Spørgsmål nr. 47 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 17. de-

cember 2009 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hanne Agersnap (SF).

Spørgsmål 47

Ministeren bedes give en vurdering af, hvorvidt en dansk lovgivning om privateuniversiteter i Danmark, der følger de punkter, som ministeren anfører i sin arti-kel ”ITU kan blive Danmarks første private universitet” i Computerworld den 14.december 2009, herunder bl.a. de private universiteters ret til at ”kunne opkrævebrugerbetaling for uddannelse – herunder til bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser – til en pris, som universitetet selv fastlægger”, vil kunne medføre,at disse danske universiteter efter privatisering helt eller delvist vil levere ser-viceydelser, der har status som serviceydelser af almen interesse i henhold til EU-regulering, herunder at (private) danske universiteter omfattes af servicedirekti-vet?

Svar

Et udbud af offentligt støttede uddannelser på private universiteter i Danmark vilpå den ene side være en måde at forbedre uddannelsesudbuddet til glæde for destuderende, og på den anden side vil det være en måde at bringe nye privatekompetencer og midler i spil i sektoren.Servicedirektivet finder anvendelse på tjenesteydelser, der udføres mod betalingeller økonomisk modydelse. Servicedirektivet finder ikke anvendelse på tjeneste-ydelser, som udføres af eller på vegne af staten, og som fuldstændigt eller i detvæsentligste finansieres ved hjælp af offentlige midler.Finansierings- og betalingskriterierne er hovedkriterier i vurderingen om service-direktivet finder anvendelse. Kriterierne indgår imidlertid i en helhedsvurdering.Ifølge EF-domstolens praksis er det således en konkret vurdering, hvor samtligeaf virksomhedens egenskaber, navnlig den måde, hvorpå den udføres, tilrettelæg-ges og finansieres i den pågældende medlemsstat, som har betydning i vurderin-gen af om denne udbyder en tjenesteydelse omfattet af direktivet.Det følger dog af EF-domstolens praksis, at undervisningsgebyrer eller studieaf-gifter, som delvist bidrager til udgifterne til driften af et uddannelsessystem, ikkei sig selv kan opfylde betalingskriteriet, hvis tjenesteydelsen stadig hovedsageligter finansieret af offentlige midler.Da komponenterne i finansieringen og tilrettelæggelsen af private universiteterog deres uddannelser endnu ikke er fastlagt, kan det endnu ikke afgøres, om pri-vate universiteter og deres uddannelsesudbud falder ind under direktivet.