Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det obligatorisk for motions- og fitnesscentre at være dækket af dopingkontrol.

Af Flemming Møller Mortensen (S) m.fl.

(Fremsættelse 12.01.2010).

Forhandlingen er åbnet. Kulturministeren.

Socialdemokraterne har fremsat et beslutningsforslag om, at det skal gøres obligatorisk for fitnesscentre at indgå aftale med Anti Doping Danmark om gennemførelse af dopingkontrol. Forslagsstillerne understreger, at der er behov for, at regeringen tager initiativ til at øge indsatsen på området og fremsætte lovforslag inden den 1. juni 2010.

Jeg vil indledningsvis slå fast, at regeringen er helt enig i intentionen med beslutningsforslaget, nemlig at få fokus på, at doping bekæmpes i alle motions- og fitnesscentre. Det er en topprioritet for regeringen at bekæmpe doping hos såvel eliten som motionister.

Regeringen fremlagde i januar 2008 en handlingsplan mod motionsdoping. Et led i handlingsplanen var lanceringen af en mærkningsordning, som forpligter de kommercielle motions- og fitnesscentre til at markere med en synlig smiley ved indgangen til fitnesscenteret, om de har indgået aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark.

Anti Doping Danmark fastslår, at der er mellem 400 og 450 kommercielle fitnesscentre i Danmark. Ved lanceringen af regeringens handlingsplan havde Anti Doping Danmark aftale med 67 af centrene, og det tal er nu oppe på 220. Disse centre har mere end 80 pct. af landets fitnessudøvere. Regeringens handlingsplan og i særdeleshed mærkningsordningen er altså allerede en succes. Men jeg må også konstatere, at ét motionscenter med doping er ét motionscenter for meget.

Regeringen har fra starten meldt ud, at vi vil gennemføre en evaluering af smileyordningen efter 2 år, og der er fortsat et problem med doping i fitnesscentre. Et af problemerne er, at kun cirka halvdelen af landets centre gennemfører dopingkontrol på nuværende tidspunkt, og det skal vi gøre noget ved. Men selv om jeg ikke er afvisende over for, at det kan være nødvendigt at stramme den eksisterende lovgivning, mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre ændringer, før mærkningsordningen, som vi altså indførte for halvandet år siden, er evalueret. For at kunne gribe i og skrue på de rigtige håndtag har vi simpelt hen behov for mere nøjagtig viden: viden om medlemmernes retsstilling ved en eventuel dopingsag, viden om muligheden for udveksling af oplysninger mellem fitnesscentre, viden om klagemuligheder for dopingdømte og viden om mange problemstillinger, der skal undersøges til bunds.

Evalueringen af mærkningsordningen og analysearbejdet sættes i gang nu. Regeringen er åben over for alle gode tiltag og alle initiativer, der kan komme dopinguvæsenet til livs, også en obligatorisk ordning, hvis det viser sig at være den rette løsning. Hvis evalueringen af den eksisterende ordning viser, at der er behov for at gennemføre en obligatorisk dopingkontrol i fitnesscentrene, vil regeringen undersøge, hvordan en sådan ordning kan skrues sammen.

Når det er sagt, vil jeg sige, at regeringen altså ikke vil lave en hovsaløsning. Det ville være både useriøst og uigennemtænkt, og på den baggrund kan regeringen til trods for de sympatiske intentioner, der er med det her beslutningsforslag, ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Jeg kan se, at der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det, og jeg takker også ministeren. Jeg vil gerne spørge ministeren, hvordan ministeren i dag her fra talerstolen kan sige, at ministeren ikke er villig til at lave noget, som – sådan får ministeren det til at lyde her – kunne være en hovsaløsning. Jeg bliver nødt til at citere, hvad ministeren har sagt til TV-avisen kl. 21 den 11. januar 2010. Der siger ministeren:

Jeg vil se positivt på forslaget om en obligatorisk ordning, og jeg vil sætte alle muligheder for en løsning ind.

Jeg citerer igen:

Dette er en af de oplagte muligheder. En af de oplagte muligheder er en obligatorisk løsning. Citat slut.

Derfor kan jeg ikke forstå, at ministeren i dag kan bruge ordet hovsaløsning, når ministeren for så få uger siden udtalte sig så positivt, at journalisten ved Danmarks Radio sagde, at Socialdemokraternes forslag støttes af regeringen – jævnfør også flere meget direkte udsagn fra kulturministeren.

Værsgo til ministeren.

Jeg skal da gerne gentage, hvad jeg tilsyneladende også har sagt til TV-avisen. Jeg vil meget gerne se positivt på det her forslag om en obligatorisk ordning. Jeg er sådan set også fuldstændig enig i intentionerne bag det her beslutningsforslag om, at vi skal bekæmpe motionsdoping. At en DR-journalist så har udlagt det, som om jeg støttede forslaget, kan jeg ikke kommentere, men jeg vil gerne gentage, at jeg er meget positiv over for at gå videre med det her.

Igen, det er kun halvandet år siden, at vi lavede den frivillige ordning, og dengang besluttede vi at evaluere ordningen, når der var gået 2 år. Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu får evalueret, hvordan det er gået, og også får en grundig dialog med branchen om, hvordan de ser på, hvilke initiativer vi fremadrettet skal sætte i værk. Jeg ved, at Anti Doping Danmark er skeptisk over for at lave en obligatorisk ordning. Jeg er sådan set positiv over for det, men jeg synes, det er vigtigt, at vi inddrager dem i den videre dialog. Det bedste værktøj til at få en konstruktiv dialog fremadrettet er jo at få lavet en grundig evaluering af det arbejde, der har været hidtil med den frivillige ordning, og så se, hvordan vi strammer op bedst muligt.

Hr. Flemming Møller Mortensen for anden korte bemærkning.

Det er jeg jo sådan set meget enig med ministeren i, for hastværk er lastværk. Jeg synes bare, at det her problem kender vi faktisk både omfanget af og konsekvenserne af for de enkelte dopingmisbrugere, og vi kender også de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Derfor synes jeg blot, at de udsagn, ministeren er kommet med tidligere i og for sig har været væsentlig mere positive, end de er nu. Derfor tænker jeg lidt på, hvorfor det nu skal trækkes i langdrag.

Lad mig blot referere til noget fra den helt aktuelle dagspresse. I dag i Jyllands-Posten, den 9. februar, er Danmarks Idræts-Forbund og DGI citeret for at sige, at de i halvandet år har forsøgt at være i dialog med Kulturministeriet om at få Det Centrale Persondataregister til at fokusere på, hvordan man kunne overbringe netop de data, som ministeren her i sin tale udtrykker er et af problemfelterne. Når nu idrættens organisationer arbejder så positivt med, hvordan pokker kan det så være, at ministeren og ministeriet ikke sørger for at arbejde mere rettidigt i forhold til det her? Man har ventet halvandet år, og nu siger ministeriet, at man måske kan vente et svar til foråret.

Værsgo til ministeren.

Jamen jeg må altså simpelt hen bare sige, at vi er fuldstændig enige i målet med det her beslutningsforslag. Vi ønsker også at bekæmpe motionsdoping. Det var også derfor, regeringen lavede en meget stor handlingsplan i januar 2008, som jeg også synes har været en succes indtil nu. Dengang var der 67 centre, der var med i en antidopingkontrol. I dag er vi oppe på 220 centre, så det har haft en effekt, og vurderingen er, at vi dækker ca. 80 pct. af udøverne. Så indtil videre kan man sige at det er gået rigtig godt.

Jeg er sådan set også interesseret i at se på, om der er andre midler, vi kan tage i brug. Jeg vil også meget gerne se på det her forslag om en obligatorisk ordning, men jeg synes, det er vigtigt, at vi nu evaluerer den hidtidige indsats først, tager en meget grundig dialog med branchen, ikke mindst med Anti Doping Danmark, som er skeptisk over for en obligatorisk ordning, og så derefter vurderer, hvilke initiativer det bedst kan betale sig at sætte i værk.

En af de konkrete ting, man skal have undersøgt, er jo det, der aktuelt bliver nævnt af hr. Flemming Møller Mortensen, nemlig det her med Datatilsynet – her har vi jo en sag, vi er ved at udrede her og nu – og hvordan man kan udveksle oplysninger om atleterne. Det er en kompleks sag, som det ikke er nemt at finde en løsning på, og det er jo også noget, man skal have et svar på, inden man kaster sig ud i en obligatorisk ordning. Så det er ikke bare helt ligetil, selv om det er et sympatisk forslag.

Tak til ministeren. Næste ordfører er hr. Troels Christensen for Venstre. Værsgo.

Vi har her at gøre med et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, som vil gøre det obligatorisk for motions- og fitnesscentre at være dækket af dopingkontrol.

Vi ved, at det er forbundet med en række bivirkninger, når man doper sig. Det burde være et personligt ansvar at tage vare på sig selv og ikke udsætte sig for leverskader, hjerteanfald, nedsat forplantningsevne og de mange andre sundhedsmæssige konsekvenser, det har. Men mange, især unge mænd, vælger jo alligevel den lette vej til store muskler og doper sig.

Jeg har ved flere lejligheder givet udtryk for, at Venstre er meget opmærksom på, at den frivillige ordning, vi har i dag, har sine styrker, men så afgjort også sine ulemper. Vi var jo det første land i verden, der indførte ordningen og fik en lovgivning, der retter fokus direkte mod dopingmisbruget i fitnesscentre. Det synes jeg er rigtig godt, vi er kommet godt fra land.

Heldigvis er der rigtig mange motionscentre – som ministeren også var inde på – der jo ad frivillighedens vej er gået med i ordningen. Det er også rigtig godt. Brugerne i disse centre ved, at de bliver udpeget til dopingtest – det skriver de under på – og testene virker. 22 pct. af dem, der bliver plukket ud, har vist sig at dope sig. Og at blive fanget i en positiv dopingprøve betyder jo prompte bortvisning i 2 år, men som tingene ser ud nu, har vi bare ingen garanti for, at forbryderen – i gåseøjne – ikke går et andet sted hen, hvor der ikke er kontrol. Det er sådan set det, der er det store problem.

Gør vi det obligatorisk, hvilket umiddelbart lyder som en rigtig løsning, for at sikre, at forbryderen ikke bare hopper videre til et andet center, der ikke er med i Anti Doping Danmark-ordningen, rejser der sig ved nærmere eftertanke bare en række andre udfordringer, som vi i Venstre først godt vil have grundigt belyst. Vi vil have fuld klarhed over retstilstanden for den enkelte. Vi vil have fuld klarhed over, hvem der skal med i den obligatoriske ordning, og hvem der ikke skal. Motionscentre er jo rigtig mange ting i dag. Mange motionscentre er tilknyttet en række sundhedsrelaterede brancher, og der er nogle, der har nogle mere private ordninger. Hvor og hvordan skal den afgrænsning være? Det vil vi have styr på.

Vi skal også finde nogle ordentlige løsninger for betalingsformen i forbindelse med dopingkontrol. At påtvinge små centre med måske 40 motionister, der er målrettet ældre kvinder, der aldrig kunne drømme om at dope sig, en årlig udgift på 12.000-15.000 kr., som Anti Doping Danmark-ordningen koster, ville vi jo nok heller ikke i disse kredse få meget ros for. Vi skal i det hele taget tænke os rigtig ordentligt og grundigt om, så vi ikke unødigt skader og generer den almindelige lovlydige motionist i vores iver efter at fange lovovertræderne.

Men når det er sagt, er vi i Venstre enige i forslagsstillernes grundsynspunkt. Vi skal altså have fuld fokus på problemet, og vi skal prøve at komme videre i den her sag. Derfor siger vi i Venstre: Der er nogle sten på vejen, som vi skal have fjernet, og lykkes det, er vi parate til at gå i dialog med alle partierne i Folketinget umiddelbart efter sommerferien. På det tidspunkt ved vi nemlig, at Anti Doping Danmark vil have styr på evalueringen af den frivillige ordning, som kører i dag. Og hvorfor dog ikke lige tage de par måneder mere med? Så har vi styr på tingene. Så har vi den viden, vi skal have, så vi kan handle og komme det her doping til livs.

Men som forslaget ligger her, kan vi ikke støtte det.

Der er en enkelt markering til en kort bemærkning. Den er fra hr. Flemming Møller Mortensen, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Forbryderen kan blot gå andre steder hen, ja, sådan er det i dag. Det er et af problemerne, som ordføreren har sagt.

Jeg var jo rigtig glad i efteråret, for der hørte jeg både hr. Troels Christensen og partifællen hr. Preben Rudiengaard udtale sig meget, meget markant i forhold til, at tilstandene i dag ikke var i orden, der skulle gøres andet og mere. Lad mig blot citere hr. Troels Christensen. Det er fra Ritzau den 26. november, kl. 10.53:

»Derfor skal kontrollen øges, og alle centre skal omfattes af den. Hvis der ikke sker markante ændringer på området, er vi også parate til at inddrage justitsminister Brian Mikkelsen (K) med henblik på at overveje, om det ligefrem skal gøres til en politiopgave at kontrollere centrene.«

Hvori ligger forskellen fra den 26. november og til i dag, hvor hr. Troels Christensen i dag siger, at lad os nu tage de sidste måneder med, når ordføreren er så velovervejet i, at den eksisterende ordning er fuldstændig gennemhullet og farlig for motionisterne derude, alle dem, der bruger de anabole steroider og andre dopingstoffer?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Vi kan høre, at hr. Flemming Møller Mortensen rigtig har haft travlt med at kigge i arkiverne. Han har styr på datoer og tider, og det er også helt fint.

Som jeg nævnte i min ordførertale, er jeg meget, meget opmærksom på det her felt, og vi skal have gjort noget. Det var faktisk det klare signal, jeg kom med. Men hr. Flemming Møller Mortensen – som jo på mange måder egentlig er en meget fornuftig mand – er jeg sikker på også godt vil være med til nogle fornuftige løsninger. Det må da også for hr. Møller Mortensen være fornuftigt at få de evalueringer med og få de der retsforhold sikret og få Datatilsynet med og alle de forhold, som det er vigtigt at vi har en ordentlig viden om, inden vi træffer beslutningen. Det drejer sig altså om et par måneder, så lad os derfor nu lige sikre os, at vi ikke laver en hovsaløsning her. Vi er jo enige om sigtet, vi er enige om målet om, at vi skal det her doping til livs, vi skal bare finde de rigtige løsninger.

Ønskes ordet til anden korte bemærkning? Værsgo, hr. Flemming Møller Mortensen.

Vi vil jo så gerne herinde i Folketingssalen udvirke god politik. God politik er noget, der bliver forstået af befolkningen. Det er noget, der kan kontrolleres, og det er noget, der kan sanktioneres.

Mener hr. Troels Christensen, at den lov, der ligger nu, er god? Har hr. Troels Christensen en forståelse for, at i de hidtidige debatter, vi har haft om dopingkontrol, har vi fra socialdemokratisk side sagt, at her er et synligt hul, som er fuldstændig urimeligt, og som sender et helt forkert signal ud til alle idrættens organisationer og alle andre, som har med motions- og fitnesscentre i Danmark at gøre? Har hr. Troels Christensen en forståelse for, at idrættens organisationer har talt til os idrætsordførere gennem meget lang tid og sagt, at her er et problem? Har hr. Troels Christensen en forståelse for, at idrættens organisationer er frustrerede over, at kulturministeren ikke tidligere har sikret, at arbejdet mellem Kulturministeriet og Datatilsynet har været sat på skinner og har fået en helt anden hastighed?

Værsgo til ordføreren.

Jeg må sige oven på hele den svada, vi her fik fra hr. Møller Mortensen, at jeg har givet udtryk for, at som sagen og som situationen er nu, er den ikke god nok. Vi skal videre, og vi skal have løst de problemer, der er, og det er vi parate til at tage fat om.

Det har jeg jo sagt her fra talerstolen. Ministeren har sagt det her fra talerstolen, så der er jo ingen af os, der på den måde lægger sten i vejen, for at vi når i mål. Men vi har bare nogle ting, vi skal have undersøgt først. Det er vi klar til at gøre. Når det er undersøgt, er vi også klar til at gå ind i en dialog, så vi får løst det her dopingproblem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er forslagsstilleren, hr. Flemming Møller Mortensen, som jeg har forstået deler sin taletid med 5 minutter nu og 5 minutter senere. Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak. Hvorfor skal vi nu have den her debat om obligatorisk dopingkontrol i motions- og fitnesscentre? Er det ikke blot populisme og vælgerfangst, som en har udtrykt det i medierne her op til debatten? Eller er det vitterlig, fordi der eksisterer et reelt problem, som samfundet og dermed lovgivningen skal tage sig af? Ja, der er et problem, og alene her i dag har så vel kulturministeren som Venstres ordfører, hr. Troels Christensen, allerede givet udtryk herfor her fra talerstolen. Flere følger sikkert efter.

Ja, Det Konservative Folkepartis hr. Per Ørum Jørgensen har udtrykt det så klart den 26. november 2009 i Ritzau, og jeg citerer:

»Vi har en ordning i dag, der er frivillig. Den kan vi se på at gøre obligatorisk, så de sidste fitnesscentre kommer med.«

Jeg er faktisk ved at blive i tvivl om, om der overhovedet findes nogen her i Folketinget, som ikke har indset problemet, og som ikke har udtrykt, at det må vi altså gøre noget ved – noget andet og mere end det, der ligger i loven i dag. Hvad er det nu, det hele handler om? Hvad er problemet? De fleste har hørt om doping i forbindelse med elitesporten. De færreste er formentlig klar over, at doping er langt mere udbredt blandt ganske almindelige motionister, og at dopingmisbruget blandt denne gruppe motionister har været kraftigt stigende de senere år. Det er foruroligende let at få fat i dopingmidler, og synderne skal især findes blandt brugerne af fitnesscentre. Her er sandsynligheden for at finde en dopingmisbruger ti gange højere end andre steder.

Siden foråret 2008 har vi lovmæssigt opereret med en frivillig kontrolordning mod doping. Er man tilmeldt ordningen, betyder det, at Anti Doping Danmark kan foretage kontrolbesøg i de tilmeldte fitnesscentre og teste brugerne for doping. Den frivillige ordning er bare ikke tilstrækkelig, langtfra. Mellem januar og september sidste år, altså i 2009, foretog Anti Doping Danmark 445 prøver, hvoraf 98 var positive. Det svarer til 22 pct. af kontrolprøverne. I sig selv er 22 pct. rigtig mange, ikke mindst når man tænker på de negative sundhedsmæssige og adfærdsmæssige konsekvenser, det har for det enkelte menneske, men derudover kan man kun gisne om, hvor mange det handler om, hvis man også kunne tælle de fitnesscentre med, der står uden for ordningen i dag.

Kontrollanterne ville også have afsløret betydelig flere positive misbrugere, hvis de kunne indkalde flere end de to prøver pr. besøg. Centrene skal naturligvis, som Socialdemokraterne også tidligere har argumenteret for, have mulighed for at bede Anti Doping Danmark komme på bestemte tidspunkter, hvor indsatsen kan målrettes bestemte grupper eller bestemte personer.

Men der er også tale om et problem på samfundsmæssigt plan, fordi handel med dopingmidler udgør et stort illegalt marked styret af kriminelle grupper som f.eks. Bandidos. Det er vigtigt ikke blot at tro, at det er bodybuildertyper, som benytter sig af de ulovlige midler. Det er også drenge og unge mænd, der gerne vil have store muskler og se stærke ud – ellers velfungerende borgere – og de bevæger sig altså ud i kriminalitet, fordi tilgangen af præstationsfremmende medicin er så nem, samt ikke mindst at dopingkontrollen er så minimal og gennemhullet.

For få uger siden blev der i Hjørring afsløret en hel fabrik til fremstilling af ulovlige dopingstoffer. Fabrikken var et parcelhus, og fabriksejerne eller producenterne var tillige dybt involveret i driften af et motionscenter, som tilfældigvis ikke var kontrolleret af Anti Doping Danmark.

Den frivillige kontrolordning er i denne sammenhæng et problem, fordi den ikke sender et entydigt signal til fitnesscentrene og motionisterne om, at doping er uacceptabelt og ulovligt. En person, der bliver taget for doping i et af de tilmeldte centre, vil kunne gå rundt om hjørnet og melde sig ind i et andet center, som ikke er tilmeldt kontrolordningen. Det er ganske enkelt for inkonsekvent en linje i forhold til problemets omfang og alvor.

Det har været fremme, at især de mindre fitnesscentre har svært ved at betale for tilmeldingen til kontrol- og mærkningsordningen. Disse centre kører ofte med et minimalt overskud, så selv om 12.000 kr. årligt for at melde sig ind ikke lyder af så meget, bremser det i virkeligheden måske ellers positive centre fra at deltage og tilslutte sig. Socialdemokraterne håber derfor ikke, at det er økonomien, der må komme til at ligge i vejen for en obligatorisk ordning.

Jeg er selvfølgelig enig i kulturministerens svar på spørgsmål nr. 30 den 6. februar sidste år til mig om, at vi skal undgå unødigt bureaukrati i forbindelse med en obligatorisk kontrolordning. Samtidig glæder det mig, som jeg allerede har citeret, at ministeren i TV-avisen den 11. januar i år meget positivt udtrykte, at en obligatorisk ordning var noget, man skulle satse på. Mit håb skal være, at vi som følge af meget stor enighed på dette problemfelt vil lade resultatet bære præg af godt og nøgternt politisk håndværk, hvor vi går efter resultatet og ikke lader det være afgørende, hvem der her i salen har fremsat forslaget.

Det her drejer sig om at komme dopingmisbruget i møde og få det elimineret, og jeg animerer virkelig til og håber på, at kulturministeren ikke trækker det her i langdrag, så det bliver en syltekrukke. Tak.

Ordføreren skal lige blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Henrik Rasmussen. Spørgeren skal lige vente, til mikrofonen er tændt. Nu er den tændt. Tak

Det er, som om hr. Flemming Møller Mortensen forsøger at sige, at regeringspartierne er lidt vrangvillige i forhold til det her, hvilket jo ikke er tilfældet. Man vil jo virkelig gerne prøve at kigge på doping. Jeg vil gerne høre, om Socialdemokratiet virkelig mener, at det her er den eneste sandfærdige måde at komme doping til livs på, for det må vel være det, der er formålet, nemlig at komme det helt til livs, ikke blot have en kontrol med det, men simpelt hen få det afskaffet fuldstændig.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg vil sige til hr. Henrik Rasmussen, at jeg faktisk også har oplevet regeringen lidt vrangvillig på det her område, men jeg hilser naturligvis med glæde den imødekommenhed, som der udtrykkes fra både kulturministeren og fra Venstres ordfører indtil nu på det her område. Men når vi har haft debatten her i Folketingssalen, har det her emne været fremme mange gange, og hver gang har jeg præciseret, at der er et synligt stort hul i frivillighedsmærkningsordningen, og det er det, vi også taler for her i dag. Det siger idrættens organisationer, og det siger rigtig mange også at der er. Men når jeg kigger på regeringens handlingsplan i forhold til at få elimineret eller i hvert fald gjort, hvad man kan, i forhold til motionsdoping, så må jeg blot sige, at frivillighedsordningen er et af de tre punkter: Vi skulle øge straffen, vi skulle lave en ordentlig informationskampagne, og så var der frivillighedsordningen.

Derfor må jeg sige, at det her ikke har været godt nok fra starten, og det tror jeg i og for sig også godt at regeringen har været klar over. Det er derfor, at jeg siger, at det her er nøl, og derfor synes jeg også, det er lidt ærgerligt, at man ikke i dag kan møde oppositionen mere positivt og dermed få handlet en smule hurtigere, frem for at vi skal til at vente yderligere et halvt år og vente på et usikkert resultat.

Værsgo til spørgeren for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg synes ikke, det helt besvarede spørgsmålet, om det her er den eneste sandfærdige løsning til at få klaret det her problem. Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at der er et problem her.

Så vil jeg også gerne vide, om Socialdemokratiet har overvejet, hvilke sanktioner der kan tages i brug for at sikre, at doping ikke kommer til at foregå, hvis det her beslutningsforslag skulle vedtages.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg må desværre sige, at jeg ikke er sikker på, at jeg lige fik fat i det allersidste af spørgsmålet, men det er der ikke noget at gøre ved.

Nej, det her er ikke det eneste problem, men det her er et af de meget synlige problemer. Jeg har slået et af de andre problemer an, og det er det omkring persondataloven, hvor jeg siger, at der ingen tvivl er om, at vi her har et problem, og det mener jeg jo så allerede at kulturministeren har arbejdet med i 1½ år, fordi Kulturministeriet har vedkendt sig, at her er et problem. Og derfor er jeg faktisk meget enig med idrættens organisationer i, at det er pokkers ærgerligt, at Kulturministeriet ikke har handlet på den baggrund noget før, så vi også havde det klart allerede for nuværende.

Ellers er det rigtigt, at der kan være andre aspekter i det her. Det her er komplekst, men derfor skal vi ikke som politikere springe over, hvor gærdet er lavest, når vi ved, at der er nogle ting, som vi i hvert fald kan hjælpe med, og det kan vi bl.a. ved at gøre ordningen obligatorisk. Vi ved jo også godt i dag, at mærkningsordningen – alene det omkring smileyen – ikke er i orden. Den bliver ikke kontrolleret. Hvem kontrollerer, at der bliver sat smileyer op ved indgangen? Det sker ikke. Jeg ved det. Jeg har talt med mange kontrollanter, som siger: Det sker ikke.

Så netop for at svare hr. Henrik Rasmussen: En god lov er en lov, der bliver forstået af befolkningen, men det er også en lov, som bliver kontrolleret og sanktioneret. Det gør den nuværende lov heller ikke.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste taler er fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Der skal ikke være tvivl om, at det er vigtigt fortsat at have fokus på doping og mulighederne for at begrænse den så meget som overhovedet muligt. Det synes jeg også der har været gennem de senere år med øget politisk bevågenhed. Vi har drøftet det tidligere her i Folketingssalen, og der er sat initiativer i værk, som skal være med til at komme dette spøgelse til livs.

Der må ikke herske tvivl om, at Dansk Folkeparti finder, at der med en konstant opmærksomhed og med yderligere tiltag vil være mulighed for, at vi kan gøre noget ved den triste udvikling, der er sket på denne mørke side af sportens ellers meget gode og sundhedsfremmende kvaliteter.

De tiltag, der blev igangsat med smiley-ordningen, er et skridt i den rigtige retning, og det har vist sig, at 80 pct. af de aktive dyrker motion i et fitnesscenter, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark. Det er positivt, men der er fortsat en rest på 20 pct., som ikke er medlemmer af et center, der er omfattet af ordningen, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Hvad årsagen er til dette, håber Dansk Folkeparti meget vil komme frem, når ordningen meget snart evalueres og resultatet deraf forelægges for de politiske partier.

Selve forslaget, som vi drøfter i dag, lægger op til, at vi allerede nu skal gøre ordningen obligatorisk. Jeg finder ikke, at det er det helt rette tidspunkt, da vi endnu ikke kender årsagerne til, at nogle ikke har tilmeldt sig ordningen, og vi bør derfor afvente evalueringens resultater og derefter sætte os sammen og drøfte, hvad der så skal ske. Der er mange ting, der skal overvejes nøje, inden ordningen eventuelt gøres obligatorisk, hvilket Dansk Folkeparti ikke vil afvise kan blive løsningen.

Jeg har noteret, at der i den generelle debat har været fremført argumenter og bekymringer om, at der ikke er en helt klar definition af, hvad et fitnesscenter er, hvilke præparater der skal testes for, at der er forskelle på det, som henholdsvis mænd og kvinder indtager af ulovlige præparater, som har forskellige formål, og som ikke alle umiddelbart vil kunne ses på en persons fysiske fremtoning. Det vil sige, at kontrollen i dag primært er rettet mod mænd, men det er måske lige så relevant at rette den mod kvinder. Der er også hele sundhedsaspektet, som jo er det, de fleste af os er optaget af.

Vil vi komme al doping til livs med denne obligatoriske ordning, eller vil det bare ende med, at de steroidbrugere, som forslaget ønsker at komme til livs, bliver aktive i uofficielle klubber, som der overhovedet ikke er tilsyn med eller kendskab til? Jeg synes, der er mange aspekter, der bør belyses, inden vi beslutter os for, om ordningen så skal gøres obligatorisk.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at der er stor forskel på dopingkontrol i elitesport og blandt motionister. Vi har også som lovgivere et hensyn at tage til den enkelte motionists rettigheder, og det har været fremme, at kontrol af en motionist kan være krænkende. Dette skal selvfølgelig også belyses.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at opfordre til, at der kigges på de områder, som jeg her har nævnt, og gerne også på flere relevante områder, for at vi så senere, måske allerede om nogle få måneder, når vi kender resultatet af evalueringen, kan tage de helt rigtige initiativer, så vi for alle parter får den bedst mulige løsning på dopingproblematikken – en løsning, som ikke vil ramme skævt i forhold til den almindelige motionist, som ikke vil være krænkende, som ikke vil reducere det sundhedsfremmende, der er i at dyrke motion, og som ikke vil åbne en dør til dyrkning af motion ved hjælp af indtag af ulovlige præparater i uofficielle faciliteter, som ikke vil kunne kontrolleres.

Min opfordring skal derfor være, at ministeren indkalder ordførerne så hurtigt som muligt, når der foreligger et evalueringsmateriale, som vi så kan forholde os til, og at der vil blive inddraget eksperter fra forskellige områder, som er interessenter på dette felt, f.eks. Anti Doping Danmark, fitnesscenterejere, sundhedsfaglige eksperter og måske endnu flere, så vi har det bedste grundlag at handle ud fra.

Der er en enkelt indtegnet til en kort bemærkning. Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det, siger jeg til ordføreren, fru Karin Nødgaard. Jeg vil blot sige, at fru Karin Nødgaard nævner nogle af de ting, der skal kigges på i evalueringen, bl.a. noget med, hvordan definitionen af et fitnesscenter er, hvilke midler det drejer sig om, og hvem der kontrolleres. Der vil jeg blot sige, at netop de tre elementer ligger fuldstændig klart på skrift, bl.a. i forhold til Anti Doping Danmarks område og deres definitioner. Så det er ikke noget, vi behøver at vente på, det er allerede veldefineret.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren, hvilken ambition ordføreren har i forhold til den evaluering, som ministeren nu vil sikre at vi får hen over sommerferien. Hvilken ambition har fru Karin Nødgaard i forhold til den hastighed, der skal være på, at der bliver handlet på en evaluering?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil sige til det første, som hr. Flemming Møller Mortensen nævner, at det godt kan være, at der nogle steder er en definition af de forskellige steder. Jeg mener bare, som også Venstres ordfører var inde på, at vi skal passe på, at vi ikke kommer til at ramme nogle grupper, vi egentlig slet ikke er interesseret i at ramme. Så det synes jeg er meget væsentligt at holde fast i, og det kan jo være, at det også var noget af det, man kunne gå ind og kigge på; det kunne jeg i hvert fald håbe.

I forhold til det med min ambition vil jeg sige, at jeg jo har store ambitioner. Og når vi snakker om hen over sommeren, vil jeg sige, at jeg ikke er sikker på, at man behøver at vente så længe. Altså, jeg forventer klart, at den evaluering ligger der inden for 2 år; de 2 år er, så vidt jeg ved, gået i løbet af meget kort tid, og det vil sige, at vi meget gerne skulle blive indkaldt til møde i Kulturministeriet, hvor alle ordførerne kommer til orde, og hvor vi kan få forelagt, hvad det er, der er evalueret, og derudfra tage stilling til, hvad der så skal ske fremadrettet.

Så er det spørgeren for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg vil gerne lige spørge ordføreren om et par ting mere fra ordførerens tale. Ordføreren nævner uofficielle centre som en risiko, hvis alle bliver tvunget til at skulle indgå i en obligatorisk ordning mod doping. Hvor ser ordføreren forskellen på det, ordføreren kalder uofficielle centre, og så det, vi rent faktisk har i dag, altså at der heller ikke er opsyn med en meget stor del af de motionister, som kommer?

Så skal jeg lige høre ordføreren om en anden ting, og det er, at ordføreren taler om rettigheder og om krænkelser. Altså, vi har vel med rigtig sårbare unge mennesker at gøre; i titusindvis af især unge mænd føler sig ansporet til at gøre brug af de her anabole steroider, som altså ødelægger dem fysisk, men også mentalt, gør dem aggressive og uligevægtige. Er det ikke et spørgsmål om at sørge for en balance mellem rettighed og krænkelse og så netop det store og væsentlige aspekt, der ligger i, at især sårbare mennesker bliver udsat for den her ødelæggelse?

Værsgo til ordføreren.

Altså, nu hører jeg hr. Flemming Møller Mortensen sige, at det er en meget stor del. Men nu er det jo rent talmæssigt sådan, at vi ved, at det faktisk er 80 pct., der er aktive i de klubber, som er i en smileyordning, og som har den her positive indfaldsvinkel til det og er optaget af det. Det, jeg også synes er meget væsentligt i dag, er jo, at vi faktisk også får noteret os, at der er mange, der er meget skeptiske over for at gøre det obligatorisk, og det er jo noget af det, som vi skal have lov til at gå med ind og belyse. Vi har jo fået mange henvendelser; i det øjeblik folk rundtomkring bliver klar over, at der er et beslutningsforslag på vej, bliver man vel kontaktet af dem, der er for, men selvfølgelig også af dem, der er imod, og jeg synes altså, at vi skal have belyst hele paletten i forhold til det.

Jeg er meget bekymret for netop de sårbare unge, og jeg synes, det er dem, vi skal tage vare på, tage hånd om og derfor sikre, at det er gode rollemodeller, der er rundtomkring i fitnesscentrene, og at det ikke er nogen, som har de her laster og har det forbrug af nogle ulovlige præparater. Jeg synes, det vil være en fare, hvis de her unge mennesker bliver lokket ind i nogle skumle rum; hr. Flemming Møller Mortensen var selv inde på en situation med, at man fremstillede det i en ganske almindelig villa osv., og på samme måde kunne der jo også opstå sådan nogle meget skumle fitnesscentre, og det synes jeg simpelt hen ikke er vejen frem. Så lad os nu få det belyst, lad os kigge på det, og det er, forventer jeg, kun et spørgsmål om nogle få måneder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste ordfører er Karl H. Bornhøft, SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil starte med at gøre opmærksom på, at SF støtter det socialdemokratiske beslutningsforslag om at gøre det obligatorisk for alle både kommercielle og foreningsdrevne motions- og fitnesscentre at være omfattet af Anti Doping Danmark. Det gør vi bl.a. med baggrund i, at tidligere kulturminister Brian Mikkelsen jo før er kommet med udspil på området, der for at sige det på godt dansk var hullet som en si, så alt for mange centre var undtaget. Derfor må vi sige, at det er helt naturligt nu at følge op med det forslag, som kommer her i dag, og som jo også tager højde for, at det er et voksende problem, vi står over for.

Så vil jeg også godt sige, at det glædede mig meget at høre kulturministeren tale om forslaget. Hvis jeg skal oversætte det, kulturministeren sagde, til det dansk, der tales uden for den her sal, så sagde ministeren: Det er et rigtig godt forslag, men det er en forkert forslagsstiller. Det synes jeg jo så at forslagsstilleren kan tage til sig. Det er sådan, det ligger. Jeg vil sige det på den måde, at det jo meget ligner det almindelige arbejde på Christiansborg. Sådan foregår det herinde.

Men det ændrer ikke på, at vi rent faktisk står med en problemstilling, der er voksende i omfang, en problemstilling, som vi er nødt til at tage højde for, for der er allerede nu adskillige, der meget klart har sagt, hvad der er af problemer, bivirkninger og konsekvenser af den udvikling, der er omkring doping.

Derfor skal jeg nøjes med afslutningsvis at komme med sådan et lille opråb, som jeg gerne vil have med i debatten, nemlig en lille advarsel om, at vi ikke kun fokuserer på straf og kontrol, men at vi også på det her område tager fat i nogle behandlingstilbud, for det er jo det, der i grunden også har et langsigtet perspektiv i sig ud over forslaget i dag.

Vi kan altså ikke være bekendt bare at lade de her mennesker sejle deres egen sø. De har brug for hjælp og ikke kun straf og kontrol. Så vi støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ønsker om korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Henrik Rasmussen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det Konservative Folkeparti er imod doping. Derfor finder vi da også meningen med dette forslag god, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke godkende det fremsatte beslutningsforslag.

Grunden til, at vi ikke kan stemme for beslutningsforslaget, er, at dette emne er så alvorligt, at vi skal have undersøgt alle konsekvenser ved at gøre dette obligatorisk. I dag er det frivilligt, om et fitnesscenter eller motionscenter er med i Anti Doping Danmark, og der skiltes tydeligt med det ved indgangen, i omklædningsrummet og i træningsrummet, hvor man kan se, at der er en stor smiley. Dette virker trygt for mange og præventivt for andre, fordi man ved, at det har en konsekvens at dope sig i et center, der kontrolleres af Anti Doping Danmark.

Desværre ligner dette endnu et forslag fra Socialdemokratiet, hvor man prøver at komme med et beslutningsforslag, inden regeringen fremkommer med et egentligt lovforslag.

Det Konservative Folkeparti har gentagne gange udtalt, at vi ikke accepterer, at unge mennesker flytter til andre centre for at undgå dopingkontrol. Derved er vi også indstillet på handling. Men ordningen, som stadig kører, er endnu ikke blevet evalueret, og som ministeren sagde, vil den evaluering blive sat i værk med det samme, og vi skal gerne have et gennemarbejdet forslag liggende klar til efteråret, hvor alle muligheder vil blive taget i betragtning.

Vi har vist alle det samme mål, nemlig at få fjernet doping. Derfor skal vi gøre det effektivt og velovervejet og ikke blot lave om på reglerne, inden vi ved, om det overhovedet vil gavne sagen.

At gøre kontrollen obligatorisk, kan have nogle uheldige konsekvenser og kan give den modsatte effekt. Derfor skal dette undersøges nærmere. Vi ved, at selv om der er et forbud, vil der stadig væk være et marked, som kan være svært at kontrollere, og vi ønsker ikke at medvirke til at skabe yderligere vækst på dopingmarkedet.

Tvang risikerer at slække på den store frivillige indsats, som branchen allerede gør i dag, og kan fjerne den frivillige motivation og det engagement, som er på området. Tvungne ordninger forudsætter endvidere effektive sanktionsmodeller, eventuelt med inddragelse af politiet, og hvis der ikke følges op på dette, giver en obligatorisk kontrol absolut ingen mening.

Dansk Erhverv og Dansk Fitness & Helseorganisation gør opmærksom på nogle gode iagttagelser, som ligeledes skal indgå i det videre arbejde med bekæmpelsen af doping. Branchen påtager sig i dag på frivillig basis et stort ansvar i bekæmpelsen af og forebyggelse af dopingmisbrug. Dette mener jeg virkelig skal underbygges. Herudover laver branchen aftaler med motions- og fitnesscentre, som sikrer, at der sker en kontrol af, om udelukkelse bliver effektueret. Branchen anbefaler da også, at man fra politisk side i stedet for sikrer en effektiv håndhævelse af den eksisterende mærkningsordning, hvor centre uden aftale med Anti Doping Danmark tydeligt skal vise det i form af markedsføring og sur smiley. Samtidig kan man med fordel styrke de offentlige oplysningskampagner.

Så Det Konservative Folkeparti vil gå helt åbent og konstruktivt ind i det videre arbejde for at komme doping til livs, og det er jo sagens formål med obligatorisk dopingkontrol.

Der er en enkelt markering til en kort bemærkning. Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak til hr. Henrik Rasmussen. Ordføreren siger, at hvis ikke en effektiv sanktionsmodel eksisterer, giver det ikke nogen mening. Så vil jeg gerne høre, hvad ordførerens holdning er til den frivillige mærkningsordning og den frivillige tilmeldingsordning, vi har. Hvordan er det lige, ordføreren ser på sanktionsmuligheden over for de mange, der er tilmeldt her? Står ordføreren her og siger, at den sanktionsmodel, vi har på det område, ikke giver nogen mening?

Ordføreren siger, at effektiv håndhævelse ikke sker, og et andet spørgsmål til ordføreren skal være: Siger ordføreren, at håndhævelsen i dag er for ringe i forhold til den lovgivning, som Venstre og Konservative har ført igennem?

Værsgo til ordføreren.

Altså, med hensyn til en sanktionsmodel har jeg da selv oplevet, at der kom dopingkontrol i et lokalt fitnesscenter. Man kan se på min muskelmasse, at jeg ikke blev testet, men det var der andre, der gjorde, og konsekvensen for dem var i hvert fald stor, for de bliver rent faktisk hevet ud af et lokalmiljø, og det gjorde de. De blev simpelt hen bortvist fra centeret, så jeg synes da, der er sanktioner. Det har jeg set, og det er ikke særlig rart. Det er ikke sådan, at man bare går ned i et andet center, og så er man fit for fight der. Det er også ens sociale miljø, som det her rammer, og jeg synes, det har fungeret meget godt.

Jeg siger ikke, at håndhævelsen er fuldstændig perfekt, og jeg siger heller ikke, at kontrollen er hundrede procent perfekt. Tværtimod kom jeg også ind på at sige, at her har vi en problemstilling, hvor der selv med et forbud stadig væk vil være nogle, som tager det i det skjulte. Jeg er meget enig med SF's ordfører i, at forebyggelse er utrolig vigtigt, og det er informationer også.

Hr. Flemming Møller Mortensen for anden og sidste korte bemærkning.

Ordføreren nævner branchen mange gange i sin ordførertale. Hvad er det lige, branchen i en kommerciel sektor skal? Den skal tjene penge. Det, vi skal her, og det, vi taler om, er sundhedsfremme – og ja, det er korrekt, det er måske ikke i så høj grad kulturpolitik, det er mere sundhedspolitik. Der er der en eller anden balance, som for mig at se ikke rigtig er til stede.

Ordføreren sagde i sin ordførertale, at det ikke er acceptabelt, at unge bare flytter fra et center til et andet. Hvorfor har vi skullet vente 2 år på, at man er grebet til at lukke det hul, når ordføreren er så markant i at sige, at det vil Det Konservative Folkeparti ikke acceptere? Og så vil jeg gerne lige give et citat her. Det er af justitsminister Brian Mikkelsen fra den 2. december 2009, og i den her sammenhæng om doping og centre siger justitsministeren:

Jeg er for mest mulig kontrol, og jeg er for flest mulige offensive tiltag på det her område. Citat slut

Er hr. Henrik Rasmussen enig med vores justitsminister?

Værsgo til ordføreren.

Ja, naturligvis er jeg det, og jeg vil sige, at den lovgivning, der blev lavet for 2 år siden, så ganske afgjort var et skridt i den rigtige retning. Jeg synes også, man kan høre her i Folketingssalen i dag, at der er meget bred enighed om, at man vil gøre yderligere tiltag, hvis det er nødvendigt. Derfor undrer det mig også, at Socialdemokratiet ligesom prøver at sige, at det her nu er deres dagsorden. Det er altså en fælles dagsorden, vi har her i Folketinget, om, at vi vil doping til livs, og det skal vi altså have arbejdstøjet på for at få fjernet nu.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste ordfører er fru Lone Dybkjær, Radikale Venstre.

Tak. Da mit partis ordfører, hr. Johs. Poulsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at også Det Radikale Venstre er imod doping. Vi er tilhængere af en eller anden form for dopingkontrol. Kan det ikke ske ved hjælp af en frivillig aftale, går vi ind for en obligatorisk ordning.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Det er helt indlysende, at det at bekæmpe dopingbrug, dopingmisbrug er en vigtig opgave, og det er det jo, fordi der er tale om, at folk indtager nogle stoffer, der på en lang række områder er sundhedsskadelige. Så ideen om, at de skulle være præstationsfremmende, muskelopbyggende osv. er måske rigtig, men grundlæggende er der tale om usunde stoffer, der kan have en lang, lang række negative konsekvenser. Så derfor er det bekæmpe dopingmisbrug en meget vigtig ting.

Jeg vil sige, at det her forslag jo kun handler om ét element i at bekæmpe dopingmisbrug. For hvis man ikke er i stand til at bekæmpe den kultur, hvor der sådan er en fremherskende opfattelse af, at det er smart at bruge doping, og få den kultur reduceret, særlig blandt unge mænd, men vel også blandt nogle unge kvinder, så vil dopingmisbruget jo fortsætte, ganske uanset hvilke initiativer man tager for at sikre et effektivt forbud. Det tror jeg lige så godt man kan gøre sig klart. Hvis man ikke kan vinde, om jeg så må sige, kampen om sjælene, vil man ende med, at det her problem står tilbage lige så uløst, som narkotikaproblemet gør, på trods af at vi har et forbud imod det. Det er det første, jeg vil sige.

Det andet, jeg vil sige, er, at Enhedslisten i udgangspunktet er enig i, at det vil være fornuftigt, at der på de fitnesscentre, der er i Danmark, er en dopingkontrol, og vi er sådan set også helt indstillet på, at det bør være en obligatorisk dopingkontrol. Men jeg vil også sige, at der jo er enkelte udeståender. Det behøver ikke at være et udestående i forbindelse med det her beslutningsforslag, for det siger bare, at der skal være fremsat et lovforslag inden den 1. juni 2010, og så kan regeringen jo bare trække det hen over sommeren, for der er ikke nogen, der kan nå at gribe ind, og så bliver det engang til efteråret, at lovforslaget kan fremsættes. Det er også derfor, jeg synes, at man måske kunne tage noget af diskussionen lidt roligt, for hvis der er et flertal i Folketinget for at gøre det her, kommer det vel i løbet af samlingen til efteråret, og så går det nok.

Derfor kunne man selvfølgelig godt vedtage det her beslutningsforslag, for det ville jo ikke forhindre, at man gennemførte en fornuftig analyse af i hvert fald to problemstillinger, jeg synes er vigtige. En af dem er, hvad det er for nogle centre, der skal omfattes. Nu står der meget præcist i beslutningsforslaget, hvad det er for nogle centre, og det er selvfølgelig efter én form for logik. Jeg har så snakket med nogle, som frekventerer nogle af de der centre, og de påstår, at de dyrker en særlig form for kinesisk gymnastik, hvor det er fuldstændig upassende at forestille sig, at der skulle være nogen som helst form for dopingproblemer, og derfor vil de meget gerne have sig frabedt at blive omfattet.

Nu skal man ikke lade være med at gennemføre lovgivning, fordi der er nogle mindre grupper, der siger, at de bliver uretmæssigt ramt, hvis det er nødvendigt for det store fællesskab. Men det er bare én ting, og jeg synes faktisk, at det der med at være præcis på, hvem det er, der bliver omfattet, og hvad repressalierne er, hvis man nu så alligevel laver en klub, hvor man dyrker motion, fitness, uden at det måske formelt set er en kommerciel virksomhed, er vigtigt, altså hvordan kan man forholde sig til det? Så jeg synes stadig væk, at der er nogle udfordringer, hvis det her skal blive til lovgivning.

Så er det da også rigtigt nok, at der er en finansieringsmæssig del. Men det er klart, at man jo sagtens kunne vedtage et beslutningsforslag på nuværende tidspunkt og så gå i gang med at lave lovgivning og få det på plads engang til efteråret. Så kunne man vel også nå at samle op på de der evalueringer. Men hr. Flemming Møller Mortensen må jo nok lære, ligesom vi andre har gjort det, at det er ret sjældent, at beslutningsforslag, man fremsætter fra oppositionens side, bliver vedtaget – også selvom regeringspartierne i hovedsagen er enige.

Så jeg synes faktisk, at vi skal se positivt på det og sige, at de tiltag, som handler om at få effektiv dopingkontrol i motions- og fitnesscentre, nok skal komme i løbet af 1 års tid, og så er det jo i hvert fald godt nok, synes jeg. Jeg synes bare, det er enormt vigtigt, at vi så også husker alle de andre elementer, der bør indgå i en effektiv bekæmpelse af doping og dopingmisbrug.

Tak til ordføreren. Næste taler i ordførerrækken er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, værsgo.

Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at det ikke er særlig smart at dope sig, og det er jo også beskrevet meget detaljeret i beslutningsforslaget, hvad det er for nogle meget uheldige konsekvenser, det kan få for ens krop og ens fysiske velvære, risikoen for sygdomme, og hvad ved jeg. Når det er sagt, er jeg sådan set, vil jeg sige, nærmest enig med den seneste taler, hr. Per Clausen fra Enhedslisten, i, at det nok ikke er selve dopingkontrollen af motionscentre, der vil gøre den store forskel i forhold til, om vi får færre, der benytter sig af de her skadelige stoffer eller ej, forstået på den måde, at det jo handler om, hvad det er for en kultur, der er; det handler om, hvad det er for nogle kropsidealer, der er i visse kredse; det handler om en syg form for kropsdyrkelse, der jo i virkeligheden er i nogle kredse.

Jeg synes helt grundlæggende, at det er klart, at inden vi overhovedet kan gå ind i det her, vil vi gerne have de endelige evalueringer. Det siger ligesom sig selv, idet det vil være svært at gøre noget inden. Men jeg er egentlig lidt interesseret i at få at vide, om de evalueringer overhovedet kommer ind på, eller hvor præcist de kommer ind på, hvad det egentlig nytter. For et er, at de kan sige noget om, hvor meget man har opdaget de forskellige steder osv., men noget andet er: Hvor meget kan de egentlig sige om, hvorvidt det nytter på det samlede forbrug af de her ulovlige stoffer? Det er jo sådan set mere interessant. Hvis det bare er, at – uha – man finder en masse og det ikke rykker noget, så har man et problem. Hvad findes der egentlig af andre lande, hvor man eventuelt har lavet et sådant totalforbud? Kan man se, at der har de færre, der bruger den slags doping, end man har i Danmark, eller ej? Det kan man sikkert finde både det ene og det andet om, for sådan er det jo heldigvis med statistik, man kan altid finde noget, der passer ind i ens eget kram. Men det må alligevel være interessant at få kigget på det.

I udgangspunktet er vi fra Liberal Alliances side skeptiske over for at gøre det obligatorisk. Vi vil gerne have, at der er flere, der kommer med ind i den frivillige ordning, bl.a. fordi forældre jo så også kan sørge for at få at vide, at de centre, som deres børn går i, er nogle centre, som er underlagt kontrol. Det synes jeg sådan set er vigtigt, for så har man den tryghed, at man kan sende sine børn og unge over i de centre, hvor de kan komme i et trygt miljø. Jeg tror sådan set, at det i højere grad er det, der er det væsentligste i forhold til det her med kontrollen, end det er det, at man får kontrol med det enkelte center. Så vi stemmer nej.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg kan jo knap takke hr. Simon Emil Ammitzbøll for opbakningen, men jeg kan da i hvert fald stille et par spørgsmål, og jeg vil gerne stille et spørgsmål nu.

Her afslutningsvis kommer hr. Simon Emil Ammitzbøll ind på forældrenes situation, og hvordan det kan være med til at give en særlig tryghed for forældrene at vide, hvilke centre der bliver kontrolleret. Vil hr. Simon Emil Ammitzbøll der forklare mig, om det vil give mere tryghed for forældrene, hvis forældrene ved, at alle centre bliver kontrolleret?

Jeg bor selv i provinsen, og det er ikke sikkert, at lige nøjagtig det motions- og fitnesscenter, der ligger i min by, er tilmeldt. Vil det give forældrene i mit område større tryghed, hvis de ved, at også det motionscenter, der ligger der, hvor man kan cykle eller gå hen, er tilmeldt en antidopingordning?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg takker da for, at der så kan være spørgsmål.

Jeg vil sige, at jeg sådan set ikke tror, at det vil give hverken større eller mindre tryghed, at man lavede det obligatorisk. Det, der er trygheden, er, at man ved, hvordan det er; at man ved, at der er kontrol i et center. Og så kan man jo vælge, om man vil benytte sig af det center eller ej. Det er det, der giver tryghed. Så kan man jo vælge fra og man kan vælge til, og så kunne man jo også påtage sig det ansvar, hvis der nu kun er ét center i den provinsby, som hr. Flemming Møller Mortensen bor i, at man måske prøvede at tage det op med det center, for hvis der kun er et, tror jeg der er ret god sandsynlighed for, at man kunne presse det center til at komme ind under en ordning, eller også kunne man lave et alternativt center.

Sådan fungerer det jo både med det foreningsdrevne, som man kan lave, og som allerede er underlagt ordningen, og det kommercielle, hvis der er grundlag for det. Altså, det må der også være grundlag for dér, hvis der ellers er en efterspørgsel på motionscentret.

Ønsker spørgeren ordet til anden korte bemærkning? Det gør han, værsgo.

Jeg må sige, at der ligger noget fuldstændig paradoksalt i, at hr. Simon Emil Ammitzbøll siger det her om tryghed. Det lyder jo mest af alt, som om det her virkelig er et liberalt forsvar: At markedskræfterne derude skal kunne eksistere, og at man fra centret, hvis man altså driver et kommercielt center, hvor udgangspunktet er at tjene penge, kan fokusere på indtjeningen frem for at fokusere på både det samfundsmæssige ansvar og det ansvar, der vil være for netop den store forældregruppe, som måske har børn, for hvem det her er det eneste center. Og når hr. Simon Emil Ammitzbøll siger, at man måske skal presse et center, hvordan er det så lige, det skal ske? Det er et privatejet, kommercielt center.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at der findes masser af eksempler på, at private foretagender er blevet presset til at gøre noget, som de ikke i første omgang ville have gjort. Det er jo sådan set den politiske forbruger, og det troede jeg at Socialdemokraterne var tilhængere af. Men det her er sådan set ikke noget specielt ideologisk forsvar for, at nogle skal tjene penge på et eller andet dunkelt misbrug eller noget i den stil, eller hvad det er, man forestiller sig.

Hr. Flemming Møller Mortensen siger, at det er paradoksalt. Jeg synes, at hvis der er noget, der er paradoksalt, så er det, at man bruger mere og mere af sin tid herinde på at diskutere de ting, hvor folk skader sig selv, i stedet for de ting, hvor folk skader andre. Det kunne være, at man skulle starte dér. Det synes jeg sådan set ville være mere interessant. Og så synes vi stadig væk, at hvis det er sådan allerede i dag, at halvdelen af centrene er tilmeldt antidopingordningen, og at det omfatter 80 pct. af brugerne, så er man jo faktisk kommet ret langt.

Hvad havde man forestillet sig med en frivillig ordning? Altså, hvis man allerede er oppe på 80 pct. af brugerne nu, synes jeg egentlig at man er kommet ret langt, og det er vi sådan set meget tilfredse med, men vi er faktisk så åbne, at vi afventer den evaluering, der kommer. Og hvis der mod umiddelbar forventning skulle være en masse interessante, nye ting der, er vi selvfølgelig åbne over for at ændre holdning. Sådan må det jo altid være. Men jeg tvivler.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne.

Jeg vil sige mange tak for debatten. Så kan man jo rejse spørgsmålet, om det her er ubetimeligt, som flere borgerlige ordførere har sagt, fordi det forlyder, at ministeren har lagt sig i selen og har forpligtet sig på, at der efter 2 år fra ikrafttrædelsen af den her lov skal ske en evaluering. Jeg vil blot sige, at jeg synes, at mit formål med at rejse debatten i dag er sket fyldest, og jeg tror rent faktisk på, at den har givet et lille spark, og at den har fået ministeren til at vågne op med hensyn til problemstillingen, dels fordi vi har fået en rimelig god mediedebat ud af det her, dels fordi vi har fået tegnet problemstillingens alvor.

Så kan man sige, at hr. Per Clausen jo er en skarp retoriker, og der er også flere, der har været inde på, at den læring på et tidspunkt også må komme til hr. Flemming Møller Mortensen, at selv om der nu også her viser sig at være et absolut flertal for forslaget, kommer det ikke igennem. Og som hr. Karl H. Bornhøft også sagde det, er det rimelig tydeligt, at forslagsstillerne har en forkert partifarve. Men jeg vil være glad, og jeg vil tolke det positivt. Og jeg vil også sige, at jeg har lyttet rigtig meget til det, kulturministeren har sagt både i medierne og fra talerstolen her i dag, og jeg kan love, at vi vil arbejde konstruktivt og positivt med i processen. Vi vil naturligvis også agere opposition, og vi vil gå efter et højt ambitionsniveau på det her område.

Problemet er synligt for enhver, og det synes jeg faktisk er noget af det allerbedste, vi har fået repeteret, her få timer inden vi skal til at have lavet en revision af loven. Det drejer sig jo, som det rigtigt er blevet sagt, om en fuldstændig syg kropsdyrkelse. Altså, idealbilledet af, hvordan mennesker skal se ud, er fuldstændig forkvaklet, og derfor er der nogen, der tyer til noget, som for dem selv er rigtig, rigtig farligt. Og der må jeg blot sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, at det her jo ikke blot er et spørgsmål om den enkelte. Det har jeg netop sagt i min ordførertale – og det har vi også tidligere hørt fra kulturministeren og også fra justitsministeren. Og vi har behandlet lovforslaget i sidste halvår af 2009 netop i forhold til dopingmidlerne. Vi har skærpet lovgivningen, kontrollen, sanktionerne i forhold til salg og formidling af stofferne. Det her er et meget stort samfundsmæssigt problem. Det er nu blevet rubriceret med narkotiske stoffer, fordi vi ved, at det kriminelle miljø, den store sorte økonomi derude, fører rigtig meget samfundsskadelig aktivitet og virksomhed med sig. Og vi bliver jo nødt til her i salen at sammentænke tingene. Så jeg tror også af den grund at det er rigtig godt, at vi har fået debatten her i dag.

Det, vi hele tiden skal passe på med, er, at vi ikke får skabt en legalitet for noget, som vi rent faktisk som politikere har vedkendt os som værende et stort problem. Og jeg ved, at der er rigtig mange i brancherne, både i idrættens organisationer og også blandt de kontrollanter, som kommer ud fra Anti Doping Danmark, som siger: Hvorfor i himlens navn har man ikke fra Christiansborgs side handlet hurtigere? Og ja, der kan hr. Per Clausen have ret. Der er mange ting, jeg skal lære; der er nogle ting, jeg har lært efter 2 år, og der er nogle ting, jeg ikke vil lære. Og jeg vil ikke lære den her trækken i langdrag. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke skal tage tingene op, når vi har vedkendt os problemets omfang.

Til kulturministeren vil jeg sige: Jeg holder øje med kulturministeren og hendes aktivitet, og vi vil fra socialdemokratisk side glæde os til at arbejde positivt sammen med ministeriet.

Venstre og Konservative har jeg nu i dag taget i at løbe fra de udsagn, de er kommet med. De trækker også i langdrag, og jeg skal nok sørge for, at det ikke bliver syltekrukkeri; der er i hvert fald løftet en lille pegefinger, for der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem det, der er sagt for få måneder siden, og det, der bliver sagt i dag.

Dansk Folkeparti har jo også sagt, at problemet har et stort omfang, og jeg er glad for, at fru Karin Nødgaard har sagt, at hendes tålmodighed måske er næsten lige så kort som min, og derfor er jeg også sikker på, at man fra Dansk Folkepartis side vil arbejde positivt med for at få sat noget tempo på det.

I forhold til Liberal Alliance må jeg sige, at det her allermest lugter af, at det her er et spørgsmål om, at man vil værne om en eller anden personlig frihed uden at ville tage et samfundsmæssigt ansvar i den her sammenhæng.

Naturligvis vil jeg sige tak til Det Radikale Venstre og til SF og Enhedslisten. Jeg takker rigtig mange gange for de positive tilbagemeldinger, og jeg tror, det har haft en nytte og en effekt, at vi har været her og debatteret tingene i dag. Tak.

Det udløste en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Når nu ordføreren fiskede to gange for at få mig på spørgelisten, så synes jeg da næsten, det skal belønnes med et par spørgsmål. Så derfor vil jeg bare sige, bare for at det skal stå klart, når der bliver sagt, at Liberal Alliance ikke er parat til, at der skal tages noget ansvar i den her sag, at jeg faktisk synes, at den her sag viser, at de private derude i meget, meget stort omfang tager ansvar. 80 pct. af brugerne er dækket af centre, som er under den frivillige kontrol. Det er da egentlig meget godt gået på de første 1½ år. Det synes jeg faktisk det er, det må jeg sige. Og det viser jo netop, at der er den samme fornemmelse ude i virkeligheden, som der er hos hr. Flemming Møller Mortensen, nemlig at der er et problem, der skal gøres noget ved, og det har fornuftige folk så gjort. Og det synes jeg egentlig at man skal anerkende i stedet for straks at sige: Uh, kan vi så ikke lige gøre det sidste også.

Værsgo til ordføreren.

Det er 80 pct. af centrene, men stadig væk en meget, meget stor del af alle motionisterne og fitnessdyrkerne går i centre, hvor der ikke er kontrol. Jeg må bare sige, at det er et ekstremt lavt ambitionsniveau, Liberal Alliance lægger for dagen, og det hænger givetvis sammen med det, der bliver talt om, nemlig tryghed eller utryghed og personlig fri vilje i forbindelse med tingene. Vi vil noget andet hos Socialdemokraterne, og det kan jeg høre at heldigvis langt de fleste i Folketinget også vil.

Der er ikke en ekstra kort bemærkning, så tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.