Det er jo en meget væsentlig debat og en væsentlig beslutning, der i virkeligheden skal træffes med det her beslutningsforslag, som vi har fremsat fra Liberal Alliances side.
Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan sikre væksten i Danmark, hvordan vi kan sikre, at der vil være orden i økonomien, hvordan vi kan sikre, at vi har den nødvendige arbejdskraft fremadrettet.
Det er der desværre ikke mange partier der bidrager med at komme med svar på i øjeblikket.
Efterlønnen er det helt store problem.
Vi betaler voksne, raske, rørige mennesker i den arbejdsdygtige alder for at lave ingenting.
Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen koster det 18 mia.
kr.
om året, og det er med til at sørge for, at vi ikke har den nødvendige arbejdskraft i fremtidens samfund.
Tilbage i januar i år sagde vicestatsministeren:
Jeg håber, at Venstre for en gangs skyld vil lade være med at fortælle borgerne om alt det, partiet ikke vil, og i stedet for lover borgerne, at de vil være med til at gennemføre nødvendige reformer.
Det var kloge ord af landets vicestatsminister, for der
er
brug for reformer.
Så havde vi egentlig lidt opgivet Det Konservative Folkeparti igen, for vi kunne forstå, at de var blevet banket på plads, og da vi havde førstebehandlingen af det her forslag, kunne vi se, at der ikke var nogen vilje til at stemme for.
Men så læser jeg i dagens udgave af Politiken et debatindlæg skrevet af den konservative arbejdsmarkedsordfører, fru Helle Sjelle, og det vakte jo en del glæde hos Liberal Alliance.
Der står nemlig, og jeg citerer:
Man skal ikke glemme, at førtidspension er en mulighed for personer, der har nedsat arbejdsevne.
Efterlønnen er overflødig, og der er hårdt brug for de 18 mia.
kr., som den årligt koster skatteyderne.
Citat slut.
Jeg kunne ikke være mere enig, og derfor er der måske alligevel et håb om, at De Konservative vil hjælpe os med at presse på, for at man får foretaget de her nødvendige reformer.
Jeg tror, der er en stigende fornemmelse ude i den danske befolkning af, at noget må gøres ved den her osteklokke, der desværre er ved at danne sig over Christiansborg, og som betyder, at man kan lade være med at lave reformer og bare lade som om, at så går alting godt.
Det passer ikke, og derfor er vi jo også nødt til som ansvarlige lovgivere og beslutningstagere at træffe nogle beslutninger, at gå foran og vise, at vi tør gøre det, der kan sikre, at Danmark også i fremtiden vil være et af verdens rigeste lande.
Sandheden er jo, at vi lige så langsomt de seneste år er kravlet ned ad rangstigen over verdens rigeste lande, og Liberal Alliance ønsker, at Danmark skal kravle op igen og kunne være helt i top blandt de rigeste samfund.
Efterhånden synes jeg desværre, at debatten også her i Folketinget virker som den debat, der må have været i Romerrigets sidste dage, hvor man ikke opdagede, at det hele var ved at falde fra hinanden, men bare havde travlt med at feste og bruge pengene.
Der er masser, der gerne vil bruge penge, men der er desværre ikke særlig mange, der vil komme med konstruktive forslag til, hvordan vi kan løse landets økonomiske problemer.
Man skal bare huske på, at de 18 mia.
kr., som efterlønnen koster, jo kan bruges på mange andre ting.
Den arbejdskraft, som man vil få, hvis man afskaffer efterlønnen, vil jo også give produktion, vil give skatteindtægter og dermed være med til at øge velstanden.
De mindre udgifter og flere indtægter, som en afskaffelse af efterlønnen vil føre til, kan jo bruges til at sikre, at vi har ordentlig behandling af de ældre, at vi har et ordentligt sundhedssystem, og at vi har ordentlige skoler.
Sandheden er jo, at hvis ikke vi gør noget, får vi dårligere sygehuse, dårligere skoler og dårligere ældrepleje, og det ønsker vi ikke fra Liberal Alliances side.
Derfor håber vi meget på, at der dog er nogle, der vil støtte vores beslutningsforslag her i dag – måske De Konservative og De Radikale, som jo i hvert fald i medierne går meget ind for at afskaffe efterlønnen.
Det skal være ordene fra min side.