Tak for den positive modtagelse af vores forslag.
Det er jo rigtigt, at der skal være virkelig tungtvejende grunde til at foreslå, at vores grundvand overhovedet skal behandles, inden det når ud til forbrugerne.
Men når det kommer til kalkfjerning, mener vi i SF, at der er tilstrækkelig mange gode grunde til at give vandværkerne mulighed for at blødgøre vandet.
Når der er meget kalk i et område som f.eks.
her, hvor vi befinder os i øjeblikket, og også længere mod øst, så kan man som forbruger mærke det.
Man kan tænke på sin elkedel, der kalker til og bliver langsommere og bruger mere strøm, eller man kan tænke på de dryppende haner, toiletter, der løber, de store kalkbelægninger på vandrør og varmtvandsbeholdere.
For at matche den her kalk må vi bl.a.
bruge meget mere sæbe, når vi vasker tøj, end nødvendigt.
I Odense har man undersøgt, at man faktisk kunne sætte forbruget af sæbe ned med 25 pct.
ved at blødgøre vandet.
Og vi må bruge ekstra kemikalier, når vi skal stå der og skrubbe vores fliser, og det synes vi ikke at der er grund til, når det kan klares på anden måde.
Det er faktisk også meget dyrt at have så meget kalk i vandet.
Eksperter vurderer, at alene Københavns Kommune ville kunne spare omkring 60 mio.
kr.
om året ved at halvere hårdheden, altså kalkindholdet i drikkevandet.
De ekstra udgifter knytter sig til et større energiforbrug, f.eks.
ved belægninger på varmelegemer.
Og der er sådan en faglig tommelfingerregel, som jeg er stødt på mange gange i forbindelse med det her arbejde, og det er, at bare 1 mm kalk faktisk koster os 10 pct.
ekstra i strømforbrug.
Så det er sådan set ret betragtelige udgifter i forbindelse med større varmeforbrug.
Derudover er der udgifterne til afkalkning, til reparation og til at skulle udskifte apparater, vandhaner, ventiler og brusehoveder tidligere end nødvendigvis svarende til det, man bruger dem.
Og så kan belægninger på fliser og brugsgenstande føre til en lavere brugsværdi og faktisk også føre til bakterievækst.
I dag fjerner man allerede naturligt forekommende stoffer som jern, metan og mangan fra drikkevandet – der, hvor der er for meget i grundvandet og vandet bliver iltet.
Kalken skal sådan set betragtes på samme måde som de her stoffer og ikke som en udefrakommende forurening, som vi hellere skulle forsøge at forhindre overhovedet endte i vandet.
Så i SF mener vi, at der er rigtig mange gode grunde til at give vandværkerne mulighed for at fjerne kalk fra vandet.
Kalken er en naturlig del af grundvandet, og der vil hverken komme mere eller mindre kalk i grundvandet, fordi vi fjerner det, inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne.
Jeg vil sige, at Tyskland, Sverige og Holland har valgt at gøre det her, så det må jo også være muligt i Danmark.
Det er klart, at der kan være tekniske problemer, og det er faktisk derfor, at vi foreslår, at det i første omgang bliver indført på de større vandværker, fordi der vil være den større tekniske viden til stede, og det vil være nemmere at holde øje med, at det foregår ordentligt.
Men de her ting skal selvfølgelig belyses hundrede procent, og det håber vi at udvalgsarbejdet kan medvirke til, sådan at vi gennem en beretning i udvalget kan give ministeren et godt grundlag for det videre arbejde.
Så vil jeg sige noget til de forskellige indlæg, der var her.
Det var sådan set næsten hele vejen rundt, det var ikke helt til at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti ville, men i de andre partier var der faktisk meget stor opbakning til at få fjernet kalken i vandet, også fordi der altså er store økonomiske gevinster ved det her.
Så kan det godt være, at vandprisen vil stige en lille smule, men hvis man så sparer penge på elektricitet, på sæbe, på kemikalier, sparer en masse tid, får nogle bedre produkter, der ikke kalker til, osv., går det nok i hvert fald op, hvis man ikke ligefrem tjener penge på det.
Som sagt er det i Københavns Kommune 60 mio.
kr., som eksperterne siger at man kunne få her.
Grunden til, at vi sætter det her på dagsordenen i dag, er jo også, at det er over et år siden, den tidligere miljøminister sagde, at han syntes, det var en god idé at blødgøre vandet, og så er der ikke rigtig sket noget.
Altså, vi skulle have haft den her handlingsplan for drikkevand før nytår, og nu er vi altså i slutningen af april.
Der er ikke rigtig sket noget, så nogle gange bliver vi simpelt hen nødt til som opposition at prøve at sætte lidt tryk på, for at der sker noget.
Derfor vil jeg selvfølgelig også kvittere for, at ministeren lover, at den her plan kommer snart.
Men det er så vigtigt, at den plan faktisk også rummer nogle ideer til, hvordan vi får kommunerne til at gøre det her.
For når man ser på, hvor meget KL ved om det her, er det altså meget lidt.
KL opfører sig, som om de nærmest ikke har hørt om de her ting før, og så kan man jo godt forestille sig, at det er et sted, det her kan blive bremset, og at vi ikke, som nogle nævner, får de danske teknologier udmøntet nogle af de steder.
Vi har faktisk dansk viden også på det her område, som vi ikke rigtig får i spil.
Og så er der jo bare nogle andre, der løber med de her løsninger og med viden på området.
Så vi synes, at vi skal give de store vandværker den her mulighed – selvfølgelig med alle mulige retningslinjer for, hvordan det skal gøres.
Jeg er enig med hr.
Per Clausen i, at det er meget bureaukratisk, at kommunerne nødvendigvis skal ind over det her.
Man kunne jo også lave klare retningslinjer for, hvornår vandværkerne må gøre det her.
Så jeg kan ikke se, at vores forslag ikke skulle kunne vedtages, når vi nu har fået svar på nogle af de her tekniske spørgsmål.
Fru Bente Dahl spurgte, hvordan man kan gøre det her.
Vi må sige, at der ikke er så meget teknisk viden på det her område.
Man kan se, at det baggrundsmateriale, vi fik om det her, sådan set var en lille smule tyndt, fordi der ikke er viden nok på det her område.
Jeg ved, at man faktisk kan gøre det med lyd nogle steder.
Det synes jeg er enormt interessant, hvis man kan slippe for at bruge kemikalier, for det er klart, at vi ikke skal stå og pøse kemikalier i vandet; det er vi jo alle sammen enige om.
Altså, vi skal ikke lave sundhedsskadelige nye miljøproblemer, fordi vi prøver at løse et andet problem.
Men det er en af de ting, jeg synes at vi skal få spurgt til i udvalgsarbejdet, og vi skal benytte den her mulighed til at få systemerne lidt op i gear og få undersøgt nogle af de her ting.
De tekniske omstændigheder er jo måske lidt mere, end lille SF kan løfte helt alene, altså at skulle svare på alle de tekniske omstændigheder.
Men vi ved, at det kan lade sig gøre.
Man gør det jo i alle mulige andre lande, så selvfølgelig kan vi det.
Og jeg mener også, at jeg har svaret på, hvorfor det er de større vandværker.
Så vil jeg også sige tak til Enhedslisten for nogle konstruktive bidrag, og jeg mener egentlig også, at med den måde, det er blevet modtaget på i dag, må vi kunne lande på en beretning i udvalget, der faktisk kan bruges konstruktivt fremadrettet, og hvor vi kan prøve at enes om noget af det her og give miljøministeren et godt udgangspunkt.
Også tak til Liberal Alliance for deres bemærkninger, og det er klart at, at med den her minimumsgrænse på 5°dH sikrer man jo også, at man ikke får vand, der bliver alt for syret til.
Så det var vist umiddelbart mine bemærkninger til B 138.