Besvarelse af spørgsmål nr. 49 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

den 26. oktober 2009 (Alm. Del).

Spørgsmål 49:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 261 (folketingsåret 2008-09) bedes ministerenuddybende redegøre for, om der - ud over reglerne på justitsministeriets område - findesandre regler, der giver mulighed for indsigt i udenlandske kilder til finansiering afmoskebyggeri, kulturcentre og andre aktiviteter af religiøs og/eller politisk karakter.

Svar:

Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet,Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Kirkeministeriet og Økonomi- ogErhvervsministeriet.Undervisningsministeriet kan således oplyse, at bestyrelser på offentlige gymnasier,voksenuddannelsescentre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier ogprofessionshøjskoler har pligt til at offentliggøre bestyrelsens mødemateriale på denpågældende uddannelsesinstitutions hjemmeside. I det omfang oplysninger om eventueludenlandsk finansiering af aktiviteter omfattet af udvalgsspørgsmålet indgår i bestyrelsensmødemateriale, vil oplysningerne således skulle offentliggøres på institutionens hjemmeside.Kravet om offentliggørelse af bestyrelsernes mødemateriale fremgår afstandardvedtægterne for uddannelsesinstitutionerne, som er fastsat ved bekendtgørelse.

Økonomi- og Erhvervsministeriet kan oplyse, at for pengeoverførsler, der afsendes ellermodtages af en betalingsformidler i Danmark, gælder reglerne i forordning nr. 1781 af 15.november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler(pengeoverførselsforordningen). Hoveddelen af de danske betalingsformidlere udgøres afpengeinstitutter. En betalingsformidler er ifølge forordningen forpligtet til at konstatere, omder mangler oplysninger om betaleren, når der afsendes eller modtages en pengeoverførsel.

For pengeoverførsler, der kommer fra et land uden for EU, gælder det, at afsenderen skalmedsende fuldstændige oplysninger, dvs. navn, adresse og kontonummer. I stedet foradresse kan afsenderen benytte fødselsdato og fødselssted samtkundeidentifikationsnummer eller nationalt personnummer. Har betaleren ikke etkontonummer, skal der i stedet angives en ”entydig identifikator”, hvilket er en række cifre,der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaleren.

Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyser endvidere, at såfremt en betalingsformidlerkonstaterer, at der mangler oplysninger om betaleren, skal denne udbede sig de manglendeoplysninger eller afvise betalingen. Hvis en dansk betalingsformidler oplever, at enudenlandsk betalingsformidler regelmæssigt undlader at levere de krævede oplysninger,skal den danske betalingsformidler beslutte, om forretningsforbindelsen skal opretholdes.Endvidere skal betalingsformidleren underrette de relevante myndigheder inden for hvidvaskog terrorfinansiering.

Til slut tilføjer Økonomi- og Erhvervsministeriet, at der i tillæg til ovenstående endvideregælder bekendtgørelsen om lande og territorier, hvor der anses at være en særlig risiko forhvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen). Iran står på FATF-listen, da landetanses for at udgøre en særlig risiko i forhold til hvidvask og terrorfinansiering. Det følger afbekendtgørelsen, at et pengeinstitut, der modtager en pengeoverførsel fra Iran, skal væresærligt opmærksom på transaktionen. Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernesoverholdelse af pengeoverførselsforordningen og FATF-listen. Såfremt en betalingsformidlerer i tvivl om, hvorvidt en betaling stammer fra lovlige formål, skal denne undersøgetransaktionen nærmere. Hvis der herefter stadig er en mistanke, skal der rettes kontakt tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der er den myndighed, som harkompetence til at efterforske, hvor midlerne stammer fra.

Jeg kan med hensyn til de andre ministerier oplyse, at der hverken på Kirkeministeriets,Kulturministeriets, Udenrigsministeriets eller Integrationsministeriets område findes regler,der giver mulighed for indsigt i udenlandske kilder til finansiering af moskebyggeri,kulturcentre og andre aktiviteter af religiøs og/eller politisk karakter.