B 123 - 2009-10 - Bilag 8: Høringssvar af 16/5-10 fra LGBT Danmark

Vedr.•L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse ogopløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreretpartnerskab(Ægteskab mellem to personer af samme køn). Af Lone Dybkjær(RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV)•B 122 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en kønsneutralægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliverligestillede.Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn(SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), PerClausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)•B 123 Forslag til folketingsbeslutning om at give trossamfund mulighed forat vie homoseksuelle par.Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn(SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), PerClausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Indledning LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner,skal indledningsvis takke for at få de fremsatte forslag i høring.Forslagene handler om retlig regulering af parforhold. Landsforeningen finder det rigtigtat ligestille parforhold uanset parternes køn. Det er landsforeningens opfattelse, at derkun bør være ét retsinstitut, ægteskabet. Det var et udtryk for det politisk mulige, daFolketinget i 1989 gennem vedtagelse af lov om registreret partnerskab skabte et nytretsinstitut vedrørende par af samme køn.Således bør fortolkningen af ægteskabet omfatte alle parforhold, og lov om registreretpartnerskab bør ophæves. Dermed vil man også få fjernet den forskelsbehandling, der idag finder sted i medfør af de to loves forskellige retsvirkninger.Denne forskelsbehandling finder sted på flere områder:1) Tilknytningskrav:Der findes i partnerskabsloven et tilknytningskrav, som stiller vissekrav til parternes statsborgerskab. Sådanne krav findes ikke i ægteskabslovgivningen.En af konsekvenserne ved dette er, at en dansk statsborger, der er udstationeret iudlandet, ikke kan indgå registreret partnerskab i Danmark med en udlænding.Bestemmelsen er begrundet i, at da ikke alle lande anerkender registreredepartnerskaber, vil en registreret partner efterfølgende kunne indgå ægteskab i udlandet,LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersonerNGO in special consultative status with the economic and social council of the United NationsNYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48[email protected]•WWW.LGBT.DK

hvorefter vedkommende efter dansk lovgivning er bigamist. Justitsministeren har netopbrugt denne argumentation under 1. behandlingen af forslagene. Skønt ræsonnementeter korrekt, finder landsforeningen ikke, der er proportionalitet – det skal ikke være nok tilat berøve en dansk statsborger retten til retlig anerkendelse af sit parforhold i Danmark,hvilket er et væsentligt indgreb i borgerens rettigheder. På grund af mistænkeliggørelsekan en homoseksuel i den situation således f.eks. ikke sikre sin partner arvemæssigtosv.2) Børn:Der findes i partnerskabsloven en undtagelse vedr. adoption. Denne er dognetop med vedtagelsen af L 146 ophævet pr. 1. juli 2010.Det ene af nærværende forslag, L 123, nævner specifikt en ligestilling af gifte medmødremed gifte fædre. Det er landsforeningens opfattelse, at alle børns slægtskabsforholdskal reguleres under børneloven og ikke, som i dag, hvor børn af lesbiske par får fastlagtslægtskab i medfør af adoptionsloven, for så vidt angår medmoderen.Som en konsekvens af børnelovens og adoptionslovens forskellige retsvirkninger, harbørnene forskellig retsstilling. En væsentlig forskel er vedrørende barnetsstatsborgerskab. Hvis en udenlandsk kvinde føder et barn i Danmark, får barnet danskstatsborgerskab, hvis hendes partner er en dansk mand, men ikke, hvis hendes partnerer en dansk kvinde. Det skyldes, at statsborgerskabet nedarves via børneloven, menikke via adoptionsloven. Således skal disse børn af et lesbisk parforhold have danskstatsborgerskab ved naturalisation. Landsforeningen kender eksempler på, at der erstore børn, der er født og opvokset i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab fordideres forældre er kvinder1.Ligeledes er det uheldigt, at forældrepar af samme køn ikke kan blive anerkendt, hvisparterne er ugifte (ikke-registrerede). Og endelig er det i praksis et stort problem, atforældrepar af samme køn ofte ikke forstår, at de skal gøre noget andet og meget mereend andre forældrepar for at blive anerkendt. Når man lige har fået et lille barn, er dermeget andet end adoptionsformularer, der presser sig på. og det kan konstateres, atmange ender med aldrig at få gennemført adoptionen. Dette har alvorlige følger for defamilier, der siden går fra hinanden.Justitsministeren udtalte under 1. behandlingen af L 123 sin modstand mod en ligestillingaf medmødre og fædre i børneloven og begrundede dette med det naturlige i, at der skalen mand og en kvinde til at skabe et barn. Det er landsforeningens opfattelse, atregeringen dermed lukker øjnene for forskelsbehandling af danske børnefamilier ogtilsidesætter børns retsstilling, hvis deres forældre er homoseksuelle. Familier i dagensDanmark ser ud på mange måder, og det er ikke styret af biologi – lovgivning om socialeforhold kan ikke begrundes i biologi.3) Kirkelig vielse.Dansk lovgivning giver trossamfund mulighed for at foretage juridiskbindende vielser. Den bemyndigelse, staten således har givet trossamfundene,begrænses i partnerskabsloven til kun at gælde par af modsat køn. Landsforeningenfinder det helt uforeneligt med en moderne retsopfattelse, at en verdslig lovgivning skaludmønte særlige religiøse forbud, og i øvrigt at den skal tvinge alle religiøse samfund,uanset anskuelse, til at overtage disse forbud.Regnbuefamiliers forhold 2008, LGBT Danmark (dengang LBL), 2008(http://www.lgbt.dk/fileadmin/site/politik/familier/Regnbuefamiliers_forhold_2008.pdf)1

Folkekirkens indstilling til det registrerede partnerskab har været genstand for en debatgennem årtier. Folkekirken har på den baggrund indført velsignelsesritualer tilanvendelse for registrerede partnere, svarende til velsignelse af borgerligt indgåetægteskab. Folkekirken har således gjort, hvad den kan, indenfor sine egne rammer.Regeringens holdning om, at en betydelig del af folkekirken skal udtrykke sit ønske omadgang til kirkelig vielse af par af samme køn, for at en lovændring kan komme på tale,er alene et politisk synspunkt. Da Rigsdagen 23. maj 1947 vedtog loven om kvindeligepræster skete det under massiv modstand fra biskopper og menighedsråd.Landsforeningen finder det i forlængelse heraf endvidere utilfredsstillende, at regeringenafviser at ændre loven før et udvalg under Kirkeministeriet har færdiggjort sit arbejde. Deter Folketinget uvedkommende, hvad dette udvalg mener. Den lovgivning Folketingetudfærdiger er – og skal være – verdslig. Hvis udvalget skulle nå frem til, at ægteskab forpar af samme køn er uforeneligt med folkekirkens trosgrundlag, hvad skullekonsekvensen heraf så være? At Folketinget ikke kunne ændre ægteskabsloven, somhandler om juridisk ægteskab? Ved at indsætte et forbud i partnerskabsloven harFolketinget gjort sig skyldig i usaglig forskelsbehandling, idet Folketinget ikke kanbegrunde lovgivning i religiøse forestillinger.Internationalt:Det bemærkes, at en række lande allerede gennem de sidste 10 år haråbnet ægteskabet for par af samme køn: Holland (2001), Belgien (2003), Spanien(2005), Canada (2005), Sydafrika (2006), Norge (2008) og Sverige (2009). I Portugal harparlamentet vedtaget et lovforslag, som afventer præsidentens ratifikation. Også flerestater i USA har åbnet ægteskabet, ligesom Mexico City (2010), som blev den førstejurisdiktion i Latinamerika, der gjorde ægteskabet kønsneutralt.Der eksisterer i dag en helt utilfredsstillende situation, hvor Danmark kun har anerkendtfå landes partnerskabslove, ligesom man anerkender andre landes kønsneutraleægteskaber blot som registrerede partnerskaber i Danmark.Transpersoner:Indførelsen af et kønsneutralt ægteskab være den rigtige løsning iforhold til transkønnede, idet et par i så fald ikke skal skifte retsinstitut, dersom den enepart skifter juridisk køn. I praksis er det allerede sådan for ægtepar, idet man ikkelængere tvangsopløser disse ved kønsskifte. Det betyder altså, at der findes ægtepar afsamme køn i Danmark. Også af den grund er det utilfredsstillende, at Danmark ikkeanerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber.På den baggrund kan Landsforeningen tilslutte sig alle tre forslag – og B 56.Til de enkelte forslagVedr. L 123Forslaget handler om at åbne ægteskabet for par af samme køn, hvilket grundlæggendeer det, landsforeningen ønsker. Der skal dog knyttes nogle bemærkninger til de konkreteformuleringer.

Ad § 1, nr. 1.Det foreslås indsat forrest i ægteskabslovens at ”Loven finder anvendelsepå ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af sammekøn.” Det er landsforeningens opfattelse, at man så vidt muligt skal undgå at lovgivemed udgangspunkt i en kønsopfattelse, der bygger på en forenklet forståelse af to køn.En mere inkluderende formulering ville være: ”Loven finder anvendelse på ægteskabmellem to personer uanset disses køn.”Ad § 1, nr. 4-7.Punkterne handler om, at præster kan afvise lysning, velsignelse, vielseog mægling af par af samme køn. Landsforeningen er helt enig i, at en præst ikke skaltvinges til disse handlinger, men er uenig i måden dette foreslås reguleret. Loven børikke tage udgangspunkt i parrets køn, men derimod i præstens religion. Det handler herom religionsfrihed og trossamfundenes ret til fortolkning af deres religion. At nogletrossamfund og/eller præster mv. finder, at deres religion er uforenelig medanerkendelsen af par af samme køn, skal ikke føre til, at en sådan forestilling skal findeen plads i en verdslig lovgivning.En præst må ikke i almindelighed afvise en handling på basis af parternes køn. Menpræsten kan med udgangspunkt i en religionsfortolkning afvise en handling, f.eks. pga.parternes køn eller fordi en af parterne tidligere har været gift. Bestemmelserne er enbeskyttelse af religionsfortolkning, ikke en adgang til diskrimination.Det skal i øvrigt bemærkes, at den ret præsterne i dag har til at afvise fraskilte, ikke erhjemlet direkte i loven men i en administrativ forskrift2. Denne praksis kunne fortsættes,også i forhold til andre forhold ved parrene herunder parternes køn, hvorved § 1, nr. 4-7helt kan udelades.Hvis man vil fastholde, at dette skal lovhjemles, bør det ikke, som foreslået, ske gennemhenvisning til parrets køn, (f.eks. ”Præsten kan afvise at foretage lysning for to personeraf samme køn. Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”), men gennemhenvisning til religionsfortolkning (f.eks. ”Præsten kan afvise at foretage lysning for etpar, hvis dette er uforeneligt med dennes og/eller trossamfundets religionsfortolkning.Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”).Ad § 4.Landsforeningen mener, at børnelovens bestemmelser om fædre også skal gælde formedmødre. Landsforeningen hilser derfor dette forslag, der ligestiller gifte medmødremed gifte fædre, velkomment. I forlængelse heraf bør børnelovens bestemmelservedrørende anerkendelsesproceduren for ugifte forældre også finde anvendelse forforældrepar af samme køn.Vedr. B 122 og B 123Såfremt der ikke kan findes flertal for at gøre ægteskabet kønsneutralt – ved L 123 ellerB 56 – kan Landsforeningen tilslutte sig en opdeling af indholdet som udtrykt i de tobeslutningsforslag B 122 og B 123.