UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 86: Idéoplæg om private universiteter, fra videnskabsministeren

1 Nye aktører i det danske universitetslandskabDette idéoplæg har afsæt i videnskabsministerens bidrag til bogenFremtidensuniversiteter,der udkom i foråret 2009. I bogen fremhævede videnskabsministe-ren, at det ville være relevant at drøfte mulighederne for et privat ejerskab af etdansk universitet, f.eks. et konsortium af et udenlandsk universitet og én eller fle-re danske eller internationale virksomheder som medspillere.Introduktionen af private aktører i det danske universitetslandskab kan ses som etelement i udviklingen af universitetssektorens internationale konkurrenceevne ogsamfundsmæssige relevans.Dette idéoplæg beskriver først de internationale og danske erfaringer med privateuniversiteter. Derefter beskrives forslag til rammerne for et privat universitet,herunder lovgivningsmæssige og økonomiske aspekter, akkreditering og retssik-kerhed for de studerende. Endeligt indkredses fire scenarier for etableringen af etprivat universitet i Danmark.Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408

2 Nationale og internationale erfaringerDer er allerede erfaringer med private universiteter i Danmark. Flere af de nuvæ-rende offentlige universiteter har tidligere været private, selvejende institutioner,som først senere er lagt ind under staten. Det er forholdsvis nyt, at den danskeuniversitetssektor udelukkende består af selvejende institutioner inden for den of-fentlige forvaltning.Aarhus Universitet blev oprindeligt etableret som et privat universitet af Univer-sitets-Samvirket, Aarhus , der bestod af en bred kreds af borgere fra byens er-hvervsliv, organisationer og institutioner og Århus Kommune, i 1928. Også Han-delshøjskolen i København blev grundlagt på privat initiativ i 1917 som en privatinstitution.Der er endvidere i dag en række private udbydere af videregående uddannelse iDanmark. Disse har dog begrænset størrelse og udbyder overvejende brugerbetaltefter- og videreuddannelse, der ikke er koblet til et fysisk forskningsmiljø i Dan-mark. De er ikke omfattet af universitetslovens bestemmelser.

Nedenfor gives et kort overblik over nogle af disse private institutioner:-Scandinavian International Management School (SIMI)er en privat non-profit organisation, der tilbyder lederuddannelse inden for en række bran-cher. SIMI blev grundlagt i 1991 på initiativ af blandt andet den danskeundervisningsminister og i samarbejde med handelshøjskolerne i Køben-havn og Lund. SIMI baserer sine aktiviteter på et netværk blandt størreskandinaviske industrivirksomheder og et netværk af internationale un-dervisere hentet fra handelshøjskoler over hele verden. SIMI har i mindstto tilfælde modtaget statstilskud. For det første i forbindelse med etable-ring af dets grundkapital i 1993, og for det andet i 1999 i forbindelse medSIMI s overtagelse af ejerskabet til sine bygninger.AVT Business Schoolblev etableret i 2002 som en privat institution, derudbyder brugerbetalt lederuddannelse, henholdsvis MBA- og CBA-uddannelser. Flere udenlandske undervisere er tilknyttet uddannelserne.AVT Institute er medlem af det europæiske akkrediteringsorgan Euro-pean Foundation of Management Development (EFMD) og arbejder på atfå MBA-uddannelsen akkrediteret af EFMD fra 2010.Henley Business School,der er en del af University of Reading, udbyderbrugerbetalte MBA-uddannelser med tilstedeværelse i Danmark.

Et andet eksempel på et privat uddannelsessted erMenighedsfakultetet i Århus,der blev etableret i 1967, og som i dag udbyder en forskningsbaseret bachelorud-dannelse i teologi. Uddannelsen er akkrediteret ved University of Wales, og destuderende bliver indskrevet som studerende ved University of Wales. For at bli-ve præst eller forsker må den studerende tage en toårig teologisk kandidateksa-men på et andet dansk eller udenlandsk universitet.Internationalt er der adskillige eksempler på universiteter, der har etableret akti-viteter i andre lande.De universiteter, der internationalt etablerer aktiviteter i andre lande, er typiskprivate frem for offentlige. Der er ofte tale om non-profit orienterede institutio-ner, f.eks. organiseret som fonde. Der findes dog - i mindre omfang - private,profitorienterede universiteter med internationale afdelinger, eksempelvis i formaf selskaber, der driver flere universiteter. De fokuserer typisk på uddannelse.Internationalt set har der været anvendt forskellige modeller for etablering af ak-tiviteter i udlandet, eksempelvis ved etablering af:----Et fuldt udbygget universitet, f.eks. INSEAD s campus i Singapore.Et fakultet eller center med både forskning og uddannelse, f.eks. JohnHopkins SAIS Bologna Center.Et forskningscenter, f.eks. Harvard Business School s European Re-search Center i Paris.Et koordineringskontor, f.eks. Harvard Business School s kontor i Shan-ghai.

3 Rammer for et privat universitetDet er allerede i dag muligt at oprette et privat universitet i Danmark. Ønskeruniversitetet ikke offentlig anerkendelse af de udbudte uddannelser og offentligemidler til finansieringen af aktiviteterne, vil et privat universitet uden videre kun-ne oprette forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Danmark.Udgangspunktet for overvejelserne i det følgende er, at et privat universitet i gi-vet fald skal have en stor grad af armslængde fra staten, og at der kun fastsættesfå betingelser og krav til universitetet.Det forudsættes, at et privat universitet uanset baggrund, jf. modellerne i afsnit 4,vil levere ydelser, der som minimum har en kvalitet svarende til de offentligeuniversiteters ydelser. Det vil muliggøre, at staten kan give tilskud til aktiviteterpå et universitet i Danmark i det væsentlige uden at skelne imellem, om universi-tetet er offentligt eller privat.Nedenfor beskrives i hovedtræk den model for et privat universitet i Danmark,der som udgangspunkt vurderes at være mest gangbar. Hermed menes, at disserammer formentligt ligger tættest på det udgangspunkt, som en privat aktør, derønsker at etablere sig som en del af den danske universitetssektor, må formodesat have.En konkret model for et privat universitet ville i givet fald skulle fastlægges påbaggrund af en konkret forhandling mellem staten og en interesseret, privat aktør.Modellen for et privat universitet indebærer i hovedtræk:Et privat universitet i Danmark er en privatretlig konstruktion, f.eks. enerhvervsdrivende fond.Universitetet reguleres ved en særskilt lov for private universiteter iDanmark.Universitetet kan modtage bevillinger fra forskningsrådssystemet baseretpå en forskningsfaglig vurdering og i konkurrence med andre ansøgere.Universitetet kan modtage taxameterbevillinger pr. STÅ samt færdiggø-relsesbonus.Universitetet kan opkræve brugerbetaling for uddannelse herunder tilbachelor- og kandidatuddannelser - til en pris, som universitetet selv fast-sætter.De studerende ved universitetet kan modtage SU.Universitetets uddannelser kan akkrediteres af ACE eller en internationalanerkendt akkrediteringsinstitution efter lignende kriterier.1. Universitetets konstruktionEt privat universitet i Danmark kan etableres som en privatretlig konstruktion.Som udgangspunkt antages det, at et privat universitet organiseres som en er-hvervsdrivende fond, eller lignende.En fond er en selvstændig juridisk person, og ingen anden juridisk eller fysiskperson har ejendomsret til fondens midler. Ligeledes kan fondens midler ikke gåtilbage til fondens stiftere.

Der kan ikke udtages økonomisk overskud af fonden, men fonden geninvestereret eventuelt overskud i forskningsaktiviteter, formidling heraf eller uddannelse.Fondskonstruktionen kan være nødvendig, hvis universitetet skal kunne modtageforskningsmidler fra konkurrencestrengen, jf. nedenfor.Andre modeller for et privat universitet kan overvejes.Universitetet forudsættes at have et forskningsmiljø af høj kvalitet lokaliseret iforbindelse med udbuddet af uddannelser til understøttelse af disse. Universitetetkan udbyde uddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau samt efter- ogvidereuddannelse, men vil formentlig i udgangspunkt have et begrænset uddan-nelsesudbud, der på sigt kan skaleres op.

2. De lovmæssige rammer for privat universitetsvirksomhedI udgangspunktet vil den lovgivningsmæssige ramme for et privat universitet ad-skille sig væsentligt fra reguleringen af de offentlige universiteter. De mange af-vigende regler ville i givet fald gøre det relevant at formalisere rammerne for pri-vate universiteter i en særskilt lov ved siden af universitetsloven, som det kendesfra private institutioner på Undervisningsministeriets område, jf. lov om friskolerog private grundskoler mv. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser ogkurser til højere forberedelseseksamen.Loven kan fastsætte de krav, der stilles til et privat universitet i Danmark. Lovenkan give hjemmel til at oprette privat universitetsvirksomhed i Danmark, der kanfå sine uddannelser akkrediteret og kan modtage offentligt tilskud. Akkrediteringaf uddannelserne kan gøres til en betingelse for, at uddannelserne kan opnå taxa-metertilskud.Alle private universiteter, der lever op til de betingelser, der fastsættes i loven,ville kunne opnå offentligt tilskud.Som udgangspunkt antages, at et privat universitet ikke skal have (og ikke kanfå) sine uddannelser godkendt af videnskabsministeren, hvorfor det heller ikke vilvære muligt for de studerende ved universitetet at opnå de danske grader og dan-ske titler, der er beskyttet af uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetets stude-rende vil i stedet kunne anvende ikke-beskyttede titler som f.eks. engelske titler(f.eks. bachelor eller master of science/arts).Kravene til den interne organisering af et privat universitet kan være mindre de-taljerede end den tilsvarende regulering af de offentlige universiteter. En privataktør har formentlig forventninger om frit at kunne udforme sin interne organisa-tion.3. Finansiering af et privat universitets aktiviteterEt formål med at få private aktører til at etablere sig i den danske universitetssek-tor kunne være at opnå en større grad af privat finansiering og engagement i sek-toren. Som udgangspunkt antages det derfor, at en privat aktør, der ønsker atetablere sig som en del af den danske universitetssektor, selv finansierer en stordel af sine aktiviteter.

En vis offentlig finansiering af universitetets aktiviteter vil dog formentlig væreen forudsætning for at gøre det attraktivt for et privat universitet at etablere sig iden danske universitetssektor og udbyde akkrediterede uddannelser, der som mi-nimum er sammenlignelige med de offentlige universiteters uddannelser.For det førstekan det gøres muligt for et privat universitet at opnå offentlig fi-nansiering til forskning fra forskningsrådssystemet.Som led i det videre arbejde vil der være behov for at undersøge nærmere, om derkræves en EU-godkendelse, for at de relevante råd (Det Strategiske Forsknings-råd, Det Frie forskningsråd og Højteknologifonden) kan give støtte til universite-ter, der er organiserede på denne måde.Forskere ved et privat universitet, der ikke udtager overskud, vil også kunne søgeom finansiering via EU s rammeprogram for forskning og udvikling, herunderERC såvel som fra private fonde. Der vil fra EU s side være krav om, at universi-tetet er en selvstændig, juridisk enhed etableret i Europa.For det andetkan der gives offentlige taxameterbevillinger til et privat universi-tet. Principperne for taxameterbevillingerne burde i givet fald følge de principper,som i dag anvendes i forhold til de offentlige universiteter, som modtager et fasttakstbeløb pr. STÅ. Taksterne for de enkelte uddannelser på et privat universitetkunne svare til de takster, der gives til offentlige universiteter. Herudover kunnedet gøres muligt for et privat universitet at modtage færdiggørelsesbonus.Universitetets mulighed for at opnå taxameterbevillinger udelukker ikke, at uni-versitetet også kan udbyde uddannelser, som finansieres fuldt ud gennem bruger-betaling. Dette kendes fra de offentlige universiteters udbud af deltidsuddannelse,hvor nogle uddannelser modtager delvist taxametertilskud, mens andre finansie-res fuldt ud af brugerbetaling.Som udgangspunkt antages det, at universitetet skal have akkrediteret de uddan-nelser, som det modtager taxametertilskud til, jf. nedenfor om akkreditering.Desuden kan det være relevant at knytte andre krav til taxametertilskuddet, f.eks.at universitetet ikke modtager andre offentlige driftstilskud, bortset fra tilskud fraEU og Nordisk Råd, til samme uddannelsesaktivitet, og at uddannelsesudbuddetskal annonceres offentligt. Sådanne krav er i dag knyttet til deltidsuddannelser,der delvist finansieres ved taxametertilskud og delvist ved brugerbetaling.Brugerbetalingen skal i praksis kompensere for forskellen på det private universi-tets og de offentlige universiteters øvrige finansieringsgrundlag. Det svarer i sto-re træk til, at brugerbetalingen skal erstatte de manglende basismidler fratrukketden private aktørs eget finansielle bidrag, idet det forudsættes, at det private uni-versitet modtager uddannelsestaxameter og har adgang til konkurrenceudsatteforskningsmidler, mv.Dette indebærer, at det i givet fald er afgørende med et substantielt bidrag fra denprivate aktør, hvis ikke brugerbetalingen skal blive meget høj. Især hvis der er ta-le om aktiviteter inden for det våde område, vil der være behov for meget betyde-lige private tilskud og/eller et meget højt brugerbetalingselement.

Der kan være en række udfordringer forbundet med at give offentlig støtte til etprivat universitet. Det ville derfor være nødvendigt med en vurdering af, om ettaxametertilskud vil være omfattet af reglerne for statsstøtte, og om det vil kræveet forudgående EU-udbud. Denne analyse er endnu ikke afsluttet.4. Mulighed for SU til studerendeDet skal overvejes om der skal åbnes op for, at studerende ved et privat universi-tet kan modtage SU. Det betyder, at reglerne for hvilke private uddannelser, derer godkendt til SU, skal ændres. Dette er lovgivning på undervisningsministerensområde.Ligesom i dag skal det i givet fald kunne kræves, at uddannelsen er tilrettelagtsom heltidsundervisning, og at den er ulønnet. Det vil dog ikke være relevant atstille krav om, at uddannelsen skal være erhvervsrettet, hvilket i dag er en betin-gelse for SU til private uddannelser.Ministeriet for Videnskab

5. Akkreditering af et privat universitets uddannelserFor at det kan sikres, at kvaliteten af et privat universitets uddannelser svarer tilkvaliteten af de offentlige universiteters uddannelser, og for at universitetet kanfå mulighed for at godtgøre en sådan kvalitet over for offentligheden, kan der åb-nes for, at et privat universitets uddannelser kan akkrediteres i Danmark.Akkreditering kan gøres til en forudsætning for, at et privat universitet kan mod-tage taxametertilskud til sine uddannelser.Akkrediteringsrådet (ACE) kan under de nuværende regler ikke akkreditere ud-dannelser for private eller udenlandske universiteter. Dette skyldes, at der vedACE s etablering blev lagt vægt på, at rådet skulle have tid til at opbygge en in-stitution, der først og fremmest skulle have fokus på at få akkrediteret de mangeuddannelser under Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kultur-ministeriet.I lovbemærkningerne til lov om akkreditering blev det anført, at det på sigt måovervejes, om der er behov for at udvide rådets kompetencer i forhold til uden-landske og private danske uddannelsesinstitutioner udover de private lønnede ud-dannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold.Der kan således være behov for at udvide ACE s kompetencer i forhold til uden-landske og private danske uddannelsesinstitutioner gennem en ændring af akkre-diteringsloven.I den forbindelse må det overvejes, om der er behov for at ændre på de krav, derstilles til et universitet for at opnå en positiv akkreditering og sikre uddannelsenskvalitet, herunder også som følge af, at et privat universitet ikke er reguleret afuddannelsesreglerne.Et privat universitet kan pålægges at betale omkostningerne ved at opnå akkredi-tering gennem ACE.

En alternativ mulighed til akkreditering gennem ACE er, at et privat universitetkan akkrediteres af en international anerkendt akkrediteringsinstitution efter lig-nende kriterier, som ACE akkrediterer efter.6. Retssikkerhed for studerendeEt privat universitet i Danmark vil ikke udgøre en forvaltningsmyndighed omfat-tet af offentlig ret. For at sikre de studerendes rettigheder kan relationen mellemuniversitet og den studerende fastlægges i en kontrakt, der indgås ved optagelsen,og hvori der gives den studerende krav på en uddannelse, der leveres på bestemtebetingelser.Uenigheder mellem studerende og universitetet om ydelser fra universitetet kan iførste omgang håndteres af et internt klagesystem på universitetet. Etableringenaf et sådant internt klagesystem på det private universitet kan være en forudsæt-ning for, at universitetet kan opnå akkreditering af dets uddannelser, jf. ovenforom akkreditering.Uenigheder og tvister, der ikke løses via det interne klagesystem, forudsættesherefter afgjort ved private søgsmål ved domstolene. Misligholdes en aftale, kanden studerende på grundlag af kontrakten få ret til at ophæve aftalen, kræve er-statning eller forlange omlevering eller et afslag i prisen for uddannelsen.4 Scenarier for etablering af et privat universitet i DanmarkDer er fire sandsynlige scenarier for etableringen af et privat universitet, der sva-rer til beskrivelsen ovenfor:a. I tilknytning til eksisterende eller nye private forskningsmiljøer i Dan-markb. Som en lokal afdeling af et udenlandsk universitetc. Ved privatisering af et af de eksisterende selvejende danske universiteterd. Ved udvikling af en allerede eksisterende privat udbyder af efter- og vi-dereuddannelseNedenfor beskrives disse fire scenarier kort.A. Et privat universitet etableret i tilknytning til et eksisterende eller nyt privatforskningsmiljø i DanmarkFor det første kan et privat universitet etableres i tilknytning til et eksisterende el-ler nyt, privat forskningsmiljø i Danmark. Dette kunne f.eks. ske i tilknytning tilstørre danske eller internationale virksomheder, der går sammen i et konsortiumfor at etablere et privat universitet. Det kan også være et konsortium med et uden-landsk universitet, der bidrager til at etablere et nyt, privat universitet i Danmark.Denne model kan lette muligheden for at sikre, at der er et geografisk lokaliseretforskningsmiljø til at sikre forskningsbaseringen af uddannelserne.For den private virksomhed, ud af hvis forskningsmiljø det private universitet ud-springer, vil det private universitet i større grad end de nuværende offentlige uni-versiteter kunne tilbyde uddannelser, der er skræddersyede virksomhedens behov.Forskningen ved det private universitet vil også naturligt omfatte områder af inte-

resse for virksomheden, idet universitetets grundlæggende forskningsmiljø i ud-gangspunktet netop er tilknyttet den private virksomhed.B. En lokal afdeling af et udenlandsk universitetFor det andet kan et privat universitet etableres som en lokal (dansk) afdeling afet udenlandsk universitet. Der findes som nævnt i afsnit 2 ovenfor flere internati-onale eksempler på denne model, f.eks. INSEAD s campus i Singapore.Det udenlandske universitet vil få adgang til et nyt marked af studerende og fåbedre mulighed for et tættere samarbejde med forskningsmiljøer i Danmark.Desuden kan universitetet få mulighed for at få adgang til f.eks. konkurrenceud-satte forskningsmidler og andre danske og europæiske finansieringskilder.Danmark vil gennem den lokale afdeling af det udenlandske universitet kunnedrage nytte af moderuniversitetets styrker, f.eks. uddannelser af særlig høj kvali-tet eller eliteforskningsmiljøer inden for bestemte fagområder. Det udenlandskeuniversitet kan også tænkes at have særlige kompetencer inden for erhvervssam-arbejde.C. Privatisering af et af de eksisterende universiteterEt privat universitet kan for det tredje etableres ved en privatisering af et af deeksisterende offentlige universiteter.Denne model kan være relevant, hvis staten vurderer, at et fondsdrevet privatuniversitet måske bedre end staten kan sikre, at universitetet leverer den ønskedeuddannelse og forskning til en bestemt gruppe af modtagere.Ligeledes vil det være lettere at privatisere et af de eksisterende universiteter, endat opbygge et nyt privat universitet fra grunden, da et eksisterende universitetf.eks. allerede udbyder akkrediterede uddannelser og har et kundegrundlag og etforskningsnetværk.D. Videreudvikling af en privat udbyder af efter- og videreuddannelseEn fjerde og sidste mulighed for etablering af et privat universitet i Danmark erved en videreudvikling af en af de eksisterende private udbydere af efter- og vi-dereuddannelse i Danmark, jf. afsnit 2 ovenfor.Som nævnt er disse udbyderes nuværende uddannelser ikke koblet til et fysiskforskningsmiljø i Danmark, hvilket vil være påkrævet i relation til akkrediteringaf universitetets uddannelser. En videreudvikling af en af disse udbydere vil såle-des især skulle fokusere på opbygningen af fysiske forskningsmiljøer til at sikreforskningsbaseringen af uddannelserne.Det må dog alt andet lige vurderes at være lettere at videreudvikle en alleredeetableret institution, end at skulle bygge en ny op fra bunden.