Svar:

Den skattemæssige behandling af gaver, der ydes fra en gavegiver i udlandet til en gave-modtager i Danmark, afhænger af den beskatningsform, som den pågældende gavemodta-ger er omfattet af.For at kunne tage stilling til den skattemæssige behandling af en gave, der ydes til en orga-nisation, der er hjemmehørende i Danmark, er det derfor nødvendigt at vide, hvordan denpågældende organisation behandles skattemæssigt. I det følgende gennemgås de beskat-ningsformer, der mest sandsynligt vil være tale om, når en organisation har som formål atindsamle midler til opførelsen af en moské.Det kan for det første være, at organisationen er omfattet af bestemmelsen i selskabsskatte-lovens § 3, der helt fritager en række organisationer m.v. fra skattepligt.Skattefritagelsen gælder blandt andet for anerkendte trossamfund, det vil sige trossamfund,der er anerkendt ved kongelig resolution. Efter administrativ praksis omfatter skattefritagel-sen også trossamfund og menigheder uden for folkekirken, der er godkendt af Justitsmini-steriet (Familiestyrelsen) i medfør af ægteskabslovens regler.Justitsministeriet har godkendt en række islamiske og islam-inspirerede menigheder. Detgælder blandt andetForeningen Ahlul Bait i Danmark,der ifølge dagspressen forestår ind-samlingen til en ny stormoské i Københavns nordvest-kvarter.Da godkendte trossamfund er fuldstændig undtaget fra skattepligt, vil de også være skattefriaf eventuelle gaver, der modtages fra udenlandske gavegivere. Det gælder uanset hvilkeformål, gaverne ydes til.Det er en konsekvens af skattefriheden, at godkendte trossamfund ikke skal selvangive ellerpå anden vis give oplysning om deres indtægter – herunder gaver – efter skattelovgivnin-gens bestemmelser.Hvis en organisation – for det andet - ikke er undtaget fra skattepligt som beskrevet oven-for, kan organisationen være omfattet af bestemmelserne om foreningsbeskatning i sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.Reglerne om foreningsbeskatning indebærer, at organisationen vil være skattepligtig af ind-tægter ved erhvervsmæssig virksomhed, mens ikke-erhvervsmæssige indtægter er skattefri.Gaver hører til den sidstnævnte kategori af indtægter og er således ikke skattepligtige.På samme måde som det gælder for de skattefritagne godkendte trossamfund, jf. ovenfor,vil organisationer, der er omfattet af reglerne om foreningsbeskatning, ikke skulle selvangi-Side 2

ve deres skattefri indkomst, herunder gaver, der modtages fra udlandet. Der vil heller ikkepå anden vis skulle gives oplysninger herom efter de skatteretlige regler.Det kan endelig – for det tredje – være, at organisationen er omfattet af reglerne om beskat-ning af fonde i fondsbeskatningsloven. Hvis det er tilfældet, skal organisationen medregnegaver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaverne efter modtagelsen skalanvendes til uddeling. Dette gælder også for gaver, der modtages fra udenlandske gavegi-vere. Samtidig vil organisationen dog kunne fradrage beløb svarende til den efterfølgendeuddeling, hvis uddelingen sker til opfyldelse af almenvelgørende eller almennyttige formål.Det bemærkes, at en organisations opførelse af en moské efter omstændighederne kan be-tragtes som en uddeling i fondbeskatningslovens forstand. Gavebeløb, der er modtaget sombidrag til opførelsen, vil dermed skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst. Samtidig kan udgiften til opførelsen dog efter omstændighederne fradrages, dareligiøse formål falder inden for kredsen af almennyttige formål i fondsbeskatningsloven.Den nærmere vurdering heraf hører under SKAT og foretages i forbindelse med ligningen.Organisationen vil ikke i forbindelse med selvangivelsen skulle specificere modtagne ga-vebeløb nærmere, da det blot er densamledeskattepligtige indkomst, der skal selvangives.Det bemærkes, at der uden for den skatteretlige regulering findes andre regler, der kan værerelevante, når gaver modtages fra udlandet. Disse regler pålægger finansielle virksomheder,aktører m.fl. en række undersøgelses- og underretningspligter vedrørende pengestrømme,der menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Reglerneadministreres af Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og hører under Økonomi-og Erhvervsministeren.

Spørgsmål:

Svar: