UVT, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om ministeren vil oversende udvalget en oversigt, der viser, hvor mange pladser der nu er ledige på hvert af landets universiteter efter sidste runde (2. runde) optagelser, til videnskabsministeren

Redegørelse for ikke optagne ansøgere efter optagelsens 1. runde og antalledige pladser efter optagelsens 2. runde.Bilag til besvarelse af spørgsmål 216 (Alm. del) stillet af Udvalget for Viden-skab og Teknologi den 12. august 2010.Resume:Optagelsen på universiteterne i 2010 endte sådan, at efter optagelsens 1. runde(30. juli) var 23.030 blev tilbudt optag mens 7.689 af de ansøgere, der havde enuniversitetsuddannelse som 1. prioritet, ikke blev optaget på nogle af de uddan-nelser, de havde søgt.Af de 7.689 ikke optagne var de 2.878 (37 pct.) blevetafmeldt,fordi de ikke op-fyldte adgangskravene, og således ikke ville være blevet optaget, ligegyldigt omder havde været ledige pladser. De 4.811 (63 pct.) var blevetafvist,fordi deresadgangsgivende eksamen ikke havde et tilstrækkeligt højt gennemsnit.Andel afviste i forhold til ansøgere var højt i 2009 og 2010, men endnu højere i1995-1997. Antal afviste var i 2010 lavere end i 2009.Næsten halvdelen af de afviste (43 pct.), svarende til 2.026, havde kun søgt omoptagelse på én uddannelse. 15 pct., svarende til 713, af de afviste, var i forvejenindskrevet på en universitetsuddannelse. De mest søgte uddannelser blandt de af-viste, er medicin, psykologi og jura. 44 pct. af de afviste, havde søgt én af disseuddannelser som 1. prioritet. Næsten hver fjerde afviste (24 pct.), havde søgt omoptagelse på medicin som 1. prioritet. 18 pct. af de afviste, svarende til 868 per-soner blev optaget i 2. optagelsesrunde.Universiteterne har oplyst, at der er 3.089 ledige pladser på universiteternes ba-cheloruddannelser efter optagets 2. runde. Særligt Syddansk Universitet, AalborgUniversitet og Aarhus Universitet har mange ledige pladser. Universiteterne iKøbenhavn og omegn har generelt færre ledige pladser end de øvrige universite-ter. Mere end en tredjedel af de ledige pladser findes inden for naturvidenskab.Også teknisk videnskab og samfundsvidenskab har en stor del af de ledige plad-ser.

Optagelsesprocedure (optagelsens første og anden runde)Første runde af optagelsen afsluttes 30. juli. Her modtager de optagne ansøgere etbrev med tilbud om optagelse, mens de ansøgere, der ikke er blevet optaget pånogle af de uddannelser, de har søgt optagelse på (man kan søge om optagelse påop til otte uddannelser), får et afslagsbrev.Optagelsens anden runde løber fra 30. juli og frem til en frist, som det enkelteuniversitet sætter. På nogle uddannelser optages ansøgere helt frem til studiestart.Resultat af optagelsens anden runde opgøres normalt 1. oktober. Opgørelsen ta-ger højde for, at nogle ansøgere ”takker nej” til de studiepladser, de har fået til-budt 30. juli, mens andre søger og optages på de uddannelser, der har ledige plad-ser. Alle kan søge i anden runde, også personer, der ikke søgte i første runde.Fastlæggelse af studiepladserAntallet af studiepladser på universiteternes bacheloruddannelser fastsættes pålangt de fleste af uddannelserne af universiteterne selv. Antallet af studiepladserskal fastlægges under hensyn til to forhold:Ministeriet for Videnskab

Der er seks uddannelser, hvor universiteterne ikke selv fastsætter antallet af stu-diepladser. Det er medicin, tandlæge, dyrlæge, folkesundhed, humanbiologi ogbiomekanik. Antallet af studiepladser på disse uddannelser fastsættes af Viden-skabsministeren og fremgår af finansloven.Analyse af ikke optagne ansøgereVed optagelsens første runde 2010 var 7.689 ansøgere med en universitetsuddan-nelse som 1. prioritet ikke blevet optaget. Det svarer til 23 pct. af det antal ansø-gere, som havde en universitetsuddannelse som 1. prioritet. Andelen er lidt laverei 2010 end i 2009 (- 2 procentpoint). I 1995-1997 var andelen af ansøgere, der ik-ke blev optaget, højere end i 2009 og 2010, se figur 1.Figur 1. Ikke optagne som procent af antal ansøgere (opgjort efter første optagelses-runde)Afviste som % af 1. prioritetsansøgere302928272625242322212019181716151994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Faktaboks: Ikke optagne ansøgere (afviste ansøgere + afmeldte ansøgere)De ikke optagne ansøgere kan deles op i to grupper.Den første gruppe består af ansøgere, som opfylder adgangskravene for optagelse,men somafvises,da de udelukkende har søgt uddannelser med en grænsekvotient,der er højere end ansøgerens adgangsgivende gennemsnit. En uddannelse har engrænsekvotient, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser. Grænse-kvotienten sikrer, at ansøgere med den bedste adgangsgivende eksamen optages. Deafviste ansøgere ville blive optaget, hvis der var flere uddannelsespladser.Den anden gruppe er deafmeldteansøgere. Disse ansøgere opfylderikkeadgangs-kravene. Det kan skyldes, at de har trukket deres ansøgning tilbage, at de har indleve-ret en så ufuldstændig ansøgning, at den ikke kan behandles, eller slet og ret, at deikke har en adgangsgivende eksamen.

En del af de afviste pr. 30. juli 2010 var allerede i gang med en uddannelse. Såle-des var 713 af de afviste, svarende til ca. 15 pct. indskrevet på en universitetsud-dannelse 1. oktober 2009, og ønskede derfor antageligt at foretage et studieskifte.31 pct. af de ansøgere, som blev afvist på medicin, var i forvejen indskrevet på enanden universitetsuddannelse. Den tilsvarende andel for psykologi og jura er hen-holdsvis 16 pct. og 8 pct., se tabel 2.Tabel 2. Andel afviste 30. juli 2010, som var indskrevet på en universitetsuddannel-se pr. 1. oktober 2009, fordelt på afvist uddannelseAfvist uddannelseAndel31%Medicin15%Psykologi8%JuraKilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmeldingssekretariat (KOT).

deren på den adgangsgivende eksamen for de ansøgere, der blev afvist, gennem-snitligt ældre (3,3 år) end for de ansøgere, der blev optaget (2,0 år), se tabel 3.Andelen af ansøgere med en adgangsgivende eksamen på mere end to år er størrefor de afviste end for de ansøgere, der er optaget. Der er således 38 pct. af de af-viste ansøgere med en adgangsgivende eksamen, der er mere end to år, mens dentilsvarende andel er 19 pct. for de ansøgere, der blev optaget. En ansøger kangange sit gennemsnit med 1,08, hvis man søger om optagelse på en uddannelsesenest to år efter færdiggørelse af den adgangsgivende eksamen.Tabel 3. Alder på adgangsgivende eksamen fordelt på afviste og optagne, 30. juli2010AfvisteOptagneAlder på adgangsgivende eksamenAntalProcentAntal Procent76516%4.75321%0 år1.23726%8.31837%1 år81017%4.87222%2 år1.82638%4.29519%Mere end 2 år1734%4302%UoplystI alt4.811100%22.668100%Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmeldingssekretariat (KOT).Anm: Tallene inkluderer kun uddannelser under Videnskabsministeriets ressort. Medtaget er alene ansøgere,der er hhv. afvist og optaget på en uddannelse under Videnskabsministeriets ressort som 1. prioritet.

Hvilke uddannelser har de afviste søgt?Tabel 4. viser, hvilke uddannelser de afviste, der opfylder adgangskravene, harsøgt som første prioritet. Flest har søgt medicin (24 pct.), psykologi (11 pct.) ogjura (9 pct.). Tilsammen havde 44 pct. af de afviste ansøgere, som opfyldte ad-gangskravene, én af disse tre uddannelser som første prioritet.Tabel 4. De afvistes 1. prioritetsansøgninger, 30. juli 2010UddannelseMedicinPsykologiJuraTandlægeAlmen ErhvervsøkonomiIdrætHUM-BASFilm- og MedievidenskabVeterinærmedicinStatskundskab/samfundsfagHistorieFilosofiInterkulturel MarkedskommunikationAntropologiAndetI alt1. prioritetAntalProcent1.15924%53511%4179%1483%1463%1423%1343%1273%1203%1122%852%722%722%702%1.47231%4.811100%

Bliver de afviste optaget i anden runde?868 af de ansøgere, der blev afvist i første optagelsesrunde, er blevet optaget ianden runde. Det svarer til 18 pct. af de afviste.Afviste, der optages i anden runde, optages hyppigst inden for samme hovedom-råde eller et beslægtet hovedområde. Tabel 5. viser, på hvilket hovedområde de18 pct. af de afviste, der blev optaget i anden runde, blev afvist fra i første runde,og hvilket hovedområde de blev optaget på i anden runde.På naturvidenskab og humaniora er de fleste afviste, der er blevet optaget i andenrunde, blevet optaget på en anden uddannelse inden for samme hovedområde. Så-ledes er 72 pct. af de afviste på naturvidenskab og 65 pct. af de afviste på huma-niora blevet optaget på en anden uddannelse inden for samme hovedområde. Deafviste på samfundsvidenskab har i lidt højere grad søgt andre veje og er blandtandet i anden runde blevet optaget på humaniora og øvrige uddannelser, der lig-ger uden for Videnskabsministeriets ressort. Næsten halvdelen (45 pct.) af de an-søgere, der blev afvist på sundhedsvidenskab og optaget i anden runde, er blevetoptaget på naturvidenskab. De afviste på teknisk videnskab, der er optaget i an-den runde, er enten optaget på en anden uddannelse på teknisk videnskab, natur-videnskab eller på en uddannelse uden for Videnskabsministeriets ressort.Tabel 5. Afviste 30. juli 2010, som er optaget i anden runde, fordelt på hovedområdeOptaget på hovedområdeHumNat Samf Sund Tek TeoØvrigeI alt Antal65%6%3%1% 6%21%100%393Hum3% 72%6%19%100%72Nat15%6%48%1%1% 2%27%100%263Samf45%7%22% 15%12%100%107Sund18%3%42%36%100%33Tek34% 16%17%3%4% 3%22%100%868I altKilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmeldingssekretariat (KOT).

De afviste, der bliver optaget i anden runde, bliver ikke alene ofte optaget påsamme hovedområde, de bliver også ofte optaget på samme universitet, som afvi-ste dem i første optagelsesrunde. Tabel 6. viser, hvilken institution de 18 pct. af-viste, der blev optaget i anden runde, blev afvist fra og hvilken institution de blevoptaget på i anden runde. Afviste fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitetog Aarhus Universitet er i høj grad blevet optaget på det samme universitet på le-dige studiepladser. Afviste fra Handelshøjskolen i København og Roskilde Uni-versitet er dog i højere grad blevet optaget på en anden institution (særligt Syd-dansk Universitet). Ikke alle afviste søger nødvendigvis ind på en universitetsud-dannelse igen. Således er 39 pct. af de afviste fra Danmarks Tekniske Universitetblevet optaget på en uddannelse, der ikke hører under Videnskabsministerietsressort - eksempelvis diplomingeniøruddannelserne.

Tabel 6. Afviste 30. juli 2010, som er optaget i anden runde, fordelt på institutionOptaget på institutionAAU AU HHK DTU ITU KU RUC SDU ØvrigeI alt77%3%3%6%10% 100%AAU19% 52%12%16% 100%AU7%2%20%2%4%1% 45%19% 100%HHK7%29%18%7%39% 100%DTU13% 25% 63%100%ITU10%4%2%2%1% 31%2% 24%23% 100%KU6%2%2%3%8% 48%32% 100%RUC6%1%8%62%23% 100%SDU14% 15%4%2%1% 14%2% 28%21% 100%I altKilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmeldingssekretariat (KOT).

Ledige pladser på universiteterne efter anden optagelsesrundeDette afsnit beskriver, hvor mange ledige pladser der er tilbage på universiteterneefter anden optagelsesrunde (dvs. pr. 1. oktober).Universiteterne har oplyst, at der er 3.089 ledige pladser på universiteternes ba-cheloruddannelser efter optaget i anden runde, se tabel 7.Tabel 7. Antal ledige pladser på universiteterne efter optaget i anden runde, 1. ok-tober 2010HHK ITU DTUKU RUCAU AAU SDUI alt01028131224590 1.050 1.0563.089Ledige Pladser2.634 203803 6.614 1.489 6.330 2.790 3.53224.395Optag0%5%3%2% 13%9% 27%23%12%Ledig kapacitetKilde: Opgørelser fra universiteterne. De 1.050 ledige pladser på AAU udtrykker den kapacitet, som AAU harvilje og mulighed for at udbygge til, da AAU ønsker at optage alle, der opfylder de faglige adgangskrav.Note: Ledig kapacitet er beregnet ved at sætte ledige pladser i forhold til optag + ledige pladser.Note: Alene uddannelser under Videnskabsministeriets ressort.

Stor forskel i antal ledige pladser blandt universiteterDer er stor forskel i antal ledige pladser blandt de forskellige universiteter. Syd-dansk Universitet og Aalborg Universitet er med henholdsvis 1.056 og 1.050 le-dige pladser de universiteter med flest ledige pladser efter optaget i anden runde.Handelshøjskolen i København (0), IT-Universitetet i København (10) og Dan-marks Tekniske Universitet (28) har færrest ledige pladser efter optaget i andenrunde.Der er stor forskel på, om universiteterne har fået udnyttet deres kapacitet fuldtud. Aalborg Universitet og Syddansk Universitet er med henholdsvis 27 pct. og23 pct. de to universiteter, der i 2010 ville have været i stand til at øge optagetmest, hvis der havde været flere kvalificerede ansøgere.GeografiDer er en sammenhæng mellem universiteternes geografiske placering og antalletaf ledige pladser. Universiteterne i og tæt på København, dvs. Handelshøjskolen iKøbenhavn, Københavns Universitet, IT-Universitetet i København, RoskildeUniversitet samt Danmarks Tekniske Universitet er således også de universitetermed færrest ledige pladser.

HovedområdeAntallet af ledige pladser er særligt koncentreret inden for naturvidenskab, somudgør mere end en tredjedel af de ledige pladser, se figur 2. Også teknisk viden-skab og humaniora har med henholdsvis 23 pct. og 20 pct. en stor del af de ledigepladser.Figur 2. Antal ledige pladser på universiteterne efter optaget i anden runde, fordeltpå hovedområder, 20101.2001.0008006004002000TeologiSundhedsvidenskab SamfundsvidenskabHumanioraTeknisk videnskabNaturvidenskabMinisteriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Det er dog ikke på alle universiteter, at størstedelen af ledige pladser findes indenfor naturvidenskab, se tabel 8. På Aalborg Universitet findes størstedelen af deledige pladser inden for teknisk videnskab og samfundsfag, og Syddansk Univer-sitet har flest ledige pladser inden for humaniora.Tabel 8. Antal ledige pladser fordelt på universitet og hovedområde, 1/10-2010HHK ITU DTU KU RUC AU AAU SDU102892224 392200141Naturvidenskab1643350304Teknisk videnskab28200403Humaniora23100250170Samfundsvidenskab5038Sundhedsvidenskab28TeologiI alt01028 131224 590 1.050 1.056Kilde: Opgørelser fra universiteterne.

Bilag til redegørelse for ikke optagne ansøgere efter optagelsens 1. runde, ogantal ledige pladser efter optagelsens 2. runde.Udvikling i afviste ansøgereAntallet af ansøgere, der ikke blev optaget, steg med 129 personer fra 2009 til2010, se tabel 9. Denne vækst dækker over 304 flere afmeldte og 175 færre afvi-ste, se tabel 9.Tabel 9. Antal ikke-optagne fordelt på afviste og afmeldte og hovedområde ved uni-versiteternes bacheloruddannelser, 30. juli 2010Ændring2009-2010antal Pct.219153661485593-380-520140136181-457-4249-1-21129-17530412139262031-12-2313815-104-3977-8-100102-412Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

2007HumanioraI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldteNaturvidenskabI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldteSamfundsvidenskabI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldteSundhedsvidenskabI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldteTeknisk VidenskabI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldteTeologiI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldteI altI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldte1.3411.1412005253411841.9341.3445901.6831.397286131478412*105.6264.2721.354

Afviste ansøgere fordelt på hovedområdeSer man på hovedområde fordeler de afviste ansøgere sig primært på samfunds-videnskab (35 pct.), sundhedsvidenskab (28 pct.) og humaniora (28 pct.), se figur4. Dette afspejler nogenlunde disse hovedområders fordeling i forhold til andeleaf optaget, bortset fra sundhedsvidenskab. 28 pct. af de afviste havde søgt ensundhedsvidenskabelig uddannelse som første prioritet, selvom sundhedsviden-skab kun optager 9 pct. af det samlede optag. Det er også på sundhedsvidenskabde fleste dimensionerede uddannelser findes (f.eks. medicin).Figur 4. Afviste fordelt på hovedområde (1. prioritet), 30. juli 2010Teknisk videnskab;1% Teologi; 0%Naturvidenskab; 7%

Fra 2009 til 2010stegantallet af afviste med 181 inden for sundhedsvidenskab(en stigning på 15 pct.), med 153 inden for humaniora (en stigning på 13 pct.) ogmed 55 inden for naturvidenskab (en stigning på 20 pct.), mens detfaldtmed 520inden for samfundsvidenskab (et fald på 23 pct.) og med 42 inden for teknisk vi-denskab (et fald på 39 pct.).Afviste fordelt på universiteterTabel 10 viser antallet af ikke optagne fordelt på universitet i perioden 2007-2010.Tabel 10. Ikke optagne fordelt på afviste og afmeldte og universitet ved universite-ternes bacheloruddannelser, 30. juli 2010Ændring2009-2010AntalPct.-224-13-111Ministeriet for Videnskab-11-113Teknologi og Udvikling-16-19-18-1-416-486704123182842335110694123032119254-121175129-175304Side

2007Aarhus UniversitetI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf afmeldteDanmarks TekniskeUniversitetI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldteHandelshøjskolen i Kø-benhavnI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldteIT UniversitetetI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldteKøbenhavns UniversitetI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldteRoskilde UniversitetI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldteSyddansk UniversitetI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldteAalborg UniversitetI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldteI altI alt ikke optagneHeraf afvisteHeraf ikke afmeldte1.0959811148133487564093478*62.4651.95151439432569635465170192106865.6264.2721.354

Ca. to tredjedele af alle afviste i 2010 havde som 1. prioritet søgt en uddannelsepå Københavns Universitet (2.301) eller Aarhus Universitet (912), mens der varrelativt få afviste på IT Universitet i København (34) og Danmarks TekniskeUniversitet (54).Afvistes og optagnes prioriteringMange afviste ansøgere har kun søgt én uddannelse (42 pct.), se tabel 11.Ved kun at søge om optagelse på én adgangsbegrænset uddannelse, kan man risi-kere ikke at blive optaget, selvom man er kvalificeret, hvis flere har søgt, end derer pladser til.Tabel 11. Antal for de afviste, 30. juli 2010Antal prioriteter12345678UoplystI alt

Afmeldte ansøgeres oprindelseslandMens ikke-danske ansøgere udgør ca. 9 pct. af de optagne, udgør ikke-danske an-søgere hele 40 pct. af de afmeldte ansøgere, se tabel 12.Tabel 12. Antal afmeldte fordelt på lande, 30. juli 2010Afmeldt – opfylder ikke adgangskravOptagetAntalProcentAntalProcent1.73860%20.73991%Danmark2529%3602%Norge2238%3321%Sverige462%1030%Island532%2141%Tyskland361%570%Bulgarien381%500%Polen331%360%Rumænien351%340%Letland1174%1141%Litauen251%30%Cameroun28210%6263%Andre lande2.878100%22.668100%I altKilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmeldingssekretariat (KOT).Anm: Tallene inkluderer kun uddannelser under Videnskabsministeriets ressort. Alene ansøgere og optagnemed en uddannelse under videnskabsministeriet som 1. prioritet er inkluderet i beregningerne.Anm: Antal mindre end 3 er anonymiseret ved en *