B 129 - 2009-10 - Bilag 3: 1. udkast til betænkning

1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 11. februar 2010 og var til 1. behandling den 6. april 2010.Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.2. Indstillinger og politiske bemærkninger[Etflertaliudvalget(udvalget med undtagelse af LA) indstiller beslutningsforslaget tilforkastel-se.Etmindretali udvalget (LA) indstiller beslutningsforslaget tilvedtagelse uændret.]Liberal Alliances medlem af udvalget er for beslutningsforslaget. LA mener, at efterlønnen er etkæmpemæssigt økonomisk og socialt problem. Ordningen er alene til fordel for de stærkeste påarbejdsmarkedet, idet man skal have været på arbejdsmarkedet og været fuldtidsforsikret i 30 år forat opnå efterløn. Alle de, der på grund af sygdom eller andet har været forhindret i at leve op til kra-vene, har ikke mulighed for at få efterløn.I dag er der ca. 130.000 danskere på efterløn, og tallet er stigende. Ifølge de økonomiske vismænder det højst 10-15 pct. af disse, der har nedsat helbred. Derfor bider LA da også mærke i, atAbejdsmarkedskommissionen konkluderede, at efterlønsmodtagere er den gruppe af overførsels-modtagere, som bedst vil kunne undvære deres overførselsindkomst. For langt de fleste vil alterna-tivet til efterløn nemlig være beskæftigelse. LA mener således ikke, at der er nogen gyldig sam-fundsøkonomisk begrundelse for at bruge skattekroner på at tilskynde raske mennesker til at trækkesig frivilligt ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det Økonomiske Råd konkluderer, at11 pct. af efterlønsmodtagerne alternativt ville modtage førtidspension.I Danmark er 41 pct. af de 60-64-årige i arbejde. I Norge er tallet 57 pct. og i Sverige 60 pct.. In-gen af disse lande har en efterlønsordning. Tallene er et udtryk for, at efterlønsordningen »parkerer«de ældre, som ellers gerne ville have job. Erfaringer fra Sverige og Norge viser netop, at hvis derikke var en efterlønsordning, så ville disse seniorer søge og få arbejde. Det vil ifølge Arbejdsmar-kedskommissionen i perioden frem til 2019 medføre et varigt løft på 100.000 beskæftigede og enstyrkelse af de offentlige finanser på 18 milliarder kroner årligt.LA mener således, at der er gode og saglige argumenter for at afskaffe efterlønsordningen, hvisDanmark fortsat skal være et velfærdssamfund. Dels for rent faktisk fortsat at kunne finansie-

re hospitaler, pensioner, skoler, universiteter m.v., og dels fordi »senere eller mere gradvis tilbage-trækning er helt nødvendigt, hvis vi vil sikre arbejdskraft til at levere den brede velfærd«, som FTF-formand Bente Sorgenfrey sidste år udtalte på organisationens kongres.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Ulla Tørnæs (V)Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF)fmd.Rasmus Jarlov (KF)Anders Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S)Leif Lahn Jensen (S)nfmd.Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Morten Østergaard (RV)Line Barfod (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112

Bilag 1