Videnskabsministeriet udarbejder årligt en såkaldt Bredbåndskortlægning. I kort-lægningen fra 2009 estimeres det, at der er under 9.000 husstande og virksomhe-der, der ikke har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse. Det vil sige, at mereend 99 procent allerede har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse.Regeringens indsats for at sikre udbredelsen af bredbånd i Danmark bygger påprincipperne i teleforliget fra 1999. To af hovedprincipperne i teleforliget er, atder skal fremmes en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, samt atoverlade teknologivalg til markedet i størst muligt omfang.Disse to principper har dannet grundlag for telepolitikken, og regeringen har un-derstøttet den markedsdrevne udvikling ved at sikre gode rammebetingelser forinvesteringer i bredbåndsinfrastruktur.For at understøtte udbredelsen af bredbånd blev der i 2007 afholdt en auktionover frekvenser i 3,4 GHz-frekvensbåndet. Disse frekvenser er særligt velegnedetil trådløst bredbånd. ELRO Erhverv A/S vandt denne auktion og forpligtede sigdermed til at sikre bredbånd i en række geografisk angivne områder til de borge-re, der ikke kan få bredbånd af anden vej ved udgangen af 2010. ELRO’s forplig-telse omhandler 240 nærmere angivne postnumre, som, da tilladelsen blev givet,havde de største huller i bredbåndsdækningen. ELRO’s forpligtelse forventes der-for yderligere at reducere antallet af husstande og virksomheder, der ikke har mu-lighed for at få en bredbåndsforbindelse.Kulturministeren og videnskabsministeren har endvidere efter inddragelse afhenholdsvis medieaftalekredsen og teleforligskredsen besluttet, at en række fre-kvenser i 800 MHz-frekvensbåndet, som hidtil har været anvendt til tv, fremoverskal anvendes til andre formål, herunder særligt mobilt bredbånd. Disse frekven-ser er særligt velegnet til at skabe dækning med for eksempel mobilt bredbånd ityndt befolkede egne.Regeringen arbejder dermed fortsat på at fremme den markedsbaserede udbredel-se af bredbånd.

Spørgsmål 78

Vil ministeren oplyse, hvad man har gjort i andre lande for at udbrede bredbånd,herunder om staten f.eks. har været involveret i at sikre forsyning i alle dele aflandet?

Svar

En del lande i EU planlægger at sikre et minimumsniveau af bredbåndsdækninggennem en udvidelse af forsyningspligten. Det gælder for eksempel Finland,Frankrig og Storbritannien. I Finland inddrages bredbånd i forsyningspligten meden hastighed på 1 Mbit/s i 2010. I Frankrig gælder forsyningspligten en hastighedpå 512 kbit/s. I Storbritannien vil forsyningspligten blive udvidet til at omfattebredbånd med en hastighed på 2 Mbit/s i 2012. I Sverige overvejes det at revidereforsyningspligten, så den også omfatter bredbånd.En række lande har valgt at subsidiere udrulningen af bredbånd, for eksempelgennem investering i teleselskaber der udruller bredbånd, omfattende offentligekøb af forbindelser, særlige støttefonde og fradragsordninger. Det gælder for ek-sempel Finland og Norge. Subsidiering fremhæves ofte som et nødvendigt middeli lande, hvor der er store tyndtbefolkede områder. I Danmark er der en høj be-folkningstæthed i forhold til eksempelvis Finland og Norge.Også en række lande uden for EU, så som USA, Sydkorea og Australien, harvalgt at støtte bredbåndsudrulningen. Disse lande er dog ikke umiddelbart sam-menlignelige med Danmark på grund af forskelle i både demografiske og mar-kedsmæssige forhold.

Spørgsmål 79

Vil ministeren oplyse, hvilke modeller der kan bruges for at sikre forsyningspligtaf hurtigt bredbånd (dvs. 50 Mbit/s) i praksis?

Svar

Det er et grundlæggende princip i EU's direktiver, at telemarkedet skal være ba-seret på konkurrence. Forsyningspligtens formål er at tage højde for de tilfælde,hvor slutbrugernes behov ikke opfyldes tilfredsstillende af markedet.Forsyningspligtdirektivet identificerer et minimum af tjenester, som alle slutbru-gere i EU skal have adgang til, herunder blandt andet funktionel adgang til inter-nettet. Indtil revisionen af direktiverne i 2009 har en funktionel internetadgangværet defineret som en smalbåndsforbindelse med 56 kbit/s. Efter direktivrevisi-onen er det op til medlemslandene at definere funktionel internetadgang underhensyntagen til den fremherskende teknologi, der bruges af de fleste abonnenter.Ifølge direktivet bør hastighederne være tilstrækkelige til at give adgang til onli-ne tjenester. En sådan tjeneste kunne i Danmark eksempelvis være folketinget.dk.Forsyningspligtdirektivets formål er ikke at indføre forsyningspligt på levering afmeget høje hastigheder, som for eksempel 50 Mbit/s til den brede befolkning.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Forsyningspligtdirektivet er dog et minimumsdirektiv og kan derfor udvides, hvismedlemsstaterne finder det nødvendigt efter nationale omstændigheder. Danmarkhar for eksempel udvidet forsyningspligten til at omfatte de radiobaserede mari-time nød- og sikkerhedstjenester.Muligheden i direktiverne for forsyningspligt på bredbånd er ny og har indtil vi-dere kun været anvendt til at sikre minimumshastigheder på bredbånd. IT- og Te-lestyrelsen er ikke bekendt med, at der skulle være lande i EU, der har aktuelleplaner om at bruge forsyningspligten til at sikre meget høje hastigheder. Derforkendes Kommissionens holdning til dette ikke.Højhastighedskomiteen afleverede i januar 2010 sine anbefalinger til, hvordanDanmark kan udvikle sig til et egentligt højhastighedssamfund. Komiteen vurde-rede blandt andet muligheden for at fastsætte forsyningspligt på bredbånd. Komi-teen vurderede, at der i Danmark på nuværende tidspunkt ikke er behov for atindføre forsyningspligt, blandt andet på grund af den meget høje tilgængelighedaf bredbånd.Højhastighedskomiteens rapport har netop været i offentlig høring. Regeringenvil nu tage stilling til, hvordan der skal arbejdes videre med de mange anbefalin-ger.

Spørgsmål nr. 77, 78 og 79 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 25. februar 2010 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

(Alm. del).

Spørgsmål 77

Svar

Spørgsmål 78

Svar

Spørgsmål 79

Svar