Spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”I forlængelse af svaret på spørgsmål 1301 (REU, folketings-året 2008-09) bedes ministeren redegøre for den procedure,som følges, når man skal fastslå, om en kvinde er offer formenneskehandel. Herunder bedes ministeren redegøre for,hvilken vægt det tillægges, at kvinden hævder, at hun ikke eroffer for menneskehandel, selvom omstændighederne pegerkraftigt på det modsatte.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:”I oktober 2006 offentliggjorde Rigspolitiet en strategi for enstyrket indsats mod prostitutionens bagmænd med henblik påat fastlægge en overordnet ramme for, hvordan indsatsen modkvindehandel og rufferi yderligere kunne intensiveres. Strate-gien indgår i politikredsenes planlægning af indsatsen på om-rådet.Det fremgår af Rigspolitiets strategi, at politiet som udgangs-punkt bør betragte alle – såvel danske som udenlandske –prostituerede kvinder som potentielle ofre for strafbare for-hold.Som led i operationaliseringen af indsatsen udarbejdedeRigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten i 2007 en vej-ledning til strategien for en styrket politimæssig indsats modprostitutionens bagmænd. Vejledningen er udformet som enmanual (klassificeret), der skal supplere strategien og benyt-tes som et arbejdsredskab i politikredsene i forbindelse medden konkrete behandling af sager i prostitutionsmiljøet ogmod prostitutionens bagmænd.Rigspolitiet har på baggrund af etableringen af Center modMenneskehandel i 2008 revideret vejledningen med henblikpå at sikre, at politikredsene i samtlige relevante sager ind-drager centeret, som forestår koordineringen af samarbejdetmellem politiet og de private sociale organisationer.Det fremgår af vejledningen, at politiet bør sikre, at kvinder,der antræffes i prostitutionsmiljøet, er orienteret om de socia-le tilbud, der formidles af bl.a. Reden International, Pro Vest,Kompetencecenter Prostitution og udvalgte krisecentre. Poli-tiet bør endvidere formidle kontakt mellem kvinden og de re-2

levante myndigheder og organisationer, hvis kvinden giverudtryk for ønske herom.I vejledningen er også angivet en række indikatorer, der kanindgå ved vurderingen af, om en kvinde kan være offer formenneskehandel. Disse indikatorer kan anvendes af politiet iforbindelse med efterforskning af, om et forhold er strafbartefter straffelovens § 262 a om menneskehandel.”Rigspolitiet har i forbindelse med udtalelsen oplyst, at der i lyset af ka-rakteren og indholdet af vejledningen – der som nævnt er klassificeret –af polititaktiske grunde ikke i øvrigt kan videregives detaljerede oplys-ninger om vejledningens indhold.Det kan herudover oplyses, at regeringen i marts 2007 udgav ”Hand-lingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010”. Hand-lingsplanen skal sikre en helhedsorienteret indsats over for ofre for men-neskehandel. Planen omfatter både forebyggende, støttende og efter-forskningsmæssige aktiviteter såvel som en øget koordinering af samar-bejdet mellem de sociale organisationer og myndigheder.Det fremgår af handlingsplanen, at kvinder, der er antruffet i prostituti-onsmiljøet, grundlæggende er i en sårbar situation, hvor der kan værebehov for støtte og vejledning, selv om de pågældende kvinder ikkeumiddelbart kan identificeres som handlede. I tilfælde, hvor der opstårtvivl om, hvorvidt en person er offer for menneskehandel, skal tvivlenkomme det mulige offer til gode, og den pågældende vil således få tilbudom støtte og hjælp.