Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod de allergifremkaldende stoffer PPD og PTD i hårfarve.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2010).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Lad mig starte med at understrege, at allergi og kosmetiske produkter er et højt prioriteret område for regeringen, fordi allergi er en alvorlig gene for de mennesker, der bliver ramt. Derfor arbejder vi også for strammere regulering af allergifremkaldende stoffer i kosmetik. Det gælder altså ikke kun hårfarvestofferne, men f.eks. også parfumestofferne.

PPD og PTD er klassificeret af EU's videnskabelige komité som yderst allergifremkaldende, så der er ingen tvivl om, at det indebærer en allergirisiko at farve hår med produkter, der indeholder PPD og PTD. Det er meget individuelt, hvad vi hver især reagerer på. Videncenter for Allergi estimerer, at det er i størrelsesordenen 1-5 pct. af dem, der farver hår, som oplever allergi eller allergilignende reaktioner. Af de allergifremkaldende stoffer er det PPD og PTD, som giver de mest alvorlige reaktioner. De kan kræve hospitalsindlæggelse. Oven i den umiddelbare akutte reaktion er allergi en livslang lidelse, der indebærer, at man skal undgå enhver kontakt med de stoffer, man er allergisk over for. Så der er altså al mulig grund og god grund til at tage allergi alvorligt.

Til gengæld må vi nok erkende, at det vil være meget kontroversielt helt at forbyde hårfarver og dermed fratage forbrugerne i Danmark og i resten af EU muligheden for selv at vælge, om de vil farve deres hår. Man kunne selvfølgelig indvende, at vi jo her taler om et forbud mod to meget allergifremkaldende stoffer og ikke om et totalt forbud mod hårfarver. Problemet er bare, at det i dag ikke er muligt at fremstille permanente hårfarver uden PPD og PTD eller stoffer med lignende egenskaber. Så et forbud mod PPD og PTD vil derfor i praksis stort set betyde et forbud mod at farve hår med permanente hårfarver. Selv hvis vi fjerner PPD og PTD helt fra sortimentet, vil vi opleve, at de vil blive erstattet af stoffer, som er tæt beslægtet med dem, og som også kan fremkalde allergi. Så vi kan altså ikke på nuværende tidspunkt være sikre på at slippe af med problemet, selv hvis vi slipper af med PPD og PTD.

Kosmetikreguleringen er EU-harmoniseret, og Danmark har længe presset på i EU for at sikre en bedre regulering af hårfarvestofferne. For tiden foregår der tre vigtige ting i EU vedrørende hårfarver. For det første arbejder Danmark ud fra en strategi, som forhåbentlig vil føre til, at kun de hårfarver, der er dokumenteret sikre, vil være tilladt i fremtiden. Strategien har allerede ført til et forbud mod ca. 158 hårfarvestoffer. Fra dansk side arbejder vi hårdt på at bringe allergirisikoen mere ind i arbejdet. For det andet er der netop vedtaget lavere grænser for tilladt indhold af PPD og PTD i hårfarver. Danmark har tydeligt tilkendegivet, at vi ønsker et EU-forbud, så snart der findes brugbare og sikre alternativer til PPD og PTD. Og for det tredje er et nyt sæt regler for mærkning med advarsler på visse hårfarveprodukter ved at træde i kraft. Det betyder bl.a., at hårfarver, der indeholder yderst eller stærkt allergifremkaldende hårfarvestoffer, mærkes med, at de ikke er beregnet til personer under 16 år. Den nye mærkning betyder også, at emballagen kommer til at bære et symbol, så det bliver tydeligt for forbrugeren, at der kan være en risiko ved at bruge produktet. Jeg er især tilfreds med, at man nu skal advare personer under 16 år mod at bruge hårfarve. Allergi varer resten af livet, og jo tidligere man får det, desto længere skal man leve med generne. Desuden har vi også set eksempler på meget alvorlige reaktioner, også hos personer under 16 år.

Det fremgår klart og tydeligt af kosmetikdirektivet, at det er producenten, som bærer ansvaret for, at produkterne er sikre at anvende. Når det er sagt, synes jeg, at vi som politikere også har et moralsk ansvar for at give danskerne et reelt oplyst valg. Derfor har vi også herhjemme gennem flere år i en række kampagner advaret forbrugerne om risikoen ved at farve hår. Jeg er klar over, at information ikke altid er nok. Jeg ved, at advarsler på emballagen vil kunne opfattes som et forsøg på sådan bare at lægge ansvaret over på forbrugeren. Men vi må bare også erkende, at vi i dag ikke har et allergisikkert alternativ at tilbyde forbrugerne, dels fordi det endnu ikke er muligt at fremstille permanente hårfarver uden PPD og PTD, dels fordi det er så individuelt, hvad det er, vi reagerer på. I den situation er det for mig at se den bedste løsning at tilbyde forbrugeren valget, men samtidig at sikre, at man ved, hvad man vælger. Ingen er jo forpligtet til at farve sit hår. Den beslutning er helt individuel og skal træffes af den enkelte i bevidstheden om, hvad det er, man risikerer at få med, når man putter æsken med kastanjebrun ned i indkøbskurven.

Så på den baggrund afviser regeringen altså i dag det konkrete forslag om at forbyde PPD og PTD. I forbindelse med udvalgsarbejdet er jeg dog til gengæld klar til at diskutere, om der er et bredt politisk ønske om, at Danmark skal arbejde for et EU-forbud mod PPD og PTD, selv i en situation hvor vi ikke kan tilbyde alternativer. Jeg kan allerede nu sige, at den dag, vi får sikre og brugbare alternativer til PPD og PTD, vil regeringen arbejde helhjertet og aktivt for et forbud i hele EU.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu er det sådan, hvis jeg har forstået det rigtigt, at både PPD og PTD faktisk har været forbudt i en række EU-lande, inden kosmetikdirektivet kom, og så vidt jeg ved, farvede mennesker i de lande også deres hår i den periode. Det kan godt være, at der er nogle elementer i hårfarve, som de her to produkter sikrer, som ikke kan sikres på anden måde, men ligefrem at gøre det til spørgsmål om at skulle fravælge muligheden for at farve hår, tror jeg nu ikke er rigtigt.

Når jeg er ret sikker på, at det ikke er rigtigt, er det, fordi f.eks. Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, som jo arbejder professionelt med det her, og som af samme grund er meget bekymret for de her farlige stoffer, fordi de jo er særlig farlige for mennesker, der omgås dem hver dag i store mængder, faktisk har lavet lister over alternative produkter.

Jeg vil godt stille det spørgsmål til ministeren: Hvis det er sådan, at der faktisk kan anvises alternative produkter, ændrer det så ved miljøministerens holdning i den her sag?

Tak. Så er det miljøministeren.

Det mener jeg sådan set at jeg redegjorde meget klart for i min tale. Diskussionen drejer sig jo om de permanente farver, altså dem, der forbliver i håret, og ikke bare skyllefarver, og det er der, man endnu ikke har fundet alternativer. Det er korrekt, at der findes andre hårfarveprodukter, men jeg er i hvert fald ikke vidende om, at der skulle findes et sikkert alternativ til permanente farver.

Som jeg sagde her i mine afsluttende bemærkninger, er jeg selvfølgelig villig til at diskutere, om der er et bredt politisk ønske om, at Danmark skal arbejde for et EU-forbud mod PPD og PTD, selv om vi på nuværende tidspunkt efter min bedste overbevisning ikke har et alternativ at tilbyde.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Det, der er spørgsmålet her, er jo, om vi skal påføre nogle mennesker, som arbejder inden for frisørbranchen, omgang med farlige stoffer, fordi alternativet er, at folk ellers skal have farvet deres hår oftere, og om vi skal acceptere, at man har nogle produkter, som faktisk er farlige, fordi der er nogle ting, som de produkter kan, som andre produkter ikke kan, men hvor de andre produkter netop ikke forhindrer, at folk kan farve deres hår.

Jeg vil bare sige, at der jo har været EU-lande, som havde et forbud mod de her stoffer. Jeg kender nogle mennesker, der bor i de lande, og de undlod ikke at farve hår, så man kan godt have sådan et forbud. Det er afskaffet på grund af et EF-direktiv, og jeg tror nu, at det mere var hensynet til industrien, der gjorde, at det blev sådan, end det var hensynet til så meget andet.

Så er det miljøministeren.

Som jeg sagde, har jeg bare vanskeligt ved at forestille mig, at vi decideret laver et forbud i Danmark mod hårfarve, der indeholder de her stoffer, og fuldstændig fjerner det fra markedet. Her tænker jeg sådan set også på forbrugeren. Så jeg er ikke enig i præmissen om, at det fuldstændig skal forbydes, når der ikke er alternativer. Det ser jeg bare ikke som en farbar vej.

Tak. Så er det fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg er helt enig med ministeren i, at problemet er, at der ikke er alternativer på markedet, medmindre vi alle sammen vælger at farve os med henna, og det er der så nogle andre sundhedsmæssige problemer i. Men hvis man skal have industrien til at producere et alternativ, få fat i noget, der kan skabe den samme effekt som noget af det, vi andre putter i håret, kræver det så ikke også en eller anden form for forbud på sigt, og at virksomhederne ved, at de må tage sig sammen, fordi de f.eks. ikke må benytte det her om 5 år?

Tak. Så er det miljøministeren.

Jeg er rimelig overbevist om, at industrien sådan set allerede på nuværende tidspunkt arbejder aktivt for at prøve at finde alternativer, for jeg tror godt, at industrien kan høre lyden på vandrørene og se, at der godt kunne være mulighed for, at der blev et flertal for et decideret forbud, og så må man jo som producent arbejde hurtigt for at finde et alternativ. Så i princippet så jeg rigtig gerne, at man fandt et alternativ, for jeg ønsker sådan set også at forhindre, at der anvendes allergifremkaldende stoffer.

Tak. Så er det fru Pia Olsen Dyhr for endnu en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke nyt, at de her to stoffer medfører allergi, det har nærmest været kendt viden i de sidste 10-15 år, så industrien har haft en rum tid til at finde på alternativer. I SF tror vi, at det, der skal til, er, at de har kniven på struben, og at man siger: O.k., I har nogle år mere til at finde et alternativ, men så skal I finde det, ellers forbyder man det. Vil ministeren være med på at lave sådan en form for lovgivning, der siger: Om et vist antal år falder hammeren, venner, I har den her tidsfrist; vi piner jer ikke lige nu, men det kommer vi til på sigt, hvis I ikke selv kan finde ud af det?

Tak. Så er det ministeren.

Der er jo mange forskellige måder at fremme udviklingen på, og det kunne godt være, at udsigten til pisken eller udsigten til, at vi simpelt hen forbyder nogle stoffer, kunne få industrien mere aktivt på banen med hensyn til at undersøge mulige alternativer. Vi ved hvert fald én ting, og det er, at forbrugerne har et udtalt ønske om fortsat at farve deres hår, og så ser vi enkelte eksempler på de her allergiske reaktioner, og det synes jeg sådan set er dokumentation nok for, at det er vigtigt at prøve at finde et alternativ.

Tak. Så er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Det lyder i hvert fald meget imødekommende, at ministeren også kan indse, at der kan være nogle fordele i at lægge et pres bl.a. igennem EU-systemet på industrien.

Mit spørgsmål går mere på selve mærkningen, den nuværende mærkning. Det er sådan, at allerede i dag er der jo, som ministeren også er inde på, advarselsmærker på produkterne. Hvis man kigger på et af de produkter, som man typisk kan købe i forretningerne, må man sige, at man skal have de meget gode briller på for at finde advarselsmærkningerne. Så mit spørgsmål går på: Er der noget, vi kan gøre i dansk ret for gennem mærkningsbekendtgørelser og andet at sikre, at de mærker bliver væsentlig tydeligere, end de er i dag? Det gælder også i forhold til den professionelle del, altså også at give nogle bedre informationer til forbrugerne, når de går til frisør og får farvet hår.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg kan godt være enig med hr. Benny Engelbrecht i, at det kan kræve briller, når man står med en lille pakke og der er utrolig meget information på den her pakke. Heldigvis har hr. Engelbrecht så brillerne på sig, så der går det måske – og har måske heller ikke hårfarvebehovet.

Som jeg lige kort berørte, er der jo netop blevet vedtaget nye regler om advarslerne på pakningerne. En af de ting, der er kommet frem her, betyder, at produkterne nu altså skal til at indeholde advarslen om, at det her produkt ikke er beregnet til brug på personer under 16 år, og at hårfarvestoffer kan fremkalde alvorlige og allergiske reaktioner, og så hele advarselssymbolet.

Det har vi faktisk ikke set endnu, fordi det først kommer til at træde i kraft nu, og det kommer først til at være fuldt ud slået igennem i november 2012. Så med de skærpelser på emballagen er vi lige præcis på vej ad den vej, som hr. Benny Engelbrecht spørger til.

Tak. Så er det hr. Benny Engelbrecht for endnu en kort bemærkning.

Kan vi i Danmark få gennemført mærkningsordningen hurtigere end i EU-systemet generelt, og er der mulighed for, at vi også på selve produktet kan gøre opmærksom på, at det også kan være problematisk, hvis man eksempelvis er gravid, at benytte hårfarve?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg kan i hvert fald helt konkret her sige, at den danske bekendtgørelse, som implementerer reglerne, træder i kraft her den 1. maj 2010, så det er jo lige om lidt. Selve mærkningskravet gælder så fra den 2. november 2011. Det er jo så for produkter, der bliver bragt ind på markedet. Fra den 2. november 2012 vil alle produkter, der findes på markedet, være omfattet af mærkningen.

Det siger sig selv, at det kræver lidt implementering, så det er jo rigtig godt, at det faktisk allerede er om mindre end 10 dage, at selve bekendtgørelsen, der implementerer reglerne, træder i kraft. Så har de produkter, der står på hylderne, en vis holdbarhedstid. Men altså, med implementeringen og den proces, der er lagt for det, er det altså, at det vil være slået fuldt ud igennem i november 2012.

Tak, og hermed siger vi tak til miljøministeren og går i gang med ordførerrækken. Den første er Venstres ordfører, fru Birgitte Josefsen.

Ikke kun hårfarver, men en række kosmetiske præparater, cremer og lignende kan fremkalde allergiske reaktioner. Det er derfor et område, vi bør have fokus på og arbejde med rent politisk for så vidt muligt at få minimeret allergifremkaldende stoffer i kosmetiske præparater såvel som i andre produkter, som er en del af vores hverdag og vores liv i det hele taget.

Helt konkret må det dog konstateres, at netop stofferne PPD og PTD, der anvendes i permanente hårfarver, ikke kan erstattes af noget alternativ på nuværende tidspunkt. Enhedslisten skriver godt nok i det fremsatte beslutningsforslag, at der findes alternative produkter. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde frem til alternative produkter, når vi snakker permanente hårfarver. Men jeg kan konstatere, at der er en række forskellige produkter på markedet uden stofferne, men produkter, som har en helt anden karakter og virkning. Det er så ikke lige nøjagtig de produkter, som forbrugerne har brug for og efterspørger, så reelt er der ikke i dag nogen alternativer til PPD og PTD.

Vi er så også i Danmark underlagt EU's kosmetikregulering, og derfor må vi selvfølgelig også følge den. Herunder hører de to præparater. Det betyder imidlertid ikke, at vi skal sidde på hænderne og gøre ingenting. Jeg har derfor stor tiltro til, at miljøministeren vil have fokus på problemstillingen og vil drøfte sagens alvor i EU-regi. Vi vil så også gerne i Venstre appellere til, at der arbejdes hen imod en meget synlig mærkning af produkterne, så det står helt klart og tydeligt, hvad det er, der hives ned fra hylderne og hældes i håret. Den proces må gerne speedes op, hvis det er muligt, så hele processen med gennemførelse af en meget tydelig mærkning sker så hurtigt som overhovedet muligt.

Venstre vil nøje følge sagen, og vi vil opfordre ministeren til at gøre det samme. Vi kan ikke bakke op om det fremsatte beslutningsforslag med den begrundelse, at vi er bundet af EU's harmoniseringsregler på området, men også med den begrundelse, at der ikke findes noget alternativt produkt på markedet i øjeblikket. Vi har indtryk af, at både mænd og kvinder vil have farver i håret. Men når de så vil have det, skal det foregå på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt, så man reelt ved, hvad det er, man putter i håret.

Tak, så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge fru Birgitte Josefsen, om det ikke gør indtryk på hende, at Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, som jo organiserer de mennesker, som arbejder professionelt med det her, har lavet en liste over hårfarvningsprodukter, der, som de siger, kan bruges som alternativ? Jeg siger ikke, at de har identisk virkning osv., men at de kan bruges som et alternativ, altså at der findes alternative måder at få håret farvet på.

Jeg er enig med fru Birgitte Josefsen i, at det er en rettighed, som vi ikke skal tage fra os mennesker – det kan vi have brug for af mange forskellige gode og dårlige grunde. Så det er jeg enig i.

Men der findes altså faktisk en alternativ måde at få farvet hår på. Af samme grund havde man jo også i europæiske lande, inden det her kosmetikdirektiv kom fra EU, faktisk et forbud mod de her stoffer. Altså, det er ikke umuligt at leve i et moderne samfund med et forbud mod de her stoffer.

Så er det ordføreren.

Det, vi er optaget af i Venstre, er, at vi arbejder kontinuerligt med at få udfaset skadelige kemikalier i alt, hvad vi har at gøre med i vores dagligdag, og dermed også de farlige kemikalier, der er i permanente hårfarver.

Det er jo korrekt, at der findes nogle alternative løsninger på markedet, men ikke når vi snakker permanente hårfarver. Nu er jeg så heldig, at jeg er beriget med at have en frisør i min tætteste omgangskreds, så derfor har jeg jo, før vi skulle behandle sagen i dag, dykket lidt ned i den. Jeg har så fået oplyst, at de produkter, der findes på markedet, indebærer, at man skal stå og hælde farve i håret med meget, meget jævne mellemrum, og det i sig selv kan faktisk også fremkalde en allergisk reaktion.

Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at fru Birgitte Josefsen har forberedt sig usædvanlig grundigt til den her diskussion. Det vidner jo om den seriøsitet, vi behandler det med, og det er jeg kun glad for. Jeg har naturligvis også snakket med folk, der arbejder professionelt med det her som frisører, og deres udgangspunkt er altså, at et forbud mod de her stoffer ville skabe en bedre sundhedsmæssig tilstand og mindre risici for dem i deres arbejde.

Men jeg vil så bare – for at komme lidt videre hen mod der, hvor vi trods alt er enige, for vi er jo enige om, at det her er en alvorlig sag, og at der skal gøres noget ved det, og det er jo da et godt udgangspunkt – spørge fru Birgitte Josefsen, om hun ikke er enig med mig i, at arbejdet for, at man så beslutter sig til, at et produkt skal være udfaset inden for en bestemt tidshorisont, godt kan medvirke til at øge tempoet i, hvad skal man sige, den produktudvikling, der sker i industrien.

Så er det ordføreren.

Som vi hørte i ministerens tale, er det her jo en sag, som også optager det store fællesskab, nemlig samarbejdspartnerne i EU. Derfor er jeg sikker på, at man vil følge den her sag i EU-regi, ligesom man følger de sager, der handler om andre kemikalier i de produkter, vi omgiver os med.

Vi er – om nogen – optaget af, at vi sikrer et så godt og så sundt liv for enhver borger og dermed også for dem, der arbejder med de her produkter. Derfor er det første skridt, at vi nu får en klar og tydelig mærkning af netop de permanente hårfarver, og så er det jo altså op til den enkelte at forholde sig til, om man ønsker at putte produktet i håret eller ikke ønsker det.

Tak, så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg noterer mig, at Venstre gerne vil vente på, at industrien nu finder nogle alternativer. Hvor lang tid er tid nok for Venstre, når man nu kigger på, at der går de her 10-15 år, hvor vi ved, at de her to stoffer faktisk er livsfarlige for visse grupper af mennesker? Hvor mange år skal der gå, før Venstre mener, at de skal være ude af hårfarvningsmidler?

Så er det ordføreren.

Nu er det jo ikke mig, der har en industrivirksomhed og arbejder med produktudvikling, så det spørgsmål må man jo sådan set stille til dem, der sidder med produktudviklingen.

Fru Pia Olsen Dyhr for endnu en kort bemærkning.

Det var et yderst interessant svar. Det vil sige, at Venstre altså overlader kemikalielovgivningen til virksomhederne. Det glæder mig, at miljøministeren ikke sagde det sådan, men faktisk sagde det på en hel anden måde. Men jeg har noteret mig, at Venstre så vil overlade det her til virksomhederne. Det vil sige, at vi på sigt altså skal acceptere – for altid i virkeligheden, hvis de ikke har lyst til at udfase det – at vi har farlige stoffer som hårfarvningsmidler i Danmark.

Så er det ordføreren.

Enhver virksomhed, der arbejder med at sælge produkter, er, ved jeg, optaget af, at den kan levere produkter med så få kemikalier i som overhovedet muligt. Så derfor er jeg sikker på, at også de virksomheder, der arbejder med de her produkter, vil arbejde meget intenst og kontinuerligt på at få udviklet produkter, hvori der ikke er farlige kemikalier.

Så siger vi tak til Venstres ordfører, og så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokraterne.

Det er vigtigt for Socialdemokraterne, at forbrugerne kan vælge farlige kemikalier fra i deres liv, og jeg ville derfor også ønske, at der fandtes et meget stort udvalg af helt ufarlig hårfarve af den permanente slags. Det er bare ikke tilfældet. Faktisk er det i praksis umuligt at farve hår permanent uden risiko. Derfor må vi også erkende, at der er et stort behov for at få udviklet nye produkter, der ikke er farlige, eller der som et minimum i hvert fald er væsentlig mindre farlige end dem, der findes i dag.

Med det foreliggende forslag vil Enhedslisten forbyde de to stoffer PPD og PTD, og vi ved, at al hårfarve undtagen henna indeholder større eller mindre mængder af de to stoffer, og ja, vi ved, at stofferne er sundhedsskadelige. Kemikalierne er beregnet på at trænge igennem hårstrået, hvor hårfarven så binder sig fast. Når kemikalierne kan trænge igennem håret, siger det næsten sig selv, at de også kan trænge igennem huden. Socialdemokraterne mener derfor, at det er helt afgørende, at der bliver lagt et maksimalt pres på kosmetikbranchen for at skabe bedre alternativer. Derfor synes vi, at det er et utrolig sympatisk forslag, der kommer fra Enhedslisten.

Forslaget indeholder som bekendt to elementer, dels et nationalt forbud, dels et pålæg til regeringen om at arbejde for et europæisk forbud. Når det gælder om at lægge pres på branchen på europæisk plan, kan vi klart støtte en linje, hvor branchen pålægges en tidsfrist for udfasning af PPD og PTD. Det kunne eksempelvis, uden at vi vil lægge os fast på en bestemt tidsfrist, være 5 år, som det også er nævnt i spørgsmål fra SF's ordfører. Når det gælder et nationalt forbud, bliver vi nødt til at sige nej, ikke fordi vi ikke kan se et klart problem – det er der – men fordi vi på nuværende tidspunkt finder det usandsynligt at fjerne alle hårfarveprodukter fra markedet med ét slag. Der skal dog – og det vil jeg gerne understrege – være langt bedre oplysning for forbrugerne. Det er et absolut krav.

Jeg kan se af bemærkningerne i forslaget, at Enhedslisten ikke mener, at det socialdemokratiske forslag er vidtgående nok. Den holdning skal forslagsstillerne naturligvis have lov til at have, men vi må også konstatere, at en konsekvens af et dansk forbud mod de to pågældende stoffer vil være, at det stort set ikke vil være muligt at farve hår. Man kunne naturligvis sige, at det ville lægge et maksimalt pres på branchen for at udvikle alternativer, hvis deres produkter slet ikke kunne sælges. Men vi må nok også erkende, at det danske marked er så lille set i en international sammenhæng, at det i hvert fald er vores vurdering, at branchen ikke vil udvikle bedre produkter lynhurtigt alene på grund af Danmark. Her skal vi altså have Det Europæiske Fællesskab med.

Imidlertid er hårfarver et så stort problem, at Socialdemokraterne mener, at produkterne skal mærkes med langt tydeligere advarsler for børn, unge og gravide, end det sker i dag. Vi vil derfor se nærmere på mærkningskravene i det forestående udvalgsarbejde. Hårfarve bør kun bruges af børn og unge med deres forældres klare viden og bør derfor generelt begrænses mest muligt. Samtidig mener Socialdemokraterne, at der skal ske en massiv oplysningsindsats om risikoen ved hårfarve, for det er – uden at være plat – hovedrystende at opleve børn helt ned i 4-5-års-alderen, som også lige skal have lyse striber i håret, når mor skal det.

Den videnskabelige komité for forbrugerprodukter, SCCP, har i et memorandum fra sidste år vurderet 46 hårfarvestoffer med hensyn til deres potentiale for at fremkalde allergi, og af disse er 10 blevet vurderet som ekstremt allergifremkaldende, 13 som stærkt allergifremkaldende og 4 som moderat allergifremkaldende. Desuden slår memorandummet også fast, at hårfarver bliver brugt langt hyppigere af helt unge i forhold til tidligere, samtidig med at hyppigheden af brugen er steget. I Danmark har således 75 pct. af alle kvinder og 18 pct. af alle mænd prøvet at farve hår, jeg selv inklusive, da jeg var væsentlig yngre end nu, og måske i en alder, hvor jeg slet ikke burde have gjort det.

Socialdemokraterne mener, at der er behov for at lægge yderligere pres gennem det europæiske system, for kosmetikbranchen er global, og Danmark kan ikke alene ændre på branchens produktionsmetoder. Vi er glade for, at ministeren i dag viser imødekommenhed over for et forslag om netop at lægge et pres igennem det europæiske system, og vi håber på, at det vil være muligt at lave en fælles beretning i det kommende udvalgsarbejde.

Tak. Vi har en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg håber da selvfølgelig også, at vi kan lave en fælles beretning, og noget tyder da på, at vi godt gennem det kan sætte lidt mere gang i processen. Indtil nu er det jo gået den forkerte vej, fordi EU lavede et kosmetikdirektiv, der gjorde, at nogle EU-lande, som i forvejen havde et forbud mod de her stoffer, er blevet pålagt at fjerne det forbud – og også har gjort det.

Men jeg vil godt sige til hr. Benny Engelbrecht: Lad os nu se på den diskussion, der f.eks. foregår i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, hvor man jo sådan set har det grundsynspunkt, at de her stoffer skal forbydes, fordi man er træt af, at medlemmerne bliver syge og kommer til skade på grund af det her. De har jo sådan set den opfattelse, at man er i stand til at farve folks hår uden. Derfor er jeg sådan lidt trist til mode over, at en af undskyldningerne for ikke at gå lidt hurtigere frem her er, at man siger, at der ikke findes nogen alternativer. Altså, jeg har ikke dem, der arbejder som frisører, mistænkt for, at de sådan fuldstændig vil fjerne muligheden for at farve folks hår.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg har også set den positivliste, som er udarbejdet af forbundet, og kan også godt se, at der er hårfarveprodukter på den liste. Der er i øvrigt også en lang række andre fornuftige produkter som conditioners, shampooer og sådan noget. Det er meget fornuftigt at have den tilgang. Men det er også – kan jeg konstatere – en ret begrænset liste over hårfarver, og jeg må også sige, at jeg ikke ud af listen kan se, om det er permanente eller ikkepermanente hårfarver, der er på den liste. Men det er selvfølgelig noget af det, jeg også håber vi kan få undersøgt nærmere under udvalgsarbejdet.

Hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Jeg er da i hvert fald glad for at kunne konstatere, at det ikke er sådan, at hr. Benny Engelbrecht mener, at et forbud mod de her stoffer af principielle grunde skal udsættes i 5 år, men at det må komme an på en konkret afvejning af, hvor hurtigt man vurderer der kan komme et tilfredsstillende udbud af alternative produkter. Det må vi jo så, synes jeg, få belyst yderligere under udvalgsarbejdet, for der er nogle af de ting, der bliver sagt her i dag, som jeg ikke er helt sikker på er rigtige, men det kan vi jo finde ud af i løbet af udvalgsarbejdet. Og så må vi så se, hvor meget pres vi kan lægge på i forhold til en beretning.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal benytte udvalgsarbejdet til at få maksimal viden, og der er heller ingen tvivl om, at når det handler om presset igennem det europæiske system – det er også blevet fremhævet her, og det har jeg også tilkendegivet i min ordførertale – så er jeg sikker på, at vi kan opnå en ganske god beretning på dette punkt, og det ser jeg meget frem til. Og jeg vil også endnu en gang takke Enhedslisten for, at vi kan få den her gode og substantielle debat.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Det er jo en vigtig sag, vi skal diskutere her i dag – igen, kan man sige. Det er jo altid vigtige sager, vi diskuterer her i Folketinget. Det kan der jo ikke være nogen tvivl om. Men det her er en særlig vigtig sag, tror jeg nogle vil sige.

I Dansk Folkeparti er vi også meget optaget af, at vi får kigget på de her kemikalier. Vi vil gerne være med til, at vi får rykket de store beslutningstagere i forhold til at sørge for, at de skadelige stoffer selvfølgelig ikke skal eksistere – kan man sige – og lægge pres på industrien, så man kunne få udfaset de her ting. Men vi er også nødt til at forholde os til den virkelige verden. Altså, vi kan ikke bare sige, at mange af de her stoffer kan fjernes helt, og så har vi også løst problemet – eller de kan erstattes af andre stoffer. Det er ikke tilfældet her. Men vi er nødt til at se på, hvad vi så kan gøre for at minimere de her skader, altså, om vi kan give borgerne noget mere oplysning om de her stoffer, sådan at når man går hen og køber noget af den her farve, så ved man, at der er en risiko forbundet med at bruge den. Der er mange, der måske har eksperimenteret med at farve sit hår. Jeg har ikke selv prøvet det endnu. Men jeg synes jo, at det skal være frit for alle at gøre det, hvis de har lyst til det.

Jeg vil gerne samtidig spørge ministeren, om man ikke kunne tage nogle skridt til at få undersøgt den her cocktaileffekt. Altså, vi ved, at der er områder, hvor man blander stoffer, der giver en miks her. Der er det jo meget vigtigt, at vi får bragt den her viden på bl.a. allergiområdet frem, så folk får at vide, hvad det er, der er galt, og om man selv kan gøre noget. Effekten, når de her stoffer mikses, skulle vi gerne have undersøgt, så vi i hvert fald får den viden, der skal ligge til grund for, at folk kan træffe de rigtige beslutninger.

Der kunne jeg godt tænke mig, at allergicenteret fik kigget på den her problemstilling, og det er jo i hvert fald noget, som ministeren ligesom kunne drage ind i det her arbejde, fordi det er vigtigt, at vi får vendt alle muligheder.

Vi synes jo også, at særlig EU på det her område er alt for slap. Der sker ikke nok for at få bremset op for industrien. Vi vil også gerne have industrien til at være en medspiller og ikke bare en modspiller. Hver eneste gang de afleverer de informationer, som de ligger inde med, skal de kunne give den bedste vejledning til borgerne om, at der er nogle stoffer her, som virkelig kan være skadelige for hårbunden eller for kroppen i det hele taget. Vi ser jo frisører, som får allergi, og som er særlig hårdt ramt. Det er nok ikke nogen tilfældighed. De informationer skal vi altså have frem på banen, som jeg ser det.

Vi vil gerne være med til at gøre noget på det her område, men at det forslag, som ligger her, er den endelige løsning, tror jeg ikke at Enhedslisten selv tror på – at det er den rigtige måde at gøre det på. Men vi er parate til, at der skal ske fremdrift på det her område, lige så vel som det har været tilfældet på mange andre områder sammen med Enhedslisten. Så det her område er meget vigtigt for Dansk Folkeparti for at få sat fokus på det og for at få folk til at få viden omkring det her. Men jeg vil ikke stå og sige til folk, at vi har løst problemet her, for så tror jeg, at de bliver kede af det, hvis ikke de kan farve deres hår efterfølgende.

Tak. Vi har en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal bare gentage, at jeg fuldstændig deler den opfattelse, at folk skal have mulighed for at farve deres hår. Altså, i mit tilfælde er det vistnok lidt for sent, hvis man skal skjule alderens fremgang, men muligheden foreligger jo stadig væk.

Det, jeg godt vil spørge hr. Jørn Dohrmann om, er: Undrer det ham ikke en lille smule, at man f.eks. i Sverige har et forbud mod de her produkter? Mit klare indtryk er, at mennesker i Sverige faktisk farvede deres hår. Så kommer der et EU-direktiv, der forbyder et sådant forbud. Synes hr. Dohrmann alligevel ikke, at det godt kunne give os den tanke, at måske er det muligt at etablere et forbud mod de her produkter hurtigere end den årrække, som andre beskriver, og som jeg måske mere tror skyldes, at man forventer, at det nok mindst vil tage 5 år at få EU til at tage det her alvorligt? Det er mere det, der er problemet, end hvor hurtigt man sådan kan foretage en egentlig udfasning, hvis man traf beslutningen hurtigt.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg er overbevist om, at man sagtens kunne udfase det ret hurtigt, hvis man virkelig besluttede sig for at sige: Nu er det slut, vi tillader ikke, at I for fremtiden kan farve jeres hår. Så kunne der jo gå ganske få uger fra forbudets ikrafttræden, og til produkterne var udfaset. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er bare en beslutning. Man kan beslutte meget, og man kan virkelig få ting til at ske hurtigt, hvis man vil afsætte de fornødne ressourcer til det.

Jeg vil spørge, om det så står mål med det, man foreslår. Skal vi virkelig tage den her mulighed fra folk, eller skal vi sige til dem: I skal måske også selv være lidt opmærksomme på det; I får i hvert fald får informationen om, at det her kan være farligt for jer, på flasken, så kunne I ikke selv tage at vurdere, om I synes, det er sjovt at lege med helbredet på den måde?

Jeg synes, det er godt, hvis folk også selv tager noget ansvar, men jeg tror helt klart, at det, hvis man vil forbyde det, sagtens kunne lade sig gøre ret hurtigt.

Tak. Endnu en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge hr. Jørn Dohrmann, om det er hans indtryk, at mennesker i Sverige, indtil EU vedtog det her direktiv, og man afskaffede et forbud mod de her produkter i Sverige, ikke farvede hår, for det indtryk får man jo. Nu har jeg boet i Sverige i en årrække, og jeg vil bare sige, at meget kan man beskylde svenskere for, men ikke at undlade at bruge kosmetiske produkter, inklusive hårfarver.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen der er jo flere problemstillinger ved det her, som hr. Per Clausen rejser, for én ting er, at man har et forbud i Sverige – man har mange forskellige forbud i Sverige, og så kan vi diskutere alle de forbud også – men virker de alle sammen? Vi har jo set, at nogle svenskere så bare rejser over landegrænsen, vi har set, at man kan importere varer på internettet.

Altså, man kan sagtens forbyde nogle ting i et enkelt land, men det er måske ikke lige det, der løser problemet. Derfor må vi sige, at hvis vi ligesom skal løse problemet, hvilket vi gerne vil i Dansk Folkeparti, så skal vi tænke fremad, vi skal have den langsigtede løsning. Det er den, vi går efter. Vi går ikke efter at genere alle folk og sige: Nu forbyder vi bare ting; det her er rent symbolsk, og så kan I køre til nabolandet og hente de her ting eller bestille dem over internettet. Det skal være noget, der virker, og det er det, vi går efter.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF.

Jeg vil gerne starte med at rose Enhedslisten for, at de fremsætter det her beslutningsforslag. Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig problemstilling. Over 1 million danskere lider af astma og/eller allergi, og det er efter SF's mening noget, der har tæt sammenhæng med de kemikalier, vi omgiver os med i det daglige.

Det er jo tankevækkende, at 75 pct. af alle vi danske kvinder på et eller andet tidspunkt har farvet vores hår, og cirka halvdelen af alle mænd. Vi ved, at hårfarve – undtagen henna – indeholder PTD eller PPD, og at stofferne er sundhedsskadelige. Det er der ingen tvivl om, og det er derfor også en svær balancegang, for på den ene side må voksne mennesker vel selv bestemme, om de vil farve deres hår, men på den anden side ved vi, at det er sundhedsskadeligt. Og det, vi decideret videnskabeligt ved er sundhedsskadeligt, skal vi som politikere vel ikke tillade er på markedet?

Hvis nogle af de borgerlige politikere skulle have lyst til at gå ind på astma- allergi-forbundets hjemmeside, er der her nogle meget forfærdelige eksempler på, hvor grelt det kan være for den enkelte – barn eller voksen – der er kommet i klemme med hårfarver. Det er nogle rigtig uhyggelige billeder, som jeg indimellem ville ønske at man kunne sende rundt her i Folketinget, men det er så ikke tilladt.

Den bedste løsning set med SF's øjne vil være at få et europæisk forbud – et europæisk forbud med en klar tidsfrist, hvor vi siger, at det om 5 år ikke længere er tilladt at bruge PPD eller PTD i hårfarve. Så har industrien nogle år til at udvikle alternativer. Man kan sige, at de allerede har haft en årrække, men det er alligevel et vink med en vognstang om, at de godt kan skynde sig. Og efter de her 5 år gennemføres så et forbud. Det er den ideelle løsning set med SF's øjne, og vi vil presse på for, at ministeren vil arbejde for det.

Der er altså lige et lille problem med det europæiske samarbejde på det her punkt. Det er, at et af medlemslandene ud af de 27, nemlig Frankrig, nærmest lever af at sælge gift til kvinder. Og jeg tvivler på, at Frankrig vil være længst fremme i skoene, når vi diskuterer udfasning af PPD og PTD. Derfor mener jeg, at det er helt oplagt at benytte sig af en af de muligheder, der er kommet med Lissabontraktaten, nemlig muligheden for fortættet samarbejde, hvor Danmark sammen med en gruppe af allierede lande i EU-kredsen kan drøfte og træffe foranstaltninger i forhold til at lave et forbud.

Jeg mener, at det er vejen frem. Jeg mener også, at traktaten skal afprøves i forhold til de muligheder, det giver. Vi har ligesindede på det her område. Vi har ligesindede i Sverige, og jeg er ikke i tvivl om, at der er stærke kræfter i Holland, Tyskland og England, der vil have samme interesser, så hvorfor ikke benytte sig af det? Derudover gælder det også Østrig, som ofte er på samme side som Danmark i miljøspørgsmål.

Det handler altså om at handle og ikke bare vente på, at virksomhederne en dag vågner op til den her hallelujafølelse: Nu får vi lyst til at være en fornuftig virksomhed og udfase de her produkter. For så kunne de for længst være blevet udfaset. Det er jo også den måde, vi fører miljølovgivning på i det her land. Det er jo ved hele tiden at presse virksomhederne til at levere det yderste, og det bør vi selvfølgelig også gøre.

Vi ser nogle problemer i et nationalt forbud. Det er egentlig ikke, fordi det måske ikke kunne lade sig gøre, men fordi det er vigtigt på det her punkt at få en fælles europæisk løsning. Hårfarveprodukter sælges ofte via nettet, altså produkter, der købes i andre lande end Danmark. De købes så også nede i Matas og lignende butikker, men der er så mange muligheder, hvad angår lige præcis den her produkttype, så jeg synes, det er væsentligt, at vi også kigger på en fælles europæisk løsning.

Men jeg mener godt, vi kan stramme op i forhold til en national mærkning. Jeg har noteret mig, at der efter et samråd med den daværende miljøminister, hr. Troels Lund Poulsen, kom et europæisk initiativ i forhold til mærkning, og jeg vil gerne se, at vi følger op på det og måske også laver en bedre vejledning fra Miljøministeriet om det.

Et andet element, der er oplagt i den her forbindelse, er selvfølgelig at oplyse borgerne om de effekter, hårfarver har. Forestil jer, at der kunne laves en reklame mod hårfarver i fjernsynet a la rygekampagnen. Det tror jeg alligevel måske ville få en enkelt forælder eller to til at overveje en ekstra gang, om deres datter på 14 år skal have lov til at farve håret.

Vi er simpelt hen nødt til at oplyse langt bedre om, hvor farlig hårfarve er, end vi gør i dag. Jeg tror ikke, at borgerne er opmærksomme på, at det er farligt at lege med det her. Jeg må jo indrømme, at jeg selv har farvet mit hår og sikkert også med PPD og PTD, og hver gang jeg kommer i nærheden af det her, tænker jeg da ekstra over det. Og jeg ville ønske, at der var alternativer på det danske marked. De er få, og de er ikke særlig nyttige, og derfor er vi nødt til at presse på, så vi sørger for, at industrien udvikler noget bedre.

Vi er derfor fortrøstningsfulde med hensyn til lave en fælles beretning. Vi håber, at vi kan presse ministeren på det her punkt, så vi på sigt kan få noget lovgivning, der medfører et forbud. Ellers må vi jo finde en anden løsning sammen med Enhedslisten, for vi er helt enige med Enhedslisten i intentionerne med det her forslag.

Tak. Så er det hr. Per Clausen med en kort bemærkning.

Det er bare et enkelt afklarende spørgsmål, så jeg ikke går herfra med forventninger, der viser sig ikke at kunne indfries. Det er jo en alvorlig sag at gøre det. Jeg vil spørge fru Pia Olsen Dyhr, om det, hun nævnede som en mulighed, var, at en gruppe af EU-lande gik sammen om f.eks. at formulere et synspunkt om, at man om 5 år ville gennemføre et forbud, sådan at man på den måde lagde et pres, og at fru Pia Olsen Dyhr ganske vist afviste en national beslutning om det på nuværende tidspunkt, men at det godt kunne være en beslutning, som Danmark kunne træffe sammen med en række andre EU-lande.

Tak. Så er det ordføreren.

Der er jo åbnet for det her med fortættet samarbejde i Lissabontraktaten, og vi ved endnu ikke helt, hvad rammerne for det er, men jeg vil jo synes, at en af de ting, der f.eks. kunne være oplagt at udfordre det på, ville være det her med kemikalier og vores sundhed. Så det synes jeg da er en åbning, vi skal tage imod med åbne arme.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Det synes jeg er meget positivt, for jeg synes jo, at det handler om, at vi ikke altid ender i et EU-system, hvor det er umuligt at komme igennem med noget, men at vi bruger de muligheder, vi har, så vi på nogle områder har valgt at lave nationale forbud, som vi jo har lavet i samarbejde med SF og en række andre partier, og at vi i andre sammenhænge prøver at involvere andre lande. For det er klart, at hvis der er opstået en situation, hvor en gruppe af lande har mulighed at gå foran i forhold til EU-systemet, så vil det være en god ting, tror jeg, fordi det jo også vil kunne skabe en efterspørgsel efter et produkt, der efterfølgende også vil have en mulighed for at vinde indpas i de lande, hvor industrien har så stor magt, at man ikke umiddelbart kommer nogen vegne. Så det er jeg meget glad for.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg har jo noteret mig, at der er nogle stærke kræfter i Europa, den tyske kemikalieindustri og den franske kosmetikbranche, som ikke altid er de mest villige til at rykke, når det gælder kemikalieområdet. Jeg tror, det er nødvendigt at presse på i den proces, og der kan Danmark ikke stå alene, men skal søge samarbejdet med ligesindede, og det mener jeg er oplagt på det her punkt. Det er jo et område, som ikke er omfattet af REACH, men derimod af anden regulering, og derfor tror jeg, at der er nogle muligheder i det. Jeg synes i hvert fald, at vi skal udfordre dem, og jeg er meget glad for, at Enhedslisten sætter fokus på et problem, som jeg tror de fleste danskere ikke er, men burde være, specielt opmærksom på.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I modsætning til den tidligere ordfører må jeg sige, at jeg – af forskellige årsager – ikke umiddelbart har praktisk erfaring med hårfarve, men derfor kan man godt have en holdning til det, og det har vi selvfølgelig også i Det Konservative Folkeparti. Den linje, som ministeren har lagt i dag, kan vi stå fuldt og helt bag. Det er i EU, slaget for alvor skal slås.

Vi synes faktisk, at der er kommet nogle resultater, som peger i den rigtige retning, bl.a. at der er vedtaget lavere grænser for tilladt indhold af PPD og PTD i hårfarver. Det synes vi er et skridt i den rigtige retning. Vi vil også gerne arbejde videre med den strategi, der skal lægges, men det er vigtigt for os, at det er i det rigtige forum, det foregår, altså i EU.

Jeg synes også, at debatten her har været interessant, i forhold til om der er nogle alternativer eller ej. Jeg synes, det er en utrolig interessant diskussion, og jeg synes også, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet skal bruge nogle kræfter på at få belyst det nærmere. For det er en problemstilling, som selvfølgelig er ret vigtig, og det er også alarmerende, når man ser de skader, der sker på baggrund af brug af hårfarve. Derfor går vi konstruktivt og positivt ind i det udvalgsarbejde, der venter, for at se, om vi kan skabe et endnu bedre beslutningsgrundlag i forhold til det her.

Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Vi er omgivet af kemikalier i vores hverdag, alle vegne. Nogle af dem er i ufarlige, overskuelige mængder, men det gælder bestemt ikke de stoffer, vi har til diskussion i dag, og de stoffer, som B 137 foreslår forbud mod. De er farlige.

Det er allergifremkaldende stoffer i hårfarve, og da rigtig, rigtig mange får farvet deres hår, er der rigtig, rigtig mange, der kommer i forbindelse med dem. Vi kan måle, at 5 pct. af dem oplever en relateret alvorlig allergisk reaktion, og allergi er en lidelse, der er i stærk fremmarch og har været det de sidste 50 år.

Når der er en viden om, at et stof er allergifremkaldende, så må vi handle. Vi mener, at når institutioner som Miljøstyrelsen, Forbrugerrådet, Kosmetikrådet og Videncenter for Allergi advarer mod de to stoffer, må vi tage det helt alvorligt og se at få dem væk fra vores hverdag. En mærkning af produktet er ikke tilstrækkeligt.

Jeg tænker også specielt på den gruppe, som er hårdt ramt, altså frisørerne. De er i kontakt med stofferne hver dag hele dagen igennem. De står bogstavelig talt med fingrene i det. Det viser sig da også, at de er langt mere syge af allergiske reaktioner end andre grupper i befolkningen.

Ved det, at vi diskuterer det her, er det jo sandsynligt og noget, vi kan håbe på, at det fører med sig, at industrien udvikler nye produkter, der ikke indeholder farlige stoffer, for forbrugerne vil altså gerne undgå at blive syge, det er helt klart.

Ved at arbejde i EU for at få forbudt stofferne går vi den rigtige vej. Det er den bedste måde at gøre det på, men samtidig er vi også nødt til at forbyde det i Danmark, mens vi arbejder med det på EU-plan. Vi skal tvinge industrien til at tænke nyt. Det er et meget stort marked, vi taler om; det er mange forbrugere, der bliver ramt hver dag i øjeblikket og bliver syge af de her stoffer.

Hvis vi sætter en tidsramme for et forbud, sætter industrien fart på udviklingen – det er der ingen tvivl om. Sådan en løsning ser vi gerne i Det Radikale Venstre. Derfor er vi helt enige med Enhedslisten i, at vi skal gøre noget aktivt nu. Vi er positive over for forslaget, og vi glæder os til udvalgsarbejdet, hvor vi kan få udviklet det her forslag, så det kan blive til noget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Berlingske Research oplyser i dag via et af dagbladene, at vi har indført 1.340 nye regler i 2009, altså 3,7 regler eller sådan noget lignende pr. dag. Det er små 500 flere end for 10 år siden. Bare i den her folketingssamling har vi lovgivet om burkaer, lommeknive, duftpolitik på sygehuse, brug af solarier, brug af kinesiske fjer i dyner, og nu er vi kommet til farvning af hår.

Jeg tror, at de fleste mennesker tager sig til hovedet, hvis jeg må sige det sådan, når man på den måde remser op af det, der optager folk her i Folketinget, mens der skydes en hvid pil efter de nødvendige reformer, der skal sikre vores velfærd i fremtiden. Det er en svær pædagogisk opgave, men sådan er det jo altså.

Det er måske unødvendigt at argumentere yderligere, men for at der ikke skal være tvivl, medvirker vi ikke til forbud af denne karakter, og det gør vi ikke, fordi hver gang man laver et forbud, er man også med til at reducere betydningen af det personlige ansvar, og til sidst glemmer man at bruge den sunde fornuft, fordi Moder Stat har lagt sine beskyttende vinger ud.

Vi synes selvfølgelig, at det er rigtig godt at oplyse om de her forhold, og her mener vi bestemt at vi skal lægge os i læ af EU-direktiver, som foreskriver forskellige former for oplysningspligt på disse områder. Men lovgivning kan vi ikke gå ind for. Forbud er bestemt ikke vejen for os.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Jeg kan da til Liberal Alliances beroligelse sige, at i hvert fald fire ud af de fem forbud, som blev nævnt i talen, er forbud, som Enhedslisten har sagt at vi ikke støtter. Der er heller ingen af de forbud – med undtagelse af sådan en antydning omkring et burkaforbud – som er gået igennem, så der er måske ikke nogen grund til at være så bekymret.

Jeg vil sige, at personligt har jeg det da ikke vældig dårligt med, at Folketinget bruger tid på at diskutere, hvordan vi undgår, at folk får allergi eller andre alvorlige lidelser af hårfarve, i stedet for bruge tid på, hvordan vi kan forringe forholdene for arbejdsløse og forringe forholdene for folk, der er på efterløn. Jeg synes sådan set, at det er bedre at diskutere, hvordan vi skaber bedre vilkår for mennesker, end hvordan vi skaber dårligere vilkår for mennesker. Men Liberal Alliance har selvfølgelig en anden tilgang til den diskussion, og det er fair nok.

Ellers vil jeg om diskussionen i dag jo sige – hvis man tager de positive briller på, og det skal man jo gøre indimellem, ellers bliver det også lidt for trist – at den del af Enhedslistens forslag, der handler om at pålægge regeringen at gøre en indsats for at få etableret et forbud i EU, og den del af forslaget, der handler om, at man skal tage kontakt til andre medlemslande også med henblik på eventuelt at få dem med på et forbud, der så ikke omfatter hele EU, men dele af EU, jo da i hvert fald har fået en relativt positiv modtagelse fra nogle i Folketingssalen.

Det videre udvalgsarbejde vil så vise, om disse nogle kommer til at omfatte et flertal, men vi har jo erfaring for, at når vi diskuterer ting, der vedrører de her farlige kemikalier, kan vi godt rokke lidt med båden en gang imellem, og af samme grund er jeg også helt indstillet på, at vi forsøger at få lavet en beretning på det her område, selv om vi så i første omgang jo altså ikke kan gå efter – og det kan jo tydeligt høres på debatten – at få indført nogle særregler i Danmark.

Det, som er baggrunden for Enhedslistens forslag, er jo, at det faktisk er sådan, at der bliver sendt flere hundrede mennesker på skadestuen med alvorlige allergiske reaktioner hvert år på grund af hårfarvning. Det skyldes så de her to kemiske stoffer, som jeg vil nøjes med at kalde PPD og PTD – hvis man skal udtale dem helt, går det i hvert fald galt. Der er tale om nogle stoffer, som er stærkt allergifremkaldende, kan give alvorlig eksem, kan påvirke immunforsvaret og i sidste ende resultere i kræft. Der er altså tale om alvorlige giftstoffer, som man så selvfølgelig forsøger at regulere indholdet af i de enkelte produkter. Men der er efter min opfattelse og efter eksperters opfattelse ikke nogen tvivl om, at EU's regler i dag tillader de her stoffer i en sådan mængde i hårfarver, at de i hvert fald stadig er allergifremkaldende, og at de grænseværdier, man har, faktisk er langt over det, man skulle ned på, hvis man skulle undgå det.

Så er der det lidt særlige ved det her, at efter at vi har hørt en debat, hvor mange har anført, at vi nærmest ville få sådan ulandslignende tilstande, hvis vi ikke havde de her produkter – det var lige før, at man skulle meget langt væk for at finde noget lignende – så er det lidt underligt, at der faktisk er nogle EU-lande, som havde et forbud mod anvendelse af de her produkter, før EU vedtog et kosmetikdirektiv, som tillod dem. De lande drog så den konklusion, desværre, at de så var nødt til at rette sig efter EU og afskaffe forbuddet.

Det er på den baggrund, at jeg synes, at det måske kan være lidt spændende i udvalgsarbejdet at arbejde lidt med, hvordan man f.eks. i Sverige klarede sig uden de her produkter i en årrække. Jeg er ikke sikker på, at de alle sammen købte hårfarve under et besøg i Helsingør, hvor de skulle drikke øl, som hr. Jørn Dohrmann beskrev. Jeg kan være lidt bekymret for, om man i givet fald kunne komme til at købe en forkert farve, hvis man køber det i den tilstand, som nogle undertiden har været i, når de har været i Helsingør – som jeg i hvert fald har fået det beskrevet. Og da jeg kommer fra Aalborg, har jeg jo også set noget en gang imellem.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at der her er tale om nogle alvorligt allergifremkaldende stoffer. Miljøstyrelsen, Forbrugerrådet, Kosmetikrådet og Videncenter for Allergi advarer imod dem og siger sådan set også meget klart, at de her stoffer ikke alene er allergifremkaldende, men at flere undersøgelser har vist, at frisører har stor risiko for at udvikle blære- og nyrekræft gennem deres arbejde med hårfarve. De to stoffer er faktisk så stærke, at selv om man bruger gummihandsker til at blande og udskylle farven, vil selv én berøring af nyfarvet hår kunne give følgevirkninger.

Hvis man ikke tager det her alvorligt, kan man jo prøve at kigge på statistikken. Det er sådan, at hvis man kigger på gennemsnitsalderen for mennesker, som får erstatning på grund af arbejdsskader, kan man se, at den er suverænt lavest blandt frisører på grund af alle de kemikalier, de omgås. Så der er altså også et klart arbejdsmiljøproblem i det her.

Som jeg også antydede i diskussionen her i dag – også diskussionen om, hvordan man dog har klaret sig i andre relativt civiliserede lande uden de her produkter – så findes der alternativer. Det er ikke sådan, at hvis man forbød de her stoffer, ville folk ikke kunne farve deres hår. Københavns Kommune har i samarbejde med Danmarks Frisør- og Kosmetikerforbund udarbejdet en positivliste for hårprodukter uden PPD og PTD, så der findes altså nogle muligheder.

Men Enhedslisten er, på trods af at vi synes, at man godt kunne gå noget hurtigere frem i forhold til at etablere et forbud end det, der har været foreslået i debatten i dag, helt indstillet på at indgå i arbejdet med at lave en beretning, hvor udgangspunktet er, at vi må aftale med regeringen, gerne i venskabelighed og fredsommeligt, at regeringen arbejder på at få etableret et forbud i EU, gerne inden for de 5 år, som er nævnt, og at vi også afprøver den model, som fru Pia Olsen Dyhr foreslog, nemlig en model, der handler om, at en gruppe lande går sammen om at etablere et forbud. Der kunne man jo starte med rette henvendelse til de lande, som faktisk havde et forbud mod de her stoffer, inden det her direktiv kom.

Tilbage står vel alligevel, at jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, at det, at EU vedtager et kosmetikdirektiv, der åbner op for de her giftstoffer – og ikke bare åbner op for dem, men forhindrer, at lande, der måtte ønske det, kan have et forbud mod det – ikke er noget, man primært gør for at varetage industriens interesse, også industriens interesse i ikke at blive udsat for et alt for hårdt pres i forhold til at udvikle alternative produkter. Der synes jeg måske, at vi skulle prøve at vende det om, så vi får lagt et massivt pres på producenterne på det her område.

Men jeg ser frem til udvalgsarbejdet, og det skal ikke skorte på forhandlingsvilje og resultatorienterethed fra Enhedslistens side i den her sag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.