Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

Udvalget for Videnskab og TeknologiFolketingetChristiansborg1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 151 og 152 (Alm. del) stillet af Udval-get for Videnskab og Teknologi den 21. maj 2010.18. april 2010Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 43

1260 København KTelefonTelefax3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408

Charlotte Sahl-Madsen

E-postNetstedCVR-nr.

Spørgsmål nr. 151 og 152 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den

21. maj 2010 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

Spørgsmål 151

Ministeren bedes i forlængelse af sit svar på Spørgsmål nr. S 2194 redegøre for,hvordan og i forhold til hvad et forskningsområdes relevans kan bedømmes, udenat man kommer i strid med forskningsfriheden og universitetsloven.

Svar

Universitetet har forskningsfrihed. Det betyder, at ingen udefra kan pålægge uni-versitetet at optage eller undlade forskning.Universitetets ledelse fastlægger de forskningsstrategiske rammer og prioritererforskningsområderne inden for de til en hver tid gældende rammer. I en besparel-sessituation kan det være nødvendigt at vælge, hvilke forskningsområder univer-sitetet af økonomiske årsager bedst kan undvære. Dette er ikke i strid med forsk-ningsfriheden i universitetsloven.Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-post3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408

Spørgsmål 152

Ministeren bedes i forlængelse af sit svar på Spørgsmål nr. S 2194, redegøre for,hvordan og i forhold til hvad en forskers forsknings relevans kan bedømmes,uden at man kommer i strid med den enkelte forskers forskningsfrihed, som dendefineres i universitetsloven.

Svar

Den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområdemed de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker harsåledes frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne inden for universite-tets forskningsstrategiske rammer.På alle arbejdspladser kan ledelsen i visse situationer blive nødt til at vurdere,hvilke områder man bedst kan undvære. Det gælder også på universiteterne. Uni-versitetsledelserne kan derfor blive nødt til at vælge, hvilke forskningsområderuniversitetet af økonomiske årsager bedst kan undvære. Det kan desværre kommetil at gå ud over medarbejdere, som både er dygtige og engagerede, men det erikke i strid med den enkelte forskers forskningsfrihed.