Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del
Offentligt
776831_0001.png
776831_0002.png
776831_0003.png
776831_0004.png
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Udvalget for Videnskab og TeknologiFolketingetChristiansborg1240 København K
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 41 (Alm. del) stillet af Udvalget forVidenskab og Teknologi den 26. november 2009.16. december 2009
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 43
Med venlig hilsen
1260 København KTelefonTelefax3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Helge Sander
E-postNetstedCVR-nr.
Sagsnr.Dok nr.Side
09-07525411388931/1

Spørgsmål nr. 41 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. no-

vember 2009 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del).

Spørgsmål 41

Ministeren bedes tilsende udvalget et notat om budgetoverskridelserne for ITER(International Thermonuclear Experimental Reactor).

Svar

Jeg vil gerne indledningsvis præcisere, hvad ITER går ud på.ITER er et internationalt projekt, hvis sigte er at vise, om det er videnskabeligt ogteknologisk muligt at udnytte fusionsenergi til fredelige formål og skabe en sik-ker og bæredygtig energikilde i fremtiden. Man forventer at nå frem til en emis-sionsfri energiproduktion i stor skala fra en i praksis uudtømmelig energikildemed begrænsede og håndterbare miljøpåvirkninger.ITER er et forskningsprojekt, hvor resultaterne på lang sigt forventes at kunnebidrage væsentligt til verdens energiforsyning i konkurrence med kul og olie.Energiproduktion ved fusion vil i givet fald i modsætning til traditionel kerne-kraft være baseret på frit tilgængelige råstoffer, og der vil forventelig kun væreubetydelige risici forbundet med det.Hensigten med ITER er at kunne bringe brintisotoper i en plasmatilstand, hvorder sker fusion, som udvikler 500 MW i pulser af 10 minutters varighed. ITER eret afgørende skridt på vejen til at udvikle anlæg, der kan procedere energi ved fu-sion.ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i enskala, som man ikke har set før. EU har den ledende rolle i projektet. Ud over EUdeltager seks andre parter: USA, Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og Indien. Detvil sige, halvdelen af verdens befolkning står bag projektet, og den europæiskeekspertise på området er anerkendt i hele verden.Med hensyn til det stillede spørgsmål er situationen som følger:Det europæiske budget til finansiering af bygningen af ITER er ikke overskredetfra 2007 til og med 2011, hvor det nukleare program udgør en del af EU’s 7.rammeprogram.ITER er det væsentligste element i EU’s fusionsforskningsprogram, som finan-sieres via budgettet for den nukleare del af EU’s 7. rammeprogram. EU’s budgetfor hele fusionsprogrammet er på 1,947 mio. Euro (2005-priser) svarende til 389mio. Euro om året. Budgettet for ITER i denne 5-årsperiode er 947 mio. Euro el-ler 189 mio. Euro pr. år.Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Sagsnr.Dok nr.Side
09-07525411388931/1
EU’s samlede budget for fusionsforskningen vil som nævnt ikke blive overskre-det i 2010 og 2011. Derimod vil der være behov for at få tilført ekstra midler udover det årlige budget på 389 mio. Euro efter 2011. Årsagen hertil er:I november 2006 blev den internationale aftale om at bygge ITER i Sydfrankrigindgået mellem de syv parter (EU, USA, Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og In-dien). Aftalen var baseret på et 2001-design. Man havde oprindeligt beregnet desamlede opførelsesomkostninger (efter 2001-designet) til 5,9 mia. Euro (2008-priser), hvoraf den europæiske andel udgjorde 2,7 mia. Euro svarende til godt 45% af omkostningerne.2001-designet skulle imidlertid revurderes på basis af dels den stedfundne udvik-ling i priser (herunder råvarepriser) samt lønninger og dels fremkomsten af nyforskning og viden. Revurderingen fandt sted i 2007-2008 og førte til anbefalin-ger om 80 designændringer, som alle blev skønnet nødvendige og derfor skulleimplementeres. Disse ændrede forhold forventes at føre til væsentlige stigninger ikonstruktionsomkostningerne.Med henblik på at begrænse de forventede meromkostninger afledt af design-ændringerne og de konstaterede prisstigninger blev man på et møde i juni 2009 iITER Styrelsesrådet for de syv parter enige om at arbejde ud fra en to-trins frem-gangsmåde med hensyn til konstruktionen af ITER: 1) den grundlæggende ma-skine skal være klar i slutningen af 2018 med et udstyr, som gør det muligt atigangsætte fusionsprocessen og 2) den fuldtudviklede maskine skal være klar i2026. Man kalder denne fremgangsmåde eller arbejdshypotese for ”scenarie 1”.Kommissionen orienterede i maj 2009 Rådet (EU’s forskningsministre) om, atder vil ske en vækst i konstruktionsomkostningerne, men først på et uformeltRådsmøde (EU’s forskningsministre) medio oktober 2009 gav Kommissionen etnøjagtigere overslag over størrelsen af disse meromkostninger.Dette skete på baggrund af, at den europæiske ITER-organisation forinden havdeopdateret omkostningsestimeringerne på baggrund af tidsplanen for scenarie 1.Derved blev det klart, at EU vil have problemer med at levere i henhold til dettescenarie. De tekniske og økonomiske risici er for store. En årsag til de opståedeproblemer er, at det er EU, som skal levere en række af de helt centrale dele tilITER meget tidligt i forløbet og inden 2018. Det drejer sig om magneter og det(vacuum)kammer, hvori selve fusionsprocessen skal foregå.I konsekvens heraf har den europæiske ITER-organisation på opfordring afKommissionen udarbejdet et modificeret scenarie 1, hvor man forskyder tidspla-nen med 2 år. Ifølge disse beregninger vil EU’s samlede bidrag stige fra 2,7 mia.til 6,1 mia. Euro svarende til en stigning på 3,4 mia. Euro over den 10-årige byg-geperiode.Dette modificerede scenarie 1 præsenterede Kommissionen på ITER Styrelses-rådsmødet den 19. november 2009 og argumenterede for, at processen dermedbliver teknisk og økonomisk overkommelig og forsvarlig.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
2/2
Forinden havde Kommissionen på det uformelle Rådsmøde (EU’s forskningsmi-nistre) medio oktober 2009 fået støtte til at arbejde for, at tidslinjen for ITER ud-skydes og meromkostningerne til ITER derfor først vil falde fra 2012.Fra dansk side udtrykte man på nævnte møde støtte til ITER, idet man med hen-syn til de øgede meromkostninger ønsker, at såvel EU’s som de nationale bud-getmyndigheder inddrages.Kommissionen blev på mødet bedt om så hurtigt som muligt at fremkomme medforslag til mulige finansieringskilder og herunder undersøge fordele og ulemperved at optage lån i Den europæiske Investeringsbank.På mødet i ITER Styrelsesrådet den 19. november 2009 var der enighed om, atder er behov for yderligere drøftelse af tidslinjen for ITER. Det er forventningen,at der på et ekstraordinært Styrelsesrådsmøde i marts 2010 kan præsenteres etopdateret scenarie for ITER, som bedre tager højde for de reservationer, der errejst fra europæisk side. En beslutning herom forventes på det ordinære ITERStyrelsesrådsmøde i juni 2010.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
3/3