Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre fædre/medforældre overnatningsmulighed på sygehuse ved barns fødsel.

Af Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 20.01.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Hvis dagsordensplanlæggerne udøvede selvkritik, ville de overveje, om ikke disse to sundhedsforslag skulle have været behandlet i tirsdags, hvor alle ordførerne alligevel var samlet, og hvor vi kunne have nået dem før almindelig sengetid. Men det skal jeg ikke blande mig i.

SF foreslår med beslutningsforslaget, at landets fødeafdelinger skal forpligtes til at sikre, at nybagte fædre eller medforældre kan overnatte sammen med moren i forbindelse med fødslen. Det vil betyde, at der for hver fødende kvinde skal gives ret til, at en person ekstra kan overnatte i forbindelse med fødslen. Det forslag stillede SF også sidste år, og regeringens og min holdning har ikke ændret sig, siden vi sidst behandlede forslaget.

Som praksis er i dag, tilbyder en række sygehuse overnatning til nybagte fædre, hvis der er plads til og mulighed for det, men det er et tilbud, som altså kun gives, hvis det kan gøres uden større merudgifter. Nogle sygehuse har mulighed for at tilbyde faren overnatning på et patienthotel. Hvis moren ligger på enestue, er der nogle steder, hvor man tillader, at faren kan overnatte på en briks på stuen. Endelig er der nogle fædre, som tilbydes overnatning på barselsgangen, hvis der er plads til det. Men ingen af stederne optager fædrene egentlige sengepladser på sygehusene og dermed sygehuskapacitet.

Denne nuværende praksis i regionerne er efter min mening en fleksibel og fin service. Det er helt naturligt, at mange nybagte fædre kan have et ønske om at kunne blive hos moren og den nyfødte i så lang tid som muligt. Jeg tror, at enhver, der har prøvet at være med til en fødsel, kan genkende det. Og naturligvis mener jeg også, at fædre i størst muligt omfang skal have mulighed for at være til stede, specielt hvis faren kan hjælpe lidt til. Men der er ikke noget som helst sundhedsfagligt belæg for, at det er afgørende, at alle nybagte fædre overnatter på sygehuset sammen med moren og den nyfødte.

Hvis alle med SF's forslag får ret til at overnatte på sygehuset, handler det jo ikke om sundhedsfaglige betragtninger. Så handler det om et højere serviceniveau, som alle sygehuse har at rette sig efter, uanset om der er en sundhedsfaglig begrundelse, og uanset om der er rimelighed i forhold til omkostningerne.

Ressourcerne bør efter regeringens opfattelse bruges på det, som er sygehusvæsenets kerneydelser, nemlig bruges på de syge og ikke på de raske. Det vil sige, at vi skal have flere og bedre behandlinger til patienterne, og at vi skal nedbringe ventelisterne. Det er det, vi skal prioritere, og ikke alt muligt andet. Men selvfølgelig skal der være fleksibilitet, så man så vidt muligt også tilgodeser fædrenes ønsker.

Mit udgangspunkt er, at den nybagte mor og det lille barn skal sikres en god sundhedsfaglig behandling. Tilbuddet bør tage udgangspunkt i kvindens og barnets behov. Regionerne skal have mulighed for at prioritere ressourcerne og anvende dem til sikring af netop det formål. Det er også en nødvendig prioritering, da der jo er meget stor forskel på, hvilke tilbud den kvinde eller den familie, der har fået et barn, har brug for, f.eks. vil en familie, hvor barnet er født for tidligt, have andre behov end en familie, der oplever en helt ukompliceret fødsel – tilsvarende hvis barnet har gulsot eller andet. Derfor skal regionerne i videst muligt omfang have mulighed for at tilpasse ressourcerne inden for svangreomsorgen efter kvindens og barnets behov. Dermed får de også mulighed for at yde en stærkere indsats over for dem, som har mest brug for det.

SF's forslag vil efter min mening begrænse regionernes mulighed for at foretage en konkret tilpasning af tilbuddene, og derfor kan regeringen fortsat ikke støtte SF's forslag.

Inden vi tager den korte bemærkning, skal jeg lige sige, at når ministeren undrede sig fredsommeligt over, at de her to forslag til ministeren ikke blev behandlet i tirsdags, hvor der var nogle andre, hænger det sammen med, at når Folketinget tilrettelægger sit arbejde, tager man normalt hensyn specielt til to parter: Det er, om ministeren kan være til stede, det er ret vigtigt, men det er også ret vigtigt, at ordføreren for forslagsstillerne kan være til stede, og det skal helst harmonere på begge områder.

Men nu er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Jeg kan starte med at sige, at jeg også ville ønske, at det havde været i tirsdags, men det er sagen uvedkommende.

Når sundhedsministeren påpeger, at der ikke er sundhedsfaglige begrundelser for det her forslag, er jeg nødt til at henlede ministerens opmærksomhed på, at Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo, siger, at det bør være en rettighed for fædre at overnatte på hospitalet, når deres kone eller kæreste har født. Hun begrunder det faktisk med, at det har en gavnlig effekt på kvinder og børn og fædre i forbindelse med komplikationer under fødslen.

Danske Regioner, som jo også ved lidt om sygehusdrift, kan man sige, siger i et svar, som jeg har fået af en tidligere sundhedsminister, der hed Lars Løkke Rasmussen, at den her mulighed medvirker til, at patientforløbet bliver mere effektivt og sammenhængende, og resultatet er færre indlæggelsesdage for den enkelte fødende. Sygehusene vurderer endvidere, at de pårørende er en vigtig del af plejen og observationen af barnet, og at det kan betyde et behov for flere plejenormeringer, hvis det ikke er muligt, at pårørende indlægges sammen med kvinden.

Det vil jeg da gerne have ministerens holdning til, for det kan man da kalde sundhedsfaglige vurderinger.

Ministeren.

Jeg skal meget snart have mit første møde med regionernes formand og næstformand, og ved den lejlighed vil jeg da gerne forhøre mig hos de pågældende, om det er rigtigt, at der ligger en effektivisering i det, for så må det jo kunne gennemføres uden omkostninger. Men hvis de siger, at det koster ekstra penge fra staten til regionerne, er det, at mit argument gælder, nemlig at så synes jeg ærlig talt, at de ekstra penge – hvis vi havde dem – skal bruges på de syge og ikke på de raske.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Det er rigtig interessant, fordi i det samme svar, som i øvrigt er fra den 2. januar 2007, skriver daværende sundhedsminister:

Vedrørende omkostninger ved overnattende pårørende i forbindelse med fødsel oplyser Danske Regioner, at det ifølge sygehusene er minimalt, hvad det koster ekstra at have pårørende overnattende, fordi de selv skal betale for kost. Der påløber kun mindre udgifter i form af opredning og vask af sengetøj.

Vil ministeren også tage det med til det der møde med regionerne og diskutere, om det måske ikke i sig selv indikerer, at det her ikke er det helt store problem at gennemføre?

Ministeren.

Hvis det var sådan, at der udvises manglende fleksibilitet, hvis det var sådan, at der helt oplagt er plads til en far i sengen ved siden af, hvis det er helt oplagt, at det kan gøres uden særligt bøvl og omkostninger, fremgår det jo er min tale, at så gør man det faktisk. Det har jeg da for resten også kunnet få bekræftet i min nærmeste omkreds.

Der er jo fødeafdelinger, hvor man møder temmelig mange familiemedlemmer, når man kommer i dagtimerne, og de kan jo da heldigvis ikke overnatte alle sammen. Men de prøver at være så fleksible, som de kan, og sikre, at hvis det ikke er for meget bøvl og for meget ulejlighed og for stor en omkostning, giver de plads til det. Det afgørende punkt er bare, hvis det gøres til en ret, som SF foreslår, så er der ikke længere fleksibilitet. Og i øvrigt er det jo mistillid til regionerne og til fødeafdelingerne. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at vise mistillid til dem.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Der er ikke ønske om flere bemærkninger. Så går vi til ordførerrækken, og det er fru Birgitte Josefsen som ordfører. Værsgo.

Da vores ordfører ikke kunne være til stede på nuværende tidspunkt, og det er fru Louise Schack Elholm, så vil jeg fremføre ordførerens tale.

Det er et sympatisk forslag, at fædre får mulighed for at overnatte på sygehuset sammen med den nybagte mor og den lille nye baby. Det giver en tryghed for den nybagte familie.

Det er mit indtryk, at det er en ret almindelig praksis, at fædre har mulighed for at overnatte. Jeg er dog betænkelig ved, at det skal være en lovfæstet rettighed. Det er ikke alle steder, det i dag kan lade sig gøre, at mændene kan overnatte, på grund af eksempelvis de fysiske forhold og fysiske rammer. At skulle sikre, at sygehusene har de fornødne fysiske rammer på nuværende tidspunkt, ville være ensbetydende med at sige, at så skal vi i gang med massive investeringer i nybyggeri.

Derfor vil vi gerne spørge SF: Hvor skal pengene komme fra? Og det håber vi så at SF vil komme ind på i deres ordførertale. Er det eksempelvis cigaretpengene, der skal bruges for 27. gang? Formålet er godt, men det retfærdiggør ikke den fuldstændige mangel på økonomisk realitetssans, der er i det her forslag. Penge er altså ikke bare noget, der kommer væltende ned fra himlen. Det skal vi arbejde os til. Vi har et stort underskud på de offentlige budgetter på nuværende tidspunkt, så det ville klæde SF at overveje, hvordan man skal finansiere dette flotte løfte.

Venstre og De Konservative har valgt at prioritere sundhedsvæsenet og har derfor iværksat en massiv investering i hele sundhedssektoren i hele regeringsperioden. Derfor bruges der rigtig mange penge på sundhedsområdet på nuværende tidspunkt. Men sundhedsvæsenet handler om at gøre folk raske, og derfor vil vi fra Venstres side prioritere de syge frem for de raske, og derfor vil vi ikke prioritere, at fædre skal have en rettighed, som er en lovrettighed, til at være på et sygehus, men vi synes, det er rigtig dejligt at kunne konstatere, at det sker rigtig, rigtig mange steder inden for de muligheder, der eksisterer på nuværende tidspunkt.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg ville da umiddelbart tro, at substitutten for Venstres ordfører ville sætte pris på, at man, når man laver sådan et forslag, konfererer med Danske Regioner. Det gjorde vi også, dengang vi lavede forslaget første gang i 2007. Det er også derfor, at vi har det her glimrende svar fra hr. Lars Løkke Rasmussen, daværende indenrigs- og sundhedsministeren, som jeg vil gentage:

Vedrørende omkostninger ved overnattende pårørende i forbindelse med fødsel oplyser Danske Regioner, at det ifølge sygehusene er minimalt, hvad det koster ekstra at have pårørende overnattende, fordi de selv skal betale for kost. Der påløber kun mindre udgifter i form af opredning og vask af sengetøj.

Og så står der længere nede i svaret, som man bare kan gå ind at finde i der her fine nye system:

Det fremgår af Danske Regioners udtalelse, at fordelene ved overnatningsmulighed på sygehusene for pårørende til fødende langt overstiger ulemperne.

Hvordan forholder Venstre sig til det i dag?

Ordføreren.

Jeg kender ganske udmærket det pågældende svar, men der er meget stor forskel på den mulighed, man giver fædre for at overnatte, og en fuldstændig bunden ret, for det betyder, at man så skal finde overnatningsmuligheder.

I dag er der en fleksibilitet, og der er en forståelse fra forældrenes side, hvis ikke det kan lade sig gøre inden for de eksisterende rammer. Man finder også nogle ganske fornuftige løsninger. Men gør vi det nu til en ret, tror jeg også, at man vil have en eller anden forventning om, at det er nogle fine store flotte fysiske rammer, der er til stede, og at der pr. automatik altid er en seng, der er redt op, så fædrene kan overnatte. Derfor er det nogle helt, helt andre præmisser, der vil blive stillet krav om, såfremt vi gør det til en lovpligtig ret.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører ikke har lyst til at komme ind på det der med pengene, som man pustede sig op over i ordførertalen, fordi det viser sig, at der ikke er noget problem. Det siger sygehusene selv, fordi de omtaler den her omkostning som minimal. Så jeg vil gerne lige spørge Venstre, om Venstre kunne tænke sig at svare på det med økonomien i det.

Så kunne jeg da godt tænke mig at høre Venstres holdning til, at Jordemoderforeningen faktisk mener, at det er en utrolig vigtig ret at udstyre forældrene med. De siger ikke, at det er en vigtig mulighed, men en vigtig ret at udstyre fædre og medforældre med. Hvad er Venstres kommentar til det?

Ordføreren.

Jeg synes da, vi skal spørge Danske Regioner, hvad det her vil koste, såfremt det bliver en ret, fordi så skal man jo gøre plads til, at samtlige fædre kan overnatte i forbindelse med fødsel. Så står vi altså med et helt andet udgangspunkt end det, der er gældende på nuværende tidspunkt.

Det er jo rigtigt, at det er ganske fornuftigt at være sammen, når nu der er kommet et helt nyt barn i familien, og det bestræber man så også på alle mulige steder, hvor det kan lade sig gøre. Men der er altså stor forskel på, om det er en mulighed, og om det er en ret.

Tak til fru Birgitte Josefsen. Så er det fru Julie Skovsby som ordfører.

Der er rigtig mange gode grunde til, at den her debat er vigtig. Der er store gevinster at hente for den enkelte nybagte familie, faderen kommer meget mere på banen fra dag et, og den usikkerhed, der kan ramme nybagte fædre, kan mindskes.

En investering i en nybagt familie er en god investering. At sikre, at en nybagt familie kommer godt fra start, ved at både mor og far føler sig trygge sammen med den lille ny, er en god investering for vores samfund.

Den begivenhed at blive forældre, når et lille nyt menneske kommer til verden, er en fantastisk oplevelse, og kaster vi et blik tilbage i tiden, vil vi se, at det da også er en begivenhed, hvor de praktiske rammer igennem historien har ændret sig utrolig meget. I mine bedsteforældres tid kunne det offentlige eller kommunen eksempelvis tilbyde husmoderhjælp, hvor familien i forbindelse med fødslen kunne få hjælp til tøjvask, indkøb og andre huslige gøremål. I mine forældres tid var man typisk indlagt på sygehuset i 8 dage, og i dag oplever vi, at mor og barn ved et helt ukompliceret fødselsforløb kommer hjem samme dag og altså slet ikke overnatter på sygehuset.

Dengang som nu er der da også rigtig store regionale forskelle i det tilbud, som nybagte familier får. Det skyldes hovedsagelig, at vi har et kommunalt selvstyre, hvor politikere i kommuner og i regioner er med til at bestemme og indrette forholdene omkring et barns fødsel. I Odense, hvor jeg kommer fra, er det sådan, at førstegangsfødende, der føder ukompliceret, vil blive tilbudt barsel i op til 2 døgn på Vuggen på OUH's patienthospital, og her kan faren eller en anden pårørende bo på et værelse sammen med mor og barn. Mor og barn bor gratis i barselperioden, og pårørende betaler 160 kr. pr. døgn for opredning inklusive morgenmad. Flergangsfødende, der føder ukompliceret, vil blive udskrevet sammen med barnet direkte fra fødeafsnittet, og ved komplicerede fødsler og graviditet vil mor og barn blive tilbudt barselophold på hospitalet.

I de to sidstnævnte situationer vil faren eller en anden pårørende altså ikke blive tilbudt at overnatte sammen med mor og barn. En del af forklaringen er formentlig, at Universitetshospitalets nuværende bygninger er fra 1912, og derfor har hospitalet især mange firemands- og tomandsstuer. Disse stuer giver desværre ikke særlig optimale forhold for især forældre til et for tidligt født barn eller for den lille ny, som det hele jo handler om.

I disse år og i årene fremover skal der planlægges og bygges helt nye supersygehuse forskellige steder i landet; bl.a. skal der bygges et nyt universitetshospital i Odense. Og her er den debat, som SF i dag rejser, yderst relevant. Vi skal tænke ny viden om far, mor og barn-relationen ind i det nye sygehusbyggeri, og vi skal skabe nogle hospitalsstuer, som er langt bedre til at opfylde de nybagte forældres behov, end de næsten 100 år gamle bygninger kan.

Der er også andre steder, hvor vi kan se, at vores hospitalsbygninger ikke lever op til nutidens ønsker og behov. Enkeltmandsstuer til medicinske patienter, tomandsstuer til psykiatriske patienter – blot for at nævne nogle stykker – har længe været et ønske fra Socialdemokraternes side, for ikke at tale om pladsen i venteværelset til det stigende antal ambulante patienter, der kommer i vores sundhedsvæsen – det er også et problem.

Vi kan altså ikke støtte forslaget her i dag, men vi er meget enige i, at det her er en vigtig debat at tage, og vi ser frem til at støtte SF i, at vi ved de kommende regionale forhandlinger kan nå frem til, hvordan det her kan blive til virkelighed på regionernes præmisser.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Liselott Blixt.

Det her forslag er en genfremsættelse, og som udgangspunkt er det et tiltalende forslag, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt at lovgive for at sikre fædre overnatningsmuligheder på sygehuse. Det er vores opfattelse, at der i dag er en meget forskellig praksis på de enkelte sygehuse, så i grunden ved vi ikke, hvor stort problemet er, da man de fleste steder kan finde ud af det. Jeg er ikke selv stødt på problemet. Tværtimod er det ofte sådan, at barselstuerne, der er beregnet til moder, barn, mand og eventuelle andre børn, kun bliver benyttet af moderen. Selvfølgelig er det svært, hvis der er komplikationer, hvor det ofte er sådan, at manden ikke kan følge med ligesom på Rigshospitalet, men nu er det altså den syge, man må tage hensyn til i den situation, og man har ikke de ressourcer alle steder.

Nogle sygehuse har familierum, andre har patienthoteller, og andre laver en simpel opredning. Det gælder om, at familien kan være så selvhjulpen som muligt, og derfor er der mange steder disse rum, hvor man kan være en enkelt dag eller to med mulighed for at tilkalde hjælp, men ellers passer man bare sig selv. Heldigvis sker de fleste fødsler uden komplikationer, og mor, far og barn kan være sammen, hvis de vælger det.

Hvordan skulle det også foregå på en flersengsstue? Her er der i forvejen mange gange for mange forstyrrende elementer for patienterne. Har man problemer med amningen, eller får barnet gulsot, vil det være meget generende, at der er flere personer på stuen. Vi slås i forvejen med pårørende, som opholder sig hele dagen hos moderen. Det er forståeligt, men vi bliver nødt til at have forståelse for hinanden, og så længe der ikke er problemer med barnet, kan jeg ikke se, at der skal lovgives om plads til faderen også.

Vi står i en situation, hvor sundhedsområdet er sat højt på dagsordenen. Vi sætter hvert år flere og flere penge af til det. Skulle vi nu til at bygge efter, at der var garanteret plads til en far, så ville der måske blive slækket på lokaler til skyllerum eller til andre birum, som er vigtige. Eller hvad med andre afdelinger? Når man har en syg slægtning liggende, hvis man har en mor, en far eller et barn, der er meget syg, terminal patient, medicinsk patient med mange smerter, burde man så ikke have det samme tilbud? Ville det ikke være lige så effektivt? Kunne vi ikke måle de samme ting? Som der var en ordfører, der sagde. Nej, vi mener i Dansk Folkeparti, at man sagtens kan finde ud af det på afdelingerne. Der skal ikke være et lovkrav, men en mulighed, hvor det kan lade sig gøre.

Så Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak. Selv om det er sent på aftenen, har jeg jo glædet mig til at høre, hvad Dansk Folkeparti mente om det her forslag, for i tirsdags var det usmageligt og urealistisk, og nu siger Dansk Folkeparti, at det er tiltalende. Det er lidt svært at finde ud af, hvad der er op og ned.

Men jeg er simpelt hen nødt til at spørge Dansk Folkeparti: Påvirker det ikke, når Danske Regioner siger, at fordelene ved overnatningsmuligheder på sygehusene for pårørende til fødende langt overstiger ulemperne, og det påstås, at det kan betyde behov for flere plejenormeringer, hvis det ikke er muligt, at pårørende indlægges sammen med kvinden? Og påvirker det ikke også, at Jordemoderforeningen faktisk synes, at fædre og medforældre skal udstyres med en ret til i hvert fald det første døgn at være sammen med den fødende og barnet?

Ordføreren.

Først og fremmest om forvirringen: Der var sket en fejl i vores pressemeddelelse, og jeg tager skylden på mine skuldre. Jeg anede jo også, at det ville komme op i dag, og jeg tager det gerne på mig. Der er sket en fejl et sted på vejen fra mine synspunkter og ud til pressen. Det usmagelige var, at vi i øjeblikket ved, at vi har nogle ressourcer, der skal bruges, og dem vil vi gerne bruge på at få folk gjort raske. Vi ved, vi har ventelister, vi ved, vi har nogle ting, der skal gøres i sundhedsvæsenet. Det vil vi hellere bruge dem til end til det her. Det er også tiltalende, for det er da tiltalende, at man vil gøre noget for patienterne, men det kunne lige så godt være den kræftsyge, der skulle have lov til at have en pårørende liggende.

Om det påvirker, at regionerne siger, at det ikke koster noget, jo, det påvirker så meget, at det undrer mig, at regionerne så ikke går ud og gør det selv. De har faktisk ansvaret for sygehusene derude.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Det kan også godt undre mig. Det må jeg indrømme. Der er vi da i hvert fald enige.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad det er Dansk Folkeparti mener med den der økonomi. Ordføreren er inde på, at der er meget knappe ressourcer i sygehusvæsenet, at man skal spare, og at man har sat mange penge til – sådan udtrykte ordføreren det. Kunne det her hænge sammen med, at regeringens politik på det økonomiske område har været temmelig uansvarlig? Der er simpelt hen ikke råd til de her ting, fordi man har ødslet pengene væk på skattelettelser. Kunne man forestille sig, at det også er derfor, fru Colette Brix skriver i sin pressemeddelelse, at der skal skæres ned og spinkes og spares alle steder?

Ordføreren.

Først og fremmest hedder jeg fru Liselott Blixt.

Jeg glæder mig meget over, at man bringer økonomien på banen, for så kan jeg nemlig også retfærdiggøre det ved at sige, at der aldrig er blevet brugt så mange penge, som der bliver i sundhedsvæsenet i dag. Der er sat 21 mia. kr. af siden 2001, og i år alene er der blevet sat 1,8 mia. kr. af. Så hvis man siger, at der ikke bliver sat penge af, er det løgn. Det er lige præcis det område, man har sagt at man ikke vil spare på.

Vi ved, at ressourcerne er knappe, fordi der er finanskrise. Jeg ved ikke, om det er gået op for ordføreren, at der faktisk er nogle lande, der er gået bankerot. Der er faktisk mange lande, der ikke engang har penge til at købe medicin, f.eks. Grækenland. Der har vi faktisk holdt den meget godt i Danmark, fordi vi har haft forstand på at sætte økonomien på dagsordenen.

Så er det fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Jeg tænker, at nogle måske kan blive en smule forvirret over, hvad debatten fra i tirsdags egentlig handlede om. Det handlede om, at Dansk Folkeparti sendte en pressemeddelelse ud om det her forslag, hvor de afviste det osv., og så trak de pressemeddelelsen tilbage. Det gjorde de, fordi der ifølge Dansk Folkeparti i pressemeddelelsen var ukorrekte formuleringer om besparelser. Når jeg læser pressemeddelelsen, er det eneste, jeg kan se af oplysninger om besparelser følgende: i en tid med besparelser på andre og mere vitale områder – det er det ene. Og så det andet: i dagens Danmark, hvor sygehusene skal skære ned og spare alle steder.

Er det virkelig rigtigt, at det, der står i de to citater, er det, Dansk Folkeparti mener er helt ukorrekt?

Ordføreren.

Det glæder mig igen at kunne få de her spørgsmål. Jeg har gået hele dagen og tænkt på, hvor mange der ville stille mig spørgsmål om den pressemeddelelse, der blev trukket tilbage. Kan man ikke få opmærksomhed på det ene, kan man jo på det andet. Det sjove er, at vi her har et forslag om, at vi skal give penge til nogle raske forældre, og det, man bruger tiden på i salen, er at diskutere en pressemeddelelse med fejl i. Det er da bekymrende for dansk politik.

Fru Julie Skovsby.

Årsagen til, at jeg synes, det her er meget, meget alvorligt, er, at den her pressemeddelelse viser, at Dansk Folkeparti udmærket godt er klar over, at de ufinansierede skattelettelser, som man bl.a. har været med til at give – de 465.000 kr., man eksempelvis giver til en bankdirektør – er med til, at der vil komme besparelser i kommunerne og regionerne.

Vil Dansk Folkeparti virkelig påstå, at nulvækst ikke vil føre til nogen som helst besparelser i den offentlige service?

Ordføreren.

Det, man ønsker fra Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis side, er at stikke folk blår i øjnene. Man kommer frem med nogle ting, som ikke hører til det, vi skal diskutere i salen. Men vi kan da godt tale om det, man kalder skattelettelser.

Vi ved jo godt, at det er en skattereform, hvor der kommer flere penge ind i sidste ende, og hvor det bliver dem, der har flest penge, der betaler. Men det negligerer man hele tiden, for kan man nu fortælle borgerne noget andet, er det det, de kommer til at tro på. Nej, det er en skattereform, der gør, at de, der har flest penge, kommer til at betale. Der kommer i sidste ende til at være et overskud på 5,5 mia. kr.

Tak til fru Liselott Blixt.

Så er det fru Vivi Kier som ordfører.

Som andre før mig har sagt, er det jo en fuldstændig genfremsættelse af et forslag, vi tidligere har diskuteret, og derfor kan jeg heller ikke finde på så mange nye ord at sige end dem, jeg sagde sidst.

På rigtig mange af landets fødeafdelinger er det i dag ofte muligt, at barnets far eller en medforældre overnatter, hvis det ønskes. Den ordning synes jeg er rigtig fin og helt i tråd med, at det er det enkelte fødested, der vurderer, om der i den aktuelle situation er plads til en ekstra overnattende pårørende. På nogle hospitaler er der også oprettet patienthoteller, hvor nybagte forældre kan overnatte sammen.

Vi kan fra konservativ side ikke støtte det her beslutningsforslag, der ønsker at gøre det til en pligt for det enkelte fødested nu at tilbyde overnatning for far eller medforælder. Det er en pligt, der for mig at se vil kunne medføre, at en far faktisk kan ende med at optage en egentlig sengeplads og dermed mindske sygehuskapaciteten, og det er en pligt, som samtidig vil pålægge regionerne at etablere eller udvide en særlig kapacitet for ikkesyge mennesker.

Som konservativ ønsker jeg at forbedre behandlingerne i vores sundhedsvæsen; jeg ønsker at afkorte ventetiden for patienter; jeg ønsker at kunne tilbyde højt kvalificeret, uddannet personale. Alle de her tiltag kommer forud for et beslutningsforslag, hvis sigte alene er at højne serviceniveauet for nybagte fædre eller medforældre.

Jeg må så sige, at det kan undre mig meget, at SF vil indføre en ny lov, for det er SF, som gang på gang står her i salen og klandrer os andre for, at vi laver unødvendig lovgivning. Det her er faktisk en opgave, som ligger i regionerne og kommunerne, og jeg tror på selvstyret, og vi kan se, at det faktisk fungerer. Så vi afviser at skulle gå ind og lovregulere på det her område.

Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Det er i hvert fald noget, vi er meget, meget uenige om, og så er den konservative ordfører jo også uenig med Jordemoderforeningen. Jeg vil gerne have De Konservative til at forholde sig til, at Jordemoderforeningen beder om, at det her bliver taget meget alvorligt, fordi det faktisk kan mindske komplikationer, forbedre forholdet for den nybagte mor og far og barnet og lette personalet på fødeafdelingerne for en hel del opgaver. Det må man da lige tage med. Det er ikke noget, SF har fundet på. Det er noget, Jordemoderforeningen siger.

Danske Regioner siger – og nu har jeg sagt det mange gange, men der er bare ikke rigtig nogen, der gider forholde sig til det – at fordelen ved overnatningsmuligheder på sygehusene for pårørende til fødende langt overstiger ulemperne. Kunne man få ordførerens holdning til dét, uden at SF bliver taget til indtægt for lige præcis det her? Det er faktisk nogle andre, der mener det.

Ordføreren.

Nu er jeg jo nødt til at tage SF til indtægt for det her, for det er SF, som har fremsat beslutningsforslaget.

Når det så er sagt, synes jeg, at fru Pernille Vigsø Bagge skulle have hørt ordentligt efter, hvad jeg sagde i min tale, for jeg sagde, at man gør det her rigtig mange steder og med god succes. Jeg har læst Jordemoderforeningens ønsker til det, jeg har læst mange ønsker til det. Jeg mener bare ikke, at det er et forslag, der hører hjemme i Folketingssalen. Man skal gå ud og hive fat i sine regionsrådsmedlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer, og så er det dem, der skal beslutte, hvordan tiltaget skal være. Fru Pernille Vigsø Bagge har jo også igen og igen læst op, at det her faktisk ikke koster noget og nemt kan lade sig gøre. Jamen så lad regionerne gøre det. Vi har selvstyre, de har frit valg. Så skal vi vel ikke stå og lave et lovforslag om det. Det finder jeg er helt unødvendigt.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Så lad os diskutere intentionerne i forslaget, for jeg kan sagtens sige det til mine regionsrådskolleger, som er SF’ere. Men vil fru Vivi Kier gøre noget for som politiker at fremme det her i regionerne, eller er det sådan noget med, at man ikke har nogen holdning til det, fordi man sidder på Christiansborg, så man mener ikke rigtig noget om det? Kunne vi få et tilsagn om, at fru Vivi Kier så vil arbejde for det her ude blandt sine regionsrådskolleger?

Ordføreren.

Jeg har løbende kontakt med mine konservative regionsrådsmedlemmer rundtomkring, og vi snakker om rigtig mange ting.

Jeg synes altså, at fru Pernille Vigsø Bagge skylder at erkende, at det her foregår rigtig, rigtig mange steder rundtomkring i landet. Det er altså ikke os herinde i Folketinget, der skal lovgive om det; det ligger ude i det regionale selvstyre.

Tak. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Nu er jeg spændt på, hvad fru Pernille Vigsø Bagge vil kalde mig – formentlig ingenting. Det er slet ikke sikkert, at fru Pernille Vigsø Bagge vil kalde mig noget som helst eller tage ordet.

Det er jo en genfremsættelse af et forslag, og jeg vil derfor henvise til, hvad jeg sådan set nøjagtig sagde, dengang vi sidst diskuterede det, hvilket jeg kan se faktisk var på min fødselsdag i 2008. Og jeg kan så glæde mig over, at det var en solrig dag, for det betyder jo, at jeg åbenbart har opført mig godt, eller at i hvert fald mine medfødselarer har. Spøg til side.

Der er visse ordføreres indlæg, der godt kunne få mig til at sige en hel masse, fordi jeg synes, der har været nogle rimelig hånlige indlæg indimellem, men det vil jeg lade være med. Jeg synes, at det, vi skulle gøre – for det er et sympatisk forslag – er at få afdækket behovet. Jeg mener, det er regionernes opgave at løse det her, men jeg synes, det ville være interessant at se, hvad behovet egentlig er. Er problemet ikke i de allerfleste tilfælde løst? Og jeg mener, at hvis det er tilfældet, behøver vi jo sådan set slet ikke at diskutere det. Hvis det viser sig, at det kun er meget få steder, man har taget den her problemstilling op, synes jeg, at det kan være en dialog med regionerne værd.

Men altså, det er et sympatisk forslag; vi synes, det er regionernes ansvar; vi synes, det er regionernes opgave at løse det; men jeg synes i og for sig, det ville være ønskeligt, at vi prøvede at få afdækket behovet. Mig bekendt er der intet sket i forbindelse med noget udvalgsarbejde, og så kunne vi jo passende bruge et udvalgsarbejde til at finde ud af, om der i virkeligheden er et behov, eller om problemet stort set er løst.

Tak til fru Lone Dybkjær. Og så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for forslagsstillerne.

Tak. Man plejer jo at sige tak for en velvillig behandling af forslaget, men jeg ved ikke rigtig, om vi nogen sinde kom til at diskutere, hvad det her forslag egentlig handler om, eller om vi kom til at diskutere centraliseringstendenser over for decentraliseringstendenser og økonomisk krise.

Det er den 8. marts på mandag, og det er hundredåret for kvindernes internationale kampdag. Så kan man spørge sig selv, hvilken relevans det her forslag har i den forbindelse, men der er faktisk en vis relevans, for vi har da gudskelov vundet mange kampe på ligestillingsområdet i de 100 år, der er gået. Og en af kampene var, at man for bare 50 år siden ikke troede, at mænd overhovedet kunne passe børn; nu har man faktisk den indstilling, at mænd er fantastiske forældre og er langt bedre fædre end kvinder, som der stod i en overskrift til en artikel i dag, og at fædre faktisk skal være med på banen fra første færd, fordi det skaber de bedste forudsætninger for at forebygge samlivsbrud og forebygge, at der ikke kommer en god og tæt kontakt mellem faren og barnet fra første færd.

Det er sådan set derfor, vi fremsætter dette forslag. Vi synes, det er utrolig vigtigt at signalere, at man i et velfærdssamfund har den indstilling, at et barn skal have lov til helt fra begyndelsen, når det kommer til verden, at være sammen med både faren og moren, og at faren skal have lov til at være sammen med det nyfødte barn, som han absolut er lige så meget forælder til som moderen, og ikke sparkes ud efter 4 timer, som det stadig væk desværre er praksis at gøre mange steder.

Jeg synes, det er rigtig relevant, hvad fru Lone Dybkjær – jeg fik sagt det helt korrekt, synes jeg selv – siger om forslaget, nemlig at vi da skal have undersøgt behovet nøjere, og det synes jeg vi skal gøre i udvalgsarbejdet. Så synes jeg også, vi skal prøve at spørge ordførerne fra de sådan mere skeptiske partier, om ikke der kunne være en idé i at arbejde sammen med vores regionspolitikere om, at det her bliver en sikret ret rundtomkring på alle fødesteder i landet.

Men i hvert fald: Tak for behandlingen.

Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.

I øvrigt må jeg rose salen for den gode ro, der er. Der er en utrolig forskel på støjniveauet fra det ene møde til det andet.