde solidariteten her i samfundet. Men i dag står vi så i en situation, hvor arbejdsløsheden er eksploderet, især for de unge, og så er spørgsmålet: Hvorfor synes hr. Hans Kristian Skibby ikke, at de skal komme ind i systemet, være en del af fællesskabet og have muligheden for at få dagpenge, men synes hellere, de skal stå uden for og helt uden indkomst?

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen jeg synes simpelt hen, det er en sammenblanding af mange, mange forskellige ting og en lang række postulater. Vi er tilhængere af det forsikringssystem i Dansk Folkeparti, vi er faktisk tilhængere af, at man er medlem af en a-kasse. Jeg er selv medlem af en fagforening, jeg er også medlem af en a-kasse, selv om jeg er medlem af Folketinget, og det er der rigtig mange mennesker der er, fordi de synes, det er en god ting at tegne en forsikring imod ledighed.

Men så nytter det jo ikke noget, at vi udhuler den forsikringsordning ved at gøre den til en ladeport for, at folk efter helt ned til 1 måned, som Enhedslisten foreslår, bare kan sende et girokort og betale for november måned og så være fuldt berettiget til at få dagpenge i december, mens andre har måttet være medlem et helt år for at kunne få det. Det synes vi ikke er rimeligt, og det synes vi ikke er solidarisk.

Så vil jeg gerne sige til slut, at det der med specielt de unge, de nye på arbejdsmarkedet, som fru Line Barfod var inde på, jo er fuldstændig rigtigt. Men det er jo også virkelig et problem, at så mange af dem tilsyneladende under højkonjunkturen bevidst valgte fra at betale til en a-kasse, og det jo klart, at når man vælger det fra, og der kommer lavkonjunktur, kommer der også en regning, der skal betales. Men det er altså den enkelte person selv, der skal foretage den vurdering, og det er en forsikring, som man kan sige ja eller nej til.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Desværre ligner dette her ting, som vi også har hørt i andre sammenhænge. Det er nemlig udtryk for en utrolig stor mistillid til den danske befolkning, det er en mistillid, der går på, at den danske befolkning består af svindlere og bedragere og folk, der vil snyde systemerne på forskellig vis. Men den beskrivelse er jo ikke rigtig. Danmark består af fællesskab, og vi lægger vægt på tryghed. Det kan man se på mangfoldige områder, og det er en helt anden form for tilgang til, hvem danskerne egentlig er.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, for sammenligningen med forsikringer er jo interessant. Hvis man tegner en tyveriforsikring og betaler for den i dag, gælder den fra i dag. I a-kasse-sammenhæng skal man være medlem 1 år og have haft arbejde i 1 år. I virkeligheden er det jo et meget voldsomt krav, og ville det så ikke være meget rimeligt, hvis vi sagde, at man kan nøjes med et halvt år til begge dele? Det ville jo stadig væk være væsentlig mere, end hvis det var en tyveriforsikring.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu er det jo altid en hyggelig debat, man kan få, men jeg synes, at når man nu begynder at skyde mig noget i skoene med hensyn til mistillid og svindel og bedrageri, er jeg nødt til at sige, at de ting var jeg mig bekendt slet ikke inde på i min ordførertale. Men det kan vi jo efterfølgende se i referatet.

Men jeg vil gerne sige, at det, der er det helt grundlæggende og fundamentale her, er, at det her er et frivilligt forsikringssystem. Hvis man eksempelvis støtter det beslutningsforslag, der ligger her, vil man udhule det princip, der ligger i a-kasse-systemet i dag, hvor det er en forsikringsordning, man kan vælge at melde sig ind i, og så nytter det jo ikke noget, at vi oplever i en højkonjunktur, at alle vælger ordningen fra. Det skal jo faktisk være sådan, at det gerne skulle være noget, der også under højkonjunktur kunne bidrage til, at folk er en del af dette solidariske forsikringssystem.

Det vil åbne for spekulation, hvis vi udhuler de regler, der ligger til grund for, på hvilken måde folk skal være berettigede til at kunne få fulde dagpenge. Det tror jeg altså ikke vi kan komme uden om.

Hr. Eigil Andersen for endnu en kort bemærkning.

Ja, og den her afslutning viser jo netop, at det er udtryk for stor mistillid til de vælgere, som skal stemme her den 17. november, hvem de egentlig er. Jeg synes, det er meget ubehageligt, og derfor vil jeg også gerne spørge ordføreren: Er det sådan, at ordføreren er ligeglad med, at de mennesker, som i dag hverken kan få arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp – og det drejer sig altså om over 300.000 mennesker – må gå fra hus og hjem, som jeg var inde på lidt tidligere, og at ordføreren bare lægger armene over kors og ikke vil gøre noget som helst for at række hånden frem? Det kunne man f.eks. gøre ved at støtte det her forslag.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu vil jeg jo gerne sige, at det her med mistillid og mistillid faktisk ikke er rigtigt. Vi har faktisk tillid, tillid til, at den enkelte lønmodtager selv skal gøre op med sig selv, om man har lyst til at betale til en forsikringsordning imod arbejdsløshed. Vi synes, det skal være op til den enkelte, fordi vi går ind for personlig frihed. Men vi går også ind for, at statskassen, når så man vælger det fra, så ikke skal åbnes som en ekstra forsikring til at betale, fordi man har valgt sine egne forsikringer fra, mens det gik godt. Det er ikke solidaritet, det er faktisk misforstået solidaritet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og så er det hr. Eigil Andersen som ordfører fra SF.

Som jeg tror, det er fremgået af debatten, støtter SF det her forslag fra Enhedslisten. Indholdet svarer, som ministeren også var inde på, en hel del til det beslutningsforslag, som vi stillede i SF i foråret den 3. april. Jeg har også forstået på Enhedslisten, at det, man mener med forslaget, er både, at medlemsperioden bør forkortes til ½ år, og at arbejdsperioden også bør forkortes til ½ år for at få ret til dagpenge. Desværre blev vores forslag om det her stemt ned lige før sommerferien.

Jeg vil gerne komme lidt ind på det, som jeg har strejfet lidt i nogle af mine spørgsmål, nemlig hvad det er, man har gjort over for bankerne, som man meget ekstraordinært har hjulpet. Der er lavet et sikkerhedsnet, som betyder, at selv om man har sat 5 mio. kr. ind i en bank, er man sikker på at få dem ud igen, selv om den pågældende bank måske går konkurs. Det er jo ellers et godt liberalt princip at sige: Lad falde, hvad ikke kan stå. Er man kunde der, er der ikke noget at gøre ved det. Men her har vi altså lavet et sikkerhedssystem, som er væsentlig bedre end det, som man ellers har i bankerne. Som jeg husker det, er det ellers sådan, at man har sikkerhed for – jeg tror, det er – omkring 350.000 kr., hvis man er indskyder i en bank; men her gælder det altså alle bankkunder uanset beløbene.

Jeg må sige, at det jo er en måde at lave en ekstraordinær hjælp på, som er uhyre interessant, og som er affødt af den her krise. Jeg vil også sige, at jeg støtter, at man har gjort det her. Det handler ikke om det. Jeg kunne godt have ønsket mig, at det var foregået på en anden måde, som det også er fremgået af dagens aviser, hvor man kan se, at hvis staten i stedet for f.eks. at have lånt pengene til Den Danske Bank havde fået aktier for pengene, ville staten i dag have fået en kursgevinst, og den ville kunne udmøntes i 6-8 mia. kr. Jeg kan godt ærgre mig over, at det ikke blev en del af bankpakken, at man så fik det som aktier. Så havde vi haft 6-8 mia. kroner mere til at bruge på at skaffe flere job, og desuden kunne vi forbedre den danske velfærd. Men vi var enige om, at det var nødvendigt at hjælpe bankerne og lave den her garanti for, at folk kunne få deres penge ud igen.

Så har man, som jeg også var inde på, også ekstraordinært hjulpet flekslånerne. Man har gjort det, at man har sagt, at pensionskasserne kunne få lov til at beholde nogle flere af deres obligationer, ellers skulle de have solgt dem efter de gamle regler, men det ville selvfølgelig påvirke kurserne, og dermed ville renten stige. Derfor har man sagt, at pensionskasserne måtte beholde nogle flere af deres obligationer og ikke var tvunget til at sælge dem. Det har hjulpet flekslånernes rente meget. Det synes jeg også er o.k.

Men når man kan lave så meget ekstraordinær hjælp, er det altså en stor, stor gåde for mig og for SF, hvordan det kan gå til, at når det så kommer til lønmodtagere og i øvrigt også en masse selvstændige erhvervsdrivende og deres a-kasse-medlemskab, bliver døren smækket i. Der skal simpelt hen ingen hjælp være. Tonen bliver en helt andet, som man også har hørt det her i dag. Det er mig en stor gåde.

Selvfølgelig er det sådan, at når man arbejder som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, er det eneste rigtige at melde sig ind i en a-kasse. Som det er nævnt, er der tale om en forsikring, og jeg vil da også sige, at det da er dumt ikke at have meldt sig ind i en a-kasse. Men desværre har vi de her meget skræmmende tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at der er knap en halv million lønmodtagere, som ikke er medlemmer af en a-kasse, og af dem er der 275.000, som ikke kan få kontanthjælp, fordi de har en ægtefælle med en indtægt. Dertil skal man jo så lægge dem, der har en ejerbolig, de vil heller ikke kunne få kontanthjælp, så det er altså adskillige hundrede tusinde mennesker, det drejer sig om.

Som jeg har nævnt, så styrer de direkte imod en økonomisk ruin, hvis de bliver fyret. De kan få 0 kr. i indtægt – 0 kr. i indtægt – og må gå fra hus og hjem, og som nævnt truer skilsmisse osv. Jeg mener, at sådan en udvikling, hvor ti tusinde på arbejdsmarkedet havner i den her situation med økonomisk ruin, kan vi som samfund og som politikere ikke bare ignorere og lade, som om vi slet ikke ser. Og vi interesserer os slet ikke for, hvordan vi kan gøre noget for at forhindre det.

Det er i det perspektiv, man skal se det forslag, som vi i foråret lavede i SF, og det forslag, som Enhedslisten nu har lavet. Jeg vil sige, og det var jeg også inde på tidligere, at jeg er overbevist om, at en bivirkning af forslaget her er, at a-kasserne vil få flere medlemmer – og i øvrigt også fagforeningerne. Det vil være godt for lønmodtagerne og det danske samfund, at det vil ske. Det er jo sådan, at andelen af mennesker på arbejdsmarkedet, der er medlemmer af en a-kasse, er faldet fra 80 pct. i 1995 til nu kun 75 pct. Dermed er den danske flexicuritymodel altså i fare. Det er en meget farlig udvikling både for lønmodtagerne og for samfundet, og derfor støtter vi det her forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen.

Jeg nød lidt den store forklaring omkring flekslånene, at dem havde man været inde og sikre. Ud fra som jeg forstod det, så kunne jeg konstatere hernede fra min stol, at ordføreren fra SF mener, at dem, der har flekslån, ikke er lønmodtagere. Kan ordføreren bekræfte det?

Så er det ordføreren.

Nej, der må jeg jo sige og også give ministeren ret i, at det jo er klart, at der blandt lønmodtagere naturligvis er en hel del, der både er bankkunder og flekslånere. Alt det dér er i sin helt gode orden, men sagen er jo bare den, at når der her bliver sagt, at det for enhver pris skal være 1 år, man skal have haft arbejde, og at man skal have været medlem i 1 år, er det jo helt rigtigt, at der så er et misforhold mellem det og så den store tjeneste, man f.eks. har gjort flekslånere og f.eks. bankkunder, som har store beløb, som de har garanti for at de ikke under nogen omstændigheder minister. Og så er det igen, at jeg synes, det er ubegribeligt, at man så også fra Venstres side siger til den danske befolkning, at når det så kommer til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivendes rettigheder i forhold til a-kasser, kan der absolut ikke foregå noget som helst, ingen forbedringer.

Så er det hr. Peter Juel Jensen for endnu en kort bemærkning.

Så må jeg jo konstatere, at man allerede har været ude at hjælpe. Man har været ude at sikre, at folk ikke skulle gå fra hus og hjem, og man har været ude at sikre, at den enkelte lønmodtager har mulighed for at have så meget luft i sin økonomi, at lønmodtageren kan melde sig ind i en a-kasse. Så har man jo allerede hjulpet.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen altså, a-kassekontingentet er hen over årene steget meget. Statsbidraget er sat voldsomt op, og det er i sig selv en forhindring for nogle. Det vil jeg sige at det er. Sagen er jo den, at selv om man er flekslåner, har man altså ikke noget at betale med, hvis man havner på 0 kr. i indtægt.

Men mennesker er jo i forskellige situationer, og jeg kan kun sige, at når det er sådan, at man ekstraordinært kan hjælpe millionæren, som sætter pengene i banken, og give fuldstændig sikkerhed til ham eller hende, så må der være en eller anden form for retfærdighed til stede, så almindelige mennesker, som ikke er i den situation, også kan få en ekstraordinær hjælp, ligesom de grupper, jeg har nævnt, har fået det. Der må være en rimelighed og en retfærdighed, og det er der ikke nu.

Tak til SF's ordfører, og så er det hr. Per Løkken som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Jeg skal starte med at gøre opmærksom på, at ordføreren ikke kan være til stede, og derfor læser jeg ordførerens tale op:

I Det Konservative Folkeparti er vi af den opfattelse, at det nuværende system, hvor man skal være medlem af en a-kasse i 1 år, giver en rigtig tidsramme. Forslagsstillerne vil sænke tidsrammen til 26 uger. Forslagsstillerne bygger deres argumenter på, at der er en stigende arbejdsledighed, og at der er mange af de nye ledige, som ikke er forsikret. Det er ikke en reel begrundelse, da det ikke har været holdt hemmeligt, at tidsrammen for medlemskab også i de gode tider har været 1 år.

Hvad mon forslagsstillerne ville anvende af argumenter over for gruppen, som har forsikret sig og taget vare på deres egen situation i tilfælde af ledighed, såfremt forslaget ville blive vedtaget? Det bliver forslaget ikke, men argumentet kunne være, at forslaget er genbrug af SF's forslag fra maj måned 2009, beslutningsforslag nr. B 169.

Forslaget ville ligeledes medføre, at medlemsbidraget ville falde bort for denne gruppe, som har 6 måneders opsigelse, uden at dagpengeudgifterne faldt tilsvarende. Det er igen et forslag fra Enhedslisten, som kun påfører staten øgede udgifter, og som gør, at den enkelte ikke skal vurdere sin egen situation med hensyn til at forsikre sig såvel i opgangstider som i de mindre gunstige beskæftigelsessituationer.

Det Konservative Folkeparti vil fastholde de nuværende regler, der sikrer, at ledige, som modtager dagpenge, har et varigt og stabilt tilhørsforhold til arbejdsmarkedet – og til arbejdsløshedsforsikring for den sags skyld. Der skal også i fremtiden være frihed til at forholde sig til sin egen personlige risikovurdering, men det skal ikke være en fordel at køre på frihjul frem for at være forsikret. Det Konservative Folkeparti støtter ikke forslaget.

Tak til den konservative ordfører, og så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Som jeg allerede var inde på i mit spørgsmål til ministeren, støtter Det Radikale Venstre heller ikke beslutningsforslaget, ligesom vi ikke støttede SF's forslag i foråret. Det gør vi ikke, fordi vi har et andet forslag til dagpengereform. Vi ønsker en dagpengereform, der bringer Danmark i overensstemmelse med resten af Norden, dvs. med en kortere dagpengeperiode. Det skal selvfølgelig fortsat være attraktivt at være medlem af en a-kasse, og det kunne man bl.a. sikre ved at følge Arbejdsmarkedskommissionens forslag om at ændre på kontingentet og så til gengæld hæve præmien for at være medlem af efterlønsordningen.

Vi ønsker altså et dagpengesystem, der er med til at bidrage til at løse de monumentale problemer, som regeringen p.t. lader stå uløste hen, med hensyn til holdbarheden i dansk økonomi på sigt, og vi er bange for, at det forslag fra Enhedslisten, som ligger her, på linje med det, der kom fra SF i foråret, vil trække i den forkerte retning, fordi det vil trække arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet.

Når det er sagt, anerkender vi også, at vi står i en økonomisk krise, som man burde gøre langt mere ved, end regeringen også med det nuværende finanslovforslag har gjort. Vi har, som også ministeren var inde på, lavet en aftale om en ungeindsats ved siden af globaliseringsaftalen, og den er vi meget glade for, fordi den følger nogle af de ideer, vi har haft om, hvordan man skal lave en håndholdt og fremrykket indsats for de ledige, og det gør vi altså nu for de unge. Det er jo godt, hvis man er blevet ledig, som alt for mange unge er, at der bliver gjort en indsats for, at man kommer tilbage i job.

Men der var et af de forslag, som vi havde med til forhandlingerne, som regeringen ikke ville være med til, og det er vi kede af. Det var det forslag, der havde til formål at forsøge at tage hånd om rigtig mange unge mennesker, som ikke får glæde af frigivelsen af SP-midlerne, fordi de ikke har optjent noget særligt pensionsbidrag, og som ikke har været på arbejdsmarkedet så længe, at man på samme måde som for alle dem, det her forslag vedrører, med nogen ret kan sige, at de burde have tænkt mere over deres medlemskab af en a-kasse. Det er dem, som i alt, alt for høj grad nu kommer til at stå helt uden et indkomstgrundlag, fordi fire ud af fem i den her gruppe af dem under 25 år altså ikke er medlem af en a-kasse.

Der vil vi gerne sige, at i lyset af den situation, vi har, bør man sidestille dem med dem, der er dimitteret, deres unge kollegaer, som har taget en uddannelse, og som med bare 1 måneds medlemskab af en a-kasse kan få dagpengeret. Det vil vi gerne gøre midlertidigt – vi har foreslået det sammen med Socialdemokraterne – som et led i den her kriseindsats. Men det er vigtigt, at det er midlertidigt, fordi det er en ekstraordinær situation, hvor vi oplever, at ledigheden stiger i et historisk uset tempo. Derfor er det et forslag af en helt anden karakter end det fra Enhedslisten, som ligger her, og som vi altså ikke kan støtte, fordi vi har vores eget forslag til en egentlig dagpengereform, men også med henvisning til at vi altså har et konkret forslag, der er målrettet den gruppe, der er mindst forsikret, nemlig de unge.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Altså, man kan sige, at De Radikale sammen med Socialdemokratiet har det her forslag, som blev nævnt nogle gange, og som lemper adgangskravene til a-kasserne for unge mere, end det her forslag faktisk indebærer. Det er et meget underligt system, at de ufaglærte unge, som er arbejdsløse i mere end ½ år, bliver sat ned på en halv dagpengesats, som det er umuligt at leve af, når de er under 25, selv om de betaler fuldt kontingent i en lang periode.

Jeg vil gerne spørge De Radikale, som gerne vil gøre noget for de unge, om de så også i den forbindelse vil ophæve den halve dagpengesats for unge og sige, at de skal have fulde rettigheder.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, man kan sige, at den ydelse, der er til unge, betyder, at de ikke har fulde rettigheder. Faktisk må man sige, at netop det forslag om den særlige sats for unge jo var noget af det, som vi indførte i 1990'erne, og som sådan set var med til at modvirke den ungdomsarbejdsløshed, som på det tidspunkt var voldsom.

Vi synes ikke, at det skal være sådan, at man er voldsomt meget bedre stillet, hvis man går ledig, end hvis man tager en uddannelse – som vi jo sådan set er enige om at alle unge burde – hvor man ville kunne få SU. Derfor synes vi, at det er fornuftigt, at der er den her graduering, men af samme grund synes vi også, at man, når man står i den her situation med en historisk stigning i ledigheden, kunne sidestille de unge med dem, som dimitterer fra en uddannelse, og dermed give dem en rettighed efter en måned.

Der kunne jeg jo, fordi hr. Eigil Andersen har en chance igen, spørge, om det var et forslag, der efter nærmere eftertanke kunne finde nåde for SF's blik.

Hr. Eigil Andersen.

Det må vi i givet fald have en dialog om. Jeg vil pege på, at det forslag, som vi fremsatte i foråret, og som gik på ½ års medlemskab, jo også ville gøre det lettere for unge, og så ville man behandle alle ens. Så det har da i hvert fald en fordel.

Vi lægger jo stor vægt på dynamik i vores samfund, og den dynamik er bl.a. til stede derved, at hvis jeg sidder i et job og har lyst til at skifte til et andet, ville jeg være usikker på, om jeg kunne klare det andet job; men jeg ville også vide, at hvis det gik galt med det andet job, havde jeg ret til dagpenge. Det er der altså så en halv million mennesker, der ikke har. Jeg har derfor et andet spørgsmål til ordføreren fra Det Radikale Venstre, og det er:

Kan det ikke bekymre ordføreren, at vi har et system, hvor så mange ikke har ret til dagpenge og har svært ved at komme ind i systemet? For det kan jo få det resultat, at man trykker sig og lader være med at søge et nyt arbejde og dermed skabe dynamik i samfundet?

Ordføreren.

Jeg har måske lidt svært ved at forstå det sidste, altså hvorfor det skulle forhindre en i at søge et nyt arbejde, at dagpengereglerne er, som de er, medmindre man tror, man bliver fyret, fordi man søger nyt arbejde. Men det er klart, at det er en kæmpe fordel, hvis alle er medlem af en a-kasse – det er der ingen tvivl om – og derfor må man opfordre alle til at melde sig ind i en a-kasse.

Vi kan se, at det er gået helt hen over hovedet på den ungdomsårgang, som vi har adresseret med vores forslag, måske fordi de er kommet ind på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor det virkelig gik godt, og hvor de har tænkt, at det nu var dejligt med alle de her rare penge, som de tjente som murerarbejdsmand, eller hvad det var. Det er måske rarere at få en lidt større bil og så til gengæld ikke at skulle betale for det her a-kassemedlemskab hver måned.

Det er så dem, der bliver ramt af en boomerang nu, og der kan jeg også godt forstå, at nogle siger, at det virkelig er urimeligt, for det skulle de have tænkt på, dengang de købte den fine bil. Men situationen er jo bare den, at vi kan se, at det gælder fire ud af fem unge.

Jeg håber, at det, hr. Eigil Andersen sagde, var, at SF nu har taget det her forslag under overvejelse, for jeg ved, at man tidligere var afvisende over for det, og jeg ville synes, at det var stærkt, hvis oppositionen kunne stå samlet bag Socialdemokraterne og Det Radikale Venstres forslag.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Line Barfod.

Jeg vil gerne takke for debatten og selvfølgelig især takke SF. Det er jo et forslag, som både SF og vi er enige om, og som jo også er noget, som fagbevægelsen har været fremme med, fordi de virkelig kan mærke de store problemer, der er, og ønsker, at man gør noget ved det store problem, der er, med de flere hundrede tusinde, der står uden for a-kasserne.

Jeg synes jo, det har været et meget mærkeligt at se på det forløb sidste efterår, hvor det pludselig gik galt for de banditter i habitter, der havde været ude at spille løs for andres penge. De havde tjent masser af penge i lang tid, og dem havde de stukket i lommerne. Nu gik det galt, og så var regeringen og Dansk Folkeparti og desværre også andre partier her i Folketinget parate med det samme. Der skulle ikke spares på noget, milliarderne væltede ud af statskassen. Der måtte ikke være en eneste bankdirektør eller spekulant, der mistede noget som helst på deres kæmpe spilleeventyr. Man kunne jo i stedet have valgt at sige: Vi sikrer almindelige mennesker, vi sikrer de sunde virksomheder, men spekulanterne må altså få lov til selv at bære tabet, ligesom de tidligere selv har scoret alle gevinsterne. Det valgte man så ikke at gøre.

Men når den finansielle krise så slår over i en økonomisk krise, arbejdsløsheden eksploderer og vi ser, at rigtig mange mennesker kommer i klemme og må gå fra hus og hjem, er der ingen hjælp at hente. Så siger regeringen og Dansk Folkeparti: Det er da bare ærgerligt, I må klare jer selv. Det synes jeg altså er højst besynderligt, eller måske er det ikke så besynderligt. Måske er det et meget klart udtryk for, hvad det er for en politik, man fører, hvem det er, man ønsker at tilgodese, at den politik, man fører fra regeringens og Dansk Folkepartis side dybest set er for banditter i habitter, altså at det er dem, der bare spiller løs for andres penge, der kan føle sig sikre på, at de bliver dækket ind, og dem skal vi andre betale for, mens almindelige mennesker altså har en kæmpe risiko.

Jeg er selvfølgelig enig i det, der er blevet sagt af rigtig mange: at man skal sørge for at være medlem af sin a-kasse. Der skal overhovedet ikke være nogen tvivl om, at det helt klart er Enhedslistens opfattelse. Men nu har vi altså et problem med, at det er blevet gjort rigtig svært at komme ind i a-kassen. Der er mange mennesker, som ikke lige går ud og får et fast arbejde og er i arbejde i 1 år og dermed kan optjene dagpengeret. Der er rigtig mange mennesker, der, når de starter på arbejdsmarkedet, får lidt job her og så lidt job dér. Det er ikke sådan, at de bare kommer ud og får et fast arbejde med det samme.

Derfor er der altså også behov for at se på, hvordan vi skaber nogle a-kasse-regler, der passer til dem. Det er derfor, vi siger: Lad os i hvert fald sætte det ned til ½ års optjening, som fagbevægelsen også har foreslået. Det ville kunne hjælpe en hel del af dem, der står med et problem i dag, i stedet for at vi risikerer, at de kommer ud i arbejdsløshed og så ryger helt ned og enten, hvis de er gift, slet ikke får nogen hjælp eller også ryger på kontanthjælp, som jo dels er en meget lavere ydelse, dels er et helt andet system.

Vi hører jo rigtig ofte, når vi diskuterer herinde, at folk siger, at hvis man er arbejdsløs, skal man være i dagpengesystemet. Men der er altså en del, der ikke er det, og som tror, at der så er et socialt system ved siden af. Det er rigtigt, at nogle kan få kontanthjælp, men kontanthjælpen er altså egentlig indrettet på at være det sociale system; den er indrettet på mennesker, der har andre sociale problemer end arbejdsløshed. Og derfor burde vi sikre, at de, der kun har arbejdsløshed som problem og ikke andet, er i a-kasse-systemet, at de får nogle dagpenge, der er til at leve for, og at man så sikrer, at de faktisk også kan få en indkomst, som er til at leve for, sådan som vi skal snakke om i forbindelse med et andet forslag lidt senere i dag. Selvfølgelig skal kontanthjælpen også hæves, det har vi et forslag til på et andet tidspunkt. Men det er afgørende, at vi sikrer, at man faktisk kan komme ind og få retten til dagpenge. Og det er et stort problem i dag, at det er så svært at nå at optjene den dagpengeret, når det er et helt år, man skal være medlem.

Når man hører regeringen og Dansk Folkeparti, lyder det, som om at hvis man ændrede på reglerne igen, altså satte optjeningsretten ned til ½ år, som den har været tidligere, og som vi nu har foreslået, ville hele systemet bryde sammen. Jeg husker altså ikke, at systemet brød sammen, sidst det var ½ år, man skulle optjene dagpenge. Det må vi jo så spørge ministeren om: om ministeren kan dokumentere, at systemet brød sammen, dengang optjeningsperioden var på ½ år, og at det slet ikke kunne hænge sammen på den måde.

Jeg husker det, som om det system fungerede rigtig godt, også på det tidspunkt. Og derfor vil vi altså fastholde og blive ved med at arbejde for, at man skal sætte optjeningsperioden ned.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.