1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 2. februar 2010 og var til 1. behandling den 25. februar2010. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i < > møder.SpørgsmålUdvalget har stillet 3 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.2. Politiske bemærkningerEt mindretal i udvalget (V, DF og KF) er meget optagede af at opnå målsætningen om, at mindst95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Men Venstre, Dansk Folkeparti ogDet Konservative Folkeparti kan ikke støtte, at der oprettes en fleksuddannelse. Der blev indgået enaftale om ungepakke I og II i november 2009, og den giver de unge meget mere fleksibilitet. Globa-liseringsforligskredsen fandt økonomien til forskellige tiltag overfor unge, og i svar på spørgsmål 2er det tydeligt beskrevet at fleksuddannelsen ville omfatte betydelige dele af globaliseringsforliget.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er ikke interesserede i at ændre forli-get, og kan derfor ikke støtte forslaget om fleksuddannelse.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har endvidere noteret sig, at forslagetom fleksuddannelse minder en hel del om Den Fri Ungdomsuddannelse, som regeringen sammenmed Dansk Folkeparti af gode grunde afskaffede tilbage i 2002, og som Venstre, Dansk Folkepartiog Det Konservative Folkeparti ikke ønsker genindført.Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) konstaterer, at der desværre ikke er den fornødneopbakning fra de øvrige partier til at gennemføre en ny fleksuddannelse for at sikre en ungdomsud-dannelsesvej til den gruppe af unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Som

det fremgår af svar på spørgsmål 3 kan forslaget om en ny fleksuddannelse som beskrevet i B 116ikke gennemføres inden for den eksisterende lovgivning, selvom undervisningsministeren ellers gavindtryk af det under 1. behandling af forslaget. En ny fleksuddannelse vil være et vigtigt tiltag for atkunne gennemføre 95- pct. -målsætningen, som desværre er blevet endnu sværere at nå under denneregering. Færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse i dag, end da regeringen overtog magteni 2001.Med beretningen vil mindretallet markere, at der er brug for en langt mere ambitiøs indsats, her-under at gennemføre fleksuddannelsen, hvis målet skal nås. Fleksuddannelsen vil skabe den fasteramme om uddannelsesmuligheder, som kan identificeres af de unge og af samfundet i øvrigt, ogdermed blive et ligeværdigt alternativ til den gymnasiale uddannelse og til den erhvervsfaglige ud-dannelse.

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 2 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra V, DF og KFSpørgsmål 2:Berører forslaget efter ministerens vurdering områder, som er omfattet af forlig?Svar:Forslaget om oprettelse af en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år berører blandt andetaftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, DanskFolkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006.Der henvises blandt andet i beslutningsforslaget til, at finansieringen kan dækkes af midlerne iglobaliseringspuljen, som er omfattet af forligskredsen bag globaliseringspuljen.I beslutningsforslaget henvises desuden til den fælles målsætning fra globaliseringsaftalen om, at95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.Globaliseringsaftalen omfattede en indsats for at imødegå den type udfordringer, som er anført ibeslutningsforslaget, og som er, at der skal være uddannelsesmuligheder for (citat):»- unge, hvor der er en overvejende sandsynlighed for, at de vil falde fra en ungdomsuddannelse,- unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, og- unge, der er endt i en uddannelsesmæssig blindgyde.«Globaliseringsaftalen resulterede blandt andet i vedtagelse af følgende love:1. Lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre lo-ve og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om land-brugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle), som bl.a. indebar, at erhvervsuddannelserne i høje-re grad blev indrettet på, at de skal rumme tilbud for alle unge og voksne.2. Lov nr. 558 af 6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov omproduktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskolermod kompetencegivende uddannelse m.v.), som bl.a. justerede de pågældende love med henblik påat afhjælpe, at nogle unge ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddan-nelse.Hertil kommer, at beslutningsforslaget angår dele af aftalerne mellem regeringen, Socialdemokra-terne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdoms-uddannelser i perioden 2010-2012 samt aftale om flere unge i uddannelse og job. Begge aftaler er af5. november 2009.Fra flerårsaftalen skal fremhæves:4.2. Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes, herunder 4.2.1 særlige grundforløbpå erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb og 4.2.3 modernisering af egu.4.4 Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges, herunder 4.4.2 trin- og ni-veaudeling.Fra aftalen om flere unge i uddannelse og job skal fremhæves:A.1) Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå.

A.2) Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed.A.4) Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate.E) Justering af hidtidige globaliseringsinitiativer vedr. »Tidlig indsats overfor unge med risiko forikke at påbegynde en uddannelse«.Disse aftaler har givet anledning til, at jeg i marts måned fremsætter et antal lovforslag, som yder-ligere skal imødegå de udfordringer, som også beslutningsforslaget angår.Beslutningsforslaget kan endelig berøre gymnasieforliget og aftalerne om 10. klasse.Spørgsmål 3 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S, SF, RV og ELSpørgsmål 3:Hvilke elementer i B 116 om ny fleksuddannelse kan ikke gennemføres med udgangspunkt i eksi-sterende lovgivning, f.eks. 3-årig hf, 0.g i gymnasiet og øvrige forslag?Svar:3-årige forløb for hf og 0. g i gymnasiet ses ikke at være indeholdt i beslutningsforslaget om op-rettelse af en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. Det fremgår derimod af bemærkninger-ne, at den påtænkte uddannelse vil tage to år med mulighed for forlængelse.Jeg kan oplyse, at der i henhold til § 41 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, er mulighed for at tilrettelægge det 2-årige hf som et 3-årigt forløb i forbindelse med søfartsuddannelsen og landbrugsuddannelsen.Der er endvidere mulighed for, at det 2-årige hf tilrettelægges som et 3-årigt forløb for idrætsud-øvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser opfylder de idrætslige kriterier, der er op-stillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark), og for kursister, der er op-taget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller tilsvarende kursus i billedkunst.0. g i gymnasiet et ikke et begreb, der eksisterer i den gymnasiale lovgivning, men nogle omtalervisse forløb på blandt andet efterskoler som i særlig grad gymnasieforberedende.Beslutningsforslaget indeholder ikke uddannelseselementer, som ikke kan gennemføres indenforeksisterende lovgivning, dog vil der ikke som foreslået kunne oprettes ordninger, hvor elever kan fåsvendebrev uden for erhvervsuddannelserne.Forslagene om en entydig institutionel forankring af fleksuddannelsen og om en lovgivningsmæs-sig ramme svarende til lovgivningen om de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, er-hvervsgrunduddannelsen, og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og forslagene omat ændre på økonomistyringen for disse uddannelser, kan selvsagt ikke gennemføres inden for dengældende lovgivning.Endelig vil jeg nævne, at den lovgivning, som er aktuel for de målgrupper, som forslaget har forøje, også som minimum omfatter lovgivning om produktionsskoler, forberedende voksenundervis-ning, almen voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser for blot at nævne nogle centrale lov-givninger inden for mit ressortområde. Hertil kan blandt andet føjes uddannelser og uddannelses- ogbeskæftigelsesfremmende foranstaltninger under en række andre ministerområder.

Bilag 1

Bilag 2