Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
B 129 Bilag 4
Offentligt
837926_0001.png
837926_0002.png
837926_0003.png
Til beslutningsforslag nr.B 129
Folketinget 2009 - 10
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 28. april 2010
Betænkningover
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterlønnen[af Anders Samuelsen (LA) m.fl.]
1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 11. februar 2010 og var til 1. behandling den 6. april 2010.Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertaliudvalget(udvalget med undtagelse af LA) indstiller beslutningsforslaget tilforkastelse.Det Radikale Venstres medlem af udvalget er enig i, at en udfasning af efterlønnen er afgørendefor at skabe holdbarhed i dansk økonomi og undgå øget gældsætning. RV fremlagde allerede i janu-ar 2010 som det hidtil eneste parti en samlet genopretningsplan for dansk økonomi, hvori RV fore-slog en udfasning af efterlønnen ved at hæve efterlønsalderen med 0,5 år om året i 10 år. Detvil forbedre den offentlige økonomi med mere end 4 mia. kr. i 2013, mere end 10 mia. kr. i 2015 og27 mia. kroner i 2020. RV indgik dog i 2006 den såkaldte velfærdsaftale med regeringen, Social-demokratiet og Dansk Folkeparti, en aftale, som markant styrkede de offentlige finanser gennem enrække tiltag. RV agter derfor at søge vores politik fremmet i forligskredsen, hvor forslagsstillerne joikke deltager. Derfor kan RV ikke stemme for beslutningsforslaget.Etmindretali udvalget (LA) indstiller beslutningsforslaget tilvedtagelse uændret.Liberal Alliances medlem af udvalget er for beslutningsforslaget. LA mener, at efterlønnen er etkæmpemæssigt økonomisk og socialt problem. Ordningen er alene til fordel for de stærkeste påarbejdsmarkedet, idet man skal have været på arbejdsmarkedet og været fuldtidsforsikret i 30 år forat opnå efterløn. Alle de, der på grund af sygdom eller andet har været forhindret i at leve op til kra-vene, har ikke mulighed for at få efterløn.I dag er der ca. 130.000 danskere på efterløn, og tallet er stigende. Ifølge de økonomiske vismænder det højst 10-15 pct. af dem, der har nedsat helbred. Derfor bed LA da også mærke i, at Arbejds-markedskommissionen konkluderede, at efterlønsmodtagere er den gruppe af overførselsmodtagere,som bedst vil kunne undvære deres overførselsindkomst. For langt de fleste vil alternativet til efter-løn nemlig være beskæftigelse. LA mener således ikke, at der er nogen gyldig samfundsøkonomiskbegrundelse for at bruge skattekroner på at tilskynde raske mennesker til at trække sig frivilligt udaf arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det Økonomiske Råd konkluderer, at 11 pct. af efter-lønsmodtagerne alternativt ville modtage førtidspension.
2
I Danmark er 41 pct. af de 60-64-årige i arbejde. I Norge er tallet 57 pct. og i Sverige 60 pct. In-gen af disse lande har en efterlønsordning. Tallene er et udtryk for, at efterlønsordningen »parkerer«de ældre, som ellers gerne ville have job. Erfaringer fra Sverige og Norge viser netop, at hvis derikke var en efterlønsordning, ville disse seniorer søge og få arbejde. Det ville ifølge Arbejdsmar-kedskommissionen i perioden frem til 2019 medføre et varigt løft på 100.000 beskæftigede og enstyrkelse af de offentlige finanser på 18 mia. kr. årligt.LA mener således, at der er gode og saglige argumenter for at afskaffe efterlønsordningen, hvisDanmark fortsat skal være et velfærdssamfund− delsfor rent faktisk fortsat at kunne finansie-re hospitaler, pensioner, skoler, universiteter m.v., og dels fordi »senere eller mere gradvis tilbage-trækning er helt nødvendigt, hvis vi vil sikre arbejdskraft til både at levere og finansiere den bredevelfærd«, som FTF-formand Bente Sorgenfrey sidste år udtalte på organisationens kongres.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Ulla Tørnæs (V)Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF)fmd.Rasmus Jarlov (KF)Anders Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S)Leif Lahn Jensen (S)nfmd.Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Morten Østergaard (RV)Line Barfod (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112
3

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 129Bilagsnr.123TitelUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslagetTidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget1. udkast til betænkning