Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 11:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2009. 1. behandling 08.12.2009. Betænkning 28.01.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Martin Henriksen.

Jeg synes, at vi ved førstebehandlingen havde en god og principiel debat, hvor vi fik konstateret, at et flertal i Folketinget er imod disse beklædningsgenstande og det, de repræsenterer. Desværre kunne vi også konstatere, at flertallet ikke vil lovgive i overensstemmelse med sin overbevisning, og jeg skal naturligvis for god ordens skyld understrege, at Dansk Folkeparti ikke har ændret standpunkt og ej heller agter at ændre sin politik på grund af den kritik, der har været fremført.

I forlængelse af den brede folkelige debat nedsatte regeringen et såkaldt burkaudvalg, der skulle kortlægge anvendelsen af ansigtsdækkende beklædningsgenstande som burka og niqab.

Angående optælling af kvinder med burka og niqab fremgår det af rapporten, at arbejdsgruppen på baggrund af samtaler med forskellige muslimske organisationer, imamer m.fl. har skønnet sig frem til, at der findes imellem 100 og 200 kvinder, der bærer niqab i Danmark. Oplysningen om, at der kun skulle være tre kvinder i Danmark, der bærer burka, fremgår ikke af rapporten, men har været fremme i dagspressen.

Det er også værd at bemærke, at rapporten indledningsvis fastslår, at der i rapporten ikke skelnes mellem burka og niqab. Dermed har kritikken af forslaget været ført på et fejlagtigt grundlag. Arbejdsgruppen formår ikke at sige noget kvalificeret om antallet af muslimske kvinder, der går med burka og niqab i Danmark, selv om lige præcis dette tema har været en væsentlig del af omdrejningspunktet for kritikken rettet mod forslaget.

Konklusionen på rapporten og den offentlige debat synes at være, at antallet af personer, der bærer burka og/eller niqab, ikke udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. Det synspunkt deler Dansk Folkeparti ikke. Jeg har da også noteret mig, at det af rapporten fremgår, at brugen af disse beklædningsgenstande er svagt stigende i Danmark og sandsynligvis i resten af Europa. Og det er som bekendt bedre at tage et problem i opløbet frem for at vente nogle årtier, til problemet i omfang har vokset sig større.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at de fleste bærere af disse beklædningsgenstande har en fundamentalistisk udlægning af islam og hælder til wahabi-salibi-kredsens udlægning af Koranen, en udlægning af Koranen, der eksempelvis er udbredt i Saudi-Arabien.

(Formanden ringer med klokken) . Jeg vil gerne bede om ro i salen.

Værsgo.

Tak. Uagtet at visse medier og partier, som oprindelig bakkede op om forslaget, i dag kritiserer Dansk Folkeparti, er befolkningen optaget af emnet, og et flertal hælder til et forbud. Det er op til flere gange blevet sagt af vore politiske venner og fjender, at Dansk Folkeparti har givet et uvæsentligt emne for meget opmærksomhed. Det kan jeg afvise. Vi diskuterer alle alvorlige samfundsemner i Dansk Folkeparti lige fra sygehuse til ældrepleje og til arbejdsløshed. Det bliver vi ved med, og vi bliver ved med at diskutere de konsekvenser, islamiseringen af samfundet har, og det gør vi, fordi det er vigtigt, og fordi det er relevant.

De partier, og her tænker jeg primært på De Konservative og Socialdemokraterne, der har langet ud efter Dansk Folkeparti, bør huske på, at de selv har bakket op om forslaget. De Konservative har udråbt regeringens udmeldinger og håndtering af sagens forløb som en sejr. Det er ikke en sejr, det er et nederlag. Desværre er det et nederlag for De Konservative, for Dansk Folkeparti havde gerne set, at konservative stemmer havde bakket op om forslaget. Socialdemokraterne, der selv bakkede op om forslaget, har kaldt regeringens håndtering for pinlig og kan tilsyneladende ikke selv se, at de har håndteret sagen på en farceagtig måde. Ved førstebehandlingen betegnede den socialdemokratiske ordfører debatten som nytteløs, og det selv om Socialdemokratiet selv har bidraget til debatten og bidraget til, at forslaget er blevet fremsat ved i pressen at give opbakning til forslaget. Det er da utroværdigt.

En række partier har i løbet af debatten om dette beslutningsforslag pludselig som et lyn fra en klar himmel fundet ud af, at vi har religionsfrihed i Danmark, og det var ved førstebehandlingen hovedargumentet imod forslaget. Nu er argumentet, at det kun er tre, der bærer burka, selv om der overhovedet intet belæg er for denne påstand. Når alt kommer til alt, er det for Dansk Folkeparti ikke kun antallet, der er afgørende. Lad mig for en god ordens skyld slå fast, at der er mange andre ting, der er religiøst betinget i dag, som er forbudt i dag. Og selvfølgelig skal der være mulighed for at forbyde handlinger og andet, der er begrundet i kultur eller religion, fordi vi har en parlamentarisk forsamling, der kan lovgive inden for grundlovens rammer, og man må godt som parlamentarisk forsamling lovgive om, at noget, der er religiøst betinget, bliver forbudt. Det må man godt, og det er ikke nødvendigvis i strid med grundloven. Vi har personlig frihed, men der er grænser, og vi har religionsfrihed, men der er grænser, og der skal naturligvis være grænser i et retssamfund. Vi skal se hinanden i øjnene. Sådan gør vi her til lands.

Det er ærgerligt at se de partier, der er tilhængere af et forbud gemme sig bag embedsværkets ekspertudtalelser og bag godhedsindustriens forargelse. Der skal siges fra, når der er behov for at sige fra. De heldækkende klædedragter er udtryk for fanatisme og intolerance, og nogle gange bliver vi som samfund nødt til i tolerancens navn at sige fra over for undertrykkelsen og det intolerante. Dansk Folkeparti var enige med Det Konservative Folkeparti, vi var enige med Socialdemokraterne, og de to partier var enige med Dansk Folkeparti. Men nu er de to partier hverken enige med sig selv eller med Dansk Folkeparti. Det er vælgerbedrag. En burka eller en niqab er en for meget, en stormoské er en for meget, og en folkeskole, der giver efter for islamiske krav om indførelse af religiøse særhensyn, er en folkeskole for meget. Dansk Folkeparti vil fortsat på forskellig vis sætte fokus på islamiseringen af Danmark, det er vi det eneste parti, der gør, og nogen skal gøre det.

Værdi- og kulturdebatten og dette beslutningsforslag handler grundlæggende om at beskytte og værne om dansk identitet og kultur, det er det, der er sagens kerne.

Dansk Folkeparti fastholder sit forslag, vi stemmer for et for forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum, og vi gør det med god samvittighed over for vælgerne, over for Folketinget og over for grundloven. Jeg håber, at debatten og beslutningsforslaget i sidste ende medfører, at vi igen rykker nogle små skridt i den rigtige retning, og at flere vil indse, at vi som samfund på en række områder ikke bare har muligheden for at sige fra, men også pligten til at sige fra.

En kort bemærkning fra hr. Naser Khader.

Jeg vil gerne igen henstille, at der bliver mere ro i salen. Mange tak!

Hr. Naser Khader.

Jeg vil senere i min ordførertale fremføre De Konservatives holdning til burka og niqab og sige, hvorfor vi ikke stemmer for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Men først vil jeg gerne spørge hr. Martin Henriksen, om Dansk Folkeparti er fuldstændig ligeglad med grundloven. Juristerne har talt, og de har sagt, at hvis man lovgiver om et generelt forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum, vil det være i konflikt med grundloven. Er Dansk Folkeparti ligeglad med grundloven?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at hr. Naser Khader henviser til det svar, som Justitsministeriet har givet, og hvis han læser det svar, vil han se, at der jo ikke er nogen konklusion om, at et burkaforbud og et niqabforbud vil være i strid med grundloven. Man sandsynliggør, for det er deres overbevisning, at det vil det være, men samtidig nævner man også, at der eksempelvis i grundloven er en lighedsbestemmelse, og at den lighedsbestemmelse kan fraviges i særlige tilfælde. Jeg synes, det her er et glimrende eksempel på, hvor man kan gå ind og fravige den lighedsbestemmelse, som er i grundloven. Så det er forkert at sige, at juristerne har konkluderet noget. Den eneste, der har konkluderet noget i dag, er hr. Naser Khader, der har konkluderet, at det her forslag er i strid med grundloven, og det er vi i Dansk Folkeparti ikke enige i. Det er ikke i strid med grundloven.

Hr. Naser Khader.

Det er da helt utroligt. Når juristerne har talt, og alle andre partier og hele offentligheden har accepteret det, de siger, nemlig at hvis man lovgiver generelt, vil det være i konflikt med grundloven, fatter jeg ikke, at hr. Martin Henriksen gør sig klogere end de jurister, der er i Justitsministeriet. Er Dansk Folkeparti, vil jeg gerne spørge igen, fuldstændig ligeglad med grundloven?

Ordføreren.

Et eller andet sted er det her jo absurd. Jeg har svaret på spørgsmålet. Vi har også hørt, at det skulle være i strid med de internationale konventioner, men det er selv samme rapport, som jeg går ud fra hr. Naser Khader har læst, som regeringen har fremlagt om det her, og deraf fremgår jo, at eksempelvis i Belgien har man et forbud mod heldækkende ansigtsdragter. Hvordan kan man have det i Belgien, hvis det er i strid med de internationale konventioner? Det kan man jo undre sig over. Jeg vil bare fastholde, at det her ikke er i strid med grundloven. Hvis det var i strid med grundloven, havde Dansk Folkeparti ikke fremsat forslaget, og så ville Dansk Folkeparti heller ikke stemme for det i Folketingssalen, men vi agter at stemme for det.

Det her er jo absurd ud over alle grænser. Først lancerer man fra Det Konservative Folkepartis side et forslag, fra socialdemokratisk side bakker man op om forslaget, og lige pludselig fremturer den ene konservative og socialdemokrat efter den anden på tv-skærmene overalt og siger: Vi har religionsfrihed i Danmark. Det virker da som et lidt søgt argument. Vil man fra hr. Naser Khaders side virkelig påstå, at man i Det Konservative Folkeparti, før man fremsatte det her forslag om et burkaforbud, ikke var klar over, at man havde religionsfrihed i Danmark? Var man ikke klar over det? Det går jeg ud fra man er klar over. Det er jo ikke en nyhed, at vi har religionsfrihed i Danmark. Det har vi haft hele tiden. Og hvis det her forslag bliver vedtaget, er der stadig væk religionsfrihed i Danmark, men vi har bare nogle principper, der siger, at når vi kigger på hinanden i vores samfund, skal vi lige præcis kunne kigge hinanden i øjnene.

Hr. Helge Adam Møller for en kort bemærkning.

Jeg har et enkelt spørgsmål til hr. Martin Henriksen. Er det korrekt, at dengang fru Pia Kjærsgaard kom i Folketinget, skrev hun under på, at hun højtideligt ville overholde grundloven? Er det korrekt, at hr. Peter Skaarup gjorde det samme, da han kom i Folketinget? Og er det korrekt, at hr. Martin Henriksen selv, før han første gang kom ind i Folketingssalen, højtideligt skrev under på, at han ville overholde grundloven?

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig korrekt, for det er nu engang sådan, at når man træder ind i Folketingssalen, skal man skrive under på, at man vil overholde grundloven. Det gør vi også i Dansk Folkeparti, og hvis det her beslutningsforslag var i strid med grundloven, havde vi ikke fremsat det. Så det er jo et sådan lidt omsonst spørgsmål, for det har jo sådan set ikke nogen klang i virkeligheden. Jeg må bare forholde mig til det, som alle andre siger er sandheden, nemlig at juristerne i Justitsministeriet har konkluderet, at det her skulle være i strid med grundloven. Det har juristerne i Justitsministeriet ikke konkluderet, og det fremgår af det svar, som er blevet afleveret til Folketinget.

Hr. Helge Adam Møller.

Så vil jeg også godt spørge hr. Martin Henriksen, om det er korrekt, at det af betænkningen til det her forslag fremgår, at justitsministeren ved en gennemgang af forslaget ikke mener, at et forbud er i overensstemmelse med grundloven og er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention. Nu ved jeg godt, at hr. Martin Henriksen normalt er ret ligeglad med den europæiske menneskerettighedskonvention, men jeg gør altså igen opmærksom på, at hr. Martin Henriksen ligesom alle andre folketingsmedlemmer har skrevet under på at overholde grundloven. Vil det sige, at juristerne i Justitsministeriet ikke aner, hvad grundloven omfatter?

Ordføreren.

Altså, vi forbeholder os i Dansk Folkeparti retten til at være uenige i det, som jurister eventuelt måtte nå frem til. Det har vi også gjort i flere andre spørgsmål, eksempelvis om EU-traktater, og hvorvidt de var suverænitetsafgivende eller ej. Vi synes, det er helt normalt, at man som parti har mulighed for at være uenig med nogle jurister, som siger, at det måske er i strid med grundloven, men ikke konkluderer, at det er det.

Så vil jeg også bare sige til det argument – for det er jo også noget af det, som bliver fremført igen og igen – at fordi der i grundloven står, at vi har religionsfrihed, og fordi der er nogle, der i forbindelse med, at de udøver det, de opfatter som deres religion, render rundt med burka eller niqab, så kan man ikke forbyde det. Altså, flerkoneri er jo også religiøst begrundet. Det er da forbudt. Der er da en lang række ting i vores samfund, som er religiøst begrundet, som er kulturelt begrundet, men som er forbudt, og de er mig bekendt forbudt inden for grundlovens rammer. Derfor kan vi selvfølgelig også forbyde det her inden for grundlovens rammer. Lad mig endnu en gang påpege, at det virker en anelse søgt, for der er ikke nogen her, der skal komme og bilde mig ind, at Det Konservative Folkeparti ikke var klar over, at vi har religionsfrihed i Danmark, da man fremsatte det her forslag. Eller det er måske tilfældet?

Tak til ordføreren. Så er det hr. Naser Khader som ordfører for Det Radikale Venstre (Munterhed) . Nej, nej, det var ikke engang et forsøg på at være morsom. Undskyld, hr. Naser Khader. Det er selvfølgelig for Det Konservative Folkeparti. Undskyld.

Det var diskrimination. (Munterhed) .

Jeg vil lige starte med at understrege Det Konservative Folkepartis holdning til burka og niqab. Vi fastholder, at burka og niqab er kvindeundertrykkende. Burka og niqab er mere politiske symboler end religiøse symboler. Burka og niqab er noget, der blev meget in blandt islamisterne, da Taleban overtog magten i Afghanistan. Principielt er vi imod burka og niqab, og vi kunne egentlig godt tænke os en verden uden burka og niqab, for det er kvindeundertrykkende. Det er kun kvinderne, der bliver tvunget til at bære burka og niqab. Nogle vælger det frivilligt, men flertallet bliver tvunget til det.

Det andet principielle, vi gerne vil understrege, er, at i et åbent demokratisk samfund som det danske er det vigtigt, at vi kan sætte ansigt på hinanden og se hinanden i øjnene, når vi kommunikerer. Det her handler om at kunne få sat ansigt på vores medborgere.

Helt konkret synes vi også, det er et problem, hvis små børn skulle være udsat for at blive undervist af kvinder, der bærer burka og niqab i folkeskolen. Børnene har ret til at få sat ansigt på deres lærere. Det er også et problem, hvis sagsbehandlere, der har med bistandsklienter at gøre på socialkontorer, bærer burka og niqab. Klienterne har ret til at få sat ansigt på deres sagsbehandlere. Så der er også nogle konkrete problemer med at bære burka og niqab. I august måned sidste år foreslog vi et generelt forbud mod burka og niqab i det offentlige rum, men siden har juristerne i Justitsministeriet været ude og sige, at hvis vi forbyder det generelt, så vil det være i konflikt med grundloven.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi som folkevalgte er meget opmærksomme på, hvad det er, vi gør, og om det kan være i konflikt med grundloven. Vi har alle sammen skrevet under på, at vi vil overholde grundloven. Jeg ville godt have stemt for forslaget, hvis det ikke var i konflikt med grundloven, men nu har juristerne sagt, at det er i konflikt med grundloven, og jeg kan så altså ikke stemme for noget, der er i konflikt med grundloven.

Siden vi satte debatten i gang i august måned sidste år, har regeringen nedsat en burkaarbejdsgruppe, og nogle forskere er kommet med en rapport, som er meget kritisabel. Det vil jeg gerne holde fast i. Jeg synes, at den måde, man er nået frem til de tal på, er meget, meget kritisabel, det har jeg sagt mange gange. Der har også floreret et tal, der hedder tre, og som slet ikke er nævnt i rapporten, men er noget, som blev nævnt af en af forfatterne til selve rapporten.

Uanset antallet så har vi hele tiden sagt, at det ikke handler om antallet, det er princippet. En er en for meget, og der skal bare en person til at skabe en principiel sag.

Sidste uge kom regeringens burkaarbejdsgruppe med et udspil, som jeg synes er udmærket. Jeg synes, vi er landet et rigtig godt sted. Det første, man siger i det udspil, er, at vi vil skærpe straffen for tvang i forbindelse med burka og niqab, det vil sige, at hvis nogle tvinger kvinder til at bære burka og niqab, så kan de risikere op mod 4 års fængsel. Tidligere var det kun 2 år.

Det andet, man helt konkret foreslår, er, at det vil være forbudt at vidne i retten bærende burka og niqab. Det synes jeg også er fremragende. Og så er der kommet en række andre initiativer. Bl.a. kan skoler, gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner med fuld ret stille krav til lærere og elever om, at de skal have et synligt ansigt, så kommunikationen i undervisningen og ved eksamener kan foregå åbent, uhindret og ligeværdigt. Offentlige arbejdsgivere kan med fuld ret stille krav til deres ansatte om, at deres ansigt skal være synligt. Der påhviler offentligt ansatte en særlig forpligtelse, idet borgerne altid må kunne forvente, at de kan se ansigtet på f.eks. deres hjemmehjælper, deres sagsbehandler, deres lærer eller pædagog, så borgerens kommunikation med det offentlige kan foregå åbent, uhindret og ligeværdigt.

Privatansatte kan med fuld ret mødes med krav om, at både kolleger, kunder og samarbejdspartnere kan se deres ansigt. Offentlige sagsbehandlere kan med fuld ret forlange, at en kvinde fjerner den ansigtstildækkende beklædning, når hendes sag skal drøftes. Det vil gælde i de mange sager, hvor en vurdering af kvindens reaktion og troværdighed kan have betydning for sagens udfald.

Både offentlige myndigheder og private virksomheder kan med fuld ret kræve, at en kvinde fjerner burkaen eller niqaben, hvis det er nødvendigt for at foretage en sikker identifikation, f.eks. i forbindelse med ind- eller udrejse af landet eller i forbindelse med brug af månedskort i tog og busser. For som det hedder: Et retssamfund er kendetegnet ved, at alle er lige for loven, og kvinder, hvis ansigt er dækket til med burka eller niqab, har naturligvis ikke en særstilling i forhold til lovgivningskrav.

Så jeg synes alt i alt, at det udspil, som regeringens burkaudvalg er kommet med, er udmærket, i forhold til da vi startede debatten i august måned sidste år. Jeg mener, at Danmark efter det udspil er blevet et foregangsland. I de andre lande, Frankrig, Norge, Belgien, Holland og Italien, diskuterer man det, men vi handler, og jeg mener faktisk, at vi er landet et rigtig godt sted, for man skal huske på, at man ikke kan forbyde burka og niqab generelt, det vil være i konflikt med grundloven. Men det, vi er landet på, synes jeg er fremragende, og bl.a. derfor kan vi ikke stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det ville være i konflikt med grundloven, hvis vi gjorde det.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Det undrer mig bare, for nu har vi jo hørt det her med, at det skulle være i konflikt med grundloven, og at det har man konkluderet ovre i Justitsministeriet, til trods for at det har man altså ikke konkluderet i Justitsministeriet. Folk, der hører debatten, kan jo selv gå ind og læse svarene på Folketingets hjemmeside. Men man konkluderer også, at det er i strid med de internationale konventioner, og så vil jeg bare have at vide, hvordan det kan lade sig gøre. Det fremgår af regeringens rapport på det her område, og jeg citerer fra s. 22:

»Flere lande har forskellige former for maskeringsforbud i det offentlige rum. I Belgien forbyder et politireglement i Bruxellesområdet »enhver borger, der klæder sig på maskeret eller udklædt vis, at vise sig på offentligt område««.

Så står der videre i rapporten:

»Forbuddet inkluderer religiøst motiveret beklædning og udgør derved reelt et forbud mod anvendelse af burka i det offentlige rum. En belgisk universitetsundersøgelse fra 2008 konstaterede, at belgisk politi i 33 tilfælde har udstedt bøder i forbindelse med problemer med kontrol af identitet grundet brug af burka, niqab og lignende beklædning.«

Ordføreren.

Det her handler ikke om Belgien, det handler om Danmark, og jeg har kraftigt understreget, at det handler om grundloven. Hvis vi stemmer for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, vil det være i konflikt med grundloven. Jeg har ikke nævnt nogen konventioner i dag, jeg hæfter mig ved grundloven. Hvis man har respekt for grundloven, stemmer man ikke for noget, der kan være i konflikt med grundloven.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg mener nu nok at kunne huske, at der var flere – også fra De Konservative, som oprindelig kom med forslaget – der leverede to skelsættende argumenter. Det første var, at det var i strid med grundloven, og det andet var, at det var i strid med internationale konventioner. Det har jo altså været et konservativt argument, vil jeg vove at påstå. Så jeg vil bare høre, hvordan det harmonerer med, at det af regeringens egen rapport på det her område fremgår, at man i Belgien reelt har et sådant forbud.

Ordføreren.

Jeg er først og fremmest optaget af grundloven. Jeg vil ikke stemme for noget, der kan være i konflikt med grundloven.

Fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning.

Er det ikke sådan, at De Konservative egentlig bare bruger det her som et halmstrå? Vil jeg spørge hr. Naser Khader. Jeg synes jo, det er fantastisk, at landets justitsminister, landets vicestatsminister – formanden for Det Konservative Folkeparti, erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen – og hr. Naser Khader på sommerpressemødet kan sidde og tale om det her, som de overhovedet ikke har undersøgt før, hvis de virkelig mener, det er i konflikt med grundloven.

Altså, det her er jo bare et halmstrå i forhold til den vej, som De Konservative fornuftigt nok bevægede sig ud af. Vi støttede jo De Konservative varmt, da det kom dertil, men så fandt de ud af, at de ikke kunne få det igennem i regeringen. I sidste uge blev udspillet fra regeringens burkaudvalg betragtet som en sejr for hr. Naser Khader, men nu kan jeg forstå, at det betragtes som udmærket. Jeg ved, at hr. Peter Skaarup vil redegøre nærmere for, hvad der er kommet ud af det. Jeg synes, det er et halmstrå for De Konservative.

Jeg vil også godt spørge Socialdemokratiet – der er da et par stykker fra den socialdemokratiske folketingsgruppe til stede – om man har tænkt sig at lade det her passere. Jeg kan jo meget tydeligt huske, at fru Helle Thorning-Schmidt, partiformand for Socialdemokratiet, stod i Debatten og med klare øjne og åbent sind sagde, at man fra Socialdemokratiets side ikke ville acceptere, at kvinder i Danmark bar burka. Hr. Sass Larsen, den politiske ordfører, var lynhurtig på aftrækkeren og sagde nøjagtig det samme. Har man ingen bemærkninger fra Socialdemokratiets side i dag?

Ordføreren.

I august måned sidste år offentliggjorde vi ved vores sommergruppemøde et integrationsudspil med ca. 90 politiske ønsker og visioner, herunder et forbud mod burka og niqab i det offentlige rum. Senere viste det sig, at det kan være i konflikt med grundloven, hvis man gennemfører et forbud.

Jeg synes ikke, at partierne, når de laver deres politiske udspil, skal bruge embedsmændene til det. Man har nogle visioner, man har nogle ønsker, og den dag, man går ud og foreslår noget og konkretiserer dem, og juristerne så siger, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det vil være i konflikt med grundloven, er man nødt til at respektere det.

Fru Pia Kjærsgaard.

Selvfølgelig skal man respektere grundloven – det tror jeg faktisk ikke der er nogen politikere her i Folketinget der vil undsige på nogen måde. Men jeg bliver bare nødt til at sige til hr. Naser Khader, at det ikke er rigtigt eller rimeligt, at et regeringsparti med landets justitsminister, som også sidder her i dag, i spidsen kommer med sådan en tanke, som er taget ud af den blå luft, og som ikke bliver til noget. Jeg ved, at hr. Peter Skaarup vil læse det svar op fra de her eksperter, jurister osv. i Justitsministeriet, som hr. Naser Khader åbenbart henholder sig til, for det er udmærket at få det bogført, også i forhold til denne debat.

Så tror jeg faktisk, at den danske befolkning, der vil følge med i det her og læse referatet fra debatten, vil undre sig meget over, hvis det her skulle være i konflikt med Danmarks Riges Grundlov, hvilket intet forslag selvfølgelig skal være, det siger sig selv. Ingen folketingsmedlemmer kan handle i modstrid med grundloven, og sådan bør det være. Men det her svar fra eksperterne og juristerne, som hr. Naser Khader nu henholder sig meget til, siger ikke det, som hr. Naser Khader siger det gør.

Ordføreren.

Det er meget moderne at tale om drømme i øjeblikket. Jeg har en drøm om, at vi får en verden, der er fri for burka og niqab. Jeg håber, vi kan få en verden, der er fri for burka og niqab, for det er kvindeundertrykkende. Jeg har ikke set en eneste mand bære burka eller niqab – det er kun kvinderne. Jeg kunne egentlig godt tænke mig et forbud, men det kan ikke lade sig gøre, det ville være i konflikt med grundloven, hvis vi indførte det i Danmark. Men hvis fru Pia Kjærsgaard kan overbevise landets førende jurister i Justitsministeriet om, at det ikke vil være i konflikt med grundloven, stemmer jeg for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Jeg vil ikke stemme for noget, der er i strid med grundloven.

Det er et udmærket udspil, som regeringens burkaudvalg er kommet med, og jeg vil gerne fastholde, at det er en konservativ sejr. Jeg synes faktisk, vi har flyttet debatten siden august måned sidste år, og det, man er kommet frem til, gør en forskel.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg hørte hr. Naser Khaders og også hr. Helge Adam Møllers indlæg som værende udtryk for, at man mente, at det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, skulle være i strid med grundloven, og det kunne man jo ikke stemme for, fordi man var nogle stykker, der havde skrevet under på at ville overholde grundloven. Ja, det har alle folketingsmedlemmer jo.

Jeg synes derfor, at det vil være rimeligt, at man lige kigger på, hvad det så er, Justitsministeriet svarer Folketinget på det spørgsmål, I svaret på spørgsmål nr. 1306 står der jo faktisk ikke, at det her forslag vil være i strid med grundloven. Det eneste, der står, er, at Justitsministeriet er mest tilbøjelig til at mene, at et forbud mod at bære burka i det offentlige rum vil indebære, at nogle på grund af trosbekendelse berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder, og at det giver anledning til væsentlig tvivl om, om forbuddet vil udgøre en berettiget undtagelse fra lighedsgrundsætningen i grundlovens § 70.

Derudover står der, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overhovedet ikke har taget stilling til det her spørgsmål, så der er altså ikke i forbindelse med nogen af de to punkter grund til at sige, at de er i strid med grundloven. Man kan have nogle betænkeligheder, men det har Justitsministeriet altså med mange ting. Det tror jeg også at de 179 folketingsmedlemmer ved. Det er hørt før.

Ordføreren. Ønsker han ikke at svare? Nej. Tak.

Hr. Jesper Langballe som privatist.

Jeg synes, at det er noget hykleri fra De Konservatives side. De ved det jo udmærket godt selv. De klamrer sig, som fru Pia Kjærsgaard sagde, til det halmstrå, som ligger i juristernes svar.

For det første er det jo gentaget gang på gang af hr. Martin Henriksen og nu sidst ved oplæsning af hr. Peter Skaarup, at juristerne ikke siger, at det er grundlovsstridigt, men sæt de nu gjorde det – og nu taler jeg helt hypotetisk. Er det så sådan, at politikere, valgte folketingsmedlemmer pludselig er blevet gummistempler for juristerne? Det er da altså vistnok os, der hver især har skrevet under på, at vi vil overholde grundloven. Skal vi så til enhver tid gøre os afhængige af en juristfortolkning? Grundloven taler så utrolig klart og tydeligt, at enhver kan forstå det. De Konservative ved udmærket godt, at det her bare er en redningsmanøvre.

Så er der en ting til, som jeg har lyst til at sige. Det er, at burkaen og niqabben jo er, og det er sagt, udtryk for en så afskyelig kvindeundertrykkelse, nemlig at en kvinde altid skal være lukket inde i en sæk, når hun går rundt på gaden, fuldstændig afskåret fra kommunikation med omverdenen.

Men der er en ting til, og det er, at jeg godt kunne tænke mig at spørge De Konservative: Har man nogen andre tilfælde af, at noget, som er tilladt, ville få samfundet til at bryde sammen, hvis alle benyttede sig af tilladelsen? For det er jo forholdet. Hvis alle gik rundt i burka eller niqab – ikke bare alle, vi kan også sige halvdelen, eller vi kan sige en tredjedel – ville samfundet bryde sammen. Hele vores samfund er baseret på, at man skal kunne identificere enhver borger, man møder på gaden eller møder ved en offentlig skranke.

Der er så blevet nævnt det her latterlige tal, der har været fremme, og hvor man har påstået, at det fremgår af rapporten – det gør det altså ikke – at der kun er tre kvinder i Danmark, der bruger burka eller niqab. Igen vil jeg tale hypotetisk. Tænk, hvis den løgn nu var sandhed, tænk, hvis der kun var tre, så var det da om at sige, at det er godt, der er kun ganske få, der bruger burka eller niqab her i Danmark, nu må vi skynde os lidt at lave et forbud, for vi ved, at der foregår en stadig radikalisering i de der wahhabi/salafi-orienterede kredse, som har rod i Saudi-Arabien, og nu vil vi skynde os lidt med at lave et forbud, så vi ikke kommer bagefter og skal hive burkaen eller niqabben af de pågældende kvinder. Vi vil vise rettidig omhu og indføre forbuddet nu, hvor vi kan forebygge, i stedet for at skulle lave en eller anden ambulanceløsning bagefter.

Tak til hr. Jesper Langballe.

Er der en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard? Nej. Det bliver så fru Pia Kjærsgaard som privatist.

Man skal jo have tingene sagt på den ene eller den anden måde. Det, jeg bare har undret mig så meget over i den her debat, er, hvorfor der ikke er nogen Socialdemokrater, der tager ordet. Nu er der en masse Socialdemokrater i salen, men det er nok bare fordi man skal ned og stemme imod. Socialdemokraterne var altså i den grad på barrikaderne, da forslaget blev fremsat. Ok, man var med, som man altid er, når det drejer sig om udlændingepolitik, fordi man simpelt hen har fundet ud af, at socialdemokratiske vælgere ikke kan lide den strømning, som Socialdemokratiet stod for og nok stadig står for. Derfor vil man gerne sende nogle andre signaler, som det hedder på moderne politikersprog.

Men nu stemmer man imod, og det kunne jeg da godt tænke mig at høre en begrundelse for. Hvorfor i alverden stemmer man imod uden at sige et kvæk? Det kan man da ikke være bekendt, når partiformanden har stået med klare øjne i debatten og har sagt, at det er hundrede procent sikkert, at kvinder i Danmark ikke skal bære burka, og når den politiske ordfører, hr. Henrik Sass Larsen, meget hurtigt bagefter var ude – han spænede hen til tv-kameraerne – for at fortælle, hvor han stod.

Nu kan jeg se, at jeg har provokeret hr. Henrik Dam Kristensen, og det glæder mig da rigtig meget.

Hr. Henrik Dam Kristensen for en kort bemærkning.

Provokeret og provokeret – det ved jeg såmænd ikke. Men når man får et direkte spørgsmål, vil det jo være uhøfligt ikke at svare.

Vi synes sådan set, det har været dejlig at den slåskamp mellem Dansk Folkeparti og De Konservative, den har vi sådan set ikke ønsket at forstyrre, for vi har været meget klare i vores holdning hele vejen igennem. Vi har klart givet udtryk for, at vi gerne vil være med til at begrænse brugen af beklædningsgenstande, som er kvindeundertrykkende, som eksempelvis burkaen er det, det har vi sagt fra starten.

Vi har også konstateret, at sagen her har været igennem Justitsministeriet. Det anerkender vi og har ingen problemer med. Derfor har vi så prøvet at rejse en anden debat, som hverken Dansk Folkeparti eller De Konservative eller regeringen for den sags skyld har villet være med til at rejse, nemlig om, hvordan man så kan give en støttende hånd til de kvinder/piger, som bliver påtvunget at bruge de beklædningsgenstande. Hvordan kan vi hjælpe dem i deres frihedstrang?

Det er der ikke nogen der gider diskutere i regeringspartierne og Dansk Folkeparti, for her handler det om den hårde, den barske linje. Men den anden linje, som handler om at understøtte disse kvinder, synes jeg er meget mere interessant at diskutere, og det er den diskussion, Socialdemokratiet i nogen tid har forsøgt at rejse.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jamen det var ikke det, tilsagnet gik på, da forslaget blev fremsat. Det var ikke det, tilsagnet gik på.

Jeg vil bare sige, at i forhold til de kvinder, der bliver påtvunget at bære burka eller niqab, giver man dem jo et kort på hånden ved at støtte forslaget her. Præcis som ved 24-års-reglen får de et argument i forhold til deres familie, og jeg synes da også, at det er væsentligt, at det er det, man tænker på. Socialdemokratiet har bare ikke rigtig nogen holdning, det er det, der er problemet, og det er jeg faktisk glad for at vi har fået åbenbaret med denne debat.

Hr. Henrik Dam Kristensen for endnu en kort bemærkning.

Jeg beklager, men det har fru Pia Kjærsgaard jo ikke fået åbenbaret med den her debat. Hun har jo netop fået åbenbaret, at Dansk Folkeparti kun har én linje, og det er, at man med djævelens vold og magt vil have forbudt det her, uanset hvad Justitsministeriets jurister måtte sige. Men det vil Socialdemokratiet ikke.

Jeg spørger så fru Pia Kjærsgaard: Vil fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti med den indflydelse, de har, være med til, at vi understøtter de kvinder – de unge kvinder, de gifte kvinder, teenagerpigerne – som gerne vil være fri for at blive påtvunget en bestemt påklædning af deres forældre eller deres mænd? Vil man være med til at understøtte dem i initiativer i forhold til folkeskolen, i forhold til krisecentre, altså alt det, der kunne være med til at støtte deres ungdomsoprør? Her har vi jo bare konstateret, at hver gang vi kommer til den type diskussioner, står Dansk Folkeparti af, for så er det ikke interessant, og så er det ikke deres dagsorden længere. Men det er det, der er Socialdemokratiets dagsorden.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jamen selvfølgelig vil vi det, og det er jo præcis det, vi gør. Det har bare ikke noget med den her debat at gøre.

Det duer ikke, at hr. Henrik Dam Kristensen forsøger at afspore debatten. Det hjælper simpelt hen ikke, og jeg må bare konstatere, at Socialdemokratiet løber skrigende bort i forhold til det her ... Jo, det gør man, for man vil jo ikke stemme for. Men hvad så? Støtter man det? Det har vi heller ikke rigtig hørt noget om, men det får vi jo at se, når vi trykker på knapperne her i løbet af meget, meget kort tid. Men man vil ikke støtte det her forslag, og man har overhovedet ikke stået ved sit tilsagn, man var så hurtig til at komme med.

Jeg vil bare anmode Socialdemokratiet om en anden gang, når der kommer noget på udlændingeområdet, at finde ud af, om man bare vil tage et standpunkt, fordi man er så frygtelig angst for, at det er Dansk Folkeparti, der skal tage det standpunkt, som vi fuldt og helt og af et åbent og ærligt hjerte står ved, mens Socialdemokratiet simpelt hen gør det med gustent og falsk overlæg. Det har bare været helt åbenlyst, hvad der er foregået her.

Tak til fru Pia Kjærsgaard.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 19 (DF), imod stemte: 95 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.