Spørgsmål 62Vil ministeren oversende et kortfattet notat om, hvilke ændringer der er nødven-dige vedr. optag og mindsket frafald for, at man når op på 50 pct. af årgangen fåren videregående uddannelse?SvarDet er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennem-føre en videregående uddannelse. Formålet er at sikre Danmarks vækst og vel-stand. Universiteterne er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 procent mål-sætningen.Det er muligt at nå 50 procent målsætningen ved øget optag og reduceret frafald.Begge dele har betydning. Det har også betydning, at der er god sammenhæng iuddannelsessystemet, så de der falder fra et sted i uddannelsessystemet endermed at få en uddannelsesplads og senere fuldføre en uddannelse et andet sted.Regeringen er meget optaget af 50 procent målsætningen, og vi følger årligt ud-viklingen. De seneste opgørelser for 2008 årgangen forventes offentliggjort omkort tid. Opgørelserne for 2007 årgangen viser, at 53,7 procent forventes at påbe-gynde en videregående uddannelse, og 44,8 procent af 2007 ungdomsårgangenforventes at fuldføre en videregående uddannelse.I forhold til de udfordringer vi står over for med at nå 50 procent målsætningen,er det væsentligt at være opmærksom på, at størrelsen af de ungdomsårgange, derpt. er på vej ind på de videregående uddannelser, stiger frem mod 2015. Det erderfor vanskeligt at give et fuldstændigt billede af udfordringerne.Holder vi os til at se på spørgsmålet i forhold til procent af en ungdomsårgang,viser beregninger imidlertid, at hvis man alene vil nå 50 procent målsætningengennem reducering af frafald, skal frafaldsprocenten reduceres med cirka 10 pro-cent point fra 16,6 procent til 6,9 procent. Hvis frafaldet ikke reduceres, kan 50procent målsætningen nås ved at øge optaget fra 53,7 procent af en ungdomsår-gang til 59,9 procent af en ungdomsårgang.Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at jeg er i løbende dialog med universiteterneomkring, hvordan vi sammen kan bidrage til, at vi når 50 procent målsætningen.

Der findes én relevant international sammenlignelig indikator for frafaldet påuniversiteter: En opgørelse fra OECD af fuldførelsesprocenten for mellemlangeog lange videregående uddannelser. Opgørelsen viser ikke alene de lange videre-gående uddannelser. Der er ikke internationale opgørelser, som kan vise frafaldetefter 1., 3. og 5. år, ej heller hvad frafaldet udgør for det oprindelige studievalg.Ser man på sandsynligheden for at fuldføre en mellemlang eller lang videregåen-de uddannelse givet man påbegynder en mellemlang eller lang videregående ud-dannelse, ligger Danmark med 81 procent på en anden plads blandt OECD-landene. Således er det blandt OECD-landene kun Japan, der har en højere gen-nemførselsprocent (91 procent). OECD-gennemsnittet er 69 procent.Figur 1: Fuldførelsesprocent på mellemlange og lange videregående uddannelserblandt OECD-lande100908180706050403020100JapDa anStnmorbraita rknnTy iensklanBe dlgieCa nnaPo darAu tugastr lalieFi nnlandØstriHo gllaSl ndovakSc iethweSv izeriTj g eekkieNo trgeIslanFr dankrigPolenNe M ew x icZe oalanUn dgarnUSAItalien

Spørgsmål 67Vil ministeren oversende udvalget et notat om overvejelser om økonomiske for-dele ved afholdelse af optagelsessamtaler sammenholdt med omkostningerne vedsamtalerne, herunder om det kunne give anledning til overvejelse f.eks. af en pul-je til fremme af brug af optagelsessamtaler på universiteterne.SvarUniversiteterne har i begrænset omfang erfaringer med at benytte optagelsessam-taler.Syddansk Universitet har gode erfaringer med optagelsessamtaler på kvote 2 påmedicin og vurderer, at optagelsessamtalerne kan bidrage til at nedbringe frafal-det. Syddansk Universitet brugte i 2007 ca. 200.000 kr. på at tage 100 ansøgeretil optagelsessamtale på medicin. Dette er kun driftsomkostninger, og inkludererikke udvikling af optagelsessamtalernes form m.v.Jeg kender ikke størrelsen af eventuelle økonomiske fordele ved at holde optagel-sessamtaler. Hvis optagelsessamtaler mindsker frafaldet, vil det alt andet ligespare universitetet for nogle omkostninger.Det må imidlertid være op til universiteterne selv at vurdere, om de ønsker atgennemføre optagelsessamtaler, og om man finder det økonomisk rentabelt. Der-for er der som udgangspunkt ikke grund til at etablere en central pulje.

Spørgsmål 68Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem undervisnings- og studie-former (årgangsforelæsninger, holdseminarer/kurser og gruppearbejde mv.) ogden afledte studielængde og studieresultatet.SvarDet er naturligt at antage, at undervisningens tilrettelæggelse har indflydelse pålængden af studietiden og studieudbyttet. Men jeg er imidlertid ikke bekendt medundersøgelser, der afdækker en statistisk sammenhæng mellem henholdsvis un-dervisnings- og studieformer og studielængde og studieresultat.

Spørgsmål 69Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af 1,08 reglen for muligheden forat skifte studie, herunder hvorvidt reglen har resulteret i, at flere falder helt frastudierne frem for at skifte til et andet studie?SvarEfter regeringens arbejdsprogram af februar 2010: ”Danmark 2020 – viden,vækst, velstand, velfærd” er det et mål, at det danske arbejdsudbud skal væreblandt de 10 højeste i verden.Regeringen vil derfor bl.a. evaluere de foreløbige erfaringer med den nye ord-ning, hvor der beregnes en forhøjet karakter fra den adgangsgivende eksamen,når videregående uddannelse påbegyndes inden for to år fra den adgangsgivendeeksamen – den såkaldte ”1,08-regel (fortrinsretten)”.Ordningen udspringer af ”Velfærdsaftalen” (juni 2006) og trådte i kraft medvirkning fra optagelsen på videregående uddannelser medio 2009 for ansøgere,der havde afsluttet deres gymnasiale uddannelse i 2007 og senere.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministerieter i fællesskab ved at tilrettelægge en evaluering af de foreløbige erfaringer medordningen. Når resultatet af denne evaluering foreligger, vil den blive oversendttil Videnskabsudvalget og Uddannelsesudvalget.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

BilagBilag til spørgsmål 63Frafaldet på de danske universiteterDe nedenstående tal viser Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger af fra-faldet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. I Danske Universiteters fra-faldsopgørelse tæller et skift til den samme uddannelse på et andet universitetsom et frafald, mens et sådant skift ikke tæller som frafald i Universitets- ogBygningsstyrelsens opgørelse. Derfor er Universitets- og Bygningsstyrelsens fra-faldstal lavere end Danske Universiteters frafaldstal.Tabel 1 viser frafaldet efter hvert år. Man kan af tabel 1 se, at der ikke er mange,som falder fra efter at have studeret i fire år. Omkring 2/3 af frafaldet sker indenfor de første 2 år af studiet. Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelse viseren faldende frafaldsprocent fra 2001 og frem.Ministeriet for Videnskab

Universitets- og Bygningsstyrelsen har også mulighed for at følge de frafaldne,efter de har afbrudt uddannelsen. Tabel 2 viser således procent afbrudte, som ik-ke er i gang eller har fuldført en ny uddannelse. Forskellen på tabel 1 og tabel 2er dem, som falder fra, men som går i gang med en ny uddannelse.Hvis man ikke betragter dem, som går i gang med en ny uddannelse som frafald-ne, er frafaldsprocenten 11 procent fire år efter tilgang. Denne procent er kon-stant over årene.

Bilag til spørgsmål 65Studietider og tidsforbrug på vej mod opnåelse af en lang videregående ud-dannelseDen samlede studietid for et bachelor- og kandidatforløb er beregnet nedenfor. Op-gørelsen er lavet ved – på personniveau – at sammensætte den studietid, de fuldfør-te kandidater har haft. Hvis personen har fuldført en 2-årig (delt) kandidatuddan-nelse, og tidligere har fuldført en bachelor, summeres studietiden for de to uddan-nelser. Hvis en person med en fuldført 2-årig (delt) kandidatuddannelse ikke tidli-gere har fuldført en bachelor, beregnes studietiden for den person ikke. For perso-ner, der har fuldført en 5-årig (udelt) kandidatuddannelse, tælles studietiden pådenne uddannelse. Den beregnede studietid er uden eventuelle venteperioder elleroverlap mellem bachelor og kandidat. Udlændinge på hel uddannelse (dvs. dem,som er indvandret tidligst et år før start på uddannelsen) medtages ikke i beregnin-gen. Der bliver ikke taget hensyn til evt. merit.Ministeriet for Videnskab

Tabel 1: Gennemsnitlig studietid for universitetsforløb (bachelor + 2-årig (delt) kan-didat eller 5-årig (udelt) kandidat) 1999-2008 fordelt på hovedområder1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Humaniora7,4 7,4 7,4 7,4 7,3 7,3 7,5 7,3 7,1 7,0Naturvidenskab6,9 6,8 6,9 6,9 6,7 6,7 6,7 6,6 6,7 6,5Samfundsvidenskab 6,5 6,5 6,4 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,2 6,3Sundhedsvidenskab7,2 7,2 7,0 7,0 6,9 6,8 6,8 6,8 6,8 6,7Teknisk videnskab5,7 5,7 5,6 5,5 5,6 5,7 5,4 5,5 5,3 5,3

I alt

6,8 6,8 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,6 6,5 6,5

Kilde: Indberetningerne til Danmarks Statistik (INTE). Beregningerne er udført af Universitets- og Bygnings-styrelsen.Anm: Den normerede studietid for universitetsuddannelser (bachelor- og kandidatuddannelse) er 5 år. For dyr-lægeuddannelsen er den dog 5,5 år og for lægeuddannelsen 6 år. Tallene dækker alene over uddannelser, derressortmæssigt hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Studietiden for udlændinge påhel uddannelse er ikke inkluderet.

Profilfremskrivningen, som giver resultater om forventningen til en årgangs op-nåede uddannelse, giver også resultater om de unges forventede vej til uddannel-se. Man kan således følge eleverne gennem uddannelsessystemet fra afslutningenaf 9. klasse til de har opnået en lang videregående uddannelse, dvs. man kan be-regne, hvor meget tid de vil bruge undervejs på studieskift, uddannelsespause, 10.klasse mv.Det samlede ekstra tidsforbrug før fuldførelse af en lang videregående uddannel-se er faldet mellem 2006 og 2007. Det meste af det ekstra tidsforbrug bruges påforsinkelse. Tidsforbruget brugt på uddannelsespause og studieskift er faldet.Tabel 2: Ekstra tidsforbrug fra 9. klasse til fuldførelse af lang videregående uddannel-se (år)20062007Uddannelsespause2,11,9Studieskift0,60,4Dobbelt ungdomsuddannelse0,00,010. klasse0,50,4Forsinkelse1,91,9Samlet mertidsforbrug5,14,6Anm: Uddannelsespause er fx arbejde og rejseaktivitet. Dobbelt ungdomsuddannelse er tid anvendt på nyeungdomsuddannelsesforløb efter gennemførelse af én ungdomsuddannelse. Forsinkelse ift. norm. er mer-tidsforbrug ift. den endelige uddannelses normerede studietid.Kilde: UNI-C Statistik og Analyse

Bilag til spørgsmål 66Gennemførsel og frafald sammenholdt med lærer/studenter-rationDet ses af tabel 1, at gennemførselsprocenten for normeret tid plus et år generelthar været stigende i perioden fra 2006 til 2008. For bachelorer er der sket en stig-ning fra 53 til 57 pct. Her ses en stigning i gennemførselsprocenten på alle ho-vedområder. I 2008 er gennemførselsprocenten højest for sundhedsvidenskab ogsamfundsvidenskab, hvor den er henholdsvis 68 og 63 pct, mens humaniora ognatur- og teknisk videnskab ligger under gennemsnittet med henholdsvis 51 og53 pct.For kandidater er gennemførselsprocenten for normeret tid plus et år lidt lavereend den er for bachelorer. Her er dog sket en større stigning fra 2006 til 2008, fra41 til 51 pct. I 2008 gælder ligeledes for kandidater, at det er på sundhedsviden-skab, der er den højeste gennemførselsprocent på 72 pct. Næsthøjest er den pånatur- og teknisk videnskab, hvor den er 63 pct. Humaniora ligger klart lavestmed en gennemførselsprocent for normeret tid plus et år på 37 pct. mens den er55 pct. på samfundsvidenskab.Tabel 1. Procent gennemførte på normeret tid plus et år fordelt på hovedområder200620072008BachelorHumaniora48 %51 %51 %Samfundsvidenskab62 %62 %63 %Natur- og Teknisk videnskab43 %45 %53 %Sundhedsvidenskab54 %61 %68 %I alt bachelor53 %55 %57 %Delt kandidat Humaniora29 %39 %37 %Samfundsvidenskab47 %54 %55 %Natur- og Teknisk videnskab52 %63 %63 %Sundhedsvidenskab41 %69 %72 %I alt kandidat41 %51 %51 %Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af tal fra Danske Universiteter

Procent frafaldne efter normeret tid plus et år for bachelorstuderende har væretfaldende fra 34 pct. i 2006 til 31 pct. i 2008. I 2008 ses den laveste frafaldspro-cent blandt bachelorerne på sundhedsvidenskab, hvor den var på 17 pct. På hu-maniora, natur- og teknisk videnskab og samfundsvidenskab var den på hen-holdsvis 34, 32 og 30 pct.På kandidatniveau ser tendensen lidt anderledes ud, idet frafaldet har været stortset uændret i perioden. I 2006 var den 13 pct., i 2007 14 pct. og i 2008 igen 13pct. Blandt kandidaterne ligger de sundhedsvidenskabelige, ligesom blandt ba-chelorerne, lavest. Her er frafaldsprocenten helt nede på 3 pct. Den næstlaveste ernatur- og teknisk videnskab, hvor den er 6 pct. På humaniora og samfundsviden-skab er den henholdsvis 16 og 14 pct.

Tabel 2. Procent ophørte efter normeret tid plus et år fordelt på hovedområder200620072008BachelorHumaniora38 %35 %34 %Samfundsvidenskab30 %30 %30 %Natur- og Teknisk videnskab37 %36 %32 %Sundhedsvidenskab21 %19 %17 %I alt bachelor34 %32 %31 %Delt kandidat Humaniora15 %15 %16 %Samfundsvidenskab14 %17 %14 %Natur- og Teknisk videnskab8%8%6%Sundhedsvidenskab9%7%3%I alt kandidat13 %14 %13 %Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af tal fra Danske Universiteter

Lærer/studenter ratioen er, som det ses i tabel 3, steget fra 2006 til 2007, menfaldet mellem 2007 og 2008, således, at hvor der i 2006 var 23,5 studerende perlærer, er der i 2008 24,6 studerende per lærer. Den højeste ratio findes på huma-niora i 2008, hvor den er 33,4 studerende per lærer. I 2008 er den på sundhedsvi-denskab og natur- og teknisk videnskab lavest, henholdsvis 15,5 og 16,8 stude-rende per lærer.Tabel 3. Lærer/studenter ratio.HumanioraSamfundsvidenskabNatur- og Teknisk videnskabSundhedsvidenskabI alt200634,531,813,516,023,5200734,632,516,916,725,3200833,432,516,815,524,6

Anm.: Tabellen viser antal bachelor- og kandidatstuderende delt med fuldtids- og deltids-VIP-årsværk brugt påuddannelse. VIP og deltids-VIP samt studerende uden for hovedområde er ikke regnet med i totalen, dog erfordelingen af VIP og DVIP i 2008 mellem humaniora og samfundsvidenskab på Handelshøjskolen i Køben-havn antaget at være det samme som i 2006 og 2007, da Handelshøjskolen i København ikke selv har fordeltårsværkene på hovedområde.Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af tal fra Danske Universiteter