Svar:

Integrationsministeriet har iværksat en lang række initiativer, der skal hjælpe unge kvinderog mænd, der er udsat for tvangsægteskaber og lignende, ligesom der er iværksat en rækkeforebyggende initiativer. Udover initiativer der henvender sig til de unge, er der også initiati-ver, der henvender sig til forældrene, til fagfolk og til det frontpersonale, der har den dagligekontakt med de unge.Der er således etableret rådgivning og støtte til de unge. De unge kan både få rådgivning ogstøtte pr. telefon og ved personligt fremmøde. Rådgivningen drives af LOKK. I 2009 blevUngerådgivningen udvidet med en brevkasse/chatroom. Desuden er rådgivningen i marts2010 blevet landsdækkende, således at LOKK’s kontor i København suppleres med et kon-tor i Vejle, hvor de unge har mulighed for at møde personligt op. Der er endvidere etablereten døgnåben hotline, hvor de unge kan ringe døgnet rundt, ligesom der er etableret tilbudom gratis psykologhjælp til de unge og tilbud om støtte i en længere periode, efter at en akutkrise er overstået.Familier, der oplever konflikter vedrørende tvangsægteskab og lignende, kan tilbydes kon-fliktmægling. Konfliktmægling vil ofte ske i samarbejde med politiet og de sociale myndighe-der. Konfliktmæglingen tilbydes af LOKK og er i år blevet tilført ekstra ressourcer.

I nogle tilfælde er der behov for, at de unge tilbydes ophold, hjælp og støtte et sikkert sted.De unge kan være i så konfliktfyldte situationer, at de er truede og derfor i en periode måopholde sig under særligt sikre forhold. Der er på den baggrund etableret et særligt bostedfor kvinder mellem 18 – 30 år, der flygter fra tvangsægteskab og lignende. Bostedet støtterendvidere kvinderne tilbage til et almindeligt liv med udannelse eller arbejde m.v.Botilbuddet til de unge kvinder er i maj i år suppleret af et særligt bosted for unge par mellem18 og 30 år, der er i risiko for tvangsægteskab og lignende. Også dette bosted har et højtsikkerhedsniveau, ligesom man også her hjælper de unge med at komme tilbage til et almin-deligt liv.De målrettede tilbud vedrørende rådgivning, bosteder mv. suppleres af en række tiltag, somskal nå bredere ud. Det drejer sig især om dialoginitiativer mv. i forhold til bl.a. elever pågrundskoler, ungdomsuddannelser m.v. Et helt nyt initiativ er et korps af unge mænd medetnisk minoritetsbaggrund, som rejser rundt i landet på skoler, i ungdomsklubber, foreningermv. og fortæller andre unge om deres erfaringer og går i dialog med de unge om æresbe-greber, tvangsægteskaber, kønsligestilling m.v.Denne integrationsmæssige indsats suppleres af en politimæssig, og jeg har til brug for be-svarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som i forhold til den politimæssige indsatshar oplyst, at bekæmpelse af æresrelaterede forbrydelser er et højt prioriteret fokusområdefor politiet. Den politimæssige indsats er forankret i Rigspolitiets strategi for indsatsen overfor æresrelaterede forbrydelser fra 2007. Strategien fastlægger en overordnet ramme for densamlede politimæssige håndtering af denne kriminalitetsform såvel lokalt i politikredsenesom centralt i Rigspolitiet. Strategien indgår i de enkelt politikredses lokale handleplan påområdet.Det fremgår bl.a. af strategien, at politiet bør yde en præventiv indsats, herunder ved at for-midle kontakt mellem truede personer og de relevante myndigheder og organisationer, forderved at sikre, at den pågældende får den nødvendige hjælp og støtte.Som led i beskyttelsen af personer, der er ofre eller er i risiko for at blive ofre for æresrelate-ret kriminalitet, kan politiet endvidere iværksætte sådanne foranstaltninger, som efter politi-ets skøn anses for nødvendige eller hensigtsmæssige. Disse kan efter omstændighedernebestå i, at politiet – eventuelt i samarbejde med den overordnede anklagemyndighed og Poli-tiets Efterretningstjeneste – iværksætter beskyttelsesforanstaltninger i form af f.eks. patrulje-ring og bevogtning.I helt ekstraordinære tilfælde, hvor de foranstaltninger som kan iværksættes af politikredse-ne, ikke anses for tilstrækkelige, kan Politiets Efterretningstjeneste iværksætte beskyttelses-foranstaltninger inden for rammerne af det såkaldte vidnebeskyttelsesprogram. Programmethar i sin nuværende form eksisteret siden 2001.I de mest alvorlige tilfælde kan der foretages et fuldstændigt identitetsskifte med nyt navn ogadresse m.v., og den pågældende kan eventuelt også hjælpes til et nyt liv i et andet land.

For at et identitetsskifte skal kunne gennemføres, skal den pågældende medvirke til proces-sen og overholde en række konkret fastsatte betingelser. Den pågældende skal således væ-re indstillet på bl.a. at afbryde kontakten til familie, venner og øvrig omgangskreds, ligesomdet er nødvendigt at opgive arbejde eller uddannelse. Vidnebeskyttelsesprogrammet kan ik-ke gennemføres, hvis den pågældende ikke fuldt ud er parat til at overholde disse betingel-ser.Politiets Efterretningstjeneste har oplyst, at tjenesten har en række erfaringer med gennem-førelse af vidnebeskyttelsesforanstaltninger, herunder identitetsskifte, i forbindelse medæresrelateret kriminalitet. Som beskrevet har det dog store menneskelige omkostninger forden pågældende at skifte identitet som led i et vidnebeskyttelsesprogram, og navnlig kan detvære vanskeligt for unge mennesker at overskue konsekvenserne af en beslutning om iden-titetsskifte. På den baggrund bør et identitetsskifte også forbeholdes de mest alvorlige sager,hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr.

284, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen.

Spørgsmål nr. 284:

Svar: