Beslutningsforslaget går ud på at pålægge regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der indeholder et forbud mod animeret og computergenereret børneporno.
Forslagsstillerne anfører bl.a., at Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor animeret og computergenereret børneporno er lovlig, og at denne form for børneporno kan lede til overgreb mod børn.
Derudover anføres det, at et lovforslag i givet fald bør udformes i overensstemmelse med de svenske regler på området, så materiale, der har et kunstnerisk, medicinsk eller lignende formål undtages fra kriminaliseringen.
Seksuelle overgreb mod børn hører til blandt de mest forfærdelige og modbydelige forbrydelser, som vi som samfund naturligvis må tage skarpt afstand fra.
Regeringen har stærk fokus på indsatsen mod seksuelle overgreb på børn og er løbende opmærksom på at styrke denne indsats.
Det gælder såvel den forebyggende indsats som en både klar og konsekvent retshåndhævelse, når der bliver begået overgreb.
Som eksempel kan jeg nævne, at Folketinget i 2008 vedtog regeringens lovforslag om at skærpe straffen for seksuelt misbrug af børn og udvide mulighederne for varetægtsfængsling i disse sager.
Regeringen lægger også stor vægt på at støtte de internationale bestræbelser, der er på området.
Folketinget vedtog i 2009 regeringens lovforslag om de ændringer af straffeloven, som var nødvendige for at gennemføre Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og efterfølgende har Danmark som det tredje land ratificeret denne vigtige konvention.
Med hensyn til den politimæssige indsats har Rigspolitiet oplyst, at politiet har stor fokus på sager om børnepornografi, herunder sager, som involverer udbredelse af børnepornografisk materiale via internettet.
Dansk politi har jo en særlig efterforskningsekspertise på dette område.
Den er samlet i det, der hedder det Nationale IT-Efterforskningscenter i Rigspolitiet, også kaldet NITC.
Ud over at yde konkret bistand til politikredsene som led i efterforskningen af kriminalitet, der begås under anvendelse af it, fastlægger denne enhed bl.a.
generelle retningslinjer for det tekniske udstyr og de arbejdsmetoder, der anvendes som led i it-efterforskninger.
Man har altså her opbygget en særlig erfaring og ekspertise i behandlingen af sager, som har at gøre med pornografisk materiale på internettet.
Rigspolitiet har derudover samarbejdet tæt med Red Barnet og internetudbyderne med henblik på at bekæmpe udbredelse af børnepornografisk materiale på internettet.
Det indebærer bl.a., at NITC løbende videregiver oplysninger til internetudbyderne om hjemmesider, som efterforskningscenteret finder kan indeholde børnepornografisk materiale, og samtidig opfordres internetudbyderne til at blokere adgangen til de pågældende hjemmesider.
Så noget om straffelovens bestemmelser om børnepornografi, som jo er temaet for beslutningsforslaget.
Straffeloven indeholder flere bestemmelser, der bl.a.
kriminaliserer optagelse, udbredelse og besiddelse af børnepornografisk materiale.
Hovedformålet med de regler er at beskytte børn mod det seksuelle misbrug, der finder sted i forbindelse med, at man optager pornografiske billeder.
Straffelovens § 230 indeholder et forbud mod at anvende børn som pornomodeller i forskellige sammenhænge, og efter den bestemmelse er det strafbart at optage utugtige fotografier og film m.v.
af personer under 18 år, hvis hensigten med det f.eks.
er at sælge eller på anden måde udbrede materialet til andre.
Hvis der er tale om et barn under 15 år, vil voksne personer, som deltager i eller medvirker til optagelsen, jo derudover kunne straffes efter straffelovens bestemmelser om samleje eller anden kønslig omgængelse med mindreårige og efter omstændighederne også for andre af straffelovens sædelighedsforbrydelser, herunder f.eks.
voldtægt, hvis der anvendes vold eller trussel om vold over for barnet.
Endvidere er der i straffelovens § 235 en bestemmelse om, at det bl.a.
er strafbart at udbrede eller besidde børnepornografisk materiale.
Ud over »rigtigt« børnepornografisk materiale omfatter bestemmelsen også fiktiv børneporno, hvis der er tale om realistiske afbildninger, som fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier m.v.
Det kan f.eks.
være et computergenereret billede, der bortset fra det fiktive motiv har fuld lighed med et fotografi.
Udbredelse af fiktivt børnepornografisk materiale vil i øvrigt efter omstændighederne kunne være strafbart efter straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, f.eks.
hvis en person uopfordret sender fiktiv børneporno til en anden.
Som det fremgår af begrundelsen for beslutningsforslaget, har man i både Sverige og Norge valgt at gå længere i kriminaliseringen af fiktiv børneporno, end vi har gjort i Danmark.
Efter den svenske straffelov er det bl.a.
strafbart at skildre, udbrede og forevise pornografiske billeder af børn, herunder fiktive pornografiske billeder.
I Norge er man tilsyneladende gået længere, idet den tilsvarende bestemmelse i den norske straffelov også omfatter børnepornografiske skildringer i tekst, herunder skildringer der er fiktive.
Der findes dog i både den svenske og den norske lovgivning en række tilfælde, som er undtaget fra kriminaliseringen, f.eks.
hvor der er tale om, at en ellers forbudt handling efter omstændighederne findes forsvarlig, fordi den er sket som led i forskning, nyhedsformidling m.v.
Selv om man altså i både Sverige og Norge har valgt en vidtgående kriminalisering af fiktiv børneporno, er det vigtigt at være opmærksom på, at det altså også efter den danske straffelov er strafbart at udbrede eller besidde visse former for fiktivt børnepornografisk materiale.
Det er altså ikke korrekt, når det i beslutningsforslaget anføres, at animeret og computergenereret børneporno slet ikke er ulovlig i Danmark.
Spørgsmålet om, hvorvidt vi bør udvide kriminalisering af fiktiv børneporno, er efter min opfattelse både vanskeligt og principielt; dels i forhold til begrundelsen for nykriminalisering af besiddelse m.v.
af billeder, der ikke er realistiske afbildninger, dels i forhold til hensynet til bl.a.
den kunstneriske frihed.
Med hensyn til spørgsmålet om nykriminalisering er det i øvrigt væsentligt at være opmærksom på, at beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb er det bærende hensyn i forarbejderne til de nugældende bestemmelser i straffeloven om børneporno.
Det hensyn vil også kunne gøre sig gældende i tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der foreligger et virkeligt seksuelt overgreb, eller der er tale om en fiktiv realistisk afbildning.
Ved andre, mindre realistiske former for fiktiv børneporno, som forslagsstillerne også ønsker kriminaliseret, er der derimod med sikkerhed ikke begået overgreb på børn som led i produktionen af det pornografiske materiale.
Om denne problemstilling er det i beslutningsforslaget anført, at forskere peger på, at fiktiv børneporno som en afledt effekt fører til, at der begås seksuelle overgreb mod børn, idet personers benyttelse af animerede billeder så at sige er første skridt på vejen til benyttelse det, man i anførselstegn kunne kalde rigtig børneporno, hvilket kan føre til, at den pågældende selv begår overgreb på børn.
Jeg er opmærksom på den problemstilling vedrørende potentielle indirekte ofre for fiktiv børneporno, men mig bekendt findes der ikke forskning, som entydigt peger på, at fiktiv børneporno, der ikke er realistiske afbildninger, leder personer til at begå seksuelle overgreb mod børn, og det modsatte kunne jo også tænkes at være tilfældet.
Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi får dette spørgsmål nærmere undersøgt, og derfor vil jeg bede Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og det såkaldte visitations- og behandlingsnetværk, som er ansvarlig for behandlingen af dømte seksualforbrydere, om en udtalelse, der kan belyse, om besiddelse m.v.
af fiktiv børneporno, der altså ikke er realistiske afbildninger, kan lede personer til at begå seksuelle overgreb mod børn.
Som nævnt rejser beslutningsforslaget herudover spørgsmålet om afvejning i forhold til bl.a.
den kunstneriske frihed.
Set i lyset af det og på baggrund af det, der i øvrigt er anført, mener jeg, at Straffelovrådet bør anmodes om at inddrage spørgsmålet om en udvidet kriminalisering af fiktiv børneporno i forbindelse med rådets igangværende gennemgang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden.
I den forbindelse vil jeg sørge for, at rådet til brug for disse overvejelser får tilsendt udtalelserne fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og visitations- og behandlingsnetværket, når de udtalelser foreligger.
Sammenfattende vil jeg gerne understrege, at jeg har stor forståelse for den grundlæggende tanke bag beslutningsforslaget.
Men som jeg har redegjort for her, vil det efter regeringens opfattelse være rigtigst, at spørgsmålet om en udvidet kriminalisering af fiktiv børneporno indgår i Straffelovrådets generelle samlede gennemgang af straffelovens kapitel om sædelighedsforbrydelser.
Dermed sikres det bedst mulige grundlag for at vurdere behovet for at foretage ændringer på området.
På den baggrund kan regeringen altså ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.