Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
UUI Alm.del
Offentligt
Dato:Kontor:
8. februar 2010Udlændingelovskonto-ret
J.nr.:Sagsbeh.:
09/10532SVE
Besvarelse af spørgsmål nr. 73 stillet af Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 4.
december 2009 (Alm. Del).
”Ministeren bedes redegøre for, i hvor mange tilfælde overtrædelse af straffelovens§ 244 har ført til en udvisningsdom. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvor-for antallet af udvisningsdomme for overtrædelse af straffelovens § 244 er benyttet idet antal, det er tilfældet.”Svar:
Jeg forstår, at spørgsmålet sigter til de skærpelser af udlændingelovens bestem-melser om udvisning, der blev gennemført ved lov nr. 486 af 12. juni 2009. Vedlovændringen blev straffelovens § 244 indsat i den særlige udvisningsbestemmelsei udlændingelovens § 22, nr. 6.Ændringen indebærer, at udgangspunktet efter udlændingeloven er, at der skal skeudvisning af en udlænding, som idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse afstraffelovens § 244. Det gælder uanset frihedsstraffens længde og opholdets varig-hed.Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal det ved en afgørelse om udvisning altidvurderes, om udvisning må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund afde hensyn, der er nævnt i bestemmelsen. Det drejer sig bl.a. om udlændingens til-knytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet. Er der imidlertid tale om udvisningefter udlændingelovens § 22, nr. 6, som følge af f.eks. overtrædelse af straffelovens§ 244, følger det af udlændingelovens § 26, stk. 2, at udvisning kun kan undlades,hvis de nævnte hensyn taler afgørende imod.
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ T 3392 3380 ¶ F 3311 1239 ¶ E [email protected] ¶ www.nyidanmark.dk
Udlændingelovens § 26, stk. 2, skal anvendes under inddragelse af de hensyn, derfølger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention om retten til familie- og privatliv.Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen modtaget en udtalelse fra Ju-stitsministeriet. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:”Til brug for Justitsministeriets besvarelse er der indhentet en udtalelse fra Rigspoli-tichefen og Rigsadvokaten.Rigspolitichefen har oplyst, at de statistiske oplysninger, der efterlyses i de omhand-lede spørgsmål, ikke findes. Fremskaffelsen af disse oplysninger ville kræve en ma-nuel gennemgang af samtlige de sager, hvor en udlænding er dømt for overtrædelseaf straffelovens § 244.Rigsadvokaten har til brug for Justitsministeriets besvarelse oplyst:’…I den anledning kan jeg generelt oplyse, at anklagemyndigheden nedlægger påstandom udvisning i alle sager, hvor der er grundlag for det.Dette er også tilfældet i sager omfattet af den nævnte lov nr. 12. juni 2009 om æn-dring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2009.…Højesteret har – før den nye lov trådte i kraft – truffet afgørelse i en sag, hvorspørgsmålet var, om en udlænding kunne udvises efter at have udøvet vold efterstraffelovens § 244.I sagen U 2002.773 H blev en 21-årig tyrkisk statsborger således straffet med fæng-sel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt en anden etknytnæveslag i ansigtet. Tiltalte var kommet til Danmark lidt over 1½ år før gernings-tidspunktet og havde opholdstilladelse på grundlag af ægteskab med en kusine, dervar dansk statsborger. Han havde desuden en bror i Danmark. Han havde forældre,søskende og to børn fra et tidligere ægteskab i Tyrkiet. Tiltalte blev af Højesteret fri-fundet for udvisningspåstanden.Det kan oplyses, at Rigsadvokaten ikke er i besiddelse af oplysninger vedrørendeantallet af sager, hvor overtrædelse af straffelovens § 244 har ført til en udvisnings-dom. Rigsadvokaten er heller ikke i besiddelse af oplysninger vedrørende antallet afsager om overtrædelse af straffelovens § 244, hvor anklagemyndigheden har ned-lagt påstand om udvisning.Det skal i øvrigt bemærkes, at ændringen af udlændingelovens § 22, nr. 6, hvorvedstraffelovens § 244 blev tilføjet blandt de relevante lovovertrædelser, kun har væretgældende i cirka 6 måneder, hvorfor retspraksis om udvisning i sager om vold efterstraffelovens § 244 under alle omstændigheder må forventes at være meget be-
Side 2
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ T 3392 3380 ¶ F 3311 1239 ¶ E [email protected] ¶ www.nyidanmark.dk
grænset. Anklagemyndigheden vil naturligvis også med hensyn til denne bestem-melse nedlægge påstand om udvisning i sager, hvor der er grundlag for det.’Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigspolitiet og Rigsadvoka-ten.”
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.
Side 3
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ T 3392 3380 ¶ F 3311 1239 ¶ E [email protected] ¶ www.nyidanmark.dk