Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del
Offentligt
766589_0001.png
766589_0002.png
766589_0003.png
766589_0004.png
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Udvalget for Videnskab og TeknologiFolketingetChristiansborg1240 København K
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 19 og 20 (Alm. del) stillet af Udvalgetfor Videnskab og Teknologi efter ønske fra Martin Henriksen (DF) den 3. no-vember 2009.
1. december 2009
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København K
Med venlig hilsen
TelefonTelefaxE-post
3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Helge Sander
NetstedCVR-nr.
Sagsnr.Dok nr.Side
09-07418011300011/1

Spørgsmål nr. 19 og 20 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 3.

november 2009 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm.

del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).

Spørgsmål 19

Vil ministeren venligst kommentere på artiklen ”Politikere efterlyser studiekvo-ter” http://politiken.dk/indland/article160409.ece hvor det fremgår, at et politiskflertal efter østrigsk model er parate til at indføre kvoteordning, som kan begræn-se antallet af udenlandske EU-studerende i Danmark, samt vil ministeren oplysedels hvad ministeren har foretaget sig, og dels hvor langt regeringen er i bestræ-belserne på, at indføre de nævnte kvoter?Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Svar

Der henvises i spørgsmålet til en artikel offentliggjort i Politiken den 5. august2006. Artiklen omhandler den daværende diskussion om det høje antal svenskestatsborgere, der i 2006 fik tilbudt optag på medicin og dyrlæge.Op til 2006 steg antallet således af studiepladser på medicin og dyrlægestudiet,der blev tilbudt til ansøgere med svensk statsborgerskab, betydeligt. I juli 2006blev 27 procent af studiepladserne på medicin tilbudt ansøgere med svensk stats-borgerskab, mens det på dyrlægestudiet var 44 procent af studiepladserne, derblev tilbudt ansøgere med svenske statsborgerskab.Stigningen var særlig kraftig fra 2005 til 2006. På den baggrund nedsatte regerin-gen en arbejdsgruppe, der skulle foretage en nærmere analyse af 2006 optaget,herunder undersøge, hvorfor andelen af ansøgere med svensk statsborgerskab,der fik tilbudt optag på medicin og dyrlæge, var steget så meget fra 2005 til 2006.På baggrund af undersøgelsen skulle arbejdsgruppen komme med en indstillingtil regeringen om behovet for ændringer i regler for optagelse til de videregåendeuddannelser.Arbejdsgruppen fandt, at de svenske ansøgere utilsigtet blev favoriseret af de da-gældende optagelsesregler, herunder bonus A-ordningen, der var indført medvirkning for optaget i 2006.Med udgangspunkt i arbejdsgruppens forslag tog regeringen tre initiativer fra ogmed optaget 2007. For det første blev bonus A-ordningen omlagt. For det andetmodtog universiteterne en vejledning om bedømmelse af ansøgere med svensk ad-gangsgivende eksamen. For det tredje blev der udarbejdet nye tabeller for omreg-ning af svenske adgangsgivende gennemsnit til dansk adgangsgivende gennem-snit. De omregningstabeller, der blev anvendt ved optagelsen i 2006, tog ikke itilstrækkeligt omfang højde for de forskelle, der er mellem danske og svenskeuddannelses- og karaktersystemer mv.Blandt andet som konsekvens af ovenstående initiativer er andelen af ansøgere medsvensk statsborgerskab, der blev tilbudt optag på medicin, faldet fra 27 procent i
Bredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Sagsnr.Dok nr.Side
09-07418011300011/1
2006 til hhv. 15 procent, 14 procent og 16 procent i 2007, 2008 og 2009. På dyrlæ-gestudiet er andelen af ansøgere med svensk statsborgerskab, der blev tilbudt op-tag, faldet fra 44 procent i 2006, til 18 procent, 23 procent og 19 procent i 2007,2008 og 2009.I forhold til diskussionen om kvoter vil jeg henvise til, at EU har et grundlæg-gende princip om, at der inden for EU ikke må ske diskrimination på grund af na-tionalitet, og at adgang til videregående uddannelser er omfattet heraf. Derforskal ansøgere fra EU-lande behandles på samme måde og efter de samme reglersom danske statsborgere ved optagelse på danske universiteter.Ud fra visse tungtvejende planlægningsmæssige hensyn kan der afviges fra detgrundlæggende princip om ikke-diskrimination. Om Østrigs forhold er så særlige,at de udgør en undtagelse er til drøftelse mellem Østrig og EU-Kommissionen.

Spørgsmål 20

Vil ministeren undersøge, hvad EU-studerende årligt koster statskassen, samthvad man årligt kan forvente af indtægter ved indførelse af fuld brugerbetalingfor EU-borgere på ministerens ansvarsområde?
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
2/2

Svar

Et dansk universitet må ikke modtage deltagerbetaling af danske statsborgere, somer optaget på en godkendt heltidsuddannelse ved et dansk universitet. Dette gældertillige for udenlandske statsborgere, der efter EU-retten, internationale konventio-ner eller dansk lovgivning skal ligestilles med danske statsborgere, såfremt de eroptaget på en godkendt heltidsuddannelse ved et dansk universitet.Regeringen ønsker ikke, at ændre på det grundlæggende princip om gratis uddan-nelse i Danmark.Den årlige udgift til studerende fra EU-lande, der studerer i Danmark, omfatterudgifter til statens uddannelsesstøtte (SU) og taxameterudbetalinger til universi-teterne for studerende, der er optaget på hele universitetsuddannelser.SU omkostninger: Udenlandske statsborgere kan kun få ret til dansk SU, hvis deopfylder et eller flere krav, der beviser en vis tilknytning til Danmark. Blandt devæsentligste krav for at få dansk SU er:
At den uddannelsessøgende er indrejst til Danmark sammen med sine foræl-dre før det fyldte 20. år og bor her fast sammen med forældrene.At den uddannelsessøgende umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannel-se, der søges SU til, har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år ellerderover, og i den periode harohaft mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt elleroværet gift med en dansk statsborger.
Herudover kan uddannelsessøgende fra EU opnå ret til SU gennem EU-retten,hvis de kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende iDanmark, eller de har ret til ophold i Danmark, fordi de er gift med, barn af ellerforældre til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.Vurderer de danske udlændingemyndigheder, at den uddannelsessøgende erkommet til Danmark med det formål at studere, kan den pågældende ikke betrag-tes som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og gives derfor en stu-denteropholdstilladelse. I så fald kan den pågældende ikke få SU, før vedkom-mende har været i Danmark i 5 år.SU-styrelsen har oplyst, at i 2008 modtog godt 1.600 statsborgere fra et EU-land,der var optaget på de danske universiteter, ca. 68 mio. kr. i SU-stipendier.Taxameteromkostninger: En helt nøjagtig opgørelse forudsætter, at taxameterop-lysninger er opdelt på statsborgerskab. Disse oplysninger er ikke umiddelbart til-gængelige. Derfor er der udarbejdet et skøn over omkostningerne. Skønnet tagerudgangspunkt i, at studerende fra de øvrige EU-lande opfører sig studiemæssigtsom deres danske medstuderende.Der var i studieåret 2008 3.902 studerende på universiteternes hele bachelor- ogkandidatuddannelser, der var statsborgere i et andet EU-land. Det skønnes, at dis-se 3.902 EU-studerende udløste ca. 169 mio. kr. i taxametertilskud. Skønnet om-fatter ikke uddannelsesaktiviteter udbudt efter reglerne om åben uddannelse.Det bemærkes, at ca. halvdelen af disse studerende (2.162 studerende) var kom-met til Danmark maksimalt ét år før studiestart, og dermed i andre sammenhængeregnes som studerende, der er kommet til Danmark for at studere. Taxametertil-skud til denne gruppe skønnes at udgøre ca. 104 mio. kr.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
3/3